Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse

Glem al snak om DR’s dominans i forhold til private aktører og mediechefers lønninger. Den store trussel mod danske medier og kultur kommer fra 10 globale teknologi- og medieaktører, som har fået kontrol med stort set hele den mediemæssige infrastruktur. Det viser ny rapport, som Slots- og Kulturstyrelsen præsenterer i dag.

Danske medier er i stigende grad afhængige af en lille håndfuld af globale teknologi- og medieaktører, som nu direkte dikterer de kommercielle standarder og markedsvilkår samt hele den teknologiske udvikling.

Udenlandske medieaktører dikterer vilkårene

Figur 1 | Forstør   Luk

Den teknologiske infrastruktur på det danske mediemarked dikteres hovedsagelig af ovenstående selskaber, som alle er udenlandske. De bestemmer i høj grad også markedsvilkårene, som danske medievirksomheder må tilpasse sig.

Note1: Mobiler.
Kilde: Mandag Morgen.

Særligt 10 amerikanske virksomheder styrer værdikæden, som danske medievirksomheder er tvunget til at tilpasse sig. Og dermed bestemmer de også i markant grad, hvad langt de fleste danskerne ser, hører og læser.

Ikke mindst Facebook, Google og YouTube har med deres dominans ændret selve grundvilkårene for branchen og høster tilmed hovedparten af tilvæksten i den digitale indtjening.

Alene på online-markedet ventes op mod 90 pct. af al global vækst i de kommende år at tilfalde Google og Facebook, som reelt har opnået et duopol på annoncemarkedet. Rent faktisk høstede de to selskaber hele 99 pct. af den samlede amerikanske vækst på det digitale annoncemarked sidste år.

Samtidig vælger danskerne i stadig stigende grad at bruge al deres tid og penge på internationale tjenester og indhold – frem for indhold leveret af danske medier. Fra YouTube, HBO og Netflix til eksempelvis Facebook, Instagram og Snapchat.

YouTubes og Netflix’ udbredelse i Danmark

Figur 2 | Forstør   Luk

YouTube ses nu dagligt af flere danskere end DR2 og TV 3.

Kilde: TNS Gallup.

Dermed er de danske medier udfordret af en historisk omfattende global konkurrence, som griber ind i deres eksistens- og udviklingsmuligheder. Det er med andre ord slut med et nationalt afskærmet dansk marked, og konsekvenserne er langt større, end national kultur- og mediepolitik er i stand til at ændre på.

Det fremgår af en ny analyse af de internationale aktørers betydning for det danske mediemarked og dansk medieindhold, som Slots- og Kulturstyrelsen fremlægger i dag.

”Danske medievirksomheder har ikke længere kapaciteten til at definere hverken de teknologiske, distributionsmæssige eller forretningsmæssige standarder. Værdikæden defineres og forandres kontinuerligt af de globale spillere. Og globaliseringen påvirker såvel private som statsejede medier,” hedder det i den 163 sider lange rapport, som dels beskriver mediebranchens transformation og hvordan de udenlandske teknologigiganter skaber infrastrukturen på det danske mediemarked og dels kortlægger, hvordan danske nyhedsmedier er blevet afhængige af Google og Facebook.

Udviklingen i den danske annonceomsætning på internettet 2007-2016

Figur 3 | Forstør   Luk

Mens den del af den digitale annonceomsætning, som bliver i Danmark, er næsten konstant, så går væksten i annonceomsætningen til udlandet.

Kilde: Danske Medier Research for Slots- og Kulturstyrelsen, egne beregninger. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche” konkluderer således, at danske medier – store som små – reelt har mistet en væsentlig grad af selvbestemmelse.

”De forretningsmodeller og værdikæder, de danske medievirksomheder hvilede på op gennem det 20. århundrede, er i dag opløst, fordi både mediebrugere og annoncører – i kraft af de nye teknologier – søger andre steder hen end til de danske mediers platforme og indhold,” hedder det i analysen, der påpeger hvordan de globale aktører både ejer og udvikler alt fra centrale styresystemer, fælles software, browsere og medieplatforme til søgemaskiner og sågar vores fysiske produkter som mobiltelefoner og iPads. Og i stigende grad også selve indholdet, som danskerne benytter mere og mere, hvad enten det er via streaming-tjenester eller de sociale medier.

It-giganter tjener pengene

Samtidig mangler hele branchen endnu at finde en forretningsmæssig løsning for brugerbetalt journalistik på nettet – hvis overhovedet muligt.

Rapporten gør det derfor klart, at danske politikere er nødt til at diskutere selve udformningen og størrelsen af den nuværende mediestøtte, hvis man fortsat vil sikre et mangfoldigt og alsidigt udbud af danske medier af høj kvalitet.

Små justeringer er således næppe nok, hvis man vil sikre, at kvalitetsjournalistisk og kulturformidling af høj kvalitet ikke kun bliver for en meget lille elite i det danske samfund om nogle få år.

Google dominerer datatrafikken på de danske nyhedssites

Figur 4 | Forstør   Luk

Google er den aktør, der står bag suverænt flest data-transaktioner i den danske medieøkologi.

Kilde: Globaliseringen af den danske mediebranche, Slots- og Kulturstyrelsen, 2017.

Endelig afslører rapporten, hvordan nyhedsmediers hjemmesider indgår i et skjult og hyperkomplekst netværk af tjenester og virksomheder, som sender data mellem hinanden, når borgerne benytter dem.

Et privat dansk nyhedssite har således i snit 102 eksterne partnere knyttet til sig, hvoraf Google er den altdominerende. Og samlet underminerer de mange partnere de danske medievirksomheders kommercielle fundament.

De tilfører eller udtrækker nemlig ikke kun ressourcer af den danske nyhedstrafik, men tjener også penge på den – på bekostning af de danske medier.

Især regionale og lokale nyhedsudgivelser risikerer at tabe kraft og betydning eller helt forsvinde. Og det næste bliver derfor, at den publicistiske mangfoldighed i Danmark indskrænkes.

Undersøgende journalistik er ligeledes presset og risikerer at blive yderligere svækket, mens grænsen mellem kommercielt og journalistisk indhold mange steder allerede er helt udvisket, hvilket kun vil forstærke mediernes problem med troværdigheden, som allerede nu er i bund.

Rapporten fra Slots- og Kulturstyrelsen er udarbejdet i et konsortium mellem Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet København.

Hovedtendenser i det danske mediebillede

  • YouTube er i dag Danmarks største streaming-medie og når dagligt ud til flere danskere end DR2, TV3 og alle øvrige mindre kanaler.
  • Danske nyhedsmedier gør massivt brug af Facebook som distributionskanal, og de lægger 92 pct. af deres historier ud på det sociale medie.
  • Samtidig står Facebook for godt 95 pct. af al trafik, som kommer ind på et redaktionelt nyhedssite via de sociale medier.
  • 56 pct. af alle danskere foretrak i 2016 de sociale medier til at få nyheder, særligt Facebook, som dermed slår dagbladene.
  • De 12-18-åriges brug af traditionelt flow-tv faldt fra 2010 til 2015 med i alt 71 minutter om dagen – et fald på mere end 52 pct. på bare fem år
  • Google har siden 2007 indtaget førerpositionen som verdens mest anvendte søgemaskine og har i dag næsten monopol på søgeindeksering. I Danmark er markedsandelen hele 96 pct.
  • Samtidig dominerer Google datatrafikken på de danske nyhedssites. Hver gang en dansker går ind på et nyhedsindslag eller artikel på et af landets store nyhedssites overføres der i snit 747 datatransaktioner til Google for hver 100 sidevisninger.
  • Sidste år lykkedes det Google og Facebook at høste 99 pct. af den samlede amerikanske vækst på det digitale annoncemarked.
  • Instagram er i øjeblikket det hurtigst voksende sociale medie i verden. Alene fra juli 2016 til april 2017 steg det globale brugertal fra 500 til 700 mio.

LÆS OGSÅ:

Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt

Nye tv-vaner trækker tæppet væk under danske medier

Forrige artikel Danmark får ny kommandocentral mod misinformation Danmark får ny kommandocentral mod misinformation Næste artikel Verdensmålene efter to år: Danmark er næstbedst, men... Verdensmålene efter to år: Danmark er næstbedst, men...
Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.