En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Placeholder image

Der er noget dr. Jekyll og mr. Hyde over Ikea. 

På den ene side er Ikea et af de globale brands, der mest synligt fylder op i shopping malls over hele verden. En stor blå-gul kasse af et varehus med parkeringspladser rundtom, hvor folk fylder store indkøbsvogne med en hel del mere, end de havde planlagt – endsige reelt har brug for. 

På den anden side er Ikea en af de store virksomheder, der mest konsekvent arbejder med at blive klimaneutral, bæredygtig og socialt ansvarlig.

Ingvar Kamprad, der i 1943 grundlagde Ikea i Älmhult, langt ude i de skånske skove, havde en vision om at skabe ”en bedre hverdag for de mange mennesker” – og man må sige, at det er lykkedes Ikea at gøre det opnåeligt for hundreder af millioner af mennesker verden over at indrette sig som svenskere. 

I 2019 fik Ikeas i alt 375 butikker 1,3 milliarder kundebesøg. Omsætningen var på 275 milliarder – til sammenligning var Legos omsætning på 36 milliarder kroner. 

Ikea fremstår som en velmenende gigant, men alene mængden af Billy-reoler, fyrfadslys og kødboller er nok til at gøre IKEA til en af de største leverandører til det forbrug og den livsstil, der er ved at ødelægge miljøet på planeten. 

”Ikeas vision statement passede godt til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor de færreste kunne få et godt hjem, medmindre møblerne var meget billige, men i dag, i lyset af klimaudfordringerne, må man overveje, om man kan leve op til den vision på nye måder,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun er medstifter af Space10, et design- og udviklingsselskab, der har Ikea som eneste kunde, og som i praksis fungerer som Ikeas afdeling til at udforske potentielle nye forretningsmodeller. Det er et setup, der betyder, at Space10 er uden for selve Ikea, men omvendt har adgang til og tæt samspil med selve kernen af selskabet. 

Da Carla Cammilla Hjort i sin tid gik til Ikeas globale ledelse for at få dem til at investere i Space10, var pitchet at udfordre og forny Kamprads vision: Hvad ville Ikea lave, hvis ikke de solgte møbler, men stadig skulle leve op til visionen om det gode liv for de mange? 

Blandt de emner, som Space 10 igennem de seneste fem år har undersøgt og udviklet koncepter indenfor, er fremtidens mere lokale og bæredygtige fødevareproduktion, inklusive en stribe radikale bud på fremtidens muligvis 3D-printede kötbullar, og prototyper på nye typer drivhuse og udstyr til urban farming

Der har været projekter om, hvordan Ikea kan gå ind i at levere billig vedvarende energi. Der er udviklet koncepter for fremtidens mobilitet, hvor biler, varevogne, kontor, butik og bolig smelter sammen i den samme grundlæggende enhed på hjul. 

Et nyligt projekt udviklede koncepter for at bygge billige bæredygtige boliger og kollektive boformer og boligkvarterer. 

For at hente viden og inspiration har Space10 haft pop-up-afdelinger og projekter i storbyer som New York, Shanghai og Nairobi. Senest har man haft en afdeling i New Delhi i et halvt år. 

Man skal se meget godt efter for at opdage et eneste blå-gult Ikea-logo i Space10’s lidt rå lokaler i Kødbyen. I gadeplan, hvor der tidligere lå en fiskegrossist, er der et udstillingslokale, en café og plads til at holde foredrag og seminarer. I kælderen er indrettet et større værksted til at fremstille prototyper. 

Space10’s hjemmeside viser billeder af omkring 30 ansatte fra hele verden med titler som curator & producer og creative technologist

Foto: Hampus Berntson

Afhængighed af forbrug

Carla Cammilla Hjort selv har titel af vision director. Hun lyder ikke som en repræsentant for et af de globale brands, der fylder vores hjem med ting: 

”I min optik er vi gennem mange år blevet forført til at blive afhængige af forbrug – jeg vil kalde det en form for hjernevask. Vi har fået en ide om, at vi bliver lykkelige af at købe ting og erhverve mere. Og man bliver jo bevisligt kemisk afhængig, får en umiddelbar tilfredsstillelse ved at forbruge, det sender endorfiner i hjernen, og det vil man gerne opleve igen.”  

“Nu har pandemien sendt os på en global masseafvænning, vi er alle sammen røget i rehab overnight. Det er fascinerende. Når alting står stille, og vi bliver tvangsindlagt til ro og refleksion, har jeg oplevet at blive opmærksom på den afhængighed. Og ligesom med alkoholisme og andre former for afhængighed, så er det første skridt mod at blive ædru, at man erkender, at man er afhængig og har et problem.” 

“Man kan håbe, at coronapandemien er en kickstart på en opvågning og realisering af, at vi rent faktisk kan ændre adfærd, meget radikalt, meget hurtigt, når vi kommer under pres.”

I Carla Cammilla Hjorts optik kan kombinationen af coronakrisen og den store bevidsthed om klimaproblemerne, som prægede medierne inden epidemien, tilsammen være et sweet spot: en særlig mulighed for at tænke og handle anderledes på vores forbrug:   

”Måske finder vi ud af, at det ikke er så meningsfyldt at knokle for at erhverve alle de her ting på bekostning af vores helbred, familie og nære relationer. Måske er det mere meningsfuldt at købe tøj, der ikke er fra de sædvanlige high street fashionbrands, som vi ved er dårlige for planeten på alle måder. Måske går vi over til at købe lokale produkter, der er fremstillet af lokale materialer. Eller vi køber produkter, som også har en historie med sig,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Bottom-up-forandring

Fra de store butiksruder i Kødbyen har Space10 et perfekt udsyn til den ulmende urbane, socialt bevidste startup-kultur. 

”Der er kommet en åbning i markedet for nye startups og virksomheder, der er baseret på mere sociale, bæredygtige og cirkulære principper. De værdier bliver vi som forbrugere mere opmærksomme på, og vi begynder også at kræve dem af store virksomheder,” mener Carla Cammilla Hjort: 

”I de store virksomheder, jeg arbejder med, kan jeg se, at de også tilpasser deres forretningsmodel. Ikke nødvendigvis fordi de selv ville have taget det valg, men de gør det i hvert fald, fordi de kan se, at efterspørgslen stiger på løsninger, hvor omtanke for miljøet er i fokus. De er – med god grund – bange for, at hvis de ikke kan levere det, må de lukke og slukke inden for 10-15 år.” 

”Når selv toplederne i store firmaer og finansselskaber som Blackstone taler om klimakrise og sustainable investment, så viser det mig, at de små tendenser, der startede i undergrunden, efterhånden er blevet til større kræfter, der influerer politiske beslutninger og investeringer.”

Foto: Lukas Renlund

Den cirkulære økonomi kan også være en god forretning

De kommende års udvikling vil være stærkt præget af den cirkulære økonomi, mener Carla Cammilla Hjort.

Ikea har et officielt mål om at blive cirkulært i 2030 – forstået på den måde, at alle materialer skal være genbrugt eller fra fornyelige ressourcer. Derfor investerer man i strøm fra vindmøller og engagerer sig i fornyelig skovdrift og genbrug af plastisk. Også designet af møblerne skal ændres, blandt andet, så møblerne består af så få materialer som muligt, og så de er nemmere at skille ad. 

Men en cirkulær forretningsmodel vil formentlig også indebære, at selve ejerskabet af produkter forandres. 

”Mange virksomheder overvejer, hvordan de kan have en access-model. I stedet for at sælge produkter, bruger de en abonnementsmodel, så kunderne lejer i stedet for at eje. Det gode ved den model er, at det tvinger virksomheder til at tage deres produkter tilbage, genanvende, hvad der kan genanvendes, og upcycle og reparere. Det stiller også andre krav til kvaliteten, for når de skal tage produktet tilbage igen, vil virksomhederne ønske, at det skal leve så længe som muligt,” fortæller Carla Cammilla Hjort. 

Men hvad med pengene? Det lyder ikke specielt attraktivt for virksomhederne at overtage ansvaret for at genanvende alle deres produkter?

”Jeg kan jo se det, når vi arbejder med Ikea; vi kommer ikke uden om, at for de fleste virksomheder er den vigtigste KPI (key performance indicator, red.) stadig profit. Så man er nødt til at overveje, hvordan cirkulære modeller kan være en økonomisk god ide – og det kan det heldigvis.”

”Abonnementsmodellen kan være ret interessant; det kan man også se i det digitale. Der er ingen tvivl om, at Netflix har en ganske fornuftig forretning. Hvis du har månedlig fast indtægt fra millioner af kunder, kan det være en god forretningsmodel.” 

”Det er bare en ny model, og det er selvfølgelig en kæmpe logistisk omstilling at omlægge forsyningskæden til at være cirkulær frem for lineær. Men det er ikke umuligt. I Ikeas tilfælde kan man bryde det ned i mindre dele, så i stedet for at omlægge hele forsyningskæden fra den ene dag til den anden, så leder vi efter lommer, hvor man kan prøve noget af i et lokalt marked.”

Som et eksempel nævner Carla Cammilla Hjort, at man i blandt andet Canada og Australien kan bringe brugte møbler, der stadig i er i god stand tilbage, og få kredit til kommende indkøb. 

Generelt er cirkulære og bæredygtige løsninger dog stadig dyre og dermed ikke tilgængelige for de mange mennesker. Men det kommer, mener Carla Cammilla Hjort: 

”Når man kan skalere, kan de blive billige. Det kunne vi se med vedvarende energi – og for Ikeas vedkommende med LED-lys – i starten var det for dyrt til at introducere på markedet. Der skal først opstå en kritisk masse af first movers, der investerer og køber ind i en ny løsning, før den kan konkurrere på pris.” 

Fem trends, der former fremtiden

De fem makrotrends, som Space10 anvender som baggrund for scenarier og fortællinger om fremtidige forretningsmodeller. 

Accelererende urbanisering

Byer bliver vigtigere. Storbyer får større politisk magt, og globalt vil stadig flere bo i byer. 

Teknologiske gennembrud

En strøm af radikale teknologiske gennembrud, lige fra AI til kvantecomputere, vil påvirke magtfordelingen i samfundet og ændre menneskers rolle i forhold til maskinerne. 

Demografiske forandringer

Verden bliver både yngre og ældre. Store udviklingslande har meget unge og voksende befolkninger, men i det meste af verden bliver der langt flere ældre.

Politiske og økonomiske forandringer

Den økonomiske og politiske magt skifter fra Vesten til Østen. Der er en enorm voksende middelklasse i de nye økonomier, men i Vesten udhules middelklassen. 

Klimakrisen

Vi bruger mere energi, mere vand og mere mad – men for at undgå klimakatastrofen skal vi sænke CO2-udslippet drastisk.

Fra individ til fællesskab

Forholdet mellem individet og fællesskabet er under forandring, og det spiller i høj grad ind på, hvordan vi bor. Siden Anden Verdenskrig har individet været i centrum, men Carla Cammilla Hjort tror, at vi går mod en større forståelse for det kollektive: 

”Økonomien har været præget af et darwinistisk livssyn, som handlede om at tilfredsstille os selv. I byggeriet har vi isoleret os i små bokse. Jeg har aldrig set større epidemi af ensomhed og depression i befolkningen, og det ser jeg som en direkte konsekvens af det her fokus på individet fremfor det kollektive.” 

“Jeg tror, vi vil fokusere mere på medmenneskelighed, fællesskab og samfundsansvar fremover. Måske indser vi, at den neoliberale fiksering på individet ikke er det, der skaber størst resiliens, og at det på mange måder kan betale sig at tage sig af sine medmennesker,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Co-living har været et stort tema i Space10’s arbejde. Man har undersøgt, hvordan arkitektur kan understøtte, at man bor sammen på andre måder end som far, mor og børn – eller som singler, der i Danmark snart udgør 50 procent af alle husstande. 

Der er en stigende interesse for at gå sammen i bofællesskaber. Et eksempel på trenden er Almenr.dk, en digital platform, der præsenterer og koordinerer planlægningen omkring en række nye bofællesskaber og nye landsbyer. 

Ikea har i en årrække forsøgt sig med at sælge huse og lejligheder i Sverige, Norge og Finland gennem datterselskabet boklok, som drives sammen med entreprenørvirksomheden Skanska.  

Et af Space10’s seneste projekter var en undersøgelse af, hvordan man med nye fremstillingsmetoder og modularisering kan bygge boliger langt billigere. 

For mange unge er storbyer blevet så dyre, at de ikke har til at råd til at komme ind på boligmarkedet, og derfor har en del af overvejelserne i Space10-projektet handlet om at finde nye finansieringsmodeller, blandt andet med inspiration fra andelsbevægelsen. 

En af ideerne er, at man ikke bliver ejer af sin egen bolig men i stedet gradvist optjener medejerskab i den virksomhed, der administrerer boligerne i det område, man bor i.

Foto: Effekt architects + Space10

Traditionelt er det ikke designeres rolle at overveje forrentningsmodellerne, men Carla Cammilla Hjort ser designeres rolle som særdeles relevant i denne kontekst. 

“Designere kan tænke nye systemer, nye måder at gøre ting på, nye måder at måle værdiskabelse, og nye måder at fortælle historier på, som kan understøtte håbet om en lysere fremtid. I Space10 er spekulativt design en stor del af vores tilgang. I mange tilfælde udvikler vi ikke færdige løsninger, men muligheder og fremtidsscenarier, der kan bruges til at skabe opbakning og skaffe investeringer i at gå i en ny retning. Der er brug for flere fortællinger, som viser et mere optimistisk og bæredygtigt potentiale for fremtiden” siger Carla Cammilla Hjort. 

Dr. Jekyll og mr. Hyde

Man kan ikke undgå at bemærke, at meget af det, Carla Cammilla Hjort og hendes kolleger i Space10 forestiller sig, i mange henseender går stik imod den kultur af storforbrug, som har præget Ikea hidtil. Hvordan har hun det med det? 

”Det er det evige dilemma for sådan nogen som mig. Min overbevisning er ikke desto mindre, at den eneste måde, vi kan lave forandring på, er ved at gå ind i maskinrummet, i stedet for at stå og pege fingre ad virksomhederne.” 

”Jeg tror, at de fleste i bund og grund har hjertet på rette sted og et ønske om at gøre noget godt for hinanden – men de ved ikke nødvendigvis hvordan. Min erfaring er, at de, der sidder i toppen, faktisk tænker over klimaet og ved, at den nuværende model ikke er holdbar. Som designere skal vi hjælpe med at motivere og inspirere dem til at komme videre. Den udfordring motiverer mig virkelig.”

”Det handler i den grad om ledelse. Du vil altid støde på den mere gammeldags leder, som tror, at nu der er krise, skal vi gøre det, vi ved virker. Men så er der den nye type, som siger, at nu er der krise, og så er det nu, vi skal gentænke og omstille. Og dem ser jeg flere og flere af.”

”Den traditionelle type vil altid være der, men jeg synes egentlig også, der er noget positivt i, at der er to lejre, som yin og yang, der kæmper for hver sin sag. For det er i friktionen, ved samspillet i det spændingsfelt, at der sker noget, der driver os fremad.” 

Når man ser på Ikeas portefølje og på de områder, de er på vej ind i, og som I også undersøger i Space10, kan man forestille sig Ikea som en slags totalforsyning af en bestemt livsstil – med huse, møbler, mad, kunst på væggen, transport, energi osv. – en rigtig Ikea family. Er det den vej, det går? 

”Det kunne man nok godt, men det er ikke den vision, jeg personligt har. Jeg forestiller mig Ikea som langt mere decentraliseret i fremtiden. Det kunne være et økosystem af mange små virksomheder, der gør ting på nye måder, og som Ikea kan have medejerskab til og støtte og investere i. Jeg håber ikke, at det er en fremtid, hvor alt er integreret i ét stort Ikea-brand, jeg kunne ikke selv forestille mig at leve i en by, hvor alt, hvad jeg omgiver mig med, er Ikea. Det er ikke en model, jeg har lyst til at arbejde hen imod.” 

Foto: Foam

Fremtidens butik er en mikrofabrik og en genbrugsstation

Carla Cammilla Hjort drømmer om en model, hvor fremstillingen i fremtiden foregår decentralt, i mikrofabrikker der minder om de fablabs og makerspaces, der allerede findes i byer over hele verden. Her står digitalt styrede maskiner, som 3D-printere og CNC-fræsere, der kan producere et hvilket som helst møbel eller andre produkter. 

I stedet for at fremstille millionvis af de samme produkter og komponenter og sende dem rundt i verden kan man downloade en digital designfil til et lokalt makerspace, og så printer man det ud on-demand og ud fra de materialer, der er til rådighed lokalt. 

”På den måde kan du lokalisere et globalt produkt. Man får større fokus på lokale materialer, og der er ikke meget lagerplads og transport, så CO2-udslippet kommer gevaldigt ned. Og så får man som kunde et andet samspil med det produkt, du kan være medskaber af,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun forestiller sig også, at mikrofabrikken er et sted, hvor man kan få produkter repareret, eller hvor man kan aflevere dem, så materialerne bliver taget tilbage. 

”Det kan også være en fuldstændig gentænkning af, hvad et retail space skal være i fremtiden.” 

Er der stadig en plads i fremtiden til globale forsyningskæder og masseproduktion?  

”Noget af det positive ved, at Ikea har så stærk en økonomisk muskel er, at de kan investere i at udvikle bæredygtige og billige løsninger. Når du arbejder i så stor skala, kan du nøjes med en mindre profitmargin, og du optimerer gennem hele forsyningskæden. Der er meget lidt spild. På mange måder vil mindre producenter være mindre bæredygtige på ressourceforbruget.
Men du er nødt til at gøre det inden for planetens grænser for ressourcer og med et socialt ansvarligt fokus.” 

”Der er meget positivt at sige om det væksteventyr, vi har været igennem de seneste hundrede år. Masseproduktionen har udvidet den globale middelklasse, vi har aldrig været bedre uddannet, og der har aldrig været færre fattige. Men det er også, som om det har nået sin grænse. Vi kan se de mange problemer, der følger med, og nu er det tid til at forestille sig noget helt andet.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser