Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se frem til støtte til sin nye mere EU-positive linje, når Europas mest EU-offensive nationale politiker i slutningen af august kommer til København.

Her lægger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vejen forbi Danmark på et 36 timer langt officielt besøg, hvor han skal møde Dronningen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og tale offentligt om sit syn på EU's fremtid.

Det erfarer Ugebrevet Mandag Morgen fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Besøget kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med en række ledende skikkelser fra dansk erhvervsliv benyttede den såkaldte Europadag, i dag den 9. maj, til i en tale hos fagforeningen Dansk Metal at annoncere en mere positiv linje i debatten om Danmarks stilling i EU.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der brug for, at Danmark gentænker sit forhold til EU, efter at Storbritannien har besluttet sig for at forlade samarbejdet, og efter at USA’s præsident, Donald Trump, både på sikkerheds- og handelspolitiske områder fører en politik, der er i strid med Europas og Danmarks interesser.

Statsministeren understregede i sin tale, at Danmark – selv om man står uden for euroen, det retlige samarbejde og det forsvarsmæssige samarbejde – både kan og bør spille en proaktiv rolle i EU-arbejdet.

I den forbindelse nævnte Lars Løkke Rasmussen, at udviklingen i Afrika, digitalisering og klimavenlig grøn omstilling er politikområder, hvor Danmark har positive erfaringer og grundlæggende styrke at byde ind med.

Hvad angår Frankrig, understregede Lars Løkke Rasmussen, uden at løfte sløret for Macrons forestående besøg, at den franske præsident flere gange har understreget, at han i høj grad har brugt erfaringer fra det danske arbejdsmarked i forbindelse med de reformer, som han nu er i færd med at gennemføre i Frankrig.

Løkke: Sort-hvid EU-debat er også mit ansvar

Statsministeren lancerede den nye mere EU-positive linje i Venstre hos fagforeningen Dansk Metal, der desuden lagde hus til flere debatseancer arrangeret af Tænketanken Europa, der har Dansk Metal og Dansk Industri som de drivende kræfter.

Og Lars Løkke Rasmussen erkendte, at han personligt bærer sin del af ansvaret for, at debatten om EU i Danmark for ofte bliver unuanceret og meget sort-hvid.

”Vi har herhjemme, og det har vi nok alle sammen en flig af – det har jeg også haft – en tendens til at gemme det europæiske lidt af vejen og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget,” sagde Løkke og tilføjede:

”Det er da tankevækkende, at vi putter med det. Så på en dag som i dag, Europadagen, der skal vi rejse Europaflaget og med overbevisning og stolthed sige, vi er danskere, men vi er også europæere.”

Statsministeren understregede ligesom Dansk Metals formand, Claus Jensen, at Danmark som nation og danskerne som folk har haft meget store fordele af at være medlemmer af først EF og siden EU.

”Som en lille åben økonomi har Danmark og danske virksomheder meget stor gavn af at kunne sælge sine varer på et hjemmemarked med over en halv milliard borgere,” sagde statsministeren, der blev bakket op af en række prominente topchefer som Søren Schou fra Maersk, Gitte Åbo fra LEO Pharma og Jens Bjørn Andersen fra logistikvirksomheden DSV.

Ifølge Søren Schou har den pro-europæiske lejr i den danske Europadebat ofte fejlet i forbindelse med folkeafstemninger om EU.

”Så er vi kommet med skræmmekampagner om, hvad der nu ville ske, hvis folk stemte nej. I stedet bør vi være bedre til at italesætte den store historie om, at det europæiske samarbejde har sikret fred og velstand,” sagde Søren Schou.

På det konkrete plan annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at der vil blive afholdt en række folkehøringer om Danmarks stilling i EU over det kommende år frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.

Til november afholder Folketinget en stor folkehøring i Odense om Danmark i EU. Statsministeren opfordrer til, at der afholdes flere høringer rundt omkring i landet, og han understreger, at han og resten af regeringen gerne deltager.

Landbrugspolitikken er forældet

Når Emmanuel Macron kommer til Danmark i august, vil man have mere klarhed over, hvilke og hvor dybe reformer EU-landene vil kunne enes om at gå videre med efter topmødet i Bruxelles i næste måned, hvor EU-landene vil skulle forholde sig til et fælles reformudspil fra Frankrig og Tyskland.

Disse reformer vil handle om en styrkelse af eurozonen, om en mere solidarisk asyl- og udlændingepolitik og ikke mindst om styrkelse af det militære samarbejde i EU. På alle disse områder vil Tyskland og Frankrig presse på for øget europæisk samarbejde, hvilket Danmark på grund af forbeholdene ikke vil kunne være med i.

Statsministeren understregede, at Danmark på grund af euroforbeholdet allerede i dag har mindre indflydelse i EU, end man ellers kunne have, og at dette problem bliver endnu større, når Storbritannien forlader EU, og kredsen af ikke-eurolande bliver endnu mindre.

”Vi har ført en fastkurspolitik i 35 år – først over for D-marken og derefter over for euroen. Vi har opført os fornuftigt – også fornuftigere end mange eurolande – men alligevel har vi ingen indflydelse, fordi vi har forbeholdet,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lanceringen af den nye mere EU-venlige kurs fra statsministeren og andre ledende Venstre-politikere har allerede ført til kritik fra Dansk Folkeparti, hvor partileder Kristian Thulesen Dahl mener, at Lars Løkke er ved at løbe fra indgåede aftaler. Selv om Lars Løkke Rasmussen mener, at der er grund til at tale højt om de mange fordele, Danmark har af EU-medlemskabet, fastholdt han, at der bestemt er grund til fortsat at være kritisk og at opretholde et politisk pres for reformer af EU.

”Sådan er det med alle politiske systemer. Der skal hele tiden ryddes op i gamle politikker. Tag EU’s landbrugspolitik. Den har været en fantastisk succes, fordi den hjalp med til, at Europas bønder igen kunne brødføde Europas befolkning, efter at man havde rejst sig fra Anden Verdenskrigs ruiner. Men i dag kan Danmarks bønder sagtens klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet,” sagde statsministeren.

Macron bygger en platform

Den 40-årige franske præsident har også betydelig personlig interesse i at komme til Danmark og forsøge at smitte danskerne med sin offensive tilgang til EU. Emmanuel Macron, der som bekendt ikke tilhører nogen af de gamle partifamilier, har nemlig brug for at få etableret en platform, der kan sikre ham opbakning i det nye Europa-Parlament. De konservative, socialdemokratiske og liberale partigrupper i parlamentet spiller nemlig en nøglerolle, når topposter i EU-systemet skal besættes.

Og dermed står det klart, at Macron kun vil kunne få held med at få placeret ’sine’ folk på centrale poster, hvis han får etableret en solid base i Europa-Parlamentet. Denne base vil også være af afgørende betydning, hvis det på nogen måde skal være muligt for Macron at få danske Margrethe Vestager placeret som ny formand for EU-Kommissionen.

At Macron ønsker sig netop det, har der været skrevet meget om i franske medier. Macrons besøg i Danmark bliver formentlig kun et blandt mange besøg i mindre EU-lande fra den franske præsidents side. Mens han i sæsonen 2017-2018 har haft travlt med at føre global udenrigspolitik, vil sæsonen 2018-2019 i høj grad blive præget af ’indenrigspolitik’ på europæisk plan.

I hvilket omfang europapolitikken kommer til at præge valgkampen forud for folketingsvalget i Danmark, der skal finde sted senest i juni 2019, er endnu for tidligt at sige. Men det står klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen godt er klar over, at EU kommer til at forandre sig markant, og at det er vigtigt, at danskerne forholder sig til det.

Den reelle rækkevidde af denne debat bliver dog begrænset, eftersom statsministeren også har gjort det klart, at de danske EU-forbehold ikke kommer til afstemning på denne side af folketingsvalget.

LÆS OGSÅ: Macrons magiske touch og den store opgave der venter