Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt

Hvis danske kvalitetsmedier skal overleve den stigende konkurrence fra de globale aktører og fortsat spille en central rolle for demokratiet og den fælles dannelse, så er der brug for en radikal omlægning af al mediestøtte i Danmark, vurderer flere fremtrædende eksperter. 

De store internationale medieaktørers indflydelse på både danskernes medieforbrug og de kommercielle vilkår for de danske medier er nu så omfattende, at det er nødvendigt at tænke dansk mediepolitik radikalt anderledes.

Mens mediepolitikken i høj grad hidtil er blevet skabt ud fra en snæver national dansk tænkning, så bør den fremadrettet tage langt mere højde for, at den egentlige udfordring og trussel mod danske kvalitetsmedier i stigende grad kommer fra 10 globale teknologi- og medieaktører, særligt Google, Facebook og YouTube, som har fået kontrol med størstedelen af den mediemæssige infrastruktur.

Sådan lyder vurderingen fra Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS, Christian Nissen, research associate ved the Media Management and Transformation Centre samt Ulf Lund, direktør for Boxer TV.

Meldingen fra de tre medieeksperter er en reaktion på en ny analyse af de internationale aktørers betydning for det danske mediemarked og dansk medieindhold, som Slots- og Kulturstyrelsen fremlægger i dag.

Her kortlægges det blandt andet, hvordan de globale aktører dikterer både den teknologiske udvikling, markedsvilkårene og hele værdikæden i mediebranchen, som de danske medievirksomheder så er tvunget til at tilpasse sig.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse

Christian Nissen, tidligere generaldirektør for DR og nu både rådgiver, foredragsholder og adjungeret professor ved Copenhagen Business School samt research associate ved the Media Management and Transformation Centre i Sverige, påpeger at det store skifte blandt andet består i, at indholdet slet ikke længere er det afgørende for, hvem der vinder markedet og brugerne, men selve platformen og kontrollen med platformen.

Og det uanset hvor godt indhold der end måtte blive produceret fra dansk side. Der er altså tale om et paradigmeskifte i spillereglerne for mediebranchen.

”De store internationale platformoperatører bliver, som rapporten tydeligt viser, dominerende,” siger Christian Nissen, der vurderer, at risikoen er, at vi kommer til at miste en hvis ”demokratisk grundforsyning” af dansk medieudbud og forbrug.

”Et af rapportens centrale temaer er jo, at mediebranchen og nyhedsmedierne i disse år udvikler sig væk fra publicisme og i retning af en helt ny forretningsmodel baseret på salg af brugerdata. Og der er det ikke let at se, hvordan det skal støttes med offentlige midler.”

Brug for national platform

Christian Nissen er dog ikke i tvivl om, en eller anden form for statsstøtte er nødvendig, hvis man fortsat ønsker at støtte og udvikle danske kultur og ”et fælles forståelsesrum for samfundsudviklingen og folkestyret”.

”Men det er slet ikke tilstrækkeligt at støtte dansk medieproduktion,” siger han med tryk på den sidste del af ordet: produktion.

”Fordi de store internationale platformoperatører bliver så dominerende, er det nødvendigt at udvikle mindst én dansk styret platform af betydning, som anvendes af mange borgere. Det er den eneste mulighed, hvis vi vil give medieforbruget i Danmark et publicistisk præg,” siger Christian Nissen, der er overbevist om, at på lidt længere sigt vil danske producenter og distributører blive marginaliserede.

Og for nogle vil det blot være et spørgsmål om få år.

”Præcis som det er tilfældet i alle andre ’disruption-truede’ brancher, hvor mellemleddene i værdikæden elimineres,” siger han

Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS og tidligere hovedmand på Slots- og Kulturstyrelsens mediestøtteudredning fra 2009, er ligeledes tilhænger af en fundamental ændring af mediestøtten i Danmark.

Han argumenterer dog for, at al mediestøtte i Danmark samles til en fælles platformsneutral støtte. Og med al mediestøtte mener han alt - lige fra medielicensen til DR, TV 2-regionerne og de lokale radio- og tv-stationer til hele underskoven af produktionsstøtte, distributionsstøtte, diverse lokalpuljer, tidsskriftsstøtteordninger og ikke mindst dagbladenes fritagelse for moms-betaling.

”Vi er nødt til at gøre støtteordningerne ensartede og platformsneutrale og betragte det hele som public service. For problemet er, at man lader som om, at de her offentlige støtteordninger til dagbladene og de øvrige aktører ikke findes. Mediebranchen optræder som om de var frie, liberale aktører på et frit marked – inklusive Danmarks Radio. Men det er de ikke. Og det skal vi stå ved, så vi slipper for den rivalisering, der er i dag mellem dagspressen og DR. Så kan vi endelig sige, at det sådan set er public service alt sammen.”

Ifølge Anker Brink Lund handler det om en helt ny forståelse af medielicensen, som skal gå til alle medier, der kan dokumentere en form for public service-funktion – lige fra dagspressen, rækken af seriøse nye niche medier og internet-sites og så også størstedelen af DR.

Vil konkurrenceudsætte mediestøtte

”Men man er nødt til at holde op med at tænke det her som noget institutionelt og i stedet tænke det som noget funktionelt. Det er simpelthen noget med at få leveret nogle ydelser af høj kvalitet. Politikerne kan jo ikke stoppe de store internationale aktører eller forhindre danskerne i at vælge Netflix eller HBO. Eller for den sags skyld forsøge at holde Facebook og Google ude. Men vi kan skabe bedre rammevilkår for det hjemlige mediemarked, så vi får et maksimalt udbytte af de mange milliarder af kroner, vi i dag støtter de danske medier med. Og derfor skal støtten gå til kvalitet og ikke medieinstitutioner,” siger Anker Brink Lund, der forestiller sig, at ca. 10 pct. af den nuværende mediestøtte konkurrenceudsættes.

”Det er det samme, vi har gjort på de højere læreanstalter, hvor der er nogle grundbevillinger, som sikrer, at de studerende bliver undervist, men resten jo er konkurrenceudsat. Og det tror jeg sådan set kun vil være sundt. Også for DR.”

Han så samtidig også gerne, at DR påtag sig en stærkere rolle som et slags innovations-lokomotiv for hele branchen.

”Sådan har det jo været før, hvor DR f.eks. gik foran inden for drama-produktionen, men ikke rigtigt inden for nyhedsjournalistikken. Og det forpligter at være stor. Nogle taler om Pippi Langstrømpe-princippet – at hvis du er stor og stærk, så skal du også hjælpe de små og svage. Det vil sige, at du sådan set skal sørge for, at de andre bliver gode. Og der må DR bringes til at forstå, det her er ikke et konkurrenceforhold mellem en masse danske medier. Det er et fælles nationalt anliggende at få maksimalt udbytte, fordi vi ikke længere er i intern konkurrence, men oppe imod enorme globale kræfter. Og det er det, der er så umådeligt banalt og samtidig så umådeligt svært at forklare.”

Ulf Lund, direktør for Boxer TV, der udbyder tv-kanaler til danske husstande, mener, at der med konkurrencen fra de amerikanske aktører i endnu højere grad er brug for at understøtte produktion og distribution af public service-orienteret indhold, hvis man vil sikre et vist niveau af dannelse, oplysning og demokrati i Danmark.

”Det her handler ikke om, hvordan vi sikrer indtægtsgrundlaget for nogle eksisterende institutioner – hverken DRs, Boxers eller andre. Det må handle om danskerne, og hvad vi gerne vil have, at de skal have adgang til. Og hvis vi ikke gør noget, så bliver det meget amerikansk det hele. Lige nu er det især Google, Facebook og Youtube, der vinder frem og det sker efter devisen ’the winner takes it all’. Fortsætter det, så kommer det til at gå ud over pluralismen og diversiteten, men også det, som vi selv forstår som public service – altså noget med sprog, dannelse og oplysning,” siger Ulf Lund.

Han påpeger, at der er to måder at regulere det på: Det ene er i form af mediestøtte og tilskud. Det andet er rammevilkårene for mediernes udfoldelsesmuligheder.

”Det har hidtil været en svaghed ved diskussionen, at det alt for ofte bare handler om at flytte rundt på pengene eller skære ned. Men det tjener ikke noget formål i sig selv at skære DR ned til sokkeholderne. Måske skal DR være mindre og mere fokuseret på kerne public service, men så er det afgørende, at vi samtidig styrker de øvrige lokaleaktørers muligheder for at producere og distribuere stærkt dansk indhold. Ikke mindst, da konkurrencen i vidt omgang kommer udefra,” siger Ulf Lund.

”Jeg er overbevist om, at med den globalisering af mediemarkedet, vi ser i disse år, og med alle de tendenser beskrevet i rapporten fra Slots- og Kulturstyrelsen om, hvordan annoncekronerne ryger til USA, så er det ikke realistisk at vi kan opnå det, vi gerne vil med dansk indhold, uden at der er statslige kroner involveret.”

DR skal være innovations-lokomotiv

I stil med Anker Brink Lund, der taler om, at DR skal fungere som et venligt innovations-lokomotiv for hele branchen, mener Ulf Lund, at DR’s formålsparagraf bør ændres til, at de direkte i samklang og samarbejde med de kommercielle aktører leverer det danske kvalitetsindhold, som danskerne og samfundet som helhed har brug for.

”DR kunne i højere grad se deres rolle som en inkubator, der får de statslige kroner til at afføde noget mere aktivitet – modsat nu, hvor det groft sagt bare er en-til-en økonomi. Altså i stedet for at opfatte de andre aktører som konkurrenter, så opfatte dem som medspillere.”

Ulf Lund er dog overbevist om, at uanset hvor meget mediestøtten i Danmark bliver samlet eller fordelt anderledes, så vil de amerikanske teknologi- og medieaktører blive ved med at diktere den teknologiske udvikling og de kommercielle vilkår. Og derfor mener han, at det bliver alt afgørende at få skabt lige konkurrencevilkår mellem danske og amerikanske spillere.

”I dag er de danske medier reguleret ’i alle ender’, fordi det kan man. Og det har måske også været fornuftigt at gøre i en tidligere tid, hvor konkurrencen var national. Men nu er den global og de amerikanske medier er i meget vidt omfang fuldstændigt ureguleret. Og det betyder, at Google, Facebook, YouTube og alle de andre har massive udebanefordele,” siger Ulf Lund, som påpeger, at det også kræver løsninger på EU-niveau.

”Så i virkeligheden bør man skelne og sige, at den nationale mediepolitik bør handle om, hvordan man samlet set fordeler de statslige midler, man vælger at afsætte, og hvilke krav, der stilles til DR og andre aktører. Og så kommer det store slag til at foregå på EU-niveau, som bliver et spørgsmål om alt fra reklameregler, ophavsrettigheder, persondata, momsbetaling, skat, beskyttelse af mindreårige osv.”

Ulf Lund er godt klar over, at en EU-regulering i forhold til de globale giganter ikke lige falder på plads i morgen, men påpeger at nationale særregler omvendt risikerer at sætte de nationale aktører bagud.

”Det jeg gerne vil opnå er, at der er samme vilkår at agere på for danske og internationale virksomheder – både i forhold til medie- og teknologi-giganterne. Det kræver ikke nødvendigvis positiv særbehandling, men i hvert fald at vi holder op med at spænde ben for os selv.”

Minister: Vi kan ikke lukke Facebook og Google ude

Den ny rapport om globaliseringen af mediebranchen gør det endelig muligt at diskutere dansk mediepolitik ud fra et mere faktabaseret grundlag. Sådan lyder vurderingen fra kulturminister Mette Bock (LA), der ved rapportens lancering i sidste uge understregede vigtigheden af at få bugt med de mange antagelser, der ofte florerer:

”Tidligere har debatten baseret sig på for mange synsninger. Men nu har vi nogle facts på bordet,” siger hun og tilføjer:

”Mange af de ting, rapporten peger på, er vi nødt til at erkende, at vi ikke kan løse i vores lille puslingeland. Vi kan ikke lukke Facebook og Google ude. Medievirkeligheden er international og de grundlæggende udfordringer skal løses i en international sammenhæng”.

På dansk grund taler ministeren for, at DR skal holde op med at se sig selv som en institution, der skal konkurrere med andre. Det skal samtidig handle om indholdet først, og dernæst hvem der kan levere det bedst og billigst på den rette måde. Og så vurderer hun, at den danske mediebranche befinder sig i en distributions- og finansieringskrise, frem for en indholdskrise.

”Det er eksempelvis en kendsgerning, at der er færre penge til at lave dansk kvalitetsindhold. Det er ikke en synsning – det er en kendsgerning. Og der skal vi sikre, at der er økonomi til at producere dansk kvalitetsindhold,” siger Mette Bock.

Kulturministeren fremlægger regeringens eget udspil til et nyt medieforlig i starten af 2018. Herefter går de endelige forhandlinger i gang. Målet er et nyt medieforlig med virkning fra årsskiftet 2018/2019 og frem til 2023.

Forud er gået en række åbne debatmøder med borgere rundt i Danmark. Desuden kan alle give deres mening til kende via sitet Antennerne Ude

Forrige artikel Svækket Solberg genvinder magten i Norge Svækket Solberg genvinder magten i Norge Næste artikel Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.