Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?

FN har netop vedtaget nye mål for verden, og nu går den globale jagt på muligheder ind. Danmark er kommet sent fra start, så der skal spurtes.

Sæsonen for de politiske løfter er i fuld gang igen efter sommerferien, og første etape kulminerede i New York med vedtagelsen af 17 ambitiøse mål for en bæredygtig verden i 2030. Nu går turen så til Paris og COP21, hvor de samme ledere igen vil skrive under på endnu et sæt ambitiøse målsætninger i en international klimaaftale. Og så er det endelig tid til at smøge ærmerne op og komme i gang med at vende politiske mål til muligheder rundt om i verden.

Målene betyder, at samtlige af verdens lande skal formulere nationale handlingsplaner for, hvordan de vil levere på løfterne om blandt andet ren energi, uddannelse, sundhed og fødevarer til alle borgere. En opgave, selv den rigeste og mest velfungerende stat umuligt kan løfte alene, for da slet ikke at tale om, hvor massivt et arbejde det bliver for fattige stater med nationalbudgetter, som mest af alt ligner kassebeholdningen i en dansk kommune. Politikere verden over er godt klar over, at det nu gælder om at få virksomheder og organisationer i arbejdstøjet, for ellers skyder målene forbi det muliges kunst. Regeringer i Afrika vil åbne døre, arme og statskasser for dem, som kan hjælpe politikerne med at levere på alt det, som de har lovet i New York og Paris. 

Det åbner for et væld af muligheder. Så kort sagt: startskuddet for mulighedskapløbet har lydt!

Platformøkonomi åbner nye muligheder 

Specielt på pionermarkeder i Afrika skaber målene bunker af muligheder, fordi det er de lande, som skal mest op i fart for at indfri de politiske løfter inden år 2030. Danmark har styrkepositioner inden for en række af målsætningerne, herunder fødevarer, energi, sundhed og vand, men vi har et forsvindende lille fodaftryk på de nye afrikanske markeder.

Vi er oppe imod spillere som Frankrig, Tyskland, England, Kina og USA, der alle har årtiers forspring på kontinentet. Skal Danmark overhale feltet indenom, skal vi agere utraditionelt, tænke nyt og handle hurtigt.    

Vi skal være smartere, hurtigere og mere progressive end vores konkurrenter. Så vores løsninger kan tilbyde afrikanske lande et kraftspring op ad udviklingsstigen, det er de klar til, og det er, hvad de efterspørger.

[quote align="left" author=""]Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance.[/quote]

Derfor skal strategien for at gribe de nye markedsmuligheder tage udgangspunkt i de nyeste tendenser i økonomien, så vi leverer mere moderne og tidssvarende løsninger end de andre.

Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance. For nu kan de små overhale selv de største. 

Og platformøkonomien er som skræddersyet til pionermarkeder på det afrikanske kontinent, hvor udrulning af kabler, udbygning af veje og anden infrastruktur til at binde mennesker og markeder sammen næsten er en uoverkommelig opgave. Nye forretningsmodeller springer frem på kontinentet, som er tilpasset de specifikke udfordringer, landene står over for, uden at kræve massive investeringer. Det gælder for eksempel den innovative mobile bank M-Pesa i Kenya, som tilbyder adgang til opsparing, kredit samt pengeoverførsler over mobiltelefonen. Og for den afrikanske landmand er mobilen da også ved at udkonkurrere hakken som det vigtigste arbejdsredskab.  

Vi skal lære at bruge den slags spritnye tendenser til at overhale indenom i mulighedskapløbet. Og vi har, hvad det kræver.

Dansk frontløber

I Sydhavnens industrikvarter fandt jeg en vigtig spiller, som kan accelerere Danmarks indgang på de nye markeder. Navnet er Bluetown, og for nylig mødtes jeg med en repræsentant for virksomheden over en kop sort kaffe i et mødelokale med udsigt til cykelstativer. Udgangspunktet for virksomheden er et ønske om at kortslutte global fattigdom. De vil bruge teknologi til at gøre for verdens fattige, hvad kopimedicin gjorde for verdens AIDS-patienter i 1990’erne. Her fik alle adgang til den kur, som ellers kun var inden for elitens rækkevidde, så alle med virussen i blodet gik fra dødsdom til mulighed for et værdigt liv.

Bluetown giver mennesker i fattige og isolerede landsbyer adgang til wi-fi, så de får et vindue til resten af verden. Og dermed får redskaberne til at ændre kurs mod et bedre liv. Forretningsmodellen er udformet, så landsbyerne selv ejer internetmasterne samt den lokale lagerplads på serveren.

[quote align="right" author=""]Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom.[/quote]

Det betyder, at sundhedsklinikken for eksempel kan tilbyde film om forebyggelse af fejlernæring til alle mødre på mobilen, en fejlernæring, som årligt koster den globale økonomi 3,5 milliarder dollars. Omvendt giver god ernæring bedre indlæring, bedre koncentration og bedre velbefindende hos børnene, så de nye generationer kommer godt fra start.

Men det stopper ikke her. Den soldrevne platform kan også give skoler adgang til topmoderne digitalt undervisningsmateriale til børn, som kæmper med læring, fordi skolebøgerne er fra en svunden tid. Og danske organisationer kan hjælpe bønder med at organisere sig og forhandle fair priser på de digitale markedspladser for landbrugsprodukter, som allerede eksisterer på kontinentet.

Studier viser, at adgang til prisinformation kan øge indtægten for landmænd med 25-35 procent. Listen af muligheder, når vi inviterer verdens mindst privilegerede ind i platformsøkonomien, fortsætter. Alt sammen skaber det store sociale afkast. Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom. Løsninger, som politikerne har skrevet under på i New York, at de vil levere på.

Muligheder for de mange 

Et af de vigtigste slogans i verdensmålene er, at de er for alle og enhver. Ikke et eneste menneske må vi tabe på gulvet. Det betyder, at mulighederne skal være for de mange, og at nationale strategier og finansiering vil følge dem, som kan levere på målene i områder væk fra hovedvejen. Og her kan platformene finde mulighederne. 

Et godt eksempel er målet om energi. I New York lovede verdens ledere, at de vil sikre energi til alle inden udgangen af 2030. I Afrika er 620 millioner mennesker bogstaveligt talt efterladt i mørke, og flere kommer hele tiden til, fordi befolkningen vokser. Kun dage før de politiske ledere steg på flyet til New York, udformede de en ’New Deal for Energy in Africa’ under den afrikanske udviklingsbank, som stiller krav om, at eksisterende initiativer skal opskaleres, og om at regeringer omlægger energisubsidier for at accelerere investeringer. Det fik fonde til at springe frem for at kaste penge i de initiativer, der kan løfte opgaven.    

Men også her gælder det om at have den rigtige platform for at møde forbrugerne der, hvor de. Og det er og bliver på mobilen. I 2020 vil 70 procent af alle afrikanere være ejere af en smartphone.

[quote align="left" author=""]Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala.[/quote]

En kenyansk virksomhed har grebet den mulighed for at stable en forretning på benene, som kan komme ud til de mange frem for de få. Navnet er M-KOPA Solar, som tilbyder solenergi betalt over mobiltelefonen. Mod et depositum på 35 dollars får forbrugeren solceller til hjemmet, hvorefter betalingerne afhænger af forbruget. Efter et år overdrages ejerskabet af solcellerne til forbrugeren, så solenergi er gratis i resten af cellernes levetid.  

Både befolkningen, de politiske ledere og virksomheden vinder på energi over mobilen. Udgangspunktet er et konkret problem, bakket op af et sæt politiske målsætninger, og resultatet er nye innovative muligheder. 

De politiske ledere venter med åbne arme på dem, som kan levere den type løsninger tilpasset behovene for at nå længere og bredere ud. Samarbejder, som flytter nationer et nyt sted hen, nemlig tættere på politikernes løfter.

Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala. Og det kan Danmark på en række områder, hvis vi bruger de nyeste tendenser som udgangspunkt for rejsen mod mulighederne.

 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Et indblik i Løkkes drejebog Næste artikel Flagende demonstranter er under Kinas bagatelgrænse
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.