Eksport til Kina er også velfærd

Niels Højberg er en af de meget få danskere, der kan læse sin bys navn på kinesisk. Når han møder sine partnere i bystyret for den kinesiske millionby Harbin, sker det med Dannebrog og Kinas flag på bordet og under et banner med en tosproget tekst: ”Taskforce-møde Harbin-Aarhus”.

Møde efter møde har de to byer udbygget deres samarbejde, der i dag rækker langt ud over venskabsbyernes traditionelle fokus på kultur. På det seneste møde i november ledede Højberg en erhvervsdelegation, hvor store danske virksomheder som f.eks. Grundfos, Vestas og DHI deltog.

Niels Højberg

”Som kommune bruger vi de fremragende løsninger, danske virksomheder leverer. Vores opgave er at gøre det nemmere for virksomhederne, når de skal sælge dem andre steder,” siger han om, hvorfor han ser det som en stadsdirektørs opgave at gå i spidsen for private virksomheders eksportfremstød. For Niels Højberg er sikringen af danske job en selvfølgelig del af den velfærdsopgave, han skal løfte.

Efter mødet kunne Niels Højberg hæve armene, fordi DHI skal levere onlineovervågning af Harbins vandforsyning. Målet er at reducere et enormt spild af drikkevand, som den kinesiske millionby lider under.

Håbet er selvfølgelig, at kontakterne i Harbin også ender med at øge andre danske virksomheders omsætning og i sidste ende skabe flere job i Danmark og i Aarhus. Men der er ikke bare et håndfast økonomisk perspektiv, når Niels Højberg tjekker ind i lufthavnen. Samarbejdet med Harbin er også med til at give Niels Højberg et førstehåndsindtryk af kinesernes bidrag til globaliseringen.

”Den energi, vi har lagt i vores samarbejde med Harbin, har hjulpet os til at forstå, hvad der sker i Kina. Og det synes jeg er vigtigt, fordi kineserne er med til at skabe den ramme, Danmark skal virke i,” siger han.

9. z mod Kina

Helt ligesom mange af sine kolleger har Niels Højberg en samfundsvidenskabelig uddannelse. Men som ikke så mange andre har han også læst filosofi og diskuterer derfor gerne den måde, vi opfatter vores verden på, og ikke mindst vores egen placering i den verden.

”Vi skal se verden i øjnene, som den er, og ikke, som vi tror, den er. Vi hjalp DR med de kontakter i Harbin, som gjorde det muligt for dem at lave serien om 9. Z mod Kina. Jeg synes, de udsendelser var et wake up call til os alle,” siger han.
Over de i alt fire udsendelser tabte eleverne fra 9. Z på Holme Skole i Aarhus igen og igen til elever fra en 9. klasse på en af Harbins offentlige skoler, Harbin no. 69.  De kinesiske elever klarede sig bedre i læsefærdigheder, i matematik og til sidst i det, danske elever burde være bedst til, samarbejdet om at løse en opgave. Kun i engelsk kunne eleverne i 9. Z distancere de kinesiske elever.

”9. Z mod Kina gav os et billede på den virkelighed, vi er oppe mod. Det kan godt være, at vi troede, vi var bedre, men det er vi ikke,” siger Niels Højberg.

Derfor kan en dansk kommune som Aarhus ikke bare levere mere af den velfærd, vi kender. Kommunen skal forberede aarhusianerne på en global virkelighed, hvor velfærden langtfra er givet.

”Opgaven nu er at få Danmark til at fungere som et demokratisk land og med et velfærdssamfund, vi kan være stolte af i en verden, hvor lande som Kina presser os. Vores lykke er den højeste nogensinde i et verdenshistorisk perspektiv. Den vil jeg gerne være med til at fastholde,” siger Niels Højberg.

Opgøret med statens regler

Den kinesiske forbindelse er et eksempel på, hvordan Niels Højberg definerer sin rolle som kommunaldirektør et godt stykke fra vaneforestillingen om det, der er ”åh, så kommunalt”. Men lige så globalt han mener, perspektivet bør være, lige så vigtigt er hjemmearbejdet i Aarhus. Når Højberg beskriver, hvor innovationen af velfærdsstaten begynder, bliver han meget kontant.

”Den offentlige sektor er for dyr, hvis vi skal bevare vores konkurrencekraft, og derfor er jeg enormt stolt over at kunne levere et regnskab for kommunen, hvor vi bruger færre penge end budgetteret,” siger han.

Det har Niels Højberg og hans medarbejdere kunnet gøre gennem de seneste tre år. Og ikke nok med det – helt som i de fleste andre kommuner er budgetterne i Aarhus sat på skrump. Først bliver budgetterne mindre, dernæst sørger budgetdisciplinen for, at der alligevel bliver penge tilovers. Siden 2010 er der skåret i alt 10 pct. af de kommunale udgifter.

”Vi skal drive samfundet billigere end i dag og hele tiden effektivisere den offentlige sektor. Det er vi helt enige med finansministeren i,” siger han.

Nu mener Niels Højberg, at tiden er kommet til et opgør med en stor del af de regler og procedurekrav, som staten hidtil har brugt for at styre kommunernes løbske budgetter.

”Bjarne Corydon kan sove roligt om natten. Vi har styr på økonomien, og det opfatter jeg som min ”licenc to operate”. Reglerne og procedurerne tager energi fra de løsninger, vi gerne vil levere, og vi skal erstatte dem med mere ledelse og mere fokus på mål og resultater. Vi skal ikke tro, at velfærd for borgerne kommer af flere regler,” siger Niels Højberg.

Og med de bemærkninger sætter han ord på kommunernes oprør mod mere end to årtiers tiltagende detailstyring af kommunernes aktiviteter. Et oprør, som prægede 2013, og som Aarhus er en af de kommuner, der er mest aktiv i.

Med far som forbillede

I Højbergs øjne er der gennem de seneste tre år sket en ny-orientering af velfærden som aldrig før. Et eksempel er, at sosu-assistenter over hele landet træner ældre til ”på ny at kunne tage ansvaret for deres eget liv”, som han udtrykker det.

Med nogen stolthed noterer Niels Højberg, at det er kommunerne – og ikke staten – der har opfundet de nye inddragende metoder, der tilsammen udgør brikkerne til den ”omtænkning” af velfærden, han mener er helt nødvendig.
”Myndiggørelse betyder meget. Man skal ikke råbe op for at få andre til at løse ens problemer, hvis man selv kan. Man skal selv være en del af løsningen. Som et slogan kunne man sige: Hvis en borger er ensom, må vi opfordre ham eller hende til at blive besøgsven,” siger han.

Niels Højberg vender ofte tilbage til diskussionen om den enkeltes ansvar, ikke bare for sig selv, men også for det samfund, man indgår i.

”Jeg er vokset op på landet, hvor min far altid hjalp dem, der ikke kunne selv. Kunne de ikke selv køre høet hjem, fik han nogle af os knægte til at hjælpe. Den måde at leve sit liv på og se sig selv som en del af et samfund har inspireret mig lige siden. Jeg opfatter min far som et forbillede,” siger han.

Forrige artikel “Vi skal vise hele verden, at det godt kan lade sig gøre” Næste artikel “Vi skal have fat i nye generationer”

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.