”Det vil være til gavn for investorerne og virksomhederne, hvis eksempelvis pensionskasserne viser et mere synligt engagement i de selskaber, som der investeres i.”

Sådan sagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse, da Komitéen for god Selskabsledelse i januar fik til opgave at udvide de eksisterende anbefalinger med et kodeks for aktivt ejerskab. I spidsen for arbejdet står den nye formand, Lars Frederiksen, der som både direktør og bestyrelsesformand har prøvet at samarbejde med meget aktive ejere.

Første gang var som adm. direktør for Chr. Hansen-koncernen, som i 2005 blev købt af kapitalfonden PAI Partners. Anden gang var som bestyrelsesformand for Matas, hvor kapitalfonden CVC var ejer.

”Den erfaring, som jeg har med kapitalfondsejerskab, som jo tit og ofte er det, der karakteriseres som meget aktivt ejerskab, har vist mig, at der er mulighed for at få forløst noget potentiale i en virksomhed med den rigtige ejer, der agerer på den rigtige måde,” siger Lars Frederiksen.

Han er dog opmærksom på, at eksempelvis de danske pensionskasser allerede er langt fremme på området. Derfor er ambitionen nærmere at forstærke den gode trend, som Lars Frederiksen har bemærket de seneste fem-ti år, hvor dialogen mellem investorer og selskaber er blevet tættere, og hvor investorerne har blik for de såkaldte ESG-problemstillinger, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige overvejelser.

”Det er en åben dør, vi banker ind, forstået på den måde, at de fleste institutionelle investorer nok er helt enige og vil sige, at de længe har haft ESG-principper, de investerer efter, og som de meget gerne vil fortælle offentligheden om.”

Det aktive ejerskab outsources

Komiteen skal bl.a. diskutere, om anbefalingerne både skal gælde for danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark – eller blot de danske investeringer i Danmark, sådan som det britiske kodeks gør.

Derudover vil Lars Frederiksen kigge nærmere på brugen af eksterne bureauer, som bl.a. pensionskasser bruger til at varetage ejerskabet. Denne type outsourcing rejser nemlig nogle væsentlige spørgsmål, mener han.

”Ifølge mine begreber er aktivt ejerskab, at man selv tager ansvaret for det og ikke outsourcer. Det er faktisk passivt ejerskab.”

Det kan dog blive svært for formanden at vinde gehør for en sådan holdning hos særligt pensionskasserne, der i høj grad udøver deres ejerskab gennem sådanne servicefirmaer. En undersøgelse fra Forsikring og Pension i maj 2015 fandt eksempelvis, at 87,5 pct. af pensionsselskaberne samarbejder med professionelle screenings- og engagementsbureauer omkring deres investeringer.

Det skyldes bl.a. kvalitetshensyn, da disse firmaer pga. stordriftsfordele kan ansætte højt kompetente medarbejdere med kendskab til virksomhedernes branche. Desuden repræsenterer firmaerne som regel en række store investorer, hvilket gør det lettere at komme i dialog med selskabernes ledelser.

Regningen må ikke ende hos opsparerne

Der er altså drilske spørgsmål at tage fat på, og Komitéen for god Selskabsledelse udvides derfor i de kommende måneder med to nye medlemmer med den nødvendige ekspertise. Det er særligt investor- og kapitalforvalterperspektivet, som Lars Frederiksen gerne vil inddrage i komiteens arbejde.

En ting ligger dog fast, og det er, at formen for anbefalingerne bliver den såkaldte ’følg eller forklar’. Det betyder, at virksomhederne enten skal leve op til alle anbefalingerne eller offentligt forklare, hvorfor de har valgt at se bort fra en eller flere af dem. Lars Frederiksen lægger vægt på, at valget af den form for soft law er et bevidst valg.

”Hvis man i stedet endte med at lave hard law, som siger, at man som institutionel investor skal forvalte sit aktive ejerskab på denne og hin måde, så påtvinger man omkostninger, som jo skal betales et sted. I sidste ende vil det betyde, at afkastet for pensionskunden bliver lavere. Derfor skal vi passe meget på, at det, vi laver her, ikke bliver for omkostningstungt for den enkelte kapitalforvalter,” siger Frederiksen.