En ny slags kommunalpolitiker

MM MENER: Når kommunalvalget er overstået til november, bør der nedsættes en ny strukturkommission, som skal nytænke kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår.

Om en god måneds tid skal vi til det. At vælge 2.444 kommunalbestyrelsesmedlemmer til landets 98 kommuner. Hver femte dansker føler sig så dårligt inde i, hvad der foregår i kommunalbestyrelserne, at de ikke selv mener, de bør stemme ved kommunalvalget den 21. november ifølge en analyse lavet af YouGov for Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening.

Læg dertil medieklassikeren op til et kommunalvalg: At gå ud på gader og stræder forskellige steder i landet og spørge folk, om de kender navnet på kommunens borgmester. Og det gør en meget lille del af befolkningen.

Og øverst i bunken af udfordringer kunne man så lægge, at 9 ud af 10 af kommunalpolitikerne selv mener, at kollegerne i Folketinget blander sig for meget i deres arbejde med detailregulering og enkeltsager og dermed fratager kommunalpolitikerne det fornødne lokale råderum.

Så er der disket op til en god debat om, hvad det er for en rolle og opgave, fremtidens kommunalpolitikere skal have. Da strukturreformen blev gennemført for ti år siden, blev kommuner lagt sammen, flere opgaver blev flyttet ud til kommunerne, institutioner og funktioner blev lagt sammen i større enheder og centraliseret, embedsmandsapparatet blev professionaliseret og indflydelsen styrket.

Omfanget af de politiske beslutninger og mængderne af informationer til kommunalbestyrelserne er vokset i takt med kompleksiteten i den kommunale styring og administration og den lovgivning, der skal administreres efter.

Samtidig er der intet sket med kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår. Der er bare blevet færre af den udvalgte kreds, som med en ringe aflønning i forhold til tidsforbruget og meget lidt anerkendelse i forhold til hverdagens bøvl og ballade og chikane påtager sig hvervet som folkevalgt i kommunalpolitik.

Kommunalpolitikerne erkender åbent og ærligt i stort omfang, at de ikke altid forstår det materiale, som de får tilsendt til kommunalbestyrelsesmøderne, og mange af dem finder det særdeles vanskeligt at gå op imod de kommunale embedsmænd for at få gennemført deres synspunkter. De nævner også, at de ofte får divergerende oplysninger fra embedsmændene på rådhuset og de offentligt ansatte på kommunens institutioner.

Vi burde i god tid inden kommunalvalget have taget fat på en diskussion om kommunalpolitikernes rolle i fremtiden. Kommunernes opgaver bliver ikke mindre komplicerede de kommende år, og det folkelige og demokratiske element i vores kommunale beslutningsstruktur og den lokale forankring er virkelig vigtig, for at vi som borgere føler en indflydelse på vores nære hverdag.

Derfor er det gode spørgsmål, om kommunalpolitikerne i fremtiden skal være fuldtidslønnede politikere som dem i Folketinget, agere som en slags strategisk virksomhedsbestyrelse og påtage sig en hel anden daglig nærkontakt til kommunens borgere end de overkommer i dag, så de ikke blot bliver en plakat i lygtepælen hvert fjerde år?

Eller om vi skal fastholde amatørpolitikerne, som har et fuldtidsjob, familie og fritidsinteresser ved siden af jobbet som kommunalbestyrelsesmedlem, og som dårligt har tiden til at sætte sig ordentligt ind i og forstå sagerne, de beslutter?

Vil vi have en professionaliseret klasse af kommunalpolitikere, der – ligesom folketingspolitikerne efterhånden gør det – uddannelsesmæssigt ligner embedsmændene i centraladministrationen og i de forskellige interesseorganisationer, som spiller op til de politiske beslutningsprocesser, eller vil vi have en mere bred folkelig repræsentation i kommunalbestyrelserne?

Det er på tide at få sat et arbejde i gang om, hvordan lokalpolitikernes arbejdsvilkår skal være i fremtiden. Ellers er risikoen, at lokalpolitikerne bliver staffagen på et lokaldemokrati, som i virkeligheden ikke har noget indhold. Mens alle taler borgerinddragelse og samskabelse med borgerne, så mangler der en nytænkning af det folkelige element, som vi rent faktisk har valgt til at varetage borgernes interesser mellem valgene.

Når årets kommunalvalg er overstået, bør der etableres en enighed mellem Folketinget og de kommunale og regionale organisationer om at etablere en ny strukturkommission, som skal finde frem til, hvordan der bedst skabes en folkelig forankring i lokalpolitikken, hvilken rolle kommunalpolitikerne skal have i fremtiden samt hvilke arbejdsvilkår, de skal have.

Konklusionerne fra det kommissionsarbejde må danne basis for de ændringer, som så kan træde i kraft i forbindelse med næste valg om fire år.

Ved kommunalvalget i 2013 steg valgdeltagelsen i samtlige kommuner. Den samlede valgdeltagelse endte på 71,9 pct. Stadig et stykke vej fra deltagelsen ved folketingsvalget men 6,1 procentpoint højere end ved valget i 2009.

Ser man bort fra kommunalvalget i 2001, der faldt sammen med et folketingsvalg, var valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 den højeste i 32 år. Der er brug for at give det kommunale selvstyre tillid og opbakning.

Det rummer alt det, som er tæt på vores hverdag som borgere. Og det fortjener en større opmærksomhed, end det får i dag, hvor kun enkeltsager med skandalepotentiale, nybyggerier på sårbare naturområder eller skolelukninger og p-afgifter kan mobilisere de folkelige kræfter.

Forrige artikel Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Næste artikel Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.