Er produktiviteten bæredygtig?

Vi skal kunne måle os med de bedste, mener Produktivitetskommissionen. Men hvad er målestokken – og målet?

Produktivitetskommissionen har færdiggjort sit arbejde. Og skulle den op til en traditionel økonomisk eksamen, ville den helt sikkert få en meget høj karakter. Det er simpelthen flot arbejde. Kommissionen har fået lidt kritik undervejs, men kritikken er blevet besvaret, bl.a. i en kronik i Politiken for nylig.

Et af udgangspunkterne for kommissionens arbejde er det samme som for mange politiske drøftelser, nemlig at Danmark ser ud til at være bagefter nogle få af de andre lande, som ”vi normalt sammenligner os med” – og at dette er helt uacceptabelt. Efterslæbet fremhæves også i diskussionen om PISA-målingerne i skolen. Her er vi ligeledes bagefter visse lande.

Men faktisk er jeg ligeglad med, hvem det er, vi er bagefter. Jeg har endnu ikke fået nogen tydelig og forståelig forklaring på, hvorfor Danmark ikke må være nr. seks eller fem i PISA- eller produktivitetsmålinger. Hvorfor i alverden skal vi være foran eller på linje med de såkaldt bedste? Hvorfor i alverden skal vi acceptere at blive målt med lige netop disse alen, bare fordi det er den accepterede og letteste måde at måle på i øjeblikket? Hvorfor må og skal vi ikke selvstændigt tage stilling til, hvad vi som samfund vil med hensyn til f.eks. produktivitet, skoleindretning m.m. uden at være tyranniseret af nogle gamle, stive systemer og målinger?

Selvfølgelig kan vi ikke bare sætte os uden for alt, hvad der foregår internationalt, og det er der da heller ingen som helst fare for, at vi gør. Men vi er ikke underkastet nogen systemer, aftaler, naturlove eller økonomiske love, der forhindrer os i at gå vores egne veje og tage selvstændige skridt.

Vækst frem for alt

Da Produktivitetskommissionen tog hul på sit arbejde, inviterede den forskellige mennesker til at udtrykke deres synspunkter og argumenter i forhold til produktivitet. Jeg var en af dem og skrev en artikel, der blev offentliggjort på kommissionens hjemmeside. Jeg argumenterede her for et begreb, jeg kaldte bæredygtig produktivitet. Mit synspunkt er det enkle, at produktivitet kan købes for dyrt – og ofte bliver det.

Udfordringen kan formuleres med sætningen: "Langsigtet lederskab i en kortsigtet verden". Det handler både om politisk lederskab og om lederskab i offentlige og private virksomheder. Min påstand er: Hvis landenes og verdens problemer skal håndteres, skal private og offentlige virksomheder spille en mere aktiv rolle end hidtil. Et gammelt kinesisk ordsprog hedder: "Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen."

Professor Angus Maddison fra Universitetet i Groningen i Holland (1926-2010) har undersøgt udviklingen i produktionen på kloden i de sidste 2.010 år. Hans omfattende – og selvfølgelig vanskelige – undersøgelser viser, at 55 pct. af den samlede produktion i de sidste 2.010 år har fundet sted inden for de sidste 100 år. 23 pct. – næsten en fjerdedel – har fundet sted inden for de sidste 10 år.

Følge Steen Hildebrandt

 

Det er de såkaldt industrialiserede lande, der tegner sig for disse produktions- og produktivitetsstigninger. Det er disse lande, der har forøget produktionen så voldsomt, som tallene viser. Disse lande har fortsat kun én klar målsætning, og det er økonomisk vækst. Samtidig stræber to tredjedele af verdens befolkning efter en økonomisk vækst som den, de industrialiserede lande har haft. Den eneste store fælles dagsorden på kloden hedder økonomisk vækst. Men alt tyder på, at den form for økonomisk vækst, vi taler om, er fuldstændig uforenelig med bæredygtighedsprincipper af enhver art.

Taler vi om profit som mål eller profit som middel? Hvad er meningen med virksomheden og profitten? Er det vækst som middel til et mål: Livskvalitet? Eller er det vækst for vækstens egen skyld – koste, hvad det koste vil?

Vi har lært, at der skal være styr på pengene og på pengeaktiverne. Derfor bruger vi enorme ressourcer på at lave regnskaber, holde øje med penge, likviditet, overskud; vi reviderer og rapporterer i én uendelighed – når det handler om penge: Helårs-, halvårs-, kvartals-, måneds- og dagsregnskaber. Ja, sågar timeregnskaber.

Med hvad med de levende aktiver? Hvad med mennesker og natur? Og hvad med virkningerne på langt sigt?

Levende aktiver

Den amerikanske finansanalytiker og forsker Joseph Bragdon udgav for få år siden bogen "Profit for Life – Case Studies in Living Asset Management". Bragdons bog er en af de mest betydningsfulde inden for det erhvervsøkonomiske og ledelsesmæssige felt i lang tid.

”Profit opstår af en omsorgsfuld forvalterkultur,” skriver Bragdon. Han påviser i sine omfattende analyser en sammenhæng mellem virksomheders etik og bæredygtighedstænkning på den ene side, og deres profit på den anden side.

Den afgørende sondring i en ny teori om virksomheder er sondringen mellem levende aktiver (mennesker og natur) og ikke-levende aktiver (kapital). Ledelsen i de virksomheder, som Bragdon har studeret, og som gennem lange perioder har været økonomisk gode og sunde, er karakteriseret ved: Helhedstænkning, respekt for menneskerettigheder, en klar holdning til, hvorfor virksomheden eksisterer, respekt for medarbejderne, for naturen, for kunderne, for de strategiske partnere, for værtsfællesskaberne, det lokale og omgivelserne.

Bragdon uddrager på den baggrund en række fællestræk ved ledelserne i de undersøgte virksomheder:

  1. En autentisk mission og vision, og værdier, der er udsprunget og født inde i virksomheden selv, dvs. værdier og holdninger, som mennesker i og uden for virksomheden føler for.
  2. En decentraliseret netværksorganisation, der er baseret på et princip om hjælpsomhed, hvor man stoler på sine medarbejdere, og hvor medarbejderne har en udstrakt grad af mulighed for og forventes at arbejde med selvorganisering.
  3. En kultur, der er karakteriseret ved en tjenende ledelse, hvor lederens rolle er at tjene medarbejderens professionelle udvikling og vækst, og hvor medarbejdere bliver behandlet som betydningsfulde aktiver frem for som omkostninger og mulige forpligtelser.
  4. En forpligtelse til kontinuerlig læring, der tillader medarbejdere at eksperimentere og fejle i deres arbejde med at være innovative og kreative.
  5. En historisk klog og forsigtig finansiel ledelse, som reflekterer en klar intention om at praktisere en bæredygtighedspolitik og være rettet også mod fremtidige generationer.

Forskellen imellem sådanne virksomheder og virksomheder, der arbejder uden en særlig ansvarlighed for omgivelserne og det sociale miljø, er ikke nødvendigvis særlig synlige ved en umiddelbar betragtning. Forskellen beror på forskellige tankesæt i de to typer af virksomheder, herunder på de holdninger og følelser, som den enkelte medarbejder ankommer til virksomheden med.

Mark R. Tercek, der er CEO for The Nature Conservancy i USA, skriver i bogen "Nature’s Fortune":

”Enhver – lige fra farmeren og fiskeren til bankmanden – er vågnet op til to vitale kendsgerninger: 1. Vi er afhængige af naturen på meget mere komplekse måder, end vi vidste for få år siden. 2. Naturressourcer er ikke uudtømmelige. Alle vore handlinger må tage hensyn til og respektere naturen.”

Skulle vi i stedet for ejerskab og lederskab tale om forvalterskab? Ja, det tror jeg.

Forrige artikel Winter is coming … Næste artikel Lyspunktet i Kinas ukrainske mareridt
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?