TORSHAVN: Færingerne er et selvstændigt folk, og Færøerne er på vej mod at blive en selvstændig nation. Den udvikling kan ingen politikere i København stoppe.

Til gengæld vil Færøerne gerne samarbejde med Danmark om sikkerheds- og pengepolitik, hvis det kan ske som ligeværdige parter. Hvis ikke det kan lade sig gøre inden for grundloven, må der laves en politisk aftale uden for grundloven.

Sådan lyder den kontante udmelding fra Færøernes udenrigsminister, Poul Michelsen, over for Ugebrevet Mandag Morgen forud for det såkaldte rigsmøde mellem Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, som finder sted på Færøerne i morgen.

Michelsen er leder af regeringspartiet Fremskridt, som lørdag holdt landsmøde i Torshavn. Her vedtog man en skarpt formuleret erklæring om det aktuelle forhold mellem Danmark og Færøerne.

”Vores nuværende situation over for Danmark kan ikke fortsætte. Færøerne og Danmark skal derfor så hurtigt som muligt indgå en forhandling om en ny samarbejdsaftale, som værdsætter og ligestiller begge parter. Færøerne skal i denne aftale have fuld selvstændighed,” hedder det i erklæringen, som videre understreger, at ”selvstændig udenrigs- og handelspolitik er altafgørende for færøsk udvikling. Den nye samarbejdsaftale skal give Færøerne selvstændigt medlemskab i alle internationale organisationer”.

Danske embedsmænd blokerer

Poul Michelsen forklarer i et interview med Mandag Morgen, at Færøerne efter hans opfattelse godt kan opnå den udenrigspolitiske selvstændighed, man ønsker sig, inden for grundlovens rammer, men at dette bliver blokeret af jurister i statsadministrationen i København.

”Det her handler om politik. Og hvis ikke man vil give os det, vi ønsker, inden for grundloven, så må man lave det uden for grundloven. Vi vil gerne samarbejde med Danmark om sikkerhedspolitik, og vi vil gerne fortsætte med at bruge kroner, og mange færinger sætter pris på Kongehuset. Men vi bliver nødt til at kunne føre vores egen udenrigs- og handelspolitik,” siger Michelsen, der er meget klar i mælet, når det gælder Danmarks grundlov.

”Den danske grundlov har ikke noget med os at gøre. Den er kommet ned fra oven. Vi har aldrig stemt om den. Den er bare kommet. Det er derfor, at vi skal have vores egen grundlov,” siger Poul Michelsen, der her taler som partiformand og ikke på vegne af regeringen.

Ønsker fordomsfri debat

Færøernes regering består af tre partier, der tilsammen råder over 17 ud af 33 pladser i Lagtinget. Statsministeren, lagmand Aksel V. Johannesens, socialdemokrater har otte mandater, de venstreorienterede Republikanere under ledelse af fiskeriminister Høgni Hoydal har syv mandater, mens Poul Michelsens Fremskridt har to mandater. Lagmand Johannesens socialdemokrater er langt mindre selvstændighedssøgende end de to andre regeringspartier.

Poul Michelsen og hans parti, Fremskridt, ønsker med den aktuelle udmelding at sparke gang i en seriøs og fordomsfri debat mellem København, Torshavn og Nuuk om, hvordan de tre nationer i det danske rige kan arbejde sammen i fremtiden. I den forbindelse opfordrer den færøske udenrigsminister til, at man nøje holder sig for øje, at Danmark, Færøerne og Grønland i geografisk, økonomisk, politisk og kulturel forstand er tre indbyrdes meget forskellige nationer.

Folkeafstemning udskudt

Relationerne til Danmark har gennem årtier – for ikke at sige århundreder – været genstand for intens debat i Torshavn og på de kollegier og universiteter i Danmark, hvor den færøske samfundselite har boet og har uddannet sig. I de seneste år har partierne i Landsstyret arbejdet på at skrive en færøsk forfatning, som derefter skal til folkeafstemning blandt de godt 51.000 personer, som bor på Færøerne, og hvoraf flere end 90 pct. er færøsktalende. Hertil kommer omkring 25.000 færinger, som er bosat i Danmark og andre steder i verden.

Det var oprindelig planen, at denne folkeafstemning skulle have fundet sted i april i år, men det var partierne i Lagtinget ikke klar til. Og nu forudser Poul Michelsen, at afstemningen først kommer efter næste valg til Lagtinget, som skal finde sted senest med udgangen af august 2019. Når den færøske grundlov er på plads, vil fundamentet være klar til at fastlægge de kommende relationer til Danmark.

Grundloven er et skalkeskjul

Poul Michelsen er en af veteranerne i færøsk politik med en lang karriere i det konservative Folkeflokken, som han brød med i 2011 for at skabe Fremskridt, der som erklæret selvstændighedsparti bygger på et liberalt grundsyn i både økonomisk og værdipolitisk forstand. Michelsen mener, at danske politikere i årevis har brugt grundloven som skalkeskjul for at begrænse Færøernes mulighed for at agere selvstændigt i udenrigspolitikken. Men han påpeger samtidig, at skiftende danske regeringer gennem årene alligevel har løsnet tøjlerne og givet efter for færøske ønsker.

”Man har allerede sprængt grundlovens rammer i en række anliggender omkring kirken og om udnyttelse af olieressourcer. Det her handler først og fremmest om politisk vilje,” siger han.

”Det er derfor jeg foreslår, at vi sætter os ned og forhandler om en ny samarbejdsform. Danmark er jo heller ikke en suveræn stat, der kan tage vare på sin egen sikkerhed, ligesom man har valgt at binde kronen til euroen. Danmark afgiver mere og mere suverænitet til EU. Men vi vil ikke EU,” siger Poul Michelsen og henviser til Islands nu droppede tanker om at søge optagelse i Den Europæiske Union.

”De fik at vide, at de skulle aflevere deres fiskeressource, hvis de skulle være medlem. Det ville og kunne de ikke. Og det kan, og vil vi heller ikke. Fisk er det eneste, vi har. Og i øvrigt vil EU ikke have os som medlemmer, hvis vi er selvstændige. Men Danmark og Færøerne fører i dag forskellige udenrigs- og handelspolitikker,” siger Michelsen, der ved siden af posten som udenrigsminister er en af Færøernes mest indflydelsesrige forretningsmænd som ejer af en grossistvirksomhed med en omsætning på 250 mio. kr.

Løsrivelse er også i Danmarks interesse

Poul Michelsen mener også, at det vil være i Danmarks interesse ikke at have ansvaret for Færøernes udenrigs- og handelspolitik.

”Det kan være grindedrab, hvalfangst og russerhandel. Det er måske ting, som de (den danske regering, red.) helst vil være fri for. Hvorfor skal vi være enige på danske præmisser, når der er tale om to forskellige lande, der mødes og har forskellige forhold,” pointerer Poul Michelsen.

Poul Michelsen har tidligere ved flere lejligheder udtrykt skuffelse og frustration over, at man både i det danske Udenrigsministerium og Statsministerium efter hans opfattelse lægger ham hindringer i vejen for at kunne varetage Færøernes internationale og handelspolitiske interesser i relation til både Grønland og Island og i forholdet til eksempelvis Japan. Og han har ikke meget til overs for et spørgsmål om, at det set i en dansk politisk optik vil være et enormt politisk nederlag for den statsminister, som måtte komme til at opleve Færøernes udtræden af rigsfællesskabet i sin regeringsperiode.

”En dansk statsministers forfængelighed kan ikke stoppe færøsk selvstændighed,” siger Michelsen.