Emmanuel Macron kommer til Danmark

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kommer til Danmark i slutningen af august. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan bruge besøget til at understrege sin nye mere EU-positive kurs.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se frem til støtte til sin nye mere EU-positive linje, når Europas mest EU-offensive nationale politiker i slutningen af august kommer til København.

Her lægger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vejen forbi Danmark på et 36 timer langt officielt besøg, hvor han skal møde Dronningen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og tale offentligt om sit syn på EU's fremtid.

Det erfarer Ugebrevet Mandag Morgen fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Besøget kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med en række ledende skikkelser fra dansk erhvervsliv benyttede den såkaldte Europadag, i dag den 9. maj, til i en tale hos fagforeningen Dansk Metal at annoncere en mere positiv linje i debatten om Danmarks stilling i EU.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der brug for, at Danmark gentænker sit forhold til EU, efter at Storbritannien har besluttet sig for at forlade samarbejdet, og efter at USA’s præsident, Donald Trump, både på sikkerheds- og handelspolitiske områder fører en politik, der er i strid med Europas og Danmarks interesser.

Statsministeren understregede i sin tale, at Danmark – selv om man står uden for euroen, det retlige samarbejde og det forsvarsmæssige samarbejde – både kan og bør spille en proaktiv rolle i EU-arbejdet.

I den forbindelse nævnte Lars Løkke Rasmussen, at udviklingen i Afrika, digitalisering og klimavenlig grøn omstilling er politikområder, hvor Danmark har positive erfaringer og grundlæggende styrke at byde ind med.

Hvad angår Frankrig, understregede Lars Løkke Rasmussen, uden at løfte sløret for Macrons forestående besøg, at den franske præsident flere gange har understreget, at han i høj grad har brugt erfaringer fra det danske arbejdsmarked i forbindelse med de reformer, som han nu er i færd med at gennemføre i Frankrig.

Løkke: Sort-hvid EU-debat er også mit ansvar

Statsministeren lancerede den nye mere EU-positive linje i Venstre hos fagforeningen Dansk Metal, der desuden lagde hus til flere debatseancer arrangeret af Tænketanken Europa, der har Dansk Metal og Dansk Industri som de drivende kræfter.

Og Lars Løkke Rasmussen erkendte, at han personligt bærer sin del af ansvaret for, at debatten om EU i Danmark for ofte bliver unuanceret og meget sort-hvid.

”Vi har herhjemme, og det har vi nok alle sammen en flig af – det har jeg også haft – en tendens til at gemme det europæiske lidt af vejen og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget,” sagde Løkke og tilføjede:

”Det er da tankevækkende, at vi putter med det. Så på en dag som i dag, Europadagen, der skal vi rejse Europaflaget og med overbevisning og stolthed sige, vi er danskere, men vi er også europæere.”

Statsministeren understregede ligesom Dansk Metals formand, Claus Jensen, at Danmark som nation og danskerne som folk har haft meget store fordele af at være medlemmer af først EF og siden EU.

”Som en lille åben økonomi har Danmark og danske virksomheder meget stor gavn af at kunne sælge sine varer på et hjemmemarked med over en halv milliard borgere,” sagde statsministeren, der blev bakket op af en række prominente topchefer som Søren Schou fra Maersk, Gitte Åbo fra LEO Pharma og Jens Bjørn Andersen fra logistikvirksomheden DSV.

Ifølge Søren Schou har den pro-europæiske lejr i den danske Europadebat ofte fejlet i forbindelse med folkeafstemninger om EU.

”Så er vi kommet med skræmmekampagner om, hvad der nu ville ske, hvis folk stemte nej. I stedet bør vi være bedre til at italesætte den store historie om, at det europæiske samarbejde har sikret fred og velstand,” sagde Søren Schou.

På det konkrete plan annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at der vil blive afholdt en række folkehøringer om Danmarks stilling i EU over det kommende år frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.

Til november afholder Folketinget en stor folkehøring i Odense om Danmark i EU. Statsministeren opfordrer til, at der afholdes flere høringer rundt omkring i landet, og han understreger, at han og resten af regeringen gerne deltager.

Landbrugspolitikken er forældet

Når Emmanuel Macron kommer til Danmark i august, vil man have mere klarhed over, hvilke og hvor dybe reformer EU-landene vil kunne enes om at gå videre med efter topmødet i Bruxelles i næste måned, hvor EU-landene vil skulle forholde sig til et fælles reformudspil fra Frankrig og Tyskland.

Disse reformer vil handle om en styrkelse af eurozonen, om en mere solidarisk asyl- og udlændingepolitik og ikke mindst om styrkelse af det militære samarbejde i EU. På alle disse områder vil Tyskland og Frankrig presse på for øget europæisk samarbejde, hvilket Danmark på grund af forbeholdene ikke vil kunne være med i.

Statsministeren understregede, at Danmark på grund af euroforbeholdet allerede i dag har mindre indflydelse i EU, end man ellers kunne have, og at dette problem bliver endnu større, når Storbritannien forlader EU, og kredsen af ikke-eurolande bliver endnu mindre.

”Vi har ført en fastkurspolitik i 35 år – først over for D-marken og derefter over for euroen. Vi har opført os fornuftigt – også fornuftigere end mange eurolande – men alligevel har vi ingen indflydelse, fordi vi har forbeholdet,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lanceringen af den nye mere EU-venlige kurs fra statsministeren og andre ledende Venstre-politikere har allerede ført til kritik fra Dansk Folkeparti, hvor partileder Kristian Thulesen Dahl mener, at Lars Løkke er ved at løbe fra indgåede aftaler. Selv om Lars Løkke Rasmussen mener, at der er grund til at tale højt om de mange fordele, Danmark har af EU-medlemskabet, fastholdt han, at der bestemt er grund til fortsat at være kritisk og at opretholde et politisk pres for reformer af EU.

”Sådan er det med alle politiske systemer. Der skal hele tiden ryddes op i gamle politikker. Tag EU’s landbrugspolitik. Den har været en fantastisk succes, fordi den hjalp med til, at Europas bønder igen kunne brødføde Europas befolkning, efter at man havde rejst sig fra Anden Verdenskrigs ruiner. Men i dag kan Danmarks bønder sagtens klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet,” sagde statsministeren.

Macron bygger en platform

Den 40-årige franske præsident har også betydelig personlig interesse i at komme til Danmark og forsøge at smitte danskerne med sin offensive tilgang til EU. Emmanuel Macron, der som bekendt ikke tilhører nogen af de gamle partifamilier, har nemlig brug for at få etableret en platform, der kan sikre ham opbakning i det nye Europa-Parlament. De konservative, socialdemokratiske og liberale partigrupper i parlamentet spiller nemlig en nøglerolle, når topposter i EU-systemet skal besættes.

Og dermed står det klart, at Macron kun vil kunne få held med at få placeret ’sine’ folk på centrale poster, hvis han får etableret en solid base i Europa-Parlamentet. Denne base vil også være af afgørende betydning, hvis det på nogen måde skal være muligt for Macron at få danske Margrethe Vestager placeret som ny formand for EU-Kommissionen.

At Macron ønsker sig netop det, har der været skrevet meget om i franske medier. Macrons besøg i Danmark bliver formentlig kun et blandt mange besøg i mindre EU-lande fra den franske præsidents side. Mens han i sæsonen 2017-2018 har haft travlt med at føre global udenrigspolitik, vil sæsonen 2018-2019 i høj grad blive præget af ’indenrigspolitik’ på europæisk plan.

I hvilket omfang europapolitikken kommer til at præge valgkampen forud for folketingsvalget i Danmark, der skal finde sted senest i juni 2019, er endnu for tidligt at sige. Men det står klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen godt er klar over, at EU kommer til at forandre sig markant, og at det er vigtigt, at danskerne forholder sig til det.

Den reelle rækkevidde af denne debat bliver dog begrænset, eftersom statsministeren også har gjort det klart, at de danske EU-forbehold ikke kommer til afstemning på denne side af folketingsvalget.

LÆS OGSÅ: Macrons magiske touch og den store opgave der venter

Forrige artikel Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Næste artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Danske interesser

    Danmarks interesser er nærmest de modsatte af Macrons. Han står for fransk protektionisme og forsvar for EU´s landbrugspolitik. Med Brexit bliver det mere og mere tydeligt, at EU-medlemskabt bør konverteres til en frihandelsaftale som EFTA-landenes, og at vi bør genindtræde i EFTA. Så vil vi kunne føre frihandelspolitik i dansk interesse uden at give afkald på adgangen til det indre marked. Det vil gavne Danmark som handelsnation med 900.000 arbejdspladser afhængige af verdensmarkedet.

  • Anmeld

    Poul Borup. · Pensionist, med håb for et effektivt EU.

    Hvis statsministeren vil have os - Danmark - derhen, som indholdet i artklen antyder, bliver det slut....

    .... med ps som nation. Det var EF der, sammen med den fantastiske kommunikationsudvikling skabte fred i Europa, indtil folkevandrig satte ind. HVIS (?) artklen med sine synspunkter, når ud til en afgørende forståelse blandt vælgerne, bliver der 90 mandater FOR Danmark. I øvrigt har både Machon og Merkel mål, men ikke mange vælgere bag sig. Vise folk har forklaret, hvorfor Machon kun har max 5 år ved sit skrivebord. EU, som jeg forstå det, dur p.t. ikke. I fællesskab skal europanationerne stå sammen om svære opgaver. Energipolitik, så gu da ikke militært! NATO er i gang. FN's Sikkerhedsråd, som kun har en enesteo ipgave er totallammet...sagt fra Geneve. EU er bedst p.t. til beslutninger om ulve. Det mener jeg.


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.