"Er jeg din chef? Hvad hedder du?"

Nogle offentlige ledere har ansvar for over 100 medarbejdere. Over 10.000 offentlige ledere har mere end 27 medarbejdere under sig. Det er alt for mange, mener Ledelseskommissionen. Den peger på tre konkrete løsninger til at få bugt med det alt for store ledelsesspænd.

Alt for mange sosu-assistenter, sygeplejersker, lærere og andre ansatte i det offentlige har for langt til deres nærmeste leder.

Nogle ledere har i dag direkte ansvar for over 100 medarbejdere. Ledelseskommissionen har kortlagt området, og den når frem til, at en ud af fire ledere – svarende til over 10.000 offentlige ledere – er direkte ledere for over 27 medarbejdere.

Nu slår kommissionen alarm. Ledelsesspændet er ganske enkelt blevet for stort. Specielt på ældreområdet samt inden for sundhed og psykiatri. Alt for mange ledere er ikke i tæt kontakt med de medarbejdere, de har ansvaret for. Det går ud over medarbejdernes faglighed og dermed også kvaliteten af velfærdsopgaverne.

Formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, er bekymret over udviklingen.

”Det er okay at have direkte reference til 100 medarbejdere, hvis det, man laver, er vagtplaner, og man har et godt it-system. Men hvis det, man laver, er at udvikle fagligheden hos sine sosu’er eller andre medarbejdere og at skabe resultater, så er det ikke godt. Er man f.eks. leder i en institution, der arbejder 24/7 i treholdsskift, er sandsynligheden for at møde sine medarbejdere ikke særlig høj. De personlige relationer forsvinder. Og det går ud over kvaliteten af velfærden,” siger Allan Søgaard Larsen.

Han opfordrer derfor både politikere og toplederne på tværs af stat, kommuner og regioner om at gribe ind og mindske det alt for store ledelsesspænd.

Størst spænd på ældreområdet

Gennem de senere år har især kommunerne skåret ledere væk for at spare penge. Nogle institutioner er smeltet sammen med klyngeledelser. Men nu kunne meget tyde på, at der er skåret for mange ledere væk, og at det kan gå ud over velfærden.

Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde og formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, erkender, at der nogle steder er gået for hårdt til stålet på ledelsesfronten.

”Det fokus, der har været på effektivisering for at spare på de forskellige områder, er måske gået lige lovlig hårdt ud over ledelsesopgaven i nogle kommuner. Vi er måske kommet lidt for højt op nogle steder, hvor vi har et lidt for stort ledelsesspænd. Men det afgørende må være, om vi oplever kvalitetsproblemer i forhold til borgeren eller ej. Har vi f.eks. en ældreomsorg i fin form med tårnhøj tilfredshedsmålinger og uden svigt, er der ingen grund til at opnormere på ledelsesdelen,” siger Henrik Kolind.

Netop lederne på ældreområdet har flest medarbejdere under sig. De har i snit direkte ansvar for 32 medarbejdere. På de efterfølgende pladser kommer folkeskoleområdet samt sundhed og psykiatri. Her har lederne 24 medarbejdere under sig. Der er dog meget stor forskel i ledelsesspændet på de offentlige arbejdspladser. Det viser den spørgeskemaundersøgelse, som kommissionen har lavet blandt 1.800 offentlige ledere. Se figur 1.

Flere ledere med stort ledelsesspænd angiver i undersøgelsen, at de i dag bruger mere tid på driftsledelse, end de selv opfatter som det ideelle. De leder mindre udad og opad end ledere med små ledelsesspænd.

Tendensen bliver bekræftet i en ny LO-undersøgelse. Mere end hver tredje dansker oplever, at deres nærmeste leder har ledelsesansvaret for mere end 30 medarbejdere, og tilsvarende savner lige under hver tredje dansker faglig sparring fra deres leder. Savnet er størst blandt AC’ere og LO-ansatte. Se figur 2.

Det optimale antal findes ikke

Nu findes der ganske vist ikke nogen præcise forskrifter for, hvor stort det ideelle ledelsesspænd er. Allan Søgaard Larsen er tidligere blevet citeret for, at 30 medarbejdere er det optimale. Men i dag er han ikke så meget for at lægge sig fast på et bestemt antal. Og ifølge kommissionen afhænger det optimale antal medarbejdere da også af den konkrete opgave, af medarbejderne og af organisationens prioriteter.

”Sidder man i et ministerium og laver sagsbehandling, kan 30 medarbejdere være alt for mange. Andre steder kan man ved at organisere sig på en rigtig måde og lave f.eks. støtteledelse have flere end 30 medarbejdere,” siger Allan Søgaard Larsen.

En stor analyse foretaget af VIVE når frem til, at det optimale ledelsesspænd på daginstitutionsområdet er på 14-20 medarbejdere til én institutionsleder i de integrerede daginstitutioner. Her er volumen tilstrækkeligt stor til, at institutionen er robust og mangfoldig, og der er tilstrækkelige ledelsesressourcer til, at institutionslederen kan bedrive nærværende ledelse for medarbejderne, sikre en fælles faglig retning og have en nærværende relation til børnene i institutionen og til deres forældre.

Formand for Kommunaldirektørforeningen Henrik Kolind er glad for, at kommissionen ikke tvinger en bestemt model ned over hovedet på alle kommuner eller sætter tal på, hvor mange medarbejdere der er det mest optimale pr. leder.

”Vi ville ikke være meget for, hvis der skulle være et bestemt antal medarbejdere pr. leder eller en bestemt organisering. Det ville være for forsimplet. Det, som giver mening i Brønderslev, giver ikke nødvendigvis mening i Gentofte,” siger Henrik Kolind.

Tre bud på løsninger

Ledelseskommissionens formand, forhenværende koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, peger på flere forskellige mulige løsninger til at få bugt med det stigende ledelsesspænd.

Først og fremmest er det nødvendigt mange steder at ansætte flere ledere, da der ganske enkelt er skåret for dybt, og de enkelte nuværende ledere har ansvar for alt for mange medarbejdere.

”Nogle steder er der bare ikke andet at gøre end at ansætte flere ledere. Så må man tage en dialog med medarbejderne om fordelene ved at få mere ledelse tæt på, og at det kan skabe større trivsel, så det i sidste ende en selvfinansierende,” siger Allan Søgaard Larsen.

For det andet kan man tage noget af presset på skuldrene af de ledere, der har direkte ansvar for rigtig mange medarbejdere, ved at indføre distribueret ledelse, hvor lederne deler ud af sine ledelsesopgaver til medarbejderne.

Mange ledere oplever f.eks., at de bruger alt for meget tid på dokumentation og andre administrative opgaver. En mulig måde at løse denne udfordring på er distribueret ledelse. Det frigør ikke bare ressourcer for lederne. Det kan også være en slags øvebane for de medarbejdere, der går rundt med en lederambition i maven, og som dermed kan få chancen for at prøve den af, inden de måske formelt får deres eget ledelsesansvar.

En tredje mulig løsning er særlige ledelsesteams, hvor flere sideordnede ledere på forskellig vis deler lederansvaret mellem sig for en gruppe af medarbejdere. Denne ledelsesform har man flere steder stor succes med.

Det kan f.eks. være på en skole, hvor den nuværende skoleleder har rigtig mange medarbejdere i direkte reference og derfor er presset til det yderste. Her kan der måske laves et lederteam af faglige ledere inden for matematik eller i indskolingen for de mindste børn, når de skal lære at læse. På den måde bliver opgaver løftet væk fra skolelederens skuldre, da pædagogiske ledere overtager forskellige fagområder. Som Allan Søgaard Larsen udtrykker det:

”Jeg tror, vi vil komme til at se meget mere af den slags ledelse på steder, hvor der er stærke fagprofessionelle som på skoler. Det er også min klare fornemmelse, at der generelt er genklang for det her tema om at mindske det store ledelsesspænd og en stor villighed til at tage fat om udfordringen.”

 

FOKUS PÅ LEDELSE:

VIDEO // Formand for Ledelseskommissionen overrasket over barsk kritik

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

PODCAST // Corydon: Ledelse af politikere er noget af det sværeste

PODCAST // Vestager: Jeg er ikke rockstjerne, jeg er bare en travl kvinde

Drop forfængeligheden i den digitale omstilling

Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Forrige artikel Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Næste artikel 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.