Eksport til Kina er også velfærd

Niels Højberg er en af de meget få danskere, der kan læse sin bys navn på kinesisk. Når han møder sine partnere i bystyret for den kinesiske millionby Harbin, sker det med Dannebrog og Kinas flag på bordet og under et banner med en tosproget tekst: ”Taskforce-møde Harbin-Aarhus”.

Møde efter møde har de to byer udbygget deres samarbejde, der i dag rækker langt ud over venskabsbyernes traditionelle fokus på kultur. På det seneste møde i november ledede Højberg en erhvervsdelegation, hvor store danske virksomheder som f.eks. Grundfos, Vestas og DHI deltog.

Niels Højberg

”Som kommune bruger vi de fremragende løsninger, danske virksomheder leverer. Vores opgave er at gøre det nemmere for virksomhederne, når de skal sælge dem andre steder,” siger han om, hvorfor han ser det som en stadsdirektørs opgave at gå i spidsen for private virksomheders eksportfremstød. For Niels Højberg er sikringen af danske job en selvfølgelig del af den velfærdsopgave, han skal løfte.

Efter mødet kunne Niels Højberg hæve armene, fordi DHI skal levere onlineovervågning af Harbins vandforsyning. Målet er at reducere et enormt spild af drikkevand, som den kinesiske millionby lider under.

Håbet er selvfølgelig, at kontakterne i Harbin også ender med at øge andre danske virksomheders omsætning og i sidste ende skabe flere job i Danmark og i Aarhus. Men der er ikke bare et håndfast økonomisk perspektiv, når Niels Højberg tjekker ind i lufthavnen. Samarbejdet med Harbin er også med til at give Niels Højberg et førstehåndsindtryk af kinesernes bidrag til globaliseringen.

”Den energi, vi har lagt i vores samarbejde med Harbin, har hjulpet os til at forstå, hvad der sker i Kina. Og det synes jeg er vigtigt, fordi kineserne er med til at skabe den ramme, Danmark skal virke i,” siger han.

9. z mod Kina

Helt ligesom mange af sine kolleger har Niels Højberg en samfundsvidenskabelig uddannelse. Men som ikke så mange andre har han også læst filosofi og diskuterer derfor gerne den måde, vi opfatter vores verden på, og ikke mindst vores egen placering i den verden.

”Vi skal se verden i øjnene, som den er, og ikke, som vi tror, den er. Vi hjalp DR med de kontakter i Harbin, som gjorde det muligt for dem at lave serien om 9. Z mod Kina. Jeg synes, de udsendelser var et wake up call til os alle,” siger han.
Over de i alt fire udsendelser tabte eleverne fra 9. Z på Holme Skole i Aarhus igen og igen til elever fra en 9. klasse på en af Harbins offentlige skoler, Harbin no. 69.  De kinesiske elever klarede sig bedre i læsefærdigheder, i matematik og til sidst i det, danske elever burde være bedst til, samarbejdet om at løse en opgave. Kun i engelsk kunne eleverne i 9. Z distancere de kinesiske elever.

”9. Z mod Kina gav os et billede på den virkelighed, vi er oppe mod. Det kan godt være, at vi troede, vi var bedre, men det er vi ikke,” siger Niels Højberg.

Derfor kan en dansk kommune som Aarhus ikke bare levere mere af den velfærd, vi kender. Kommunen skal forberede aarhusianerne på en global virkelighed, hvor velfærden langtfra er givet.

”Opgaven nu er at få Danmark til at fungere som et demokratisk land og med et velfærdssamfund, vi kan være stolte af i en verden, hvor lande som Kina presser os. Vores lykke er den højeste nogensinde i et verdenshistorisk perspektiv. Den vil jeg gerne være med til at fastholde,” siger Niels Højberg.

Opgøret med statens regler

Den kinesiske forbindelse er et eksempel på, hvordan Niels Højberg definerer sin rolle som kommunaldirektør et godt stykke fra vaneforestillingen om det, der er ”åh, så kommunalt”. Men lige så globalt han mener, perspektivet bør være, lige så vigtigt er hjemmearbejdet i Aarhus. Når Højberg beskriver, hvor innovationen af velfærdsstaten begynder, bliver han meget kontant.

”Den offentlige sektor er for dyr, hvis vi skal bevare vores konkurrencekraft, og derfor er jeg enormt stolt over at kunne levere et regnskab for kommunen, hvor vi bruger færre penge end budgetteret,” siger han.

Det har Niels Højberg og hans medarbejdere kunnet gøre gennem de seneste tre år. Og ikke nok med det – helt som i de fleste andre kommuner er budgetterne i Aarhus sat på skrump. Først bliver budgetterne mindre, dernæst sørger budgetdisciplinen for, at der alligevel bliver penge tilovers. Siden 2010 er der skåret i alt 10 pct. af de kommunale udgifter.

”Vi skal drive samfundet billigere end i dag og hele tiden effektivisere den offentlige sektor. Det er vi helt enige med finansministeren i,” siger han.

Nu mener Niels Højberg, at tiden er kommet til et opgør med en stor del af de regler og procedurekrav, som staten hidtil har brugt for at styre kommunernes løbske budgetter.

”Bjarne Corydon kan sove roligt om natten. Vi har styr på økonomien, og det opfatter jeg som min ”licenc to operate”. Reglerne og procedurerne tager energi fra de løsninger, vi gerne vil levere, og vi skal erstatte dem med mere ledelse og mere fokus på mål og resultater. Vi skal ikke tro, at velfærd for borgerne kommer af flere regler,” siger Niels Højberg.

Og med de bemærkninger sætter han ord på kommunernes oprør mod mere end to årtiers tiltagende detailstyring af kommunernes aktiviteter. Et oprør, som prægede 2013, og som Aarhus er en af de kommuner, der er mest aktiv i.

Med far som forbillede

I Højbergs øjne er der gennem de seneste tre år sket en ny-orientering af velfærden som aldrig før. Et eksempel er, at sosu-assistenter over hele landet træner ældre til ”på ny at kunne tage ansvaret for deres eget liv”, som han udtrykker det.

Med nogen stolthed noterer Niels Højberg, at det er kommunerne – og ikke staten – der har opfundet de nye inddragende metoder, der tilsammen udgør brikkerne til den ”omtænkning” af velfærden, han mener er helt nødvendig.
”Myndiggørelse betyder meget. Man skal ikke råbe op for at få andre til at løse ens problemer, hvis man selv kan. Man skal selv være en del af løsningen. Som et slogan kunne man sige: Hvis en borger er ensom, må vi opfordre ham eller hende til at blive besøgsven,” siger han.

Niels Højberg vender ofte tilbage til diskussionen om den enkeltes ansvar, ikke bare for sig selv, men også for det samfund, man indgår i.

”Jeg er vokset op på landet, hvor min far altid hjalp dem, der ikke kunne selv. Kunne de ikke selv køre høet hjem, fik han nogle af os knægte til at hjælpe. Den måde at leve sit liv på og se sig selv som en del af et samfund har inspireret mig lige siden. Jeg opfatter min far som et forbillede,” siger han.

Forrige artikel “Vi skal vise hele verden, at det godt kan lade sig gøre” Næste artikel “Vi skal have fat i nye generationer”

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.