En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Der er noget dr. Jekyll og mr. Hyde over Ikea. 

På den ene side er Ikea et af de globale brands, der mest synligt fylder op i shopping malls over hele verden. En stor blå-gul kasse af et varehus med parkeringspladser rundtom, hvor folk fylder store indkøbsvogne med en hel del mere, end de havde planlagt – endsige reelt har brug for. 

På den anden side er Ikea en af de store virksomheder, der mest konsekvent arbejder med at blive klimaneutral, bæredygtig og socialt ansvarlig.

Ingvar Kamprad, der i 1943 grundlagde Ikea i Älmhult, langt ude i de skånske skove, havde en vision om at skabe ”en bedre hverdag for de mange mennesker” – og man må sige, at det er lykkedes Ikea at gøre det opnåeligt for hundreder af millioner af mennesker verden over at indrette sig som svenskere. 

I 2019 fik Ikeas i alt 375 butikker 1,3 milliarder kundebesøg. Omsætningen var på 275 milliarder – til sammenligning var Legos omsætning på 36 milliarder kroner. 

Ikea fremstår som en velmenende gigant, men alene mængden af Billy-reoler, fyrfadslys og kødboller er nok til at gøre IKEA til en af de største leverandører til det forbrug og den livsstil, der er ved at ødelægge miljøet på planeten. 

”Ikeas vision statement passede godt til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor de færreste kunne få et godt hjem, medmindre møblerne var meget billige, men i dag, i lyset af klimaudfordringerne, må man overveje, om man kan leve op til den vision på nye måder,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun er medstifter af Space10, et design- og udviklingsselskab, der har Ikea som eneste kunde, og som i praksis fungerer som Ikeas afdeling til at udforske potentielle nye forretningsmodeller. Det er et setup, der betyder, at Space10 er uden for selve Ikea, men omvendt har adgang til og tæt samspil med selve kernen af selskabet. 

Da Carla Cammilla Hjort i sin tid gik til Ikeas globale ledelse for at få dem til at investere i Space10, var pitchet at udfordre og forny Kamprads vision: Hvad ville Ikea lave, hvis ikke de solgte møbler, men stadig skulle leve op til visionen om det gode liv for de mange? 

Blandt de emner, som Space 10 igennem de seneste fem år har undersøgt og udviklet koncepter indenfor, er fremtidens mere lokale og bæredygtige fødevareproduktion, inklusive en stribe radikale bud på fremtidens muligvis 3D-printede kötbullar, og prototyper på nye typer drivhuse og udstyr til urban farming

Der har været projekter om, hvordan Ikea kan gå ind i at levere billig vedvarende energi. Der er udviklet koncepter for fremtidens mobilitet, hvor biler, varevogne, kontor, butik og bolig smelter sammen i den samme grundlæggende enhed på hjul. 

Et nyligt projekt udviklede koncepter for at bygge billige bæredygtige boliger og kollektive boformer og boligkvarterer. 

For at hente viden og inspiration har Space10 haft pop-up-afdelinger og projekter i storbyer som New York, Shanghai og Nairobi. Senest har man haft en afdeling i New Delhi i et halvt år. 

Man skal se meget godt efter for at opdage et eneste blå-gult Ikea-logo i Space10’s lidt rå lokaler i Kødbyen. I gadeplan, hvor der tidligere lå en fiskegrossist, er der et udstillingslokale, en café og plads til at holde foredrag og seminarer. I kælderen er indrettet et større værksted til at fremstille prototyper. 

Space10’s hjemmeside viser billeder af omkring 30 ansatte fra hele verden med titler som curator & producer og creative technologist

Foto: Hampus Berntson

Afhængighed af forbrug

Carla Cammilla Hjort selv har titel af vision director. Hun lyder ikke som en repræsentant for et af de globale brands, der fylder vores hjem med ting: 

”I min optik er vi gennem mange år blevet forført til at blive afhængige af forbrug – jeg vil kalde det en form for hjernevask. Vi har fået en ide om, at vi bliver lykkelige af at købe ting og erhverve mere. Og man bliver jo bevisligt kemisk afhængig, får en umiddelbar tilfredsstillelse ved at forbruge, det sender endorfiner i hjernen, og det vil man gerne opleve igen.”  

“Nu har pandemien sendt os på en global masseafvænning, vi er alle sammen røget i rehab overnight. Det er fascinerende. Når alting står stille, og vi bliver tvangsindlagt til ro og refleksion, har jeg oplevet at blive opmærksom på den afhængighed. Og ligesom med alkoholisme og andre former for afhængighed, så er det første skridt mod at blive ædru, at man erkender, at man er afhængig og har et problem.” 

“Man kan håbe, at coronapandemien er en kickstart på en opvågning og realisering af, at vi rent faktisk kan ændre adfærd, meget radikalt, meget hurtigt, når vi kommer under pres.”

I Carla Cammilla Hjorts optik kan kombinationen af coronakrisen og den store bevidsthed om klimaproblemerne, som prægede medierne inden epidemien, tilsammen være et sweet spot: en særlig mulighed for at tænke og handle anderledes på vores forbrug:   

”Måske finder vi ud af, at det ikke er så meningsfyldt at knokle for at erhverve alle de her ting på bekostning af vores helbred, familie og nære relationer. Måske er det mere meningsfuldt at købe tøj, der ikke er fra de sædvanlige high street fashionbrands, som vi ved er dårlige for planeten på alle måder. Måske går vi over til at købe lokale produkter, der er fremstillet af lokale materialer. Eller vi køber produkter, som også har en historie med sig,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Bottom-up-forandring

Fra de store butiksruder i Kødbyen har Space10 et perfekt udsyn til den ulmende urbane, socialt bevidste startup-kultur. 

”Der er kommet en åbning i markedet for nye startups og virksomheder, der er baseret på mere sociale, bæredygtige og cirkulære principper. De værdier bliver vi som forbrugere mere opmærksomme på, og vi begynder også at kræve dem af store virksomheder,” mener Carla Cammilla Hjort: 

”I de store virksomheder, jeg arbejder med, kan jeg se, at de også tilpasser deres forretningsmodel. Ikke nødvendigvis fordi de selv ville have taget det valg, men de gør det i hvert fald, fordi de kan se, at efterspørgslen stiger på løsninger, hvor omtanke for miljøet er i fokus. De er – med god grund – bange for, at hvis de ikke kan levere det, må de lukke og slukke inden for 10-15 år.” 

”Når selv toplederne i store firmaer og finansselskaber som Blackstone taler om klimakrise og sustainable investment, så viser det mig, at de små tendenser, der startede i undergrunden, efterhånden er blevet til større kræfter, der influerer politiske beslutninger og investeringer.”

Foto: Lukas Renlund

Den cirkulære økonomi kan også være en god forretning

De kommende års udvikling vil være stærkt præget af den cirkulære økonomi, mener Carla Cammilla Hjort.

Ikea har et officielt mål om at blive cirkulært i 2030 – forstået på den måde, at alle materialer skal være genbrugt eller fra fornyelige ressourcer. Derfor investerer man i strøm fra vindmøller og engagerer sig i fornyelig skovdrift og genbrug af plastisk. Også designet af møblerne skal ændres, blandt andet, så møblerne består af så få materialer som muligt, og så de er nemmere at skille ad. 

Men en cirkulær forretningsmodel vil formentlig også indebære, at selve ejerskabet af produkter forandres. 

”Mange virksomheder overvejer, hvordan de kan have en access-model. I stedet for at sælge produkter, bruger de en abonnementsmodel, så kunderne lejer i stedet for at eje. Det gode ved den model er, at det tvinger virksomheder til at tage deres produkter tilbage, genanvende, hvad der kan genanvendes, og upcycle og reparere. Det stiller også andre krav til kvaliteten, for når de skal tage produktet tilbage igen, vil virksomhederne ønske, at det skal leve så længe som muligt,” fortæller Carla Cammilla Hjort. 

Men hvad med pengene? Det lyder ikke specielt attraktivt for virksomhederne at overtage ansvaret for at genanvende alle deres produkter?

”Jeg kan jo se det, når vi arbejder med Ikea; vi kommer ikke uden om, at for de fleste virksomheder er den vigtigste KPI (key performance indicator, red.) stadig profit. Så man er nødt til at overveje, hvordan cirkulære modeller kan være en økonomisk god ide – og det kan det heldigvis.”

”Abonnementsmodellen kan være ret interessant; det kan man også se i det digitale. Der er ingen tvivl om, at Netflix har en ganske fornuftig forretning. Hvis du har månedlig fast indtægt fra millioner af kunder, kan det være en god forretningsmodel.” 

”Det er bare en ny model, og det er selvfølgelig en kæmpe logistisk omstilling at omlægge forsyningskæden til at være cirkulær frem for lineær. Men det er ikke umuligt. I Ikeas tilfælde kan man bryde det ned i mindre dele, så i stedet for at omlægge hele forsyningskæden fra den ene dag til den anden, så leder vi efter lommer, hvor man kan prøve noget af i et lokalt marked.”

Som et eksempel nævner Carla Cammilla Hjort, at man i blandt andet Canada og Australien kan bringe brugte møbler, der stadig i er i god stand tilbage, og få kredit til kommende indkøb. 

Generelt er cirkulære og bæredygtige løsninger dog stadig dyre og dermed ikke tilgængelige for de mange mennesker. Men det kommer, mener Carla Cammilla Hjort: 

”Når man kan skalere, kan de blive billige. Det kunne vi se med vedvarende energi – og for Ikeas vedkommende med LED-lys – i starten var det for dyrt til at introducere på markedet. Der skal først opstå en kritisk masse af first movers, der investerer og køber ind i en ny løsning, før den kan konkurrere på pris.” 

Fem trends, der former fremtiden

Fra individ til fællesskab

Forholdet mellem individet og fællesskabet er under forandring, og det spiller i høj grad ind på, hvordan vi bor. Siden Anden Verdenskrig har individet været i centrum, men Carla Cammilla Hjort tror, at vi går mod en større forståelse for det kollektive: 

”Økonomien har været præget af et darwinistisk livssyn, som handlede om at tilfredsstille os selv. I byggeriet har vi isoleret os i små bokse. Jeg har aldrig set større epidemi af ensomhed og depression i befolkningen, og det ser jeg som en direkte konsekvens af det her fokus på individet fremfor det kollektive.” 

“Jeg tror, vi vil fokusere mere på medmenneskelighed, fællesskab og samfundsansvar fremover. Måske indser vi, at den neoliberale fiksering på individet ikke er det, der skaber størst resiliens, og at det på mange måder kan betale sig at tage sig af sine medmennesker,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Co-living har været et stort tema i Space10’s arbejde. Man har undersøgt, hvordan arkitektur kan understøtte, at man bor sammen på andre måder end som far, mor og børn – eller som singler, der i Danmark snart udgør 50 procent af alle husstande. 

Der er en stigende interesse for at gå sammen i bofællesskaber. Et eksempel på trenden er Almenr.dk, en digital platform, der præsenterer og koordinerer planlægningen omkring en række nye bofællesskaber og nye landsbyer. 

Ikea har i en årrække forsøgt sig med at sælge huse og lejligheder i Sverige, Norge og Finland gennem datterselskabet boklok, som drives sammen med entreprenørvirksomheden Skanska.  

Et af Space10’s seneste projekter var en undersøgelse af, hvordan man med nye fremstillingsmetoder og modularisering kan bygge boliger langt billigere. 

For mange unge er storbyer blevet så dyre, at de ikke har til at råd til at komme ind på boligmarkedet, og derfor har en del af overvejelserne i Space10-projektet handlet om at finde nye finansieringsmodeller, blandt andet med inspiration fra andelsbevægelsen. 

En af ideerne er, at man ikke bliver ejer af sin egen bolig men i stedet gradvist optjener medejerskab i den virksomhed, der administrerer boligerne i det område, man bor i.

Foto: Effekt architects + Space10

Traditionelt er det ikke designeres rolle at overveje forrentningsmodellerne, men Carla Cammilla Hjort ser designeres rolle som særdeles relevant i denne kontekst. 

“Designere kan tænke nye systemer, nye måder at gøre ting på, nye måder at måle værdiskabelse, og nye måder at fortælle historier på, som kan understøtte håbet om en lysere fremtid. I Space10 er spekulativt design en stor del af vores tilgang. I mange tilfælde udvikler vi ikke færdige løsninger, men muligheder og fremtidsscenarier, der kan bruges til at skabe opbakning og skaffe investeringer i at gå i en ny retning. Der er brug for flere fortællinger, som viser et mere optimistisk og bæredygtigt potentiale for fremtiden” siger Carla Cammilla Hjort. 

Dr. Jekyll og mr. Hyde

Man kan ikke undgå at bemærke, at meget af det, Carla Cammilla Hjort og hendes kolleger i Space10 forestiller sig, i mange henseender går stik imod den kultur af storforbrug, som har præget Ikea hidtil. Hvordan har hun det med det? 

”Det er det evige dilemma for sådan nogen som mig. Min overbevisning er ikke desto mindre, at den eneste måde, vi kan lave forandring på, er ved at gå ind i maskinrummet, i stedet for at stå og pege fingre ad virksomhederne.” 

”Jeg tror, at de fleste i bund og grund har hjertet på rette sted og et ønske om at gøre noget godt for hinanden – men de ved ikke nødvendigvis hvordan. Min erfaring er, at de, der sidder i toppen, faktisk tænker over klimaet og ved, at den nuværende model ikke er holdbar. Som designere skal vi hjælpe med at motivere og inspirere dem til at komme videre. Den udfordring motiverer mig virkelig.”

”Det handler i den grad om ledelse. Du vil altid støde på den mere gammeldags leder, som tror, at nu der er krise, skal vi gøre det, vi ved virker. Men så er der den nye type, som siger, at nu er der krise, og så er det nu, vi skal gentænke og omstille. Og dem ser jeg flere og flere af.”

”Den traditionelle type vil altid være der, men jeg synes egentlig også, der er noget positivt i, at der er to lejre, som yin og yang, der kæmper for hver sin sag. For det er i friktionen, ved samspillet i det spændingsfelt, at der sker noget, der driver os fremad.” 

Når man ser på Ikeas portefølje og på de områder, de er på vej ind i, og som I også undersøger i Space10, kan man forestille sig Ikea som en slags totalforsyning af en bestemt livsstil – med huse, møbler, mad, kunst på væggen, transport, energi osv. – en rigtig Ikea family. Er det den vej, det går? 

”Det kunne man nok godt, men det er ikke den vision, jeg personligt har. Jeg forestiller mig Ikea som langt mere decentraliseret i fremtiden. Det kunne være et økosystem af mange små virksomheder, der gør ting på nye måder, og som Ikea kan have medejerskab til og støtte og investere i. Jeg håber ikke, at det er en fremtid, hvor alt er integreret i ét stort Ikea-brand, jeg kunne ikke selv forestille mig at leve i en by, hvor alt, hvad jeg omgiver mig med, er Ikea. Det er ikke en model, jeg har lyst til at arbejde hen imod.” 

Foto: Foam

Fremtidens butik er en mikrofabrik og en genbrugsstation

Carla Cammilla Hjort drømmer om en model, hvor fremstillingen i fremtiden foregår decentralt, i mikrofabrikker der minder om de fablabs og makerspaces, der allerede findes i byer over hele verden. Her står digitalt styrede maskiner, som 3D-printere og CNC-fræsere, der kan producere et hvilket som helst møbel eller andre produkter. 

I stedet for at fremstille millionvis af de samme produkter og komponenter og sende dem rundt i verden kan man downloade en digital designfil til et lokalt makerspace, og så printer man det ud on-demand og ud fra de materialer, der er til rådighed lokalt. 

”På den måde kan du lokalisere et globalt produkt. Man får større fokus på lokale materialer, og der er ikke meget lagerplads og transport, så CO2-udslippet kommer gevaldigt ned. Og så får man som kunde et andet samspil med det produkt, du kan være medskaber af,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun forestiller sig også, at mikrofabrikken er et sted, hvor man kan få produkter repareret, eller hvor man kan aflevere dem, så materialerne bliver taget tilbage. 

”Det kan også være en fuldstændig gentænkning af, hvad et retail space skal være i fremtiden.” 

Er der stadig en plads i fremtiden til globale forsyningskæder og masseproduktion?  

”Noget af det positive ved, at Ikea har så stærk en økonomisk muskel er, at de kan investere i at udvikle bæredygtige og billige løsninger. Når du arbejder i så stor skala, kan du nøjes med en mindre profitmargin, og du optimerer gennem hele forsyningskæden. Der er meget lidt spild. På mange måder vil mindre producenter være mindre bæredygtige på ressourceforbruget.
Men du er nødt til at gøre det inden for planetens grænser for ressourcer og med et socialt ansvarligt fokus.” 

”Der er meget positivt at sige om det væksteventyr, vi har været igennem de seneste hundrede år. Masseproduktionen har udvidet den globale middelklasse, vi har aldrig været bedre uddannet, og der har aldrig været færre fattige. Men det er også, som om det har nået sin grænse. Vi kan se de mange problemer, der følger med, og nu er det tid til at forestille sig noget helt andet.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet  De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet Næste artikel Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.