En ny slags kommunalpolitiker

MM MENER: Når kommunalvalget er overstået til november, bør der nedsættes en ny strukturkommission, som skal nytænke kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår.

Om en god måneds tid skal vi til det. At vælge 2.444 kommunalbestyrelsesmedlemmer til landets 98 kommuner. Hver femte dansker føler sig så dårligt inde i, hvad der foregår i kommunalbestyrelserne, at de ikke selv mener, de bør stemme ved kommunalvalget den 21. november ifølge en analyse lavet af YouGov for Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening.

Læg dertil medieklassikeren op til et kommunalvalg: At gå ud på gader og stræder forskellige steder i landet og spørge folk, om de kender navnet på kommunens borgmester. Og det gør en meget lille del af befolkningen.

Og øverst i bunken af udfordringer kunne man så lægge, at 9 ud af 10 af kommunalpolitikerne selv mener, at kollegerne i Folketinget blander sig for meget i deres arbejde med detailregulering og enkeltsager og dermed fratager kommunalpolitikerne det fornødne lokale råderum.

Så er der disket op til en god debat om, hvad det er for en rolle og opgave, fremtidens kommunalpolitikere skal have. Da strukturreformen blev gennemført for ti år siden, blev kommuner lagt sammen, flere opgaver blev flyttet ud til kommunerne, institutioner og funktioner blev lagt sammen i større enheder og centraliseret, embedsmandsapparatet blev professionaliseret og indflydelsen styrket.

Omfanget af de politiske beslutninger og mængderne af informationer til kommunalbestyrelserne er vokset i takt med kompleksiteten i den kommunale styring og administration og den lovgivning, der skal administreres efter.

Samtidig er der intet sket med kommunalpolitikernes roller og arbejdsvilkår. Der er bare blevet færre af den udvalgte kreds, som med en ringe aflønning i forhold til tidsforbruget og meget lidt anerkendelse i forhold til hverdagens bøvl og ballade og chikane påtager sig hvervet som folkevalgt i kommunalpolitik.

Kommunalpolitikerne erkender åbent og ærligt i stort omfang, at de ikke altid forstår det materiale, som de får tilsendt til kommunalbestyrelsesmøderne, og mange af dem finder det særdeles vanskeligt at gå op imod de kommunale embedsmænd for at få gennemført deres synspunkter. De nævner også, at de ofte får divergerende oplysninger fra embedsmændene på rådhuset og de offentligt ansatte på kommunens institutioner.

Vi burde i god tid inden kommunalvalget have taget fat på en diskussion om kommunalpolitikernes rolle i fremtiden. Kommunernes opgaver bliver ikke mindre komplicerede de kommende år, og det folkelige og demokratiske element i vores kommunale beslutningsstruktur og den lokale forankring er virkelig vigtig, for at vi som borgere føler en indflydelse på vores nære hverdag.

Derfor er det gode spørgsmål, om kommunalpolitikerne i fremtiden skal være fuldtidslønnede politikere som dem i Folketinget, agere som en slags strategisk virksomhedsbestyrelse og påtage sig en hel anden daglig nærkontakt til kommunens borgere end de overkommer i dag, så de ikke blot bliver en plakat i lygtepælen hvert fjerde år?

Eller om vi skal fastholde amatørpolitikerne, som har et fuldtidsjob, familie og fritidsinteresser ved siden af jobbet som kommunalbestyrelsesmedlem, og som dårligt har tiden til at sætte sig ordentligt ind i og forstå sagerne, de beslutter?

Vil vi have en professionaliseret klasse af kommunalpolitikere, der – ligesom folketingspolitikerne efterhånden gør det – uddannelsesmæssigt ligner embedsmændene i centraladministrationen og i de forskellige interesseorganisationer, som spiller op til de politiske beslutningsprocesser, eller vil vi have en mere bred folkelig repræsentation i kommunalbestyrelserne?

Det er på tide at få sat et arbejde i gang om, hvordan lokalpolitikernes arbejdsvilkår skal være i fremtiden. Ellers er risikoen, at lokalpolitikerne bliver staffagen på et lokaldemokrati, som i virkeligheden ikke har noget indhold. Mens alle taler borgerinddragelse og samskabelse med borgerne, så mangler der en nytænkning af det folkelige element, som vi rent faktisk har valgt til at varetage borgernes interesser mellem valgene.

Når årets kommunalvalg er overstået, bør der etableres en enighed mellem Folketinget og de kommunale og regionale organisationer om at etablere en ny strukturkommission, som skal finde frem til, hvordan der bedst skabes en folkelig forankring i lokalpolitikken, hvilken rolle kommunalpolitikerne skal have i fremtiden samt hvilke arbejdsvilkår, de skal have.

Konklusionerne fra det kommissionsarbejde må danne basis for de ændringer, som så kan træde i kraft i forbindelse med næste valg om fire år.

Ved kommunalvalget i 2013 steg valgdeltagelsen i samtlige kommuner. Den samlede valgdeltagelse endte på 71,9 pct. Stadig et stykke vej fra deltagelsen ved folketingsvalget men 6,1 procentpoint højere end ved valget i 2009.

Ser man bort fra kommunalvalget i 2001, der faldt sammen med et folketingsvalg, var valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2013 den højeste i 32 år. Der er brug for at give det kommunale selvstyre tillid og opbakning.

Det rummer alt det, som er tæt på vores hverdag som borgere. Og det fortjener en større opmærksomhed, end det får i dag, hvor kun enkeltsager med skandalepotentiale, nybyggerier på sårbare naturområder eller skolelukninger og p-afgifter kan mobilisere de folkelige kræfter.

Forrige artikel Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark Næste artikel Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen Den internationale investor: Silicon Valley-veteranerne vender altid hjem igen

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.