Eksport til Kina er også velfærd

Niels Højberg er en af de meget få danskere, der kan læse sin bys navn på kinesisk. Når han møder sine partnere i bystyret for den kinesiske millionby Harbin, sker det med Dannebrog og Kinas flag på bordet og under et banner med en tosproget tekst: ”Taskforce-møde Harbin-Aarhus”.

Møde efter møde har de to byer udbygget deres samarbejde, der i dag rækker langt ud over venskabsbyernes traditionelle fokus på kultur. På det seneste møde i november ledede Højberg en erhvervsdelegation, hvor store danske virksomheder som f.eks. Grundfos, Vestas og DHI deltog.

Niels Højberg

”Som kommune bruger vi de fremragende løsninger, danske virksomheder leverer. Vores opgave er at gøre det nemmere for virksomhederne, når de skal sælge dem andre steder,” siger han om, hvorfor han ser det som en stadsdirektørs opgave at gå i spidsen for private virksomheders eksportfremstød. For Niels Højberg er sikringen af danske job en selvfølgelig del af den velfærdsopgave, han skal løfte.

Efter mødet kunne Niels Højberg hæve armene, fordi DHI skal levere onlineovervågning af Harbins vandforsyning. Målet er at reducere et enormt spild af drikkevand, som den kinesiske millionby lider under.

Håbet er selvfølgelig, at kontakterne i Harbin også ender med at øge andre danske virksomheders omsætning og i sidste ende skabe flere job i Danmark og i Aarhus. Men der er ikke bare et håndfast økonomisk perspektiv, når Niels Højberg tjekker ind i lufthavnen. Samarbejdet med Harbin er også med til at give Niels Højberg et førstehåndsindtryk af kinesernes bidrag til globaliseringen.

”Den energi, vi har lagt i vores samarbejde med Harbin, har hjulpet os til at forstå, hvad der sker i Kina. Og det synes jeg er vigtigt, fordi kineserne er med til at skabe den ramme, Danmark skal virke i,” siger han.

9. z mod Kina

Helt ligesom mange af sine kolleger har Niels Højberg en samfundsvidenskabelig uddannelse. Men som ikke så mange andre har han også læst filosofi og diskuterer derfor gerne den måde, vi opfatter vores verden på, og ikke mindst vores egen placering i den verden.

”Vi skal se verden i øjnene, som den er, og ikke, som vi tror, den er. Vi hjalp DR med de kontakter i Harbin, som gjorde det muligt for dem at lave serien om 9. Z mod Kina. Jeg synes, de udsendelser var et wake up call til os alle,” siger han.
Over de i alt fire udsendelser tabte eleverne fra 9. Z på Holme Skole i Aarhus igen og igen til elever fra en 9. klasse på en af Harbins offentlige skoler, Harbin no. 69.  De kinesiske elever klarede sig bedre i læsefærdigheder, i matematik og til sidst i det, danske elever burde være bedst til, samarbejdet om at løse en opgave. Kun i engelsk kunne eleverne i 9. Z distancere de kinesiske elever.

”9. Z mod Kina gav os et billede på den virkelighed, vi er oppe mod. Det kan godt være, at vi troede, vi var bedre, men det er vi ikke,” siger Niels Højberg.

Derfor kan en dansk kommune som Aarhus ikke bare levere mere af den velfærd, vi kender. Kommunen skal forberede aarhusianerne på en global virkelighed, hvor velfærden langtfra er givet.

”Opgaven nu er at få Danmark til at fungere som et demokratisk land og med et velfærdssamfund, vi kan være stolte af i en verden, hvor lande som Kina presser os. Vores lykke er den højeste nogensinde i et verdenshistorisk perspektiv. Den vil jeg gerne være med til at fastholde,” siger Niels Højberg.

Opgøret med statens regler

Den kinesiske forbindelse er et eksempel på, hvordan Niels Højberg definerer sin rolle som kommunaldirektør et godt stykke fra vaneforestillingen om det, der er ”åh, så kommunalt”. Men lige så globalt han mener, perspektivet bør være, lige så vigtigt er hjemmearbejdet i Aarhus. Når Højberg beskriver, hvor innovationen af velfærdsstaten begynder, bliver han meget kontant.

”Den offentlige sektor er for dyr, hvis vi skal bevare vores konkurrencekraft, og derfor er jeg enormt stolt over at kunne levere et regnskab for kommunen, hvor vi bruger færre penge end budgetteret,” siger han.

Det har Niels Højberg og hans medarbejdere kunnet gøre gennem de seneste tre år. Og ikke nok med det – helt som i de fleste andre kommuner er budgetterne i Aarhus sat på skrump. Først bliver budgetterne mindre, dernæst sørger budgetdisciplinen for, at der alligevel bliver penge tilovers. Siden 2010 er der skåret i alt 10 pct. af de kommunale udgifter.

”Vi skal drive samfundet billigere end i dag og hele tiden effektivisere den offentlige sektor. Det er vi helt enige med finansministeren i,” siger han.

Nu mener Niels Højberg, at tiden er kommet til et opgør med en stor del af de regler og procedurekrav, som staten hidtil har brugt for at styre kommunernes løbske budgetter.

”Bjarne Corydon kan sove roligt om natten. Vi har styr på økonomien, og det opfatter jeg som min ”licenc to operate”. Reglerne og procedurerne tager energi fra de løsninger, vi gerne vil levere, og vi skal erstatte dem med mere ledelse og mere fokus på mål og resultater. Vi skal ikke tro, at velfærd for borgerne kommer af flere regler,” siger Niels Højberg.

Og med de bemærkninger sætter han ord på kommunernes oprør mod mere end to årtiers tiltagende detailstyring af kommunernes aktiviteter. Et oprør, som prægede 2013, og som Aarhus er en af de kommuner, der er mest aktiv i.

Med far som forbillede

I Højbergs øjne er der gennem de seneste tre år sket en ny-orientering af velfærden som aldrig før. Et eksempel er, at sosu-assistenter over hele landet træner ældre til ”på ny at kunne tage ansvaret for deres eget liv”, som han udtrykker det.

Med nogen stolthed noterer Niels Højberg, at det er kommunerne – og ikke staten – der har opfundet de nye inddragende metoder, der tilsammen udgør brikkerne til den ”omtænkning” af velfærden, han mener er helt nødvendig.
”Myndiggørelse betyder meget. Man skal ikke råbe op for at få andre til at løse ens problemer, hvis man selv kan. Man skal selv være en del af løsningen. Som et slogan kunne man sige: Hvis en borger er ensom, må vi opfordre ham eller hende til at blive besøgsven,” siger han.

Niels Højberg vender ofte tilbage til diskussionen om den enkeltes ansvar, ikke bare for sig selv, men også for det samfund, man indgår i.

”Jeg er vokset op på landet, hvor min far altid hjalp dem, der ikke kunne selv. Kunne de ikke selv køre høet hjem, fik han nogle af os knægte til at hjælpe. Den måde at leve sit liv på og se sig selv som en del af et samfund har inspireret mig lige siden. Jeg opfatter min far som et forbillede,” siger han.

Forrige artikel “Vi skal vise hele verden, at det godt kan lade sig gøre” Næste artikel “Vi skal have fat i nye generationer”
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.