En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Der er noget dr. Jekyll og mr. Hyde over Ikea. 

På den ene side er Ikea et af de globale brands, der mest synligt fylder op i shopping malls over hele verden. En stor blå-gul kasse af et varehus med parkeringspladser rundtom, hvor folk fylder store indkøbsvogne med en hel del mere, end de havde planlagt – endsige reelt har brug for. 

På den anden side er Ikea en af de store virksomheder, der mest konsekvent arbejder med at blive klimaneutral, bæredygtig og socialt ansvarlig.

Ingvar Kamprad, der i 1943 grundlagde Ikea i Älmhult, langt ude i de skånske skove, havde en vision om at skabe ”en bedre hverdag for de mange mennesker” – og man må sige, at det er lykkedes Ikea at gøre det opnåeligt for hundreder af millioner af mennesker verden over at indrette sig som svenskere. 

I 2019 fik Ikeas i alt 375 butikker 1,3 milliarder kundebesøg. Omsætningen var på 275 milliarder – til sammenligning var Legos omsætning på 36 milliarder kroner. 

Ikea fremstår som en velmenende gigant, men alene mængden af Billy-reoler, fyrfadslys og kødboller er nok til at gøre IKEA til en af de største leverandører til det forbrug og den livsstil, der er ved at ødelægge miljøet på planeten. 

”Ikeas vision statement passede godt til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor de færreste kunne få et godt hjem, medmindre møblerne var meget billige, men i dag, i lyset af klimaudfordringerne, må man overveje, om man kan leve op til den vision på nye måder,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun er medstifter af Space10, et design- og udviklingsselskab, der har Ikea som eneste kunde, og som i praksis fungerer som Ikeas afdeling til at udforske potentielle nye forretningsmodeller. Det er et setup, der betyder, at Space10 er uden for selve Ikea, men omvendt har adgang til og tæt samspil med selve kernen af selskabet. 

Da Carla Cammilla Hjort i sin tid gik til Ikeas globale ledelse for at få dem til at investere i Space10, var pitchet at udfordre og forny Kamprads vision: Hvad ville Ikea lave, hvis ikke de solgte møbler, men stadig skulle leve op til visionen om det gode liv for de mange? 

Blandt de emner, som Space 10 igennem de seneste fem år har undersøgt og udviklet koncepter indenfor, er fremtidens mere lokale og bæredygtige fødevareproduktion, inklusive en stribe radikale bud på fremtidens muligvis 3D-printede kötbullar, og prototyper på nye typer drivhuse og udstyr til urban farming

Der har været projekter om, hvordan Ikea kan gå ind i at levere billig vedvarende energi. Der er udviklet koncepter for fremtidens mobilitet, hvor biler, varevogne, kontor, butik og bolig smelter sammen i den samme grundlæggende enhed på hjul. 

Et nyligt projekt udviklede koncepter for at bygge billige bæredygtige boliger og kollektive boformer og boligkvarterer. 

For at hente viden og inspiration har Space10 haft pop-up-afdelinger og projekter i storbyer som New York, Shanghai og Nairobi. Senest har man haft en afdeling i New Delhi i et halvt år. 

Man skal se meget godt efter for at opdage et eneste blå-gult Ikea-logo i Space10’s lidt rå lokaler i Kødbyen. I gadeplan, hvor der tidligere lå en fiskegrossist, er der et udstillingslokale, en café og plads til at holde foredrag og seminarer. I kælderen er indrettet et større værksted til at fremstille prototyper. 

Space10’s hjemmeside viser billeder af omkring 30 ansatte fra hele verden med titler som curator & producer og creative technologist

Foto: Hampus Berntson

Afhængighed af forbrug

Carla Cammilla Hjort selv har titel af vision director. Hun lyder ikke som en repræsentant for et af de globale brands, der fylder vores hjem med ting: 

”I min optik er vi gennem mange år blevet forført til at blive afhængige af forbrug – jeg vil kalde det en form for hjernevask. Vi har fået en ide om, at vi bliver lykkelige af at købe ting og erhverve mere. Og man bliver jo bevisligt kemisk afhængig, får en umiddelbar tilfredsstillelse ved at forbruge, det sender endorfiner i hjernen, og det vil man gerne opleve igen.”  

“Nu har pandemien sendt os på en global masseafvænning, vi er alle sammen røget i rehab overnight. Det er fascinerende. Når alting står stille, og vi bliver tvangsindlagt til ro og refleksion, har jeg oplevet at blive opmærksom på den afhængighed. Og ligesom med alkoholisme og andre former for afhængighed, så er det første skridt mod at blive ædru, at man erkender, at man er afhængig og har et problem.” 

“Man kan håbe, at coronapandemien er en kickstart på en opvågning og realisering af, at vi rent faktisk kan ændre adfærd, meget radikalt, meget hurtigt, når vi kommer under pres.”

I Carla Cammilla Hjorts optik kan kombinationen af coronakrisen og den store bevidsthed om klimaproblemerne, som prægede medierne inden epidemien, tilsammen være et sweet spot: en særlig mulighed for at tænke og handle anderledes på vores forbrug:   

”Måske finder vi ud af, at det ikke er så meningsfyldt at knokle for at erhverve alle de her ting på bekostning af vores helbred, familie og nære relationer. Måske er det mere meningsfuldt at købe tøj, der ikke er fra de sædvanlige high street fashionbrands, som vi ved er dårlige for planeten på alle måder. Måske går vi over til at købe lokale produkter, der er fremstillet af lokale materialer. Eller vi køber produkter, som også har en historie med sig,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Bottom-up-forandring

Fra de store butiksruder i Kødbyen har Space10 et perfekt udsyn til den ulmende urbane, socialt bevidste startup-kultur. 

”Der er kommet en åbning i markedet for nye startups og virksomheder, der er baseret på mere sociale, bæredygtige og cirkulære principper. De værdier bliver vi som forbrugere mere opmærksomme på, og vi begynder også at kræve dem af store virksomheder,” mener Carla Cammilla Hjort: 

”I de store virksomheder, jeg arbejder med, kan jeg se, at de også tilpasser deres forretningsmodel. Ikke nødvendigvis fordi de selv ville have taget det valg, men de gør det i hvert fald, fordi de kan se, at efterspørgslen stiger på løsninger, hvor omtanke for miljøet er i fokus. De er – med god grund – bange for, at hvis de ikke kan levere det, må de lukke og slukke inden for 10-15 år.” 

”Når selv toplederne i store firmaer og finansselskaber som Blackstone taler om klimakrise og sustainable investment, så viser det mig, at de små tendenser, der startede i undergrunden, efterhånden er blevet til større kræfter, der influerer politiske beslutninger og investeringer.”

Foto: Lukas Renlund

Den cirkulære økonomi kan også være en god forretning

De kommende års udvikling vil være stærkt præget af den cirkulære økonomi, mener Carla Cammilla Hjort.

Ikea har et officielt mål om at blive cirkulært i 2030 – forstået på den måde, at alle materialer skal være genbrugt eller fra fornyelige ressourcer. Derfor investerer man i strøm fra vindmøller og engagerer sig i fornyelig skovdrift og genbrug af plastisk. Også designet af møblerne skal ændres, blandt andet, så møblerne består af så få materialer som muligt, og så de er nemmere at skille ad. 

Men en cirkulær forretningsmodel vil formentlig også indebære, at selve ejerskabet af produkter forandres. 

”Mange virksomheder overvejer, hvordan de kan have en access-model. I stedet for at sælge produkter, bruger de en abonnementsmodel, så kunderne lejer i stedet for at eje. Det gode ved den model er, at det tvinger virksomheder til at tage deres produkter tilbage, genanvende, hvad der kan genanvendes, og upcycle og reparere. Det stiller også andre krav til kvaliteten, for når de skal tage produktet tilbage igen, vil virksomhederne ønske, at det skal leve så længe som muligt,” fortæller Carla Cammilla Hjort. 

Men hvad med pengene? Det lyder ikke specielt attraktivt for virksomhederne at overtage ansvaret for at genanvende alle deres produkter?

”Jeg kan jo se det, når vi arbejder med Ikea; vi kommer ikke uden om, at for de fleste virksomheder er den vigtigste KPI (key performance indicator, red.) stadig profit. Så man er nødt til at overveje, hvordan cirkulære modeller kan være en økonomisk god ide – og det kan det heldigvis.”

”Abonnementsmodellen kan være ret interessant; det kan man også se i det digitale. Der er ingen tvivl om, at Netflix har en ganske fornuftig forretning. Hvis du har månedlig fast indtægt fra millioner af kunder, kan det være en god forretningsmodel.” 

”Det er bare en ny model, og det er selvfølgelig en kæmpe logistisk omstilling at omlægge forsyningskæden til at være cirkulær frem for lineær. Men det er ikke umuligt. I Ikeas tilfælde kan man bryde det ned i mindre dele, så i stedet for at omlægge hele forsyningskæden fra den ene dag til den anden, så leder vi efter lommer, hvor man kan prøve noget af i et lokalt marked.”

Som et eksempel nævner Carla Cammilla Hjort, at man i blandt andet Canada og Australien kan bringe brugte møbler, der stadig i er i god stand tilbage, og få kredit til kommende indkøb. 

Generelt er cirkulære og bæredygtige løsninger dog stadig dyre og dermed ikke tilgængelige for de mange mennesker. Men det kommer, mener Carla Cammilla Hjort: 

”Når man kan skalere, kan de blive billige. Det kunne vi se med vedvarende energi – og for Ikeas vedkommende med LED-lys – i starten var det for dyrt til at introducere på markedet. Der skal først opstå en kritisk masse af first movers, der investerer og køber ind i en ny løsning, før den kan konkurrere på pris.” 

Fem trends, der former fremtiden

Fra individ til fællesskab

Forholdet mellem individet og fællesskabet er under forandring, og det spiller i høj grad ind på, hvordan vi bor. Siden Anden Verdenskrig har individet været i centrum, men Carla Cammilla Hjort tror, at vi går mod en større forståelse for det kollektive: 

”Økonomien har været præget af et darwinistisk livssyn, som handlede om at tilfredsstille os selv. I byggeriet har vi isoleret os i små bokse. Jeg har aldrig set større epidemi af ensomhed og depression i befolkningen, og det ser jeg som en direkte konsekvens af det her fokus på individet fremfor det kollektive.” 

“Jeg tror, vi vil fokusere mere på medmenneskelighed, fællesskab og samfundsansvar fremover. Måske indser vi, at den neoliberale fiksering på individet ikke er det, der skaber størst resiliens, og at det på mange måder kan betale sig at tage sig af sine medmennesker,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Co-living har været et stort tema i Space10’s arbejde. Man har undersøgt, hvordan arkitektur kan understøtte, at man bor sammen på andre måder end som far, mor og børn – eller som singler, der i Danmark snart udgør 50 procent af alle husstande. 

Der er en stigende interesse for at gå sammen i bofællesskaber. Et eksempel på trenden er Almenr.dk, en digital platform, der præsenterer og koordinerer planlægningen omkring en række nye bofællesskaber og nye landsbyer. 

Ikea har i en årrække forsøgt sig med at sælge huse og lejligheder i Sverige, Norge og Finland gennem datterselskabet boklok, som drives sammen med entreprenørvirksomheden Skanska.  

Et af Space10’s seneste projekter var en undersøgelse af, hvordan man med nye fremstillingsmetoder og modularisering kan bygge boliger langt billigere. 

For mange unge er storbyer blevet så dyre, at de ikke har til at råd til at komme ind på boligmarkedet, og derfor har en del af overvejelserne i Space10-projektet handlet om at finde nye finansieringsmodeller, blandt andet med inspiration fra andelsbevægelsen. 

En af ideerne er, at man ikke bliver ejer af sin egen bolig men i stedet gradvist optjener medejerskab i den virksomhed, der administrerer boligerne i det område, man bor i.

Foto: Effekt architects + Space10

Traditionelt er det ikke designeres rolle at overveje forrentningsmodellerne, men Carla Cammilla Hjort ser designeres rolle som særdeles relevant i denne kontekst. 

“Designere kan tænke nye systemer, nye måder at gøre ting på, nye måder at måle værdiskabelse, og nye måder at fortælle historier på, som kan understøtte håbet om en lysere fremtid. I Space10 er spekulativt design en stor del af vores tilgang. I mange tilfælde udvikler vi ikke færdige løsninger, men muligheder og fremtidsscenarier, der kan bruges til at skabe opbakning og skaffe investeringer i at gå i en ny retning. Der er brug for flere fortællinger, som viser et mere optimistisk og bæredygtigt potentiale for fremtiden” siger Carla Cammilla Hjort. 

Dr. Jekyll og mr. Hyde

Man kan ikke undgå at bemærke, at meget af det, Carla Cammilla Hjort og hendes kolleger i Space10 forestiller sig, i mange henseender går stik imod den kultur af storforbrug, som har præget Ikea hidtil. Hvordan har hun det med det? 

”Det er det evige dilemma for sådan nogen som mig. Min overbevisning er ikke desto mindre, at den eneste måde, vi kan lave forandring på, er ved at gå ind i maskinrummet, i stedet for at stå og pege fingre ad virksomhederne.” 

”Jeg tror, at de fleste i bund og grund har hjertet på rette sted og et ønske om at gøre noget godt for hinanden – men de ved ikke nødvendigvis hvordan. Min erfaring er, at de, der sidder i toppen, faktisk tænker over klimaet og ved, at den nuværende model ikke er holdbar. Som designere skal vi hjælpe med at motivere og inspirere dem til at komme videre. Den udfordring motiverer mig virkelig.”

”Det handler i den grad om ledelse. Du vil altid støde på den mere gammeldags leder, som tror, at nu der er krise, skal vi gøre det, vi ved virker. Men så er der den nye type, som siger, at nu er der krise, og så er det nu, vi skal gentænke og omstille. Og dem ser jeg flere og flere af.”

”Den traditionelle type vil altid være der, men jeg synes egentlig også, der er noget positivt i, at der er to lejre, som yin og yang, der kæmper for hver sin sag. For det er i friktionen, ved samspillet i det spændingsfelt, at der sker noget, der driver os fremad.” 

Når man ser på Ikeas portefølje og på de områder, de er på vej ind i, og som I også undersøger i Space10, kan man forestille sig Ikea som en slags totalforsyning af en bestemt livsstil – med huse, møbler, mad, kunst på væggen, transport, energi osv. – en rigtig Ikea family. Er det den vej, det går? 

”Det kunne man nok godt, men det er ikke den vision, jeg personligt har. Jeg forestiller mig Ikea som langt mere decentraliseret i fremtiden. Det kunne være et økosystem af mange små virksomheder, der gør ting på nye måder, og som Ikea kan have medejerskab til og støtte og investere i. Jeg håber ikke, at det er en fremtid, hvor alt er integreret i ét stort Ikea-brand, jeg kunne ikke selv forestille mig at leve i en by, hvor alt, hvad jeg omgiver mig med, er Ikea. Det er ikke en model, jeg har lyst til at arbejde hen imod.” 

Foto: Foam

Fremtidens butik er en mikrofabrik og en genbrugsstation

Carla Cammilla Hjort drømmer om en model, hvor fremstillingen i fremtiden foregår decentralt, i mikrofabrikker der minder om de fablabs og makerspaces, der allerede findes i byer over hele verden. Her står digitalt styrede maskiner, som 3D-printere og CNC-fræsere, der kan producere et hvilket som helst møbel eller andre produkter. 

I stedet for at fremstille millionvis af de samme produkter og komponenter og sende dem rundt i verden kan man downloade en digital designfil til et lokalt makerspace, og så printer man det ud on-demand og ud fra de materialer, der er til rådighed lokalt. 

”På den måde kan du lokalisere et globalt produkt. Man får større fokus på lokale materialer, og der er ikke meget lagerplads og transport, så CO2-udslippet kommer gevaldigt ned. Og så får man som kunde et andet samspil med det produkt, du kan være medskaber af,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun forestiller sig også, at mikrofabrikken er et sted, hvor man kan få produkter repareret, eller hvor man kan aflevere dem, så materialerne bliver taget tilbage. 

”Det kan også være en fuldstændig gentænkning af, hvad et retail space skal være i fremtiden.” 

Er der stadig en plads i fremtiden til globale forsyningskæder og masseproduktion?  

”Noget af det positive ved, at Ikea har så stærk en økonomisk muskel er, at de kan investere i at udvikle bæredygtige og billige løsninger. Når du arbejder i så stor skala, kan du nøjes med en mindre profitmargin, og du optimerer gennem hele forsyningskæden. Der er meget lidt spild. På mange måder vil mindre producenter være mindre bæredygtige på ressourceforbruget.
Men du er nødt til at gøre det inden for planetens grænser for ressourcer og med et socialt ansvarligt fokus.” 

”Der er meget positivt at sige om det væksteventyr, vi har været igennem de seneste hundrede år. Masseproduktionen har udvidet den globale middelklasse, vi har aldrig været bedre uddannet, og der har aldrig været færre fattige. Men det er også, som om det har nået sin grænse. Vi kan se de mange problemer, der følger med, og nu er det tid til at forestille sig noget helt andet.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet  De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet Næste artikel Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.