Er Enhedslisten stueren?

”Enhedslisten vil være det røde svar på Dansk Folkeparti”. Sådan skrev Mandag Morgen i begyndelsen af august, da venstrefløjspartiet stod til svimlende 8 mandater, med udsigten til at blive en bærende del af en rød regerings parlamentariske grundlag. Det endte som bekendt med 12 mandater og en parlamentarisk situation, som partiet end ikke i sin vildeste fantasi turde håbe på.

Situationens alvor gik meget sent op for S-SF og de borgerlige partier, der først i valgkampens slutfase begyndte at lufte bekymring for liste Øs indflydelse. Siden har S og SF af indlysende grunde skruet ned for bekymringerne, mens VKO ihærdigt forsøger at fremmane billedet af Johanne Schmidt-Nielsen som en trojansk hest, der nu ruller ind på Christiansborg fuld af overvintrede gammelkommunister og autonome voldsromantikere. Det er ikke svært at få øje på det taktiske motiv bag at mistænkeliggøre Thornings parlamentariske grundlag. Strategien kan give mindelser om Nyrups forsøg på at stigmatisere Dansk Folkeparti i sluthalvfemserne.