En ny slags kommunalpolitiker

MM MENER: Når kommunalvalget er overstået til november, bør der nedsættes en ny strukturkommission, som skal nytænke kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår.

Om en god måneds tid skal vi til det. At vælge 2.444 kommunalbestyrelsesmedlemmer til landets 98 kommuner. Hver femte dansker føler sig så dårligt inde i, hvad der foregår i kommunalbestyrelserne, at de ikke selv mener, de bør stemme ved kommunalvalget den 21. november ifølge en analyse lavet af YouGov for Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening.

Læg dertil medieklassikeren op til et kommunalvalg: At gå ud på gader og stræder forskellige steder i landet og spørge folk, om de kender navnet på kommunens borgmester. Og det gør en meget lille del af befolkningen.

Og øverst i bunken af udfordringer kunne man så lægge, at 9 ud af 10 af kommunalpolitikerne selv mener, at kollegerne i Folketinget blander sig for meget i deres arbejde med detailregulering og enkeltsager og dermed fratager kommunalpolitikerne det fornødne lokale råderum.

Så er der disket op til en god debat om, hvad det er for en rolle og opgave, fremtidens kommunalpolitikere skal have. Da strukturreformen blev gennemført for ti år siden, blev kommuner lagt sammen, flere opgaver blev flyttet ud til kommunerne, institutioner og funktioner blev lagt sammen i større enheder og centraliseret, embedsmandsapparatet blev professionaliseret og indflydelsen styrket.

Omfanget af de politiske beslutninger og mængderne af informationer til kommunalbestyrelserne er vokset i takt med kompleksiteten i den kommunale styring og administration og den lovgivning, der skal administreres efter.

Samtidig er der intet sket med kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår. Der er bare blevet færre af den udvalgte kreds, som med en ringe aflønning i forhold til tidsforbruget og meget lidt anerkendelse i forhold til hverdagens bøvl og ballade og chikane påtager sig hvervet som folkevalgt i kommunalpolitik.

Kommunalpolitikerne erkender åbent og ærligt i stort omfang, at de ikke altid forstår det materiale, som de får tilsendt til kommunalbestyrelsesmøderne, og mange af dem finder det særdeles vanskeligt at gå op imod de kommunale embedsmænd for at få gennemført deres synspunkter. De nævner også, at de ofte får divergerende oplysninger fra embedsmændene på rådhuset og de offentligt ansatte på kommunens institutioner.

Vi burde i god tid inden kommunalvalget have taget fat på en diskussion om kommunalpolitikernes rolle i fremtiden. Kommunernes opgaver bliver ikke mindre komplicerede de kommende år, og det folkelige og demokratiske element i vores kommunale beslutningsstruktur og den lokale forankring er virkelig vigtig, for at vi som borgere føler en indflydelse på vores nære hverdag.

Derfor er det gode spørgsmål, om kommunalpolitikerne i fremtiden skal være fuldtidslønnede politikere som dem i Folketinget, agere som en slags strategisk virksomhedsbestyrelse og påtage sig en hel anden daglig nærkontakt til kommunens borgere end de overkommer i dag, så de ikke blot bliver en plakat i lygtepælen hvert fjerde år?

Eller om vi skal fastholde amatørpolitikerne, som har et fuldtidsjob, familie og fritidsinteresser ved siden af jobbet som kommunalbestyrelsesmedlem, og som dårligt har tiden til at sætte sig ordentligt ind i og forstå sagerne, de beslutter?

Vil vi have en professionaliseret klasse af kommunalpolitikere, der – ligesom folketingspolitikerne efterhånden gør det – uddannelsesmæssigt ligner embedsmændene i centraladministrationen og i de forskellige interesseorganisationer, som spiller op til de politiske beslutningsprocesser, eller vil vi have en mere bred folkelig repræsentation i kommunalbestyrelserne?

Det er på tide at få sat et arbejde i gang om, hvordan lokalpolitikernes arbejdsvilkår skal være i fremtiden. Ellers er risikoen, at lokalpolitikerne bliver staffagen på et lokaldemokrati, som i virkeligheden ikke har noget indhold. Mens alle taler borgerinddragelse og samskabelse med borgerne, så mangler der en nytænkning af det folkelige element, som vi rent faktisk har valgt til at varetage borgernes interesser mellem valgene.

Når årets kommunalvalg er overstået, bør der etableres en enighed mellem Folketinget og de kommunale og regionale organisationer om at etablere en ny strukturkommission, som skal finde frem til, hvordan der bedst skabes en folkelig forankring i lokalpolitikken, hvilken rolle kommunalpolitikerne skal have i fremtiden samt hvilke arbejdsvilkår, de skal have.

Konklusionerne fra det kommissionsarbejde må danne basis for de ændringer, som så kan træde i kraft i forbindelse med næste valg om fire år.

Ved kommunalvalget i 2013 steg valgdeltagelsen i samtlige kommuner. Den samlede valgdeltagelse endte på 71,9 pct. Stadig et stykke vej fra deltagelsen ved folketingsvalget men 6,1 procentpoint højere end ved valget i 2009.

Ser man bort fra kommunalvalget i 2001, der faldt sammen med et folketingsvalg, var valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 den højeste i 32 år. Der er brug for at give det kommunale selvstyre tillid og opbakning.

Det rummer alt det, som er tæt på vores hverdag som borgere. Og det fortjener en større opmærksomhed, end det får i dag, hvor kun enkeltsager med skandalepotentiale, nybyggerier på sårbare naturområder eller skolelukninger og p-afgifter kan mobilisere de folkelige kræfter.

Forrige artikel Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Næste artikel Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).