Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse

Glem al snak om DR’s dominans i forhold til private aktører og mediechefers lønninger. Den store trussel mod danske medier og kultur kommer fra 10 globale teknologi- og medieaktører, som har fået kontrol med stort set hele den mediemæssige infrastruktur. Det viser ny rapport, som Slots- og Kulturstyrelsen præsenterer i dag.

Danske medier er i stigende grad afhængige af en lille håndfuld af globale teknologi- og medieaktører, som nu direkte dikterer de kommercielle standarder og markedsvilkår samt hele den teknologiske udvikling.

Udenlandske medieaktører dikterer vilkårene

Figur 1 | Forstør   Luk

Den teknologiske infrastruktur på det danske mediemarked dikteres hovedsagelig af ovenstående selskaber, som alle er udenlandske. De bestemmer i høj grad også markedsvilkårene, som danske medievirksomheder må tilpasse sig.

Note1: Mobiler.
Kilde: Mandag Morgen.

Særligt 10 amerikanske virksomheder styrer værdikæden, som danske medievirksomheder er tvunget til at tilpasse sig. Og dermed bestemmer de også i markant grad, hvad langt de fleste danskerne ser, hører og læser.

Ikke mindst Facebook, Google og YouTube har med deres dominans ændret selve grundvilkårene for branchen og høster tilmed hovedparten af tilvæksten i den digitale indtjening.

Alene på online-markedet ventes op mod 90 pct. af al global vækst i de kommende år at tilfalde Google og Facebook, som reelt har opnået et duopol på annoncemarkedet. Rent faktisk høstede de to selskaber hele 99 pct. af den samlede amerikanske vækst på det digitale annoncemarked sidste år.

Samtidig vælger danskerne i stadig stigende grad at bruge al deres tid og penge på internationale tjenester og indhold – frem for indhold leveret af danske medier. Fra YouTube, HBO og Netflix til eksempelvis Facebook, Instagram og Snapchat.

YouTubes og Netflix’ udbredelse i Danmark

Figur 2 | Forstør   Luk

YouTube ses nu dagligt af flere danskere end DR2 og TV 3.

Kilde: TNS Gallup.

Dermed er de danske medier udfordret af en historisk omfattende global konkurrence, som griber ind i deres eksistens- og udviklingsmuligheder. Det er med andre ord slut med et nationalt afskærmet dansk marked, og konsekvenserne er langt større, end national kultur- og mediepolitik er i stand til at ændre på.

Det fremgår af en ny analyse af de internationale aktørers betydning for det danske mediemarked og dansk medieindhold, som Slots- og Kulturstyrelsen fremlægger i dag.

”Danske medievirksomheder har ikke længere kapaciteten til at definere hverken de teknologiske, distributionsmæssige eller forretningsmæssige standarder. Værdikæden defineres og forandres kontinuerligt af de globale spillere. Og globaliseringen påvirker såvel private som statsejede medier,” hedder det i den 163 sider lange rapport, som dels beskriver mediebranchens transformation og hvordan de udenlandske teknologigiganter skaber infrastrukturen på det danske mediemarked og dels kortlægger, hvordan danske nyhedsmedier er blevet afhængige af Google og Facebook.

Udviklingen i den danske annonceomsætning på internettet 2007-2016

Figur 3 | Forstør   Luk

Mens den del af den digitale annonceomsætning, som bliver i Danmark, er næsten konstant, så går væksten i annonceomsætningen til udlandet.

Kilde: Danske Medier Research for Slots- og Kulturstyrelsen, egne beregninger. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Rapporten ”Globaliseringen af den danske mediebranche” konkluderer således, at danske medier – store som små – reelt har mistet en væsentlig grad af selvbestemmelse.

”De forretningsmodeller og værdikæder, de danske medievirksomheder hvilede på op gennem det 20. århundrede, er i dag opløst, fordi både mediebrugere og annoncører – i kraft af de nye teknologier – søger andre steder hen end til de danske mediers platforme og indhold,” hedder det i analysen, der påpeger hvordan de globale aktører både ejer og udvikler alt fra centrale styresystemer, fælles software, browsere og medieplatforme til søgemaskiner og sågar vores fysiske produkter som mobiltelefoner og iPads. Og i stigende grad også selve indholdet, som danskerne benytter mere og mere, hvad enten det er via streaming-tjenester eller de sociale medier.

It-giganter tjener pengene

Samtidig mangler hele branchen endnu at finde en forretningsmæssig løsning for brugerbetalt journalistik på nettet – hvis overhovedet muligt.

Rapporten gør det derfor klart, at danske politikere er nødt til at diskutere selve udformningen og størrelsen af den nuværende mediestøtte, hvis man fortsat vil sikre et mangfoldigt og alsidigt udbud af danske medier af høj kvalitet.

Små justeringer er således næppe nok, hvis man vil sikre, at kvalitetsjournalistisk og kulturformidling af høj kvalitet ikke kun bliver for en meget lille elite i det danske samfund om nogle få år.

Google dominerer datatrafikken på de danske nyhedssites

Figur 4 | Forstør   Luk

Google er den aktør, der står bag suverænt flest data-transaktioner i den danske medieøkologi.

Kilde: Globaliseringen af den danske mediebranche, Slots- og Kulturstyrelsen, 2017.

Endelig afslører rapporten, hvordan nyhedsmediers hjemmesider indgår i et skjult og hyperkomplekst netværk af tjenester og virksomheder, som sender data mellem hinanden, når borgerne benytter dem.

Et privat dansk nyhedssite har således i snit 102 eksterne partnere knyttet til sig, hvoraf Google er den altdominerende. Og samlet underminerer de mange partnere de danske medievirksomheders kommercielle fundament.

De tilfører eller udtrækker nemlig ikke kun ressourcer af den danske nyhedstrafik, men tjener også penge på den – på bekostning af de danske medier.

Især regionale og lokale nyhedsudgivelser risikerer at tabe kraft og betydning eller helt forsvinde. Og det næste bliver derfor, at den publicistiske mangfoldighed i Danmark indskrænkes.

Undersøgende journalistik er ligeledes presset og risikerer at blive yderligere svækket, mens grænsen mellem kommercielt og journalistisk indhold mange steder allerede er helt udvisket, hvilket kun vil forstærke mediernes problem med troværdigheden, som allerede nu er i bund.

Rapporten fra Slots- og Kulturstyrelsen er udarbejdet i et konsortium mellem Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet København.

Hovedtendenser i det danske mediebillede

  • YouTube er i dag Danmarks største streaming-medie og når dagligt ud til flere danskere end DR2, TV3 og alle øvrige mindre kanaler.
  • Danske nyhedsmedier gør massivt brug af Facebook som distributionskanal, og de lægger 92 pct. af deres historier ud på det sociale medie.
  • Samtidig står Facebook for godt 95 pct. af al trafik, som kommer ind på et redaktionelt nyhedssite via de sociale medier.
  • 56 pct. af alle danskere foretrak i 2016 de sociale medier til at få nyheder, særligt Facebook, som dermed slår dagbladene.
  • De 12-18-åriges brug af traditionelt flow-tv faldt fra 2010 til 2015 med i alt 71 minutter om dagen – et fald på mere end 52 pct. på bare fem år
  • Google har siden 2007 indtaget førerpositionen som verdens mest anvendte søgemaskine og har i dag næsten monopol på søgeindeksering. I Danmark er markedsandelen hele 96 pct.
  • Samtidig dominerer Google datatrafikken på de danske nyhedssites. Hver gang en dansker går ind på et nyhedsindslag eller artikel på et af landets store nyhedssites overføres der i snit 747 datatransaktioner til Google for hver 100 sidevisninger.
  • Sidste år lykkedes det Google og Facebook at høste 99 pct. af den samlede amerikanske vækst på det digitale annoncemarked.
  • Instagram er i øjeblikket det hurtigst voksende sociale medie i verden. Alene fra juli 2016 til april 2017 steg det globale brugertal fra 500 til 700 mio.

LÆS OGSÅ:

Eksperter: Vi er nødt til at ændre mediestøtten fundamentalt

Nye tv-vaner trækker tæppet væk under danske medier

Forrige artikel Verden gør klar til cyberkrig Verden gør klar til cyberkrig
Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.