"Er jeg din chef? Hvad hedder du?"

Nogle offentlige ledere har ansvar for over 100 medarbejdere. Over 10.000 offentlige ledere har mere end 27 medarbejdere under sig. Det er alt for mange, mener Ledelseskommissionen. Den peger på tre konkrete løsninger til at få bugt med det alt for store ledelsesspænd.

Alt for mange sosu-assistenter, sygeplejersker, lærere og andre ansatte i det offentlige har for langt til deres nærmeste leder.

Nogle ledere har i dag direkte ansvar for over 100 medarbejdere. Ledelseskommissionen har kortlagt området, og den når frem til, at en ud af fire ledere – svarende til over 10.000 offentlige ledere – er direkte ledere for over 27 medarbejdere.

Nu slår kommissionen alarm. Ledelsesspændet er ganske enkelt blevet for stort. Specielt på ældreområdet samt inden for sundhed og psykiatri. Alt for mange ledere er ikke i tæt kontakt med de medarbejdere, de har ansvaret for. Det går ud over medarbejdernes faglighed og dermed også kvaliteten af velfærdsopgaverne.

Formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, er bekymret over udviklingen.

”Det er okay at have direkte reference til 100 medarbejdere, hvis det, man laver, er vagtplaner, og man har et godt it-system. Men hvis det, man laver, er at udvikle fagligheden hos sine sosu’er eller andre medarbejdere og at skabe resultater, så er det ikke godt. Er man f.eks. leder i en institution, der arbejder 24/7 i treholdsskift, er sandsynligheden for at møde sine medarbejdere ikke særlig høj. De personlige relationer forsvinder. Og det går ud over kvaliteten af velfærden,” siger Allan Søgaard Larsen.

Han opfordrer derfor både politikere og toplederne på tværs af stat, kommuner og regioner om at gribe ind og mindske det alt for store ledelsesspænd.

Størst spænd på ældreområdet

Gennem de senere år har især kommunerne skåret ledere væk for at spare penge. Nogle institutioner er smeltet sammen med klyngeledelser. Men nu kunne meget tyde på, at der er skåret for mange ledere væk, og at det kan gå ud over velfærden.

Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde og formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, erkender, at der nogle steder er gået for hårdt til stålet på ledelsesfronten.

”Det fokus, der har været på effektivisering for at spare på de forskellige områder, er måske gået lige lovlig hårdt ud over ledelsesopgaven i nogle kommuner. Vi er måske kommet lidt for højt op nogle steder, hvor vi har et lidt for stort ledelsesspænd. Men det afgørende må være, om vi oplever kvalitetsproblemer i forhold til borgeren eller ej. Har vi f.eks. en ældreomsorg i fin form med tårnhøj tilfredshedsmålinger og uden svigt, er der ingen grund til at opnormere på ledelsesdelen,” siger Henrik Kolind.

Netop lederne på ældreområdet har flest medarbejdere under sig. De har i snit direkte ansvar for 32 medarbejdere. På de efterfølgende pladser kommer folkeskoleområdet samt sundhed og psykiatri. Her har lederne 24 medarbejdere under sig. Der er dog meget stor forskel i ledelsesspændet på de offentlige arbejdspladser. Det viser den spørgeskemaundersøgelse, som kommissionen har lavet blandt 1.800 offentlige ledere. Se figur 1.

Flere ledere med stort ledelsesspænd angiver i undersøgelsen, at de i dag bruger mere tid på driftsledelse, end de selv opfatter som det ideelle. De leder mindre udad og opad end ledere med små ledelsesspænd.

Tendensen bliver bekræftet i en ny LO-undersøgelse. Mere end hver tredje dansker oplever, at deres nærmeste leder har ledelsesansvaret for mere end 30 medarbejdere, og tilsvarende savner lige under hver tredje dansker faglig sparring fra deres leder. Savnet er størst blandt AC’ere og LO-ansatte. Se figur 2.

Det optimale antal findes ikke

Nu findes der ganske vist ikke nogen præcise forskrifter for, hvor stort det ideelle ledelsesspænd er. Allan Søgaard Larsen er tidligere blevet citeret for, at 30 medarbejdere er det optimale. Men i dag er han ikke så meget for at lægge sig fast på et bestemt antal. Og ifølge kommissionen afhænger det optimale antal medarbejdere da også af den konkrete opgave, af medarbejderne og af organisationens prioriteter.

”Sidder man i et ministerium og laver sagsbehandling, kan 30 medarbejdere være alt for mange. Andre steder kan man ved at organisere sig på en rigtig måde og lave f.eks. støtteledelse have flere end 30 medarbejdere,” siger Allan Søgaard Larsen.

En stor analyse foretaget af VIVE når frem til, at det optimale ledelsesspænd på daginstitutionsområdet er på 14-20 medarbejdere til én institutionsleder i de integrerede daginstitutioner. Her er volumen tilstrækkeligt stor til, at institutionen er robust og mangfoldig, og der er tilstrækkelige ledelsesressourcer til, at institutionslederen kan bedrive nærværende ledelse for medarbejderne, sikre en fælles faglig retning og have en nærværende relation til børnene i institutionen og til deres forældre.

Formand for Kommunaldirektørforeningen Henrik Kolind er glad for, at kommissionen ikke tvinger en bestemt model ned over hovedet på alle kommuner eller sætter tal på, hvor mange medarbejdere der er det mest optimale pr. leder.

”Vi ville ikke være meget for, hvis der skulle være et bestemt antal medarbejdere pr. leder eller en bestemt organisering. Det ville være for forsimplet. Det, som giver mening i Brønderslev, giver ikke nødvendigvis mening i Gentofte,” siger Henrik Kolind.

Tre bud på løsninger

Ledelseskommissionens formand, forhenværende koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, peger på flere forskellige mulige løsninger til at få bugt med det stigende ledelsesspænd.

Først og fremmest er det nødvendigt mange steder at ansætte flere ledere, da der ganske enkelt er skåret for dybt, og de enkelte nuværende ledere har ansvar for alt for mange medarbejdere.

”Nogle steder er der bare ikke andet at gøre end at ansætte flere ledere. Så må man tage en dialog med medarbejderne om fordelene ved at få mere ledelse tæt på, og at det kan skabe større trivsel, så det i sidste ende en selvfinansierende,” siger Allan Søgaard Larsen.

For det andet kan man tage noget af presset på skuldrene af de ledere, der har direkte ansvar for rigtig mange medarbejdere, ved at indføre distribueret ledelse, hvor lederne deler ud af sine ledelsesopgaver til medarbejderne.

Mange ledere oplever f.eks., at de bruger alt for meget tid på dokumentation og andre administrative opgaver. En mulig måde at løse denne udfordring på er distribueret ledelse. Det frigør ikke bare ressourcer for lederne. Det kan også være en slags øvebane for de medarbejdere, der går rundt med en lederambition i maven, og som dermed kan få chancen for at prøve den af, inden de måske formelt får deres eget ledelsesansvar.

En tredje mulig løsning er særlige ledelsesteams, hvor flere sideordnede ledere på forskellig vis deler lederansvaret mellem sig for en gruppe af medarbejdere. Denne ledelsesform har man flere steder stor succes med.

Det kan f.eks. være på en skole, hvor den nuværende skoleleder har rigtig mange medarbejdere i direkte reference og derfor er presset til det yderste. Her kan der måske laves et lederteam af faglige ledere inden for matematik eller i indskolingen for de mindste børn, når de skal lære at læse. På den måde bliver opgaver løftet væk fra skolelederens skuldre, da pædagogiske ledere overtager forskellige fagområder. Som Allan Søgaard Larsen udtrykker det:

”Jeg tror, vi vil komme til at se meget mere af den slags ledelse på steder, hvor der er stærke fagprofessionelle som på skoler. Det er også min klare fornemmelse, at der generelt er genklang for det her tema om at mindske det store ledelsesspænd og en stor villighed til at tage fat om udfordringen.”

 

FOKUS PÅ LEDELSE:

VIDEO // Formand for Ledelseskommissionen overrasket over barsk kritik

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

PODCAST // Corydon: Ledelse af politikere er noget af det sværeste

PODCAST // Vestager: Jeg er ikke rockstjerne, jeg er bare en travl kvinde

Drop forfængeligheden i den digitale omstilling

Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Forrige artikel Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Næste artikel 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.