Emmanuel Macron kommer til Danmark

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kommer til Danmark i slutningen af august. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan bruge besøget til at understrege sin nye mere EU-positive kurs.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan se frem til støtte til sin nye mere EU-positive linje, når Europas mest EU-offensive nationale politiker i slutningen af august kommer til København.

Her lægger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vejen forbi Danmark på et 36 timer langt officielt besøg, hvor han skal møde Dronningen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og tale offentligt om sit syn på EU's fremtid.

Det erfarer Ugebrevet Mandag Morgen fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Besøget kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med en række ledende skikkelser fra dansk erhvervsliv benyttede den såkaldte Europadag, i dag den 9. maj, til i en tale hos fagforeningen Dansk Metal at annoncere en mere positiv linje i debatten om Danmarks stilling i EU.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der brug for, at Danmark gentænker sit forhold til EU, efter at Storbritannien har besluttet sig for at forlade samarbejdet, og efter at USA’s præsident, Donald Trump, både på sikkerheds- og handelspolitiske områder fører en politik, der er i strid med Europas og Danmarks interesser.

Statsministeren understregede i sin tale, at Danmark – selv om man står uden for euroen, det retlige samarbejde og det forsvarsmæssige samarbejde – både kan og bør spille en proaktiv rolle i EU-arbejdet.

I den forbindelse nævnte Lars Løkke Rasmussen, at udviklingen i Afrika, digitalisering og klimavenlig grøn omstilling er politikområder, hvor Danmark har positive erfaringer og grundlæggende styrke at byde ind med.

Hvad angår Frankrig, understregede Lars Løkke Rasmussen, uden at løfte sløret for Macrons forestående besøg, at den franske præsident flere gange har understreget, at han i høj grad har brugt erfaringer fra det danske arbejdsmarked i forbindelse med de reformer, som han nu er i færd med at gennemføre i Frankrig.

Løkke: Sort-hvid EU-debat er også mit ansvar

Statsministeren lancerede den nye mere EU-positive linje i Venstre hos fagforeningen Dansk Metal, der desuden lagde hus til flere debatseancer arrangeret af Tænketanken Europa, der har Dansk Metal og Dansk Industri som de drivende kræfter.

Og Lars Løkke Rasmussen erkendte, at han personligt bærer sin del af ansvaret for, at debatten om EU i Danmark for ofte bliver unuanceret og meget sort-hvid.

”Vi har herhjemme, og det har vi nok alle sammen en flig af – det har jeg også haft – en tendens til at gemme det europæiske lidt af vejen og kun tage det frem og støve det af, når vi skal stemme ja eller nej til noget,” sagde Løkke og tilføjede:

”Det er da tankevækkende, at vi putter med det. Så på en dag som i dag, Europadagen, der skal vi rejse Europaflaget og med overbevisning og stolthed sige, vi er danskere, men vi er også europæere.”

Statsministeren understregede ligesom Dansk Metals formand, Claus Jensen, at Danmark som nation og danskerne som folk har haft meget store fordele af at være medlemmer af først EF og siden EU.

”Som en lille åben økonomi har Danmark og danske virksomheder meget stor gavn af at kunne sælge sine varer på et hjemmemarked med over en halv milliard borgere,” sagde statsministeren, der blev bakket op af en række prominente topchefer som Søren Schou fra Maersk, Gitte Åbo fra LEO Pharma og Jens Bjørn Andersen fra logistikvirksomheden DSV.

Ifølge Søren Schou har den pro-europæiske lejr i den danske Europadebat ofte fejlet i forbindelse med folkeafstemninger om EU.

”Så er vi kommet med skræmmekampagner om, hvad der nu ville ske, hvis folk stemte nej. I stedet bør vi være bedre til at italesætte den store historie om, at det europæiske samarbejde har sikret fred og velstand,” sagde Søren Schou.

På det konkrete plan annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at der vil blive afholdt en række folkehøringer om Danmarks stilling i EU over det kommende år frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.

Til november afholder Folketinget en stor folkehøring i Odense om Danmark i EU. Statsministeren opfordrer til, at der afholdes flere høringer rundt omkring i landet, og han understreger, at han og resten af regeringen gerne deltager.

Landbrugspolitikken er forældet

Når Emmanuel Macron kommer til Danmark i august, vil man have mere klarhed over, hvilke og hvor dybe reformer EU-landene vil kunne enes om at gå videre med efter topmødet i Bruxelles i næste måned, hvor EU-landene vil skulle forholde sig til et fælles reformudspil fra Frankrig og Tyskland.

Disse reformer vil handle om en styrkelse af eurozonen, om en mere solidarisk asyl- og udlændingepolitik og ikke mindst om styrkelse af det militære samarbejde i EU. På alle disse områder vil Tyskland og Frankrig presse på for øget europæisk samarbejde, hvilket Danmark på grund af forbeholdene ikke vil kunne være med i.

Statsministeren understregede, at Danmark på grund af euroforbeholdet allerede i dag har mindre indflydelse i EU, end man ellers kunne have, og at dette problem bliver endnu større, når Storbritannien forlader EU, og kredsen af ikke-eurolande bliver endnu mindre.

”Vi har ført en fastkurspolitik i 35 år – først over for D-marken og derefter over for euroen. Vi har opført os fornuftigt – også fornuftigere end mange eurolande – men alligevel har vi ingen indflydelse, fordi vi har forbeholdet,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lanceringen af den nye mere EU-venlige kurs fra statsministeren og andre ledende Venstre-politikere har allerede ført til kritik fra Dansk Folkeparti, hvor partileder Kristian Thulesen Dahl mener, at Lars Løkke er ved at løbe fra indgåede aftaler. Selv om Lars Løkke Rasmussen mener, at der er grund til at tale højt om de mange fordele, Danmark har af EU-medlemskabet, fastholdt han, at der bestemt er grund til fortsat at være kritisk og at opretholde et politisk pres for reformer af EU.

”Sådan er det med alle politiske systemer. Der skal hele tiden ryddes op i gamle politikker. Tag EU’s landbrugspolitik. Den har været en fantastisk succes, fordi den hjalp med til, at Europas bønder igen kunne brødføde Europas befolkning, efter at man havde rejst sig fra Anden Verdenskrigs ruiner. Men i dag kan Danmarks bønder sagtens klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet,” sagde statsministeren.

Macron bygger en platform

Den 40-årige franske præsident har også betydelig personlig interesse i at komme til Danmark og forsøge at smitte danskerne med sin offensive tilgang til EU. Emmanuel Macron, der som bekendt ikke tilhører nogen af de gamle partifamilier, har nemlig brug for at få etableret en platform, der kan sikre ham opbakning i det nye Europa-Parlament. De konservative, socialdemokratiske og liberale partigrupper i parlamentet spiller nemlig en nøglerolle, når topposter i EU-systemet skal besættes.

Og dermed står det klart, at Macron kun vil kunne få held med at få placeret ’sine’ folk på centrale poster, hvis han får etableret en solid base i Europa-Parlamentet. Denne base vil også være af afgørende betydning, hvis det på nogen måde skal være muligt for Macron at få danske Margrethe Vestager placeret som ny formand for EU-Kommissionen.

At Macron ønsker sig netop det, har der været skrevet meget om i franske medier. Macrons besøg i Danmark bliver formentlig kun et blandt mange besøg i mindre EU-lande fra den franske præsidents side. Mens han i sæsonen 2017-2018 har haft travlt med at føre global udenrigspolitik, vil sæsonen 2018-2019 i høj grad blive præget af ’indenrigspolitik’ på europæisk plan.

I hvilket omfang europapolitikken kommer til at præge valgkampen forud for folketingsvalget i Danmark, der skal finde sted senest i juni 2019, er endnu for tidligt at sige. Men det står klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussen godt er klar over, at EU kommer til at forandre sig markant, og at det er vigtigt, at danskerne forholder sig til det.

Den reelle rækkevidde af denne debat bliver dog begrænset, eftersom statsministeren også har gjort det klart, at de danske EU-forbehold ikke kommer til afstemning på denne side af folketingsvalget.

LÆS OGSÅ: Macrons magiske touch og den store opgave der venter

Forrige artikel Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Danske Regioner går til EU i kamp om erhvervsstøtte Næste artikel Om planetarisk husholdning og forvalterskab Om planetarisk husholdning og forvalterskab
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Danske interesser

    Danmarks interesser er nærmest de modsatte af Macrons. Han står for fransk protektionisme og forsvar for EU´s landbrugspolitik. Med Brexit bliver det mere og mere tydeligt, at EU-medlemskabt bør konverteres til en frihandelsaftale som EFTA-landenes, og at vi bør genindtræde i EFTA. Så vil vi kunne føre frihandelspolitik i dansk interesse uden at give afkald på adgangen til det indre marked. Det vil gavne Danmark som handelsnation med 900.000 arbejdspladser afhængige af verdensmarkedet.

  • Anmeld

    Poul Borup. · Pensionist, med håb for et effektivt EU.

    Hvis statsministeren vil have os - Danmark - derhen, som indholdet i artklen antyder, bliver det slut....

    .... med ps som nation. Det var EF der, sammen med den fantastiske kommunikationsudvikling skabte fred i Europa, indtil folkevandrig satte ind. HVIS (?) artklen med sine synspunkter, når ud til en afgørende forståelse blandt vælgerne, bliver der 90 mandater FOR Danmark. I øvrigt har både Machon og Merkel mål, men ikke mange vælgere bag sig. Vise folk har forklaret, hvorfor Machon kun har max 5 år ved sit skrivebord. EU, som jeg forstå det, dur p.t. ikke. I fællesskab skal europanationerne stå sammen om svære opgaver. Energipolitik, så gu da ikke militært! NATO er i gang. FN's Sikkerhedsråd, som kun har en enesteo ipgave er totallammet...sagt fra Geneve. EU er bedst p.t. til beslutninger om ulve. Det mener jeg.


Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.