"Er jeg din chef? Hvad hedder du?"

Nogle offentlige ledere har ansvar for over 100 medarbejdere. Over 10.000 offentlige ledere har mere end 27 medarbejdere under sig. Det er alt for mange, mener Ledelseskommissionen. Den peger på tre konkrete løsninger til at få bugt med det alt for store ledelsesspænd.

Alt for mange sosu-assistenter, sygeplejersker, lærere og andre ansatte i det offentlige har for langt til deres nærmeste leder.

Nogle ledere har i dag direkte ansvar for over 100 medarbejdere. Ledelseskommissionen har kortlagt området, og den når frem til, at en ud af fire ledere – svarende til over 10.000 offentlige ledere – er direkte ledere for over 27 medarbejdere.

Nu slår kommissionen alarm. Ledelsesspændet er ganske enkelt blevet for stort. Specielt på ældreområdet samt inden for sundhed og psykiatri. Alt for mange ledere er ikke i tæt kontakt med de medarbejdere, de har ansvaret for. Det går ud over medarbejdernes faglighed og dermed også kvaliteten af velfærdsopgaverne.

Formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, er bekymret over udviklingen.

”Det er okay at have direkte reference til 100 medarbejdere, hvis det, man laver, er vagtplaner, og man har et godt it-system. Men hvis det, man laver, er at udvikle fagligheden hos sine sosu’er eller andre medarbejdere og at skabe resultater, så er det ikke godt. Er man f.eks. leder i en institution, der arbejder 24/7 i treholdsskift, er sandsynligheden for at møde sine medarbejdere ikke særlig høj. De personlige relationer forsvinder. Og det går ud over kvaliteten af velfærden,” siger Allan Søgaard Larsen.

Han opfordrer derfor både politikere og toplederne på tværs af stat, kommuner og regioner om at gribe ind og mindske det alt for store ledelsesspænd.

Størst spænd på ældreområdet

Gennem de senere år har især kommunerne skåret ledere væk for at spare penge. Nogle institutioner er smeltet sammen med klyngeledelser. Men nu kunne meget tyde på, at der er skåret for mange ledere væk, og at det kan gå ud over velfærden.

Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde og formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, erkender, at der nogle steder er gået for hårdt til stålet på ledelsesfronten.

”Det fokus, der har været på effektivisering for at spare på de forskellige områder, er måske gået lige lovlig hårdt ud over ledelsesopgaven i nogle kommuner. Vi er måske kommet lidt for højt op nogle steder, hvor vi har et lidt for stort ledelsesspænd. Men det afgørende må være, om vi oplever kvalitetsproblemer i forhold til borgeren eller ej. Har vi f.eks. en ældreomsorg i fin form med tårnhøj tilfredshedsmålinger og uden svigt, er der ingen grund til at opnormere på ledelsesdelen,” siger Henrik Kolind.

Netop lederne på ældreområdet har flest medarbejdere under sig. De har i snit direkte ansvar for 32 medarbejdere. På de efterfølgende pladser kommer folkeskoleområdet samt sundhed og psykiatri. Her har lederne 24 medarbejdere under sig. Der er dog meget stor forskel i ledelsesspændet på de offentlige arbejdspladser. Det viser den spørgeskemaundersøgelse, som kommissionen har lavet blandt 1.800 offentlige ledere. Se figur 1.

Flere ledere med stort ledelsesspænd angiver i undersøgelsen, at de i dag bruger mere tid på driftsledelse, end de selv opfatter som det ideelle. De leder mindre udad og opad end ledere med små ledelsesspænd.

Tendensen bliver bekræftet i en ny LO-undersøgelse. Mere end hver tredje dansker oplever, at deres nærmeste leder har ledelsesansvaret for mere end 30 medarbejdere, og tilsvarende savner lige under hver tredje dansker faglig sparring fra deres leder. Savnet er størst blandt AC’ere og LO-ansatte. Se figur 2.

Det optimale antal findes ikke

Nu findes der ganske vist ikke nogen præcise forskrifter for, hvor stort det ideelle ledelsesspænd er. Allan Søgaard Larsen er tidligere blevet citeret for, at 30 medarbejdere er det optimale. Men i dag er han ikke så meget for at lægge sig fast på et bestemt antal. Og ifølge kommissionen afhænger det optimale antal medarbejdere da også af den konkrete opgave, af medarbejderne og af organisationens prioriteter.

”Sidder man i et ministerium og laver sagsbehandling, kan 30 medarbejdere være alt for mange. Andre steder kan man ved at organisere sig på en rigtig måde og lave f.eks. støtteledelse have flere end 30 medarbejdere,” siger Allan Søgaard Larsen.

En stor analyse foretaget af VIVE når frem til, at det optimale ledelsesspænd på daginstitutionsområdet er på 14-20 medarbejdere til én institutionsleder i de integrerede daginstitutioner. Her er volumen tilstrækkeligt stor til, at institutionen er robust og mangfoldig, og der er tilstrækkelige ledelsesressourcer til, at institutionslederen kan bedrive nærværende ledelse for medarbejderne, sikre en fælles faglig retning og have en nærværende relation til børnene i institutionen og til deres forældre.

Formand for Kommunaldirektørforeningen Henrik Kolind er glad for, at kommissionen ikke tvinger en bestemt model ned over hovedet på alle kommuner eller sætter tal på, hvor mange medarbejdere der er det mest optimale pr. leder.

”Vi ville ikke være meget for, hvis der skulle være et bestemt antal medarbejdere pr. leder eller en bestemt organisering. Det ville være for forsimplet. Det, som giver mening i Brønderslev, giver ikke nødvendigvis mening i Gentofte,” siger Henrik Kolind.

Tre bud på løsninger

Ledelseskommissionens formand, forhenværende koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, peger på flere forskellige mulige løsninger til at få bugt med det stigende ledelsesspænd.

Først og fremmest er det nødvendigt mange steder at ansætte flere ledere, da der ganske enkelt er skåret for dybt, og de enkelte nuværende ledere har ansvar for alt for mange medarbejdere.

”Nogle steder er der bare ikke andet at gøre end at ansætte flere ledere. Så må man tage en dialog med medarbejderne om fordelene ved at få mere ledelse tæt på, og at det kan skabe større trivsel, så det i sidste ende en selvfinansierende,” siger Allan Søgaard Larsen.

For det andet kan man tage noget af presset på skuldrene af de ledere, der har direkte ansvar for rigtig mange medarbejdere, ved at indføre distribueret ledelse, hvor lederne deler ud af sine ledelsesopgaver til medarbejderne.

Mange ledere oplever f.eks., at de bruger alt for meget tid på dokumentation og andre administrative opgaver. En mulig måde at løse denne udfordring på er distribueret ledelse. Det frigør ikke bare ressourcer for lederne. Det kan også være en slags øvebane for de medarbejdere, der går rundt med en lederambition i maven, og som dermed kan få chancen for at prøve den af, inden de måske formelt får deres eget ledelsesansvar.

En tredje mulig løsning er særlige ledelsesteams, hvor flere sideordnede ledere på forskellig vis deler lederansvaret mellem sig for en gruppe af medarbejdere. Denne ledelsesform har man flere steder stor succes med.

Det kan f.eks. være på en skole, hvor den nuværende skoleleder har rigtig mange medarbejdere i direkte reference og derfor er presset til det yderste. Her kan der måske laves et lederteam af faglige ledere inden for matematik eller i indskolingen for de mindste børn, når de skal lære at læse. På den måde bliver opgaver løftet væk fra skolelederens skuldre, da pædagogiske ledere overtager forskellige fagområder. Som Allan Søgaard Larsen udtrykker det:

”Jeg tror, vi vil komme til at se meget mere af den slags ledelse på steder, hvor der er stærke fagprofessionelle som på skoler. Det er også min klare fornemmelse, at der generelt er genklang for det her tema om at mindske det store ledelsesspænd og en stor villighed til at tage fat om udfordringen.”

 

FOKUS PÅ LEDELSE:

VIDEO // Formand for Ledelseskommissionen overrasket over barsk kritik

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

PODCAST // Corydon: Ledelse af politikere er noget af det sværeste

PODCAST // Vestager: Jeg er ikke rockstjerne, jeg er bare en travl kvinde

Drop forfængeligheden i den digitale omstilling

Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Forrige artikel Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Næste artikel 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.