Eliten frygter folket

Frygten for den omsiggribende nationalt sindede og reformangste politiske populisme i USA og Europa var et tværgående tema ved sidste uges World Economic Forum i Schweiz. Blandt de 2.700 medlemmer af verdens økonomiske, politiske, akademiske og samfundsmæssige elite gik snakken om, at populisterne nu ligefrem truer de traditionelle magtstrukturer i de vestlige demokratiske samfund. Donald Trump i USA og Marine Le Pen i Frankrig har ligesom Dansk Folkeparti nået nye højder i tilslutningen fra den brede befolkning. Populisternes fremmarch skyldes ikke mindst de traditionelle mediers tab af magten over den brede opinionsdannelse, der i dag i høj grad finder sted i borgernes personlige, sociale medieloops. Professor Ole Thyssen ser den brede befolknings voksende mistillid til den traditionelle elite som en naturlig følge af, at samfundets elite profiterer af globaliseringen, mens befolkningerne oplever, at globaliseringen presser dem med truende ledighed og pres på lønninger.
Claus Kragh

Der er folket. Og der er eliten. Folket har ikke så meget uddannelse, mens eliten har mindst det, der svarer til en bacheloruddannelse. Folket udgør 85 pct. Eliten 15 pct.

I mange år har amerikanere og europæere accepteret elitens magt over samfundenes centrale institutioner – regeringerne, virksomhederne, civilsamfundets organisationer og medierne. Men nu vokser mistilliden til de hidtidige magthavere, ikke mindst fordi de traditionelle medier har mistet grebet om den offentlige opinion. Det hele næres af en voksende økonomisk og social ulighed i flere lande, hvor den brede befolkning har stadig sværere ved at tjene til dagen og vejen, mens eliten i indkomststatistikkernes øverste fjerdedel har stadig større økonomisk råderum.

Samtidig vender stadigt flere populistiske bevægelser fra både højre og venstre side af det politiske spektrum i Europa sig mod den økonomiske elite med angreb på f.eks. toplederes lønninger og finanssektorens udbetaling af store bonusser få år efter, at skatteyderne måtte sikre bankernes overlevelse.

De brede befolkningsgrupper får ikke længere primært deres information fra elitært redigerede medier. De får dem i langt højere grad via sociale medierelationer, som de selv vælger at indgå i, og som igen føder kraftfuldt tilbage til kommercielle medier rettet mod den brede befolkning. De sociale medier er decentrale og har nedbrudt elitens mediemonopol, hvilket giver helt nye muligheder for at designe og implementere nye politiske bevægelser.

Krisehjælp til eliten

Denne udvikling, der i flere år har præget både Skandinavien, Italien, Grækenland, Ungarn, Spanien og senest Polen, er nu for alvor ved også at slå igennem i USA, Storbritannien og Frankrig. Det sker med en sådan hastighed og kraft, at det fik sidste uges World Economic Forum i Davos til at fremstå som en kollektiv seance i krisepsykologi. Verdens økonomiske elite er ganske enkelt dybt bekymret over udsigten til, at nye populistiske politikere og bevægelser vil mobilisere folket til en historisk omkalfatring af den hidtidige verdensorden.

Tillid til politikere er historisk lav i USA

Figur 1 | Forstør   Luk

Amerikanernes tillid til deres politikere i Washington befinder sig på et historisk lavpunkt, fremgår det af en omfattende analyse blandt 6.000 voksne senest adspurgt i efteråret 2015.

Kilde: Pew Research Center, 2015.

”Politiske trends i Europa og i USA bevæger sig ofte synkront, og dette har sjældent været mere sandt end nu. Begge steder ryster det politiske establishment, fordi hidtil marginale aktører er på vej ind midt på scenen. Partier skifter ansigt, og vælgere synes at slide sig fri af deres traditionelle fortøjninger,” skriver redaktør Gerald F. Seib i Wall Street Journal.

Her argumenterer Seib i lighed med en række førende amerikanske erhvervsledere for, at det er den brede befolknings økonomiske utryghed og utilfredshed, der sender dem i armene på populistiske demagoger som f.eks. Donald Trump. Det sker på et tidspunkt, hvor amerikanernes tillid til politikerne i Washington har ramt et historisk lavpunkt. Se figur 1.

Det er imidlertid ikke kun populistiske demagoger, der påpeger, at uligheden er voksende, og at den er et problem. Den globale ngo Oxfam fik med stor dygtighed placeret temaet på dagsordenen forud for Davos-mødet. Fra rapporten ”An Economy for the 1 %” fik man placeret historien om, at verdens 62 rigeste personer tilsammen har samme købekraft som de fattigste 50 pct. af verdens befolkning.

Mistilliden mellem eliterne og de brede befolkninger dokumenteres af det såkaldte Trust Barometer, som verdens største public relations-virksomhed, amerikanske Edelman, offentliggjorde op til topmødet i Davos. 2016-udgaven af tillidsbarometeret viser, at tillidsgabet vokser mellem verdens eliter og verdens brede befolkninger. Undersøgelsen bygger på svar fra 33.000 personer fra 28 lande verden over. World Economic Forum, der fandt sted onsdag til fredag i sidste uge, samlede 1.500 erhvervsledere fra flere end 100 lande, 40 stats- og regeringschefer, 300 ministre – heriblandt vores egen erhvervsminister, Troels Lund Poulsen – 14 nobelpristagere og 800 repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer verden over.

Richard Edelman, CEO i Edelman, konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at der er ved at opstå en stor kløft mellem eliten og massebefolkningerne. Eliten er de 15 pct. af befolkningerne, der uddannelsesmæssigt og økonomisk klarer sig bedst, mens den brede befolkning udgør de resterende 85 pct.

“Massebefolkningens tillid har ikke rokket sig efter finanskrisen. Den historiske indflydelsesmodel byggede på tilliden til, at eliten havde adgang til bedre information, og at deres interesser var forbundet med den bredere offentlighed, og at det var muligt for alle, der arbejdede hårdt, at blive en del af ’eliten’. Voksende indkomstulighed, højt profilerede afsløringer af grådighed og utilbørlig optræden og demokratiseringen af medierne har trukket tæppet væk under den klassiske indflydelsespyramide. Den brede befolknings tillid kan ikke længere tages for givet, og enhver fortsættelse af denne ’store illusion’ er farlig for ledere i verden af i dag,” skriver Edelman.

Velbegrundet mistillid

Filosoffen Ole Thyssen udgav i efteråret 2014 bogen ”Statslegender – Filosoffernes blik på staten – fra flodstat til velfærdsstat”. Her konstaterede han, at de traditionelle magtbærende eliters monopol på magten er under pres fra nationalt sindede populister, der dygtigt udnytter den brede befolknings – efter Thyssens opfattelse – velbegrundede frygt og mistillid.

”Det er ikke svært at vende ’folket’ mod eliten. Det er jo eliten, der profiterer af globaliseringen, fordi de har uddannelsen til at gøre det, mens mennesker med lav uddannelse har god grund til at frygte globaliseringens effekter i form arbejdsløshed og pres på lønningerne,” siger Thyssen, der samtidig konstaterer, at Polen nu også har meldt sig i gruppen af lande, hvor autoritær nationalisme vinder frem på bekostning af en åben og liberal parlamentarisme.

”Mens eliten med rette holder fast i både FN og EU, er de brede befolkninger i stigende grad klar over, at det kun er nationalstaten, der kan garantere velfærdsstaten. Derfor samles masserne omkring nationalstaten i disse år,” siger Thyssen.

Filosoffens udlægning blev i sidste uge understreget af udmeldingerne fra Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der trak kraftigt til højre i forsvaret for den nationale, danske velfærdsstat, alt imens partiet hånd i hånd med Dansk Folkeparti lagde pres på Venstreregeringens højre flanke i spørgsmålet om nye udlændingestramninger. Dansk Folkeparti er i en europæisk sammenhæng et klassisk eksempel på, hvordan et nationalt sindet parti med populistiske metoder kan opnå stor styrke i et parlamentarisk demokrati.

I lande som USA og Frankrig, der har præsidentielle systemer med mindre indflydelse til det nationale parlament, har populistiske politikere indtil nu ikke opnået nogen væsentlig del i den politiske magt. Til gengæld vil konsekvenserne blive så meget desto større, hvis enten Donald Trump eller Marine Le Pen vinder de magtfulde præsidentembeder, der begge har langt videre beføjelser end statsministerposten i for eksempel Danmark og Storbritannien.

Mens det ikke længere kan udelukkes, at Donald Trump bliver den republikanske kandidat ved det amerikanske valg til november, nåede Marine Le Pen ved regionalvalget i Frankrig i december 2015 et nyt højdepunkt med en status som Frankrigs største parti med knap 28 pct.’s opbakning, svarende til 6,8 millioner stemmer. Selv med en sådan styrke er det dog fortsat meget lidt sandsynligt, at hun kan vinde præsidentvalget i maj 2017, fordi både højre- og venstreorienterede franskmænd vil gå sammen om at holde hende ude. Omvendt skal man ikke undervurdere den kraftige understrøm af folkelig vrede og utryghed, som bærer Front National fremad.

”Folket drømmer om en regering, der tjener almenvellet. Det er nostalgisk efter enhed som under Den Franske Revolution. Det kaster op over partier, der ses som mafiaer, der servicerer private særinteresser. Eliterne, derimod, holder fortsat fast i partier, der symboliserer og garanterer fastholdelsen af deres privilegier,” skriver Jacques Julliard i en artikel med overskriften “Folket og eliterne, hvorfor denne skilsmisse?” i tidsskriftet Marianne.

Tilbage hos de bekymrede topledere i Davos kunne man opleve eksempelvis Europaparlamentets formand, socialdemokraten Martin Schulz, advare om, at man skal tilbage ’til kontinentets mørkeste stunder’ for at finde en mistillid til den herskende politiske klasse, der kan måle sig med den, der findes i 2016.

Carsten Stendevad, topchef i ATP, gjorde det for sin del klart, at også erhvervslederne bør skifte fokus i bestræbelserne på fortsat at kunne nyde godt af befolkningernes tillid.

”Det er i vores egen såvel som i samfundets interesse, at vi har et langsigtet perspektiv og ikke optræder som daytradere,” sagde Stendevad i Davos til Berlingske, der var hurtige til at mene, at ATP-chefen nu gør sig til fortaler for såkaldt ’konstruktiv kapitalisme’.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu