"Er jeg din chef? Hvad hedder du?"

Nogle offentlige ledere har ansvar for over 100 medarbejdere. Over 10.000 offentlige ledere har mere end 27 medarbejdere under sig. Det er alt for mange, mener Ledelseskommissionen. Den peger på tre konkrete løsninger til at få bugt med det alt for store ledelsesspænd.

Alt for mange sosu-assistenter, sygeplejersker, lærere og andre ansatte i det offentlige har for langt til deres nærmeste leder.

Nogle ledere har i dag direkte ansvar for over 100 medarbejdere. Ledelseskommissionen har kortlagt området, og den når frem til, at en ud af fire ledere – svarende til over 10.000 offentlige ledere – er direkte ledere for over 27 medarbejdere.

Nu slår kommissionen alarm. Ledelsesspændet er ganske enkelt blevet for stort. Specielt på ældreområdet samt inden for sundhed og psykiatri. Alt for mange ledere er ikke i tæt kontakt med de medarbejdere, de har ansvaret for. Det går ud over medarbejdernes faglighed og dermed også kvaliteten af velfærdsopgaverne.

Formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, er bekymret over udviklingen.

”Det er okay at have direkte reference til 100 medarbejdere, hvis det, man laver, er vagtplaner, og man har et godt it-system. Men hvis det, man laver, er at udvikle fagligheden hos sine sosu’er eller andre medarbejdere og at skabe resultater, så er det ikke godt. Er man f.eks. leder i en institution, der arbejder 24/7 i treholdsskift, er sandsynligheden for at møde sine medarbejdere ikke særlig høj. De personlige relationer forsvinder. Og det går ud over kvaliteten af velfærden,” siger Allan Søgaard Larsen.

Han opfordrer derfor både politikere og toplederne på tværs af stat, kommuner og regioner om at gribe ind og mindske det alt for store ledelsesspænd.

Størst spænd på ældreområdet

Gennem de senere år har især kommunerne skåret ledere væk for at spare penge. Nogle institutioner er smeltet sammen med klyngeledelser. Men nu kunne meget tyde på, at der er skåret for mange ledere væk, og at det kan gå ud over velfærden.

Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde og formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark, erkender, at der nogle steder er gået for hårdt til stålet på ledelsesfronten.

”Det fokus, der har været på effektivisering for at spare på de forskellige områder, er måske gået lige lovlig hårdt ud over ledelsesopgaven i nogle kommuner. Vi er måske kommet lidt for højt op nogle steder, hvor vi har et lidt for stort ledelsesspænd. Men det afgørende må være, om vi oplever kvalitetsproblemer i forhold til borgeren eller ej. Har vi f.eks. en ældreomsorg i fin form med tårnhøj tilfredshedsmålinger og uden svigt, er der ingen grund til at opnormere på ledelsesdelen,” siger Henrik Kolind.

Netop lederne på ældreområdet har flest medarbejdere under sig. De har i snit direkte ansvar for 32 medarbejdere. På de efterfølgende pladser kommer folkeskoleområdet samt sundhed og psykiatri. Her har lederne 24 medarbejdere under sig. Der er dog meget stor forskel i ledelsesspændet på de offentlige arbejdspladser. Det viser den spørgeskemaundersøgelse, som kommissionen har lavet blandt 1.800 offentlige ledere. Se figur 1.

Flere ledere med stort ledelsesspænd angiver i undersøgelsen, at de i dag bruger mere tid på driftsledelse, end de selv opfatter som det ideelle. De leder mindre udad og opad end ledere med små ledelsesspænd.

Tendensen bliver bekræftet i en ny LO-undersøgelse. Mere end hver tredje dansker oplever, at deres nærmeste leder har ledelsesansvaret for mere end 30 medarbejdere, og tilsvarende savner lige under hver tredje dansker faglig sparring fra deres leder. Savnet er størst blandt AC’ere og LO-ansatte. Se figur 2.

Det optimale antal findes ikke

Nu findes der ganske vist ikke nogen præcise forskrifter for, hvor stort det ideelle ledelsesspænd er. Allan Søgaard Larsen er tidligere blevet citeret for, at 30 medarbejdere er det optimale. Men i dag er han ikke så meget for at lægge sig fast på et bestemt antal. Og ifølge kommissionen afhænger det optimale antal medarbejdere da også af den konkrete opgave, af medarbejderne og af organisationens prioriteter.

”Sidder man i et ministerium og laver sagsbehandling, kan 30 medarbejdere være alt for mange. Andre steder kan man ved at organisere sig på en rigtig måde og lave f.eks. støtteledelse have flere end 30 medarbejdere,” siger Allan Søgaard Larsen.

En stor analyse foretaget af VIVE når frem til, at det optimale ledelsesspænd på daginstitutionsområdet er på 14-20 medarbejdere til én institutionsleder i de integrerede daginstitutioner. Her er volumen tilstrækkeligt stor til, at institutionen er robust og mangfoldig, og der er tilstrækkelige ledelsesressourcer til, at institutionslederen kan bedrive nærværende ledelse for medarbejderne, sikre en fælles faglig retning og have en nærværende relation til børnene i institutionen og til deres forældre.

Formand for Kommunaldirektørforeningen Henrik Kolind er glad for, at kommissionen ikke tvinger en bestemt model ned over hovedet på alle kommuner eller sætter tal på, hvor mange medarbejdere der er det mest optimale pr. leder.

”Vi ville ikke være meget for, hvis der skulle være et bestemt antal medarbejdere pr. leder eller en bestemt organisering. Det ville være for forsimplet. Det, som giver mening i Brønderslev, giver ikke nødvendigvis mening i Gentofte,” siger Henrik Kolind.

Tre bud på løsninger

Ledelseskommissionens formand, forhenværende koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, peger på flere forskellige mulige løsninger til at få bugt med det stigende ledelsesspænd.

Først og fremmest er det nødvendigt mange steder at ansætte flere ledere, da der ganske enkelt er skåret for dybt, og de enkelte nuværende ledere har ansvar for alt for mange medarbejdere.

”Nogle steder er der bare ikke andet at gøre end at ansætte flere ledere. Så må man tage en dialog med medarbejderne om fordelene ved at få mere ledelse tæt på, og at det kan skabe større trivsel, så det i sidste ende en selvfinansierende,” siger Allan Søgaard Larsen.

For det andet kan man tage noget af presset på skuldrene af de ledere, der har direkte ansvar for rigtig mange medarbejdere, ved at indføre distribueret ledelse, hvor lederne deler ud af sine ledelsesopgaver til medarbejderne.

Mange ledere oplever f.eks., at de bruger alt for meget tid på dokumentation og andre administrative opgaver. En mulig måde at løse denne udfordring på er distribueret ledelse. Det frigør ikke bare ressourcer for lederne. Det kan også være en slags øvebane for de medarbejdere, der går rundt med en lederambition i maven, og som dermed kan få chancen for at prøve den af, inden de måske formelt får deres eget ledelsesansvar.

En tredje mulig løsning er særlige ledelsesteams, hvor flere sideordnede ledere på forskellig vis deler lederansvaret mellem sig for en gruppe af medarbejdere. Denne ledelsesform har man flere steder stor succes med.

Det kan f.eks. være på en skole, hvor den nuværende skoleleder har rigtig mange medarbejdere i direkte reference og derfor er presset til det yderste. Her kan der måske laves et lederteam af faglige ledere inden for matematik eller i indskolingen for de mindste børn, når de skal lære at læse. På den måde bliver opgaver løftet væk fra skolelederens skuldre, da pædagogiske ledere overtager forskellige fagområder. Som Allan Søgaard Larsen udtrykker det:

”Jeg tror, vi vil komme til at se meget mere af den slags ledelse på steder, hvor der er stærke fagprofessionelle som på skoler. Det er også min klare fornemmelse, at der generelt er genklang for det her tema om at mindske det store ledelsesspænd og en stor villighed til at tage fat om udfordringen.”

 

FOKUS PÅ LEDELSE:

VIDEO // Formand for Ledelseskommissionen overrasket over barsk kritik

Ledelseskommissionen: Ledere skal gå på arbejde for borgernes skyld

PODCAST // Corydon: Ledelse af politikere er noget af det sværeste

PODCAST // Vestager: Jeg er ikke rockstjerne, jeg er bare en travl kvinde

Drop forfængeligheden i den digitale omstilling

Ledelsesforskere: Pisk og gulerod forvandler offentligt ansatte til søløver

Forrige artikel Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Staten kan få mere ud af konsulentmilliarderne Næste artikel 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling 'TechVelopment' skal booste Afrikas udvikling

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.