Emmanuel Macron kommer til Danmark

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kommer til Danmark i slutningen af august. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan bruge besøget til at understrege sin nye mere EU-positive kurs.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se frem til støtte til sin nye mere EU-positive linje, når Europas mest EU-offensive nationale politiker i slutningen af august kommer til København.

Her lægger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vejen forbi Danmark på et 36 timer langt officielt besøg, hvor han skal møde Dronningen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og tale offentligt om sit syn på EU's fremtid.

Det erfarer Ugebrevet Mandag Morgen fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Besøget kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med en række ledende skikkelser fra dansk erhvervsliv benyttede den såkaldte Europadag, i dag den 9. maj, til i en tale hos fagforeningen Dansk Metal at annoncere en mere positiv linje i debatten om Danmarks stilling i EU.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der brug for, at Danmark gentænker sit forhold til EU, efter at Storbritannien har besluttet sig for at forlade samarbejdet, og efter at USA’s præsident, Donald Trump, både på sikkerheds- og handelspolitiske områder fører en politik, der er i strid med Europas og Danmarks interesser.

Statsministeren understregede i sin tale, at Danmark – selv om man står uden for euroen, det retlige samarbejde og det forsvarsmæssige samarbejde – både kan og bør spille en proaktiv rolle i EU-arbejdet.

I den forbindelse nævnte Lars Løkke Rasmussen, at udviklingen i Afrika, digitalisering og klimavenlig grøn omstilling er politikområder, hvor Danmark har positive erfaringer og grundlæggende styrke at byde ind med.

Hvad angår Frankrig, understregede Lars Løkke Rasmussen, uden at løfte sløret for Macrons forestående besøg, at den franske præsident flere gange har understreget, at han i høj grad har brugt erfaringer fra det danske arbejdsmarked i forbindelse med de reformer, som han nu er i færd med at gennemføre i Frankrig.

Løkke: Sort-hvid EU-debat er også mit ansvar

Statsministeren lancerede den nye mere EU-positive linje i Venstre hos fagforeningen Dansk Metal, der desuden lagde hus til flere debatseancer arrangeret af Tænketanken Europa, der har Dansk Metal og Dansk Industri som de drivende kræfter.

Og Lars Løkke Rasmussen erkendte, at han personligt bærer sin del af ansvaret for, at debatten om EU i Danmark for ofte bliver unuanceret og meget sort-hvid.

”Vi har herhjemme, og det har vi nok alle sammen en flig af – det har jeg også haft – en tendens til at gemme det europæiske lidt af vejen og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget,” sagde Løkke og tilføjede:

”Det er da tankevækkende, at vi putter med det. Så på en dag som i dag, Europadagen, der skal vi rejse Europaflaget og med overbevisning og stolthed sige, vi er danskere, men vi er også europæere.”

Statsministeren understregede ligesom Dansk Metals formand, Claus Jensen, at Danmark som nation og danskerne som folk har haft meget store fordele af at være medlemmer af først EF og siden EU.

”Som en lille åben økonomi har Danmark og danske virksomheder meget stor gavn af at kunne sælge sine varer på et hjemmemarked med over en halv milliard borgere,” sagde statsministeren, der blev bakket op af en række prominente topchefer som Søren Schou fra Maersk, Gitte Åbo fra LEO Pharma og Jens Bjørn Andersen fra logistikvirksomheden DSV.

Ifølge Søren Schou har den pro-europæiske lejr i den danske Europadebat ofte fejlet i forbindelse med folkeafstemninger om EU.

”Så er vi kommet med skræmmekampagner om, hvad der nu ville ske, hvis folk stemte nej. I stedet bør vi være bedre til at italesætte den store historie om, at det europæiske samarbejde har sikret fred og velstand,” sagde Søren Schou.

På det konkrete plan annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at der vil blive afholdt en række folkehøringer om Danmarks stilling i EU over det kommende år frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.

Til november afholder Folketinget en stor folkehøring i Odense om Danmark i EU. Statsministeren opfordrer til, at der afholdes flere høringer rundt omkring i landet, og han understreger, at han og resten af regeringen gerne deltager.

Landbrugspolitikken er forældet

Når Emmanuel Macron kommer til Danmark i august, vil man have mere klarhed over, hvilke og hvor dybe reformer EU-landene vil kunne enes om at gå videre med efter topmødet i Bruxelles i næste måned, hvor EU-landene vil skulle forholde sig til et fælles reformudspil fra Frankrig og Tyskland.

Disse reformer vil handle om en styrkelse af eurozonen, om en mere solidarisk asyl- og udlændingepolitik og ikke mindst om styrkelse af det militære samarbejde i EU. På alle disse områder vil Tyskland og Frankrig presse på for øget europæisk samarbejde, hvilket Danmark på grund af forbeholdene ikke vil kunne være med i.

Statsministeren understregede, at Danmark på grund af euroforbeholdet allerede i dag har mindre indflydelse i EU, end man ellers kunne have, og at dette problem bliver endnu større, når Storbritannien forlader EU, og kredsen af ikke-eurolande bliver endnu mindre.

”Vi har ført en fastkurspolitik i 35 år – først over for D-marken og derefter over for euroen. Vi har opført os fornuftigt – også fornuftigere end mange eurolande – men alligevel har vi ingen indflydelse, fordi vi har forbeholdet,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lanceringen af den nye mere EU-venlige kurs fra statsministeren og andre ledende Venstre-politikere har allerede ført til kritik fra Dansk Folkeparti, hvor partileder Kristian Thulesen Dahl mener, at Lars Løkke er ved at løbe fra indgåede aftaler. Selv om Lars Løkke Rasmussen mener, at der er grund til at tale højt om de mange fordele, Danmark har af EU-medlemskabet, fastholdt han, at der bestemt er grund til fortsat at være kritisk og at opretholde et politisk pres for reformer af EU.

”Sådan er det med alle politiske systemer. Der skal hele tiden ryddes op i gamle politikker. Tag EU’s landbrugspolitik. Den har været en fantastisk succes, fordi den hjalp med til, at Europas bønder igen kunne brødføde Europas befolkning, efter at man havde rejst sig fra Anden Verdenskrigs ruiner. Men i dag kan Danmarks bønder sagtens klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet,” sagde statsministeren.

Macron bygger en platform

Den 40-årige franske præsident har også betydelig personlig interesse i at komme til Danmark og forsøge at smitte danskerne med sin offensive tilgang til EU. Emmanuel Macron, der som bekendt ikke tilhører nogen af de gamle partifamilier, har nemlig brug for at få etableret en platform, der kan sikre ham opbakning i det nye Europa-Parlament. De konservative, socialdemokratiske og liberale partigrupper i parlamentet spiller nemlig en nøglerolle, når topposter i EU-systemet skal besættes.

Og dermed står det klart, at Macron kun vil kunne få held med at få placeret ’sine’ folk på centrale poster, hvis han får etableret en solid base i Europa-Parlamentet. Denne base vil også være af afgørende betydning, hvis det på nogen måde skal være muligt for Macron at få danske Margrethe Vestager placeret som ny formand for EU-Kommissionen.

At Macron ønsker sig netop det, har der været skrevet meget om i franske medier. Macrons besøg i Danmark bliver formentlig kun et blandt mange besøg i mindre EU-lande fra den franske præsidents side. Mens han i sæsonen 2017-2018 har haft travlt med at føre global udenrigspolitik, vil sæsonen 2018-2019 i høj grad blive præget af ’indenrigspolitik’ på europæisk plan.

I hvilket omfang europapolitikken kommer til at præge valgkampen forud for folketingsvalget i Danmark, der skal finde sted senest i juni 2019, er endnu for tidligt at sige. Men det står klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen godt er klar over, at EU kommer til at forandre sig markant, og at det er vigtigt, at danskerne forholder sig til det.

Den reelle rækkevidde af denne debat bliver dog begrænset, eftersom statsministeren også har gjort det klart, at de danske EU-forbehold ikke kommer til afstemning på denne side af folketingsvalget.

LÆS OGSÅ: Macrons magiske touch og den store opgave der venter

Forrige artikel Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Næste artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Danske interesser

    Danmarks interesser er nærmest de modsatte af Macrons. Han står for fransk protektionisme og forsvar for EU´s landbrugspolitik. Med Brexit bliver det mere og mere tydeligt, at EU-medlemskabt bør konverteres til en frihandelsaftale som EFTA-landenes, og at vi bør genindtræde i EFTA. Så vil vi kunne føre frihandelspolitik i dansk interesse uden at give afkald på adgangen til det indre marked. Det vil gavne Danmark som handelsnation med 900.000 arbejdspladser afhængige af verdensmarkedet.

  • Anmeld

    Poul Borup. · Pensionist, med håb for et effektivt EU.

    Hvis statsministeren vil have os - Danmark - derhen, som indholdet i artklen antyder, bliver det slut....

    .... med ps som nation. Det var EF der, sammen med den fantastiske kommunikationsudvikling skabte fred i Europa, indtil folkevandrig satte ind. HVIS (?) artklen med sine synspunkter, når ud til en afgørende forståelse blandt vælgerne, bliver der 90 mandater FOR Danmark. I øvrigt har både Machon og Merkel mål, men ikke mange vælgere bag sig. Vise folk har forklaret, hvorfor Machon kun har max 5 år ved sit skrivebord. EU, som jeg forstå det, dur p.t. ikke. I fællesskab skal europanationerne stå sammen om svære opgaver. Energipolitik, så gu da ikke militært! NATO er i gang. FN's Sikkerhedsråd, som kun har en enesteo ipgave er totallammet...sagt fra Geneve. EU er bedst p.t. til beslutninger om ulve. Det mener jeg.


Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.