Er produktiviteten bæredygtig?

Vi skal kunne måle os med de bedste, mener Produktivitetskommissionen. Men hvad er målestokken – og målet?

Produktivitetskommissionen har færdiggjort sit arbejde. Og skulle den op til en traditionel økonomisk eksamen, ville den helt sikkert få en meget høj karakter. Det er simpelthen flot arbejde. Kommissionen har fået lidt kritik undervejs, men kritikken er blevet besvaret, bl.a. i en kronik i Politiken for nylig.

Et af udgangspunkterne for kommissionens arbejde er det samme som for mange politiske drøftelser, nemlig at Danmark ser ud til at være bagefter nogle få af de andre lande, som ”vi normalt sammenligner os med” – og at dette er helt uacceptabelt. Efterslæbet fremhæves også i diskussionen om PISA-målingerne i skolen. Her er vi ligeledes bagefter visse lande.

Men faktisk er jeg ligeglad med, hvem det er, vi er bagefter. Jeg har endnu ikke fået nogen tydelig og forståelig forklaring på, hvorfor Danmark ikke må være nr. seks eller fem i PISA- eller produktivitetsmålinger. Hvorfor i alverden skal vi være foran eller på linje med de såkaldt bedste? Hvorfor i alverden skal vi acceptere at blive målt med lige netop disse alen, bare fordi det er den accepterede og letteste måde at måle på i øjeblikket? Hvorfor må og skal vi ikke selvstændigt tage stilling til, hvad vi som samfund vil med hensyn til f.eks. produktivitet, skoleindretning m.m. uden at være tyranniseret af nogle gamle, stive systemer og målinger?

Selvfølgelig kan vi ikke bare sætte os uden for alt, hvad der foregår internationalt, og det er der da heller ingen som helst fare for, at vi gør. Men vi er ikke underkastet nogen systemer, aftaler, naturlove eller økonomiske love, der forhindrer os i at gå vores egne veje og tage selvstændige skridt.

Vækst frem for alt

Da Produktivitetskommissionen tog hul på sit arbejde, inviterede den forskellige mennesker til at udtrykke deres synspunkter og argumenter i forhold til produktivitet. Jeg var en af dem og skrev en artikel, der blev offentliggjort på kommissionens hjemmeside. Jeg argumenterede her for et begreb, jeg kaldte bæredygtig produktivitet. Mit synspunkt er det enkle, at produktivitet kan købes for dyrt – og ofte bliver det.

Udfordringen kan formuleres med sætningen: "Langsigtet lederskab i en kortsigtet verden". Det handler både om politisk lederskab og om lederskab i offentlige og private virksomheder. Min påstand er: Hvis landenes og verdens problemer skal håndteres, skal private og offentlige virksomheder spille en mere aktiv rolle end hidtil. Et gammelt kinesisk ordsprog hedder: "Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen."

Professor Angus Maddison fra Universitetet i Groningen i Holland (1926-2010) har undersøgt udviklingen i produktionen på kloden i de sidste 2.010 år. Hans omfattende – og selvfølgelig vanskelige – undersøgelser viser, at 55 pct. af den samlede produktion i de sidste 2.010 år har fundet sted inden for de sidste 100 år. 23 pct. – næsten en fjerdedel – har fundet sted inden for de sidste 10 år.

Følge Steen Hildebrandt

 

Det er de såkaldt industrialiserede lande, der tegner sig for disse produktions- og produktivitetsstigninger. Det er disse lande, der har forøget produktionen så voldsomt, som tallene viser. Disse lande har fortsat kun én klar målsætning, og det er økonomisk vækst. Samtidig stræber to tredjedele af verdens befolkning efter en økonomisk vækst som den, de industrialiserede lande har haft. Den eneste store fælles dagsorden på kloden hedder økonomisk vækst. Men alt tyder på, at den form for økonomisk vækst, vi taler om, er fuldstændig uforenelig med bæredygtighedsprincipper af enhver art.

Taler vi om profit som mål eller profit som middel? Hvad er meningen med virksomheden og profitten? Er det vækst som middel til et mål: Livskvalitet? Eller er det vækst for vækstens egen skyld – koste, hvad det koste vil?

Vi har lært, at der skal være styr på pengene og på pengeaktiverne. Derfor bruger vi enorme ressourcer på at lave regnskaber, holde øje med penge, likviditet, overskud; vi reviderer og rapporterer i én uendelighed – når det handler om penge: Helårs-, halvårs-, kvartals-, måneds- og dagsregnskaber. Ja, sågar timeregnskaber.

Med hvad med de levende aktiver? Hvad med mennesker og natur? Og hvad med virkningerne på langt sigt?

Levende aktiver

Den amerikanske finansanalytiker og forsker Joseph Bragdon udgav for få år siden bogen "Profit for Life – Case Studies in Living Asset Management". Bragdons bog er en af de mest betydningsfulde inden for det erhvervsøkonomiske og ledelsesmæssige felt i lang tid.

”Profit opstår af en omsorgsfuld forvalterkultur,” skriver Bragdon. Han påviser i sine omfattende analyser en sammenhæng mellem virksomheders etik og bæredygtighedstænkning på den ene side, og deres profit på den anden side.

Den afgørende sondring i en ny teori om virksomheder er sondringen mellem levende aktiver (mennesker og natur) og ikke-levende aktiver (kapital). Ledelsen i de virksomheder, som Bragdon har studeret, og som gennem lange perioder har været økonomisk gode og sunde, er karakteriseret ved: Helhedstænkning, respekt for menneskerettigheder, en klar holdning til, hvorfor virksomheden eksisterer, respekt for medarbejderne, for naturen, for kunderne, for de strategiske partnere, for værtsfællesskaberne, det lokale og omgivelserne.

Bragdon uddrager på den baggrund en række fællestræk ved ledelserne i de undersøgte virksomheder:

  1. En autentisk mission og vision, og værdier, der er udsprunget og født inde i virksomheden selv, dvs. værdier og holdninger, som mennesker i og uden for virksomheden føler for.
  2. En decentraliseret netværksorganisation, der er baseret på et princip om hjælpsomhed, hvor man stoler på sine medarbejdere, og hvor medarbejderne har en udstrakt grad af mulighed for og forventes at arbejde med selvorganisering.
  3. En kultur, der er karakteriseret ved en tjenende ledelse, hvor lederens rolle er at tjene medarbejderens professionelle udvikling og vækst, og hvor medarbejdere bliver behandlet som betydningsfulde aktiver frem for som omkostninger og mulige forpligtelser.
  4. En forpligtelse til kontinuerlig læring, der tillader medarbejdere at eksperimentere og fejle i deres arbejde med at være innovative og kreative.
  5. En historisk klog og forsigtig finansiel ledelse, som reflekterer en klar intention om at praktisere en bæredygtighedspolitik og være rettet også mod fremtidige generationer.

Forskellen imellem sådanne virksomheder og virksomheder, der arbejder uden en særlig ansvarlighed for omgivelserne og det sociale miljø, er ikke nødvendigvis særlig synlige ved en umiddelbar betragtning. Forskellen beror på forskellige tankesæt i de to typer af virksomheder, herunder på de holdninger og følelser, som den enkelte medarbejder ankommer til virksomheden med.

Mark R. Tercek, der er CEO for The Nature Conservancy i USA, skriver i bogen "Nature’s Fortune":

”Enhver – lige fra farmeren og fiskeren til bankmanden – er vågnet op til to vitale kendsgerninger: 1. Vi er afhængige af naturen på meget mere komplekse måder, end vi vidste for få år siden. 2. Naturressourcer er ikke uudtømmelige. Alle vore handlinger må tage hensyn til og respektere naturen.”

Skulle vi i stedet for ejerskab og lederskab tale om forvalterskab? Ja, det tror jeg.

Forrige artikel Winter is coming … Næste artikel Lyspunktet i Kinas ukrainske mareridt

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.