En ny slags kommunalpolitiker

MM MENER: Når kommunalvalget er overstået til november, bør der nedsættes en ny strukturkommission, som skal nytænke kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår.

Om en god måneds tid skal vi til det. At vælge 2.444 kommunalbestyrelsesmedlemmer til landets 98 kommuner. Hver femte dansker føler sig så dårligt inde i, hvad der foregår i kommunalbestyrelserne, at de ikke selv mener, de bør stemme ved kommunalvalget den 21. november ifølge en analyse lavet af YouGov for Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening.

Læg dertil medieklassikeren op til et kommunalvalg: At gå ud på gader og stræder forskellige steder i landet og spørge folk, om de kender navnet på kommunens borgmester. Og det gør en meget lille del af befolkningen.

Og øverst i bunken af udfordringer kunne man så lægge, at 9 ud af 10 af kommunalpolitikerne selv mener, at kollegerne i Folketinget blander sig for meget i deres arbejde med detailregulering og enkeltsager og dermed fratager kommunalpolitikerne det fornødne lokale råderum.

Så er der disket op til en god debat om, hvad det er for en rolle og opgave, fremtidens kommunalpolitikere skal have. Da strukturreformen blev gennemført for ti år siden, blev kommuner lagt sammen, flere opgaver blev flyttet ud til kommunerne, institutioner og funktioner blev lagt sammen i større enheder og centraliseret, embedsmandsapparatet blev professionaliseret og indflydelsen styrket.

Omfanget af de politiske beslutninger og mængderne af informationer til kommunalbestyrelserne er vokset i takt med kompleksiteten i den kommunale styring og administration og den lovgivning, der skal administreres efter.

Samtidig er der intet sket med kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår. Der er bare blevet færre af den udvalgte kreds, som med en ringe aflønning i forhold til tidsforbruget og meget lidt anerkendelse i forhold til hverdagens bøvl og ballade og chikane påtager sig hvervet som folkevalgt i kommunalpolitik.

Kommunalpolitikerne erkender åbent og ærligt i stort omfang, at de ikke altid forstår det materiale, som de får tilsendt til kommunalbestyrelsesmøderne, og mange af dem finder det særdeles vanskeligt at gå op imod de kommunale embedsmænd for at få gennemført deres synspunkter. De nævner også, at de ofte får divergerende oplysninger fra embedsmændene på rådhuset og de offentligt ansatte på kommunens institutioner.

Vi burde i god tid inden kommunalvalget have taget fat på en diskussion om kommunalpolitikernes rolle i fremtiden. Kommunernes opgaver bliver ikke mindre komplicerede de kommende år, og det folkelige og demokratiske element i vores kommunale beslutningsstruktur og den lokale forankring er virkelig vigtig, for at vi som borgere føler en indflydelse på vores nære hverdag.

Derfor er det gode spørgsmål, om kommunalpolitikerne i fremtiden skal være fuldtidslønnede politikere som dem i Folketinget, agere som en slags strategisk virksomhedsbestyrelse og påtage sig en hel anden daglig nærkontakt til kommunens borgere end de overkommer i dag, så de ikke blot bliver en plakat i lygtepælen hvert fjerde år?

Eller om vi skal fastholde amatørpolitikerne, som har et fuldtidsjob, familie og fritidsinteresser ved siden af jobbet som kommunalbestyrelsesmedlem, og som dårligt har tiden til at sætte sig ordentligt ind i og forstå sagerne, de beslutter?

Vil vi have en professionaliseret klasse af kommunalpolitikere, der – ligesom folketingspolitikerne efterhånden gør det – uddannelsesmæssigt ligner embedsmændene i centraladministrationen og i de forskellige interesseorganisationer, som spiller op til de politiske beslutningsprocesser, eller vil vi have en mere bred folkelig repræsentation i kommunalbestyrelserne?

Det er på tide at få sat et arbejde i gang om, hvordan lokalpolitikernes arbejdsvilkår skal være i fremtiden. Ellers er risikoen, at lokalpolitikerne bliver staffagen på et lokaldemokrati, som i virkeligheden ikke har noget indhold. Mens alle taler borgerinddragelse og samskabelse med borgerne, så mangler der en nytænkning af det folkelige element, som vi rent faktisk har valgt til at varetage borgernes interesser mellem valgene.

Når årets kommunalvalg er overstået, bør der etableres en enighed mellem Folketinget og de kommunale og regionale organisationer om at etablere en ny strukturkommission, som skal finde frem til, hvordan der bedst skabes en folkelig forankring i lokalpolitikken, hvilken rolle kommunalpolitikerne skal have i fremtiden samt hvilke arbejdsvilkår, de skal have.

Konklusionerne fra det kommissionsarbejde må danne basis for de ændringer, som så kan træde i kraft i forbindelse med næste valg om fire år.

Ved kommunalvalget i 2013 steg valgdeltagelsen i samtlige kommuner. Den samlede valgdeltagelse endte på 71,9 pct. Stadig et stykke vej fra deltagelsen ved folketingsvalget men 6,1 procentpoint højere end ved valget i 2009.

Ser man bort fra kommunalvalget i 2001, der faldt sammen med et folketingsvalg, var valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 den højeste i 32 år. Der er brug for at give det kommunale selvstyre tillid og opbakning.

Det rummer alt det, som er tæt på vores hverdag som borgere. Og det fortjener en større opmærksomhed, end det får i dag, hvor kun enkeltsager med skandalepotentiale, nybyggerier på sårbare naturområder eller skolelukninger og p-afgifter kan mobilisere de folkelige kræfter.

Forrige artikel Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Næste artikel Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen