En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Der er noget dr. Jekyll og mr. Hyde over Ikea. 

På den ene side er Ikea et af de globale brands, der mest synligt fylder op i shopping malls over hele verden. En stor blå-gul kasse af et varehus med parkeringspladser rundtom, hvor folk fylder store indkøbsvogne med en hel del mere, end de havde planlagt – endsige reelt har brug for. 

På den anden side er Ikea en af de store virksomheder, der mest konsekvent arbejder med at blive klimaneutral, bæredygtig og socialt ansvarlig.

Ingvar Kamprad, der i 1943 grundlagde Ikea i Älmhult, langt ude i de skånske skove, havde en vision om at skabe ”en bedre hverdag for de mange mennesker” – og man må sige, at det er lykkedes Ikea at gøre det opnåeligt for hundreder af millioner af mennesker verden over at indrette sig som svenskere. 

I 2019 fik Ikeas i alt 375 butikker 1,3 milliarder kundebesøg. Omsætningen var på 275 milliarder – til sammenligning var Legos omsætning på 36 milliarder kroner. 

Ikea fremstår som en velmenende gigant, men alene mængden af Billy-reoler, fyrfadslys og kødboller er nok til at gøre IKEA til en af de største leverandører til det forbrug og den livsstil, der er ved at ødelægge miljøet på planeten. 

”Ikeas vision statement passede godt til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor de færreste kunne få et godt hjem, medmindre møblerne var meget billige, men i dag, i lyset af klimaudfordringerne, må man overveje, om man kan leve op til den vision på nye måder,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun er medstifter af Space10, et design- og udviklingsselskab, der har Ikea som eneste kunde, og som i praksis fungerer som Ikeas afdeling til at udforske potentielle nye forretningsmodeller. Det er et setup, der betyder, at Space10 er uden for selve Ikea, men omvendt har adgang til og tæt samspil med selve kernen af selskabet. 

Da Carla Cammilla Hjort i sin tid gik til Ikeas globale ledelse for at få dem til at investere i Space10, var pitchet at udfordre og forny Kamprads vision: Hvad ville Ikea lave, hvis ikke de solgte møbler, men stadig skulle leve op til visionen om det gode liv for de mange? 

Blandt de emner, som Space 10 igennem de seneste fem år har undersøgt og udviklet koncepter indenfor, er fremtidens mere lokale og bæredygtige fødevareproduktion, inklusive en stribe radikale bud på fremtidens muligvis 3D-printede kötbullar, og prototyper på nye typer drivhuse og udstyr til urban farming

Der har været projekter om, hvordan Ikea kan gå ind i at levere billig vedvarende energi. Der er udviklet koncepter for fremtidens mobilitet, hvor biler, varevogne, kontor, butik og bolig smelter sammen i den samme grundlæggende enhed på hjul. 

Et nyligt projekt udviklede koncepter for at bygge billige bæredygtige boliger og kollektive boformer og boligkvarterer. 

For at hente viden og inspiration har Space10 haft pop-up-afdelinger og projekter i storbyer som New York, Shanghai og Nairobi. Senest har man haft en afdeling i New Delhi i et halvt år. 

Man skal se meget godt efter for at opdage et eneste blå-gult Ikea-logo i Space10’s lidt rå lokaler i Kødbyen. I gadeplan, hvor der tidligere lå en fiskegrossist, er der et udstillingslokale, en café og plads til at holde foredrag og seminarer. I kælderen er indrettet et større værksted til at fremstille prototyper. 

Space10’s hjemmeside viser billeder af omkring 30 ansatte fra hele verden med titler som curator & producer og creative technologist

Foto: Hampus Berntson

Afhængighed af forbrug

Carla Cammilla Hjort selv har titel af vision director. Hun lyder ikke som en repræsentant for et af de globale brands, der fylder vores hjem med ting: 

”I min optik er vi gennem mange år blevet forført til at blive afhængige af forbrug – jeg vil kalde det en form for hjernevask. Vi har fået en ide om, at vi bliver lykkelige af at købe ting og erhverve mere. Og man bliver jo bevisligt kemisk afhængig, får en umiddelbar tilfredsstillelse ved at forbruge, det sender endorfiner i hjernen, og det vil man gerne opleve igen.”  

“Nu har pandemien sendt os på en global masseafvænning, vi er alle sammen røget i rehab overnight. Det er fascinerende. Når alting står stille, og vi bliver tvangsindlagt til ro og refleksion, har jeg oplevet at blive opmærksom på den afhængighed. Og ligesom med alkoholisme og andre former for afhængighed, så er det første skridt mod at blive ædru, at man erkender, at man er afhængig og har et problem.” 

“Man kan håbe, at coronapandemien er en kickstart på en opvågning og realisering af, at vi rent faktisk kan ændre adfærd, meget radikalt, meget hurtigt, når vi kommer under pres.”

I Carla Cammilla Hjorts optik kan kombinationen af coronakrisen og den store bevidsthed om klimaproblemerne, som prægede medierne inden epidemien, tilsammen være et sweet spot: en særlig mulighed for at tænke og handle anderledes på vores forbrug:   

”Måske finder vi ud af, at det ikke er så meningsfyldt at knokle for at erhverve alle de her ting på bekostning af vores helbred, familie og nære relationer. Måske er det mere meningsfuldt at købe tøj, der ikke er fra de sædvanlige high street fashionbrands, som vi ved er dårlige for planeten på alle måder. Måske går vi over til at købe lokale produkter, der er fremstillet af lokale materialer. Eller vi køber produkter, som også har en historie med sig,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Bottom-up-forandring

Fra de store butiksruder i Kødbyen har Space10 et perfekt udsyn til den ulmende urbane, socialt bevidste startup-kultur. 

”Der er kommet en åbning i markedet for nye startups og virksomheder, der er baseret på mere sociale, bæredygtige og cirkulære principper. De værdier bliver vi som forbrugere mere opmærksomme på, og vi begynder også at kræve dem af store virksomheder,” mener Carla Cammilla Hjort: 

”I de store virksomheder, jeg arbejder med, kan jeg se, at de også tilpasser deres forretningsmodel. Ikke nødvendigvis fordi de selv ville have taget det valg, men de gør det i hvert fald, fordi de kan se, at efterspørgslen stiger på løsninger, hvor omtanke for miljøet er i fokus. De er – med god grund – bange for, at hvis de ikke kan levere det, må de lukke og slukke inden for 10-15 år.” 

”Når selv toplederne i store firmaer og finansselskaber som Blackstone taler om klimakrise og sustainable investment, så viser det mig, at de små tendenser, der startede i undergrunden, efterhånden er blevet til større kræfter, der influerer politiske beslutninger og investeringer.”

Foto: Lukas Renlund

Den cirkulære økonomi kan også være en god forretning

De kommende års udvikling vil være stærkt præget af den cirkulære økonomi, mener Carla Cammilla Hjort.

Ikea har et officielt mål om at blive cirkulært i 2030 – forstået på den måde, at alle materialer skal være genbrugt eller fra fornyelige ressourcer. Derfor investerer man i strøm fra vindmøller og engagerer sig i fornyelig skovdrift og genbrug af plastisk. Også designet af møblerne skal ændres, blandt andet, så møblerne består af så få materialer som muligt, og så de er nemmere at skille ad. 

Men en cirkulær forretningsmodel vil formentlig også indebære, at selve ejerskabet af produkter forandres. 

”Mange virksomheder overvejer, hvordan de kan have en access-model. I stedet for at sælge produkter, bruger de en abonnementsmodel, så kunderne lejer i stedet for at eje. Det gode ved den model er, at det tvinger virksomheder til at tage deres produkter tilbage, genanvende, hvad der kan genanvendes, og upcycle og reparere. Det stiller også andre krav til kvaliteten, for når de skal tage produktet tilbage igen, vil virksomhederne ønske, at det skal leve så længe som muligt,” fortæller Carla Cammilla Hjort. 

Men hvad med pengene? Det lyder ikke specielt attraktivt for virksomhederne at overtage ansvaret for at genanvende alle deres produkter?

”Jeg kan jo se det, når vi arbejder med Ikea; vi kommer ikke uden om, at for de fleste virksomheder er den vigtigste KPI (key performance indicator, red.) stadig profit. Så man er nødt til at overveje, hvordan cirkulære modeller kan være en økonomisk god ide – og det kan det heldigvis.”

”Abonnementsmodellen kan være ret interessant; det kan man også se i det digitale. Der er ingen tvivl om, at Netflix har en ganske fornuftig forretning. Hvis du har månedlig fast indtægt fra millioner af kunder, kan det være en god forretningsmodel.” 

”Det er bare en ny model, og det er selvfølgelig en kæmpe logistisk omstilling at omlægge forsyningskæden til at være cirkulær frem for lineær. Men det er ikke umuligt. I Ikeas tilfælde kan man bryde det ned i mindre dele, så i stedet for at omlægge hele forsyningskæden fra den ene dag til den anden, så leder vi efter lommer, hvor man kan prøve noget af i et lokalt marked.”

Som et eksempel nævner Carla Cammilla Hjort, at man i blandt andet Canada og Australien kan bringe brugte møbler, der stadig i er i god stand tilbage, og få kredit til kommende indkøb. 

Generelt er cirkulære og bæredygtige løsninger dog stadig dyre og dermed ikke tilgængelige for de mange mennesker. Men det kommer, mener Carla Cammilla Hjort: 

”Når man kan skalere, kan de blive billige. Det kunne vi se med vedvarende energi – og for Ikeas vedkommende med LED-lys – i starten var det for dyrt til at introducere på markedet. Der skal først opstå en kritisk masse af first movers, der investerer og køber ind i en ny løsning, før den kan konkurrere på pris.” 

Fem trends, der former fremtiden

Fra individ til fællesskab

Forholdet mellem individet og fællesskabet er under forandring, og det spiller i høj grad ind på, hvordan vi bor. Siden Anden Verdenskrig har individet været i centrum, men Carla Cammilla Hjort tror, at vi går mod en større forståelse for det kollektive: 

”Økonomien har været præget af et darwinistisk livssyn, som handlede om at tilfredsstille os selv. I byggeriet har vi isoleret os i små bokse. Jeg har aldrig set større epidemi af ensomhed og depression i befolkningen, og det ser jeg som en direkte konsekvens af det her fokus på individet fremfor det kollektive.” 

“Jeg tror, vi vil fokusere mere på medmenneskelighed, fællesskab og samfundsansvar fremover. Måske indser vi, at den neoliberale fiksering på individet ikke er det, der skaber størst resiliens, og at det på mange måder kan betale sig at tage sig af sine medmennesker,” siger Carla Cammilla Hjort.  

Co-living har været et stort tema i Space10’s arbejde. Man har undersøgt, hvordan arkitektur kan understøtte, at man bor sammen på andre måder end som far, mor og børn – eller som singler, der i Danmark snart udgør 50 procent af alle husstande. 

Der er en stigende interesse for at gå sammen i bofællesskaber. Et eksempel på trenden er Almenr.dk, en digital platform, der præsenterer og koordinerer planlægningen omkring en række nye bofællesskaber og nye landsbyer. 

Ikea har i en årrække forsøgt sig med at sælge huse og lejligheder i Sverige, Norge og Finland gennem datterselskabet boklok, som drives sammen med entreprenørvirksomheden Skanska.  

Et af Space10’s seneste projekter var en undersøgelse af, hvordan man med nye fremstillingsmetoder og modularisering kan bygge boliger langt billigere. 

For mange unge er storbyer blevet så dyre, at de ikke har til at råd til at komme ind på boligmarkedet, og derfor har en del af overvejelserne i Space10-projektet handlet om at finde nye finansieringsmodeller, blandt andet med inspiration fra andelsbevægelsen. 

En af ideerne er, at man ikke bliver ejer af sin egen bolig men i stedet gradvist optjener medejerskab i den virksomhed, der administrerer boligerne i det område, man bor i.

Foto: Effekt architects + Space10

Traditionelt er det ikke designeres rolle at overveje forrentningsmodellerne, men Carla Cammilla Hjort ser designeres rolle som særdeles relevant i denne kontekst. 

“Designere kan tænke nye systemer, nye måder at gøre ting på, nye måder at måle værdiskabelse, og nye måder at fortælle historier på, som kan understøtte håbet om en lysere fremtid. I Space10 er spekulativt design en stor del af vores tilgang. I mange tilfælde udvikler vi ikke færdige løsninger, men muligheder og fremtidsscenarier, der kan bruges til at skabe opbakning og skaffe investeringer i at gå i en ny retning. Der er brug for flere fortællinger, som viser et mere optimistisk og bæredygtigt potentiale for fremtiden” siger Carla Cammilla Hjort. 

Dr. Jekyll og mr. Hyde

Man kan ikke undgå at bemærke, at meget af det, Carla Cammilla Hjort og hendes kolleger i Space10 forestiller sig, i mange henseender går stik imod den kultur af storforbrug, som har præget Ikea hidtil. Hvordan har hun det med det? 

”Det er det evige dilemma for sådan nogen som mig. Min overbevisning er ikke desto mindre, at den eneste måde, vi kan lave forandring på, er ved at gå ind i maskinrummet, i stedet for at stå og pege fingre ad virksomhederne.” 

”Jeg tror, at de fleste i bund og grund har hjertet på rette sted og et ønske om at gøre noget godt for hinanden – men de ved ikke nødvendigvis hvordan. Min erfaring er, at de, der sidder i toppen, faktisk tænker over klimaet og ved, at den nuværende model ikke er holdbar. Som designere skal vi hjælpe med at motivere og inspirere dem til at komme videre. Den udfordring motiverer mig virkelig.”

”Det handler i den grad om ledelse. Du vil altid støde på den mere gammeldags leder, som tror, at nu der er krise, skal vi gøre det, vi ved virker. Men så er der den nye type, som siger, at nu er der krise, og så er det nu, vi skal gentænke og omstille. Og dem ser jeg flere og flere af.”

”Den traditionelle type vil altid være der, men jeg synes egentlig også, der er noget positivt i, at der er to lejre, som yin og yang, der kæmper for hver sin sag. For det er i friktionen, ved samspillet i det spændingsfelt, at der sker noget, der driver os fremad.” 

Når man ser på Ikeas portefølje og på de områder, de er på vej ind i, og som I også undersøger i Space10, kan man forestille sig Ikea som en slags totalforsyning af en bestemt livsstil – med huse, møbler, mad, kunst på væggen, transport, energi osv. – en rigtig Ikea family. Er det den vej, det går? 

”Det kunne man nok godt, men det er ikke den vision, jeg personligt har. Jeg forestiller mig Ikea som langt mere decentraliseret i fremtiden. Det kunne være et økosystem af mange små virksomheder, der gør ting på nye måder, og som Ikea kan have medejerskab til og støtte og investere i. Jeg håber ikke, at det er en fremtid, hvor alt er integreret i ét stort Ikea-brand, jeg kunne ikke selv forestille mig at leve i en by, hvor alt, hvad jeg omgiver mig med, er Ikea. Det er ikke en model, jeg har lyst til at arbejde hen imod.” 

Foto: Foam

Fremtidens butik er en mikrofabrik og en genbrugsstation

Carla Cammilla Hjort drømmer om en model, hvor fremstillingen i fremtiden foregår decentralt, i mikrofabrikker der minder om de fablabs og makerspaces, der allerede findes i byer over hele verden. Her står digitalt styrede maskiner, som 3D-printere og CNC-fræsere, der kan producere et hvilket som helst møbel eller andre produkter. 

I stedet for at fremstille millionvis af de samme produkter og komponenter og sende dem rundt i verden kan man downloade en digital designfil til et lokalt makerspace, og så printer man det ud on-demand og ud fra de materialer, der er til rådighed lokalt. 

”På den måde kan du lokalisere et globalt produkt. Man får større fokus på lokale materialer, og der er ikke meget lagerplads og transport, så CO2-udslippet kommer gevaldigt ned. Og så får man som kunde et andet samspil med det produkt, du kan være medskaber af,” siger Carla Cammilla Hjort. 

Hun forestiller sig også, at mikrofabrikken er et sted, hvor man kan få produkter repareret, eller hvor man kan aflevere dem, så materialerne bliver taget tilbage. 

”Det kan også være en fuldstændig gentænkning af, hvad et retail space skal være i fremtiden.” 

Er der stadig en plads i fremtiden til globale forsyningskæder og masseproduktion?  

”Noget af det positive ved, at Ikea har så stærk en økonomisk muskel er, at de kan investere i at udvikle bæredygtige og billige løsninger. Når du arbejder i så stor skala, kan du nøjes med en mindre profitmargin, og du optimerer gennem hele forsyningskæden. Der er meget lidt spild. På mange måder vil mindre producenter være mindre bæredygtige på ressourceforbruget.
Men du er nødt til at gøre det inden for planetens grænser for ressourcer og med et socialt ansvarligt fokus.” 

”Der er meget positivt at sige om det væksteventyr, vi har været igennem de seneste hundrede år. Masseproduktionen har udvidet den globale middelklasse, vi har aldrig været bedre uddannet, og der har aldrig været færre fattige. Men det er også, som om det har nået sin grænse. Vi kan se de mange problemer, der følger med, og nu er det tid til at forestille sig noget helt andet.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet  De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet Næste artikel Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.