Emmanuel Macron kommer til Danmark

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kommer til Danmark i slutningen af august. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan bruge besøget til at understrege sin nye mere EU-positive kurs.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se frem til støtte til sin nye mere EU-positive linje, når Europas mest EU-offensive nationale politiker i slutningen af august kommer til København.

Her lægger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vejen forbi Danmark på et 36 timer langt officielt besøg, hvor han skal møde Dronningen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og tale offentligt om sit syn på EU's fremtid.

Det erfarer Ugebrevet Mandag Morgen fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Besøget kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med en række ledende skikkelser fra dansk erhvervsliv benyttede den såkaldte Europadag, i dag den 9. maj, til i en tale hos fagforeningen Dansk Metal at annoncere en mere positiv linje i debatten om Danmarks stilling i EU.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der brug for, at Danmark gentænker sit forhold til EU, efter at Storbritannien har besluttet sig for at forlade samarbejdet, og efter at USA’s præsident, Donald Trump, både på sikkerheds- og handelspolitiske områder fører en politik, der er i strid med Europas og Danmarks interesser.

Statsministeren understregede i sin tale, at Danmark – selv om man står uden for euroen, det retlige samarbejde og det forsvarsmæssige samarbejde – både kan og bør spille en proaktiv rolle i EU-arbejdet.

I den forbindelse nævnte Lars Løkke Rasmussen, at udviklingen i Afrika, digitalisering og klimavenlig grøn omstilling er politikområder, hvor Danmark har positive erfaringer og grundlæggende styrke at byde ind med.

Hvad angår Frankrig, understregede Lars Løkke Rasmussen, uden at løfte sløret for Macrons forestående besøg, at den franske præsident flere gange har understreget, at han i høj grad har brugt erfaringer fra det danske arbejdsmarked i forbindelse med de reformer, som han nu er i færd med at gennemføre i Frankrig.

Løkke: Sort-hvid EU-debat er også mit ansvar

Statsministeren lancerede den nye mere EU-positive linje i Venstre hos fagforeningen Dansk Metal, der desuden lagde hus til flere debatseancer arrangeret af Tænketanken Europa, der har Dansk Metal og Dansk Industri som de drivende kræfter.

Og Lars Løkke Rasmussen erkendte, at han personligt bærer sin del af ansvaret for, at debatten om EU i Danmark for ofte bliver unuanceret og meget sort-hvid.

”Vi har herhjemme, og det har vi nok alle sammen en flig af – det har jeg også haft – en tendens til at gemme det europæiske lidt af vejen og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget,” sagde Løkke og tilføjede:

”Det er da tankevækkende, at vi putter med det. Så på en dag som i dag, Europadagen, der skal vi rejse Europaflaget og med overbevisning og stolthed sige, vi er danskere, men vi er også europæere.”

Statsministeren understregede ligesom Dansk Metals formand, Claus Jensen, at Danmark som nation og danskerne som folk har haft meget store fordele af at være medlemmer af først EF og siden EU.

”Som en lille åben økonomi har Danmark og danske virksomheder meget stor gavn af at kunne sælge sine varer på et hjemmemarked med over en halv milliard borgere,” sagde statsministeren, der blev bakket op af en række prominente topchefer som Søren Schou fra Maersk, Gitte Åbo fra LEO Pharma og Jens Bjørn Andersen fra logistikvirksomheden DSV.

Ifølge Søren Schou har den pro-europæiske lejr i den danske Europadebat ofte fejlet i forbindelse med folkeafstemninger om EU.

”Så er vi kommet med skræmmekampagner om, hvad der nu ville ske, hvis folk stemte nej. I stedet bør vi være bedre til at italesætte den store historie om, at det europæiske samarbejde har sikret fred og velstand,” sagde Søren Schou.

På det konkrete plan annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at der vil blive afholdt en række folkehøringer om Danmarks stilling i EU over det kommende år frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.

Til november afholder Folketinget en stor folkehøring i Odense om Danmark i EU. Statsministeren opfordrer til, at der afholdes flere høringer rundt omkring i landet, og han understreger, at han og resten af regeringen gerne deltager.

Landbrugspolitikken er forældet

Når Emmanuel Macron kommer til Danmark i august, vil man have mere klarhed over, hvilke og hvor dybe reformer EU-landene vil kunne enes om at gå videre med efter topmødet i Bruxelles i næste måned, hvor EU-landene vil skulle forholde sig til et fælles reformudspil fra Frankrig og Tyskland.

Disse reformer vil handle om en styrkelse af eurozonen, om en mere solidarisk asyl- og udlændingepolitik og ikke mindst om styrkelse af det militære samarbejde i EU. På alle disse områder vil Tyskland og Frankrig presse på for øget europæisk samarbejde, hvilket Danmark på grund af forbeholdene ikke vil kunne være med i.

Statsministeren understregede, at Danmark på grund af euroforbeholdet allerede i dag har mindre indflydelse i EU, end man ellers kunne have, og at dette problem bliver endnu større, når Storbritannien forlader EU, og kredsen af ikke-eurolande bliver endnu mindre.

”Vi har ført en fastkurspolitik i 35 år – først over for D-marken og derefter over for euroen. Vi har opført os fornuftigt – også fornuftigere end mange eurolande – men alligevel har vi ingen indflydelse, fordi vi har forbeholdet,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lanceringen af den nye mere EU-venlige kurs fra statsministeren og andre ledende Venstre-politikere har allerede ført til kritik fra Dansk Folkeparti, hvor partileder Kristian Thulesen Dahl mener, at Lars Løkke er ved at løbe fra indgåede aftaler. Selv om Lars Løkke Rasmussen mener, at der er grund til at tale højt om de mange fordele, Danmark har af EU-medlemskabet, fastholdt han, at der bestemt er grund til fortsat at være kritisk og at opretholde et politisk pres for reformer af EU.

”Sådan er det med alle politiske systemer. Der skal hele tiden ryddes op i gamle politikker. Tag EU’s landbrugspolitik. Den har været en fantastisk succes, fordi den hjalp med til, at Europas bønder igen kunne brødføde Europas befolkning, efter at man havde rejst sig fra Anden Verdenskrigs ruiner. Men i dag kan Danmarks bønder sagtens klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet,” sagde statsministeren.

Macron bygger en platform

Den 40-årige franske præsident har også betydelig personlig interesse i at komme til Danmark og forsøge at smitte danskerne med sin offensive tilgang til EU. Emmanuel Macron, der som bekendt ikke tilhører nogen af de gamle partifamilier, har nemlig brug for at få etableret en platform, der kan sikre ham opbakning i det nye Europa-Parlament. De konservative, socialdemokratiske og liberale partigrupper i parlamentet spiller nemlig en nøglerolle, når topposter i EU-systemet skal besættes.

Og dermed står det klart, at Macron kun vil kunne få held med at få placeret ’sine’ folk på centrale poster, hvis han får etableret en solid base i Europa-Parlamentet. Denne base vil også være af afgørende betydning, hvis det på nogen måde skal være muligt for Macron at få danske Margrethe Vestager placeret som ny formand for EU-Kommissionen.

At Macron ønsker sig netop det, har der været skrevet meget om i franske medier. Macrons besøg i Danmark bliver formentlig kun et blandt mange besøg i mindre EU-lande fra den franske præsidents side. Mens han i sæsonen 2017-2018 har haft travlt med at føre global udenrigspolitik, vil sæsonen 2018-2019 i høj grad blive præget af ’indenrigspolitik’ på europæisk plan.

I hvilket omfang europapolitikken kommer til at præge valgkampen forud for folketingsvalget i Danmark, der skal finde sted senest i juni 2019, er endnu for tidligt at sige. Men det står klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen godt er klar over, at EU kommer til at forandre sig markant, og at det er vigtigt, at danskerne forholder sig til det.

Den reelle rækkevidde af denne debat bliver dog begrænset, eftersom statsministeren også har gjort det klart, at de danske EU-forbehold ikke kommer til afstemning på denne side af folketingsvalget.

LÆS OGSÅ: Macrons magiske touch og den store opgave der venter

Forrige artikel Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Næste artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Danske interesser

    Danmarks interesser er nærmest de modsatte af Macrons. Han står for fransk protektionisme og forsvar for EU´s landbrugspolitik. Med Brexit bliver det mere og mere tydeligt, at EU-medlemskabt bør konverteres til en frihandelsaftale som EFTA-landenes, og at vi bør genindtræde i EFTA. Så vil vi kunne føre frihandelspolitik i dansk interesse uden at give afkald på adgangen til det indre marked. Det vil gavne Danmark som handelsnation med 900.000 arbejdspladser afhængige af verdensmarkedet.

  • Anmeld

    Poul Borup. · Pensionist, med håb for et effektivt EU.

    Hvis statsministeren vil have os - Danmark - derhen, som indholdet i artklen antyder, bliver det slut....

    .... med ps som nation. Det var EF der, sammen med den fantastiske kommunikationsudvikling skabte fred i Europa, indtil folkevandrig satte ind. HVIS (?) artklen med sine synspunkter, når ud til en afgørende forståelse blandt vælgerne, bliver der 90 mandater FOR Danmark. I øvrigt har både Machon og Merkel mål, men ikke mange vælgere bag sig. Vise folk har forklaret, hvorfor Machon kun har max 5 år ved sit skrivebord. EU, som jeg forstå det, dur p.t. ikke. I fællesskab skal europanationerne stå sammen om svære opgaver. Energipolitik, så gu da ikke militært! NATO er i gang. FN's Sikkerhedsråd, som kun har en enesteo ipgave er totallammet...sagt fra Geneve. EU er bedst p.t. til beslutninger om ulve. Det mener jeg.


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.