Er produktiviteten bæredygtig?

Vi skal kunne måle os med de bedste, mener Produktivitetskommissionen. Men hvad er målestokken – og målet?

Produktivitetskommissionen har færdiggjort sit arbejde. Og skulle den op til en traditionel økonomisk eksamen, ville den helt sikkert få en meget høj karakter. Det er simpelthen flot arbejde. Kommissionen har fået lidt kritik undervejs, men kritikken er blevet besvaret, bl.a. i en kronik i Politiken for nylig.

Et af udgangspunkterne for kommissionens arbejde er det samme som for mange politiske drøftelser, nemlig at Danmark ser ud til at være bagefter nogle få af de andre lande, som ”vi normalt sammenligner os med” – og at dette er helt uacceptabelt. Efterslæbet fremhæves også i diskussionen om PISA-målingerne i skolen. Her er vi ligeledes bagefter visse lande.

Men faktisk er jeg ligeglad med, hvem det er, vi er bagefter. Jeg har endnu ikke fået nogen tydelig og forståelig forklaring på, hvorfor Danmark ikke må være nr. seks eller fem i PISA- eller produktivitetsmålinger. Hvorfor i alverden skal vi være foran eller på linje med de såkaldt bedste? Hvorfor i alverden skal vi acceptere at blive målt med lige netop disse alen, bare fordi det er den accepterede og letteste måde at måle på i øjeblikket? Hvorfor må og skal vi ikke selvstændigt tage stilling til, hvad vi som samfund vil med hensyn til f.eks. produktivitet, skoleindretning m.m. uden at være tyranniseret af nogle gamle, stive systemer og målinger?

Selvfølgelig kan vi ikke bare sætte os uden for alt, hvad der foregår internationalt, og det er der da heller ingen som helst fare for, at vi gør. Men vi er ikke underkastet nogen systemer, aftaler, naturlove eller økonomiske love, der forhindrer os i at gå vores egne veje og tage selvstændige skridt.

Vækst frem for alt

Da Produktivitetskommissionen tog hul på sit arbejde, inviterede den forskellige mennesker til at udtrykke deres synspunkter og argumenter i forhold til produktivitet. Jeg var en af dem og skrev en artikel, der blev offentliggjort på kommissionens hjemmeside. Jeg argumenterede her for et begreb, jeg kaldte bæredygtig produktivitet. Mit synspunkt er det enkle, at produktivitet kan købes for dyrt – og ofte bliver det.

Udfordringen kan formuleres med sætningen: "Langsigtet lederskab i en kortsigtet verden". Det handler både om politisk lederskab og om lederskab i offentlige og private virksomheder. Min påstand er: Hvis landenes og verdens problemer skal håndteres, skal private og offentlige virksomheder spille en mere aktiv rolle end hidtil. Et gammelt kinesisk ordsprog hedder: "Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen."

Professor Angus Maddison fra Universitetet i Groningen i Holland (1926-2010) har undersøgt udviklingen i produktionen på kloden i de sidste 2.010 år. Hans omfattende – og selvfølgelig vanskelige – undersøgelser viser, at 55 pct. af den samlede produktion i de sidste 2.010 år har fundet sted inden for de sidste 100 år. 23 pct. – næsten en fjerdedel – har fundet sted inden for de sidste 10 år.

Følge Steen Hildebrandt

 

Det er de såkaldt industrialiserede lande, der tegner sig for disse produktions- og produktivitetsstigninger. Det er disse lande, der har forøget produktionen så voldsomt, som tallene viser. Disse lande har fortsat kun én klar målsætning, og det er økonomisk vækst. Samtidig stræber to tredjedele af verdens befolkning efter en økonomisk vækst som den, de industrialiserede lande har haft. Den eneste store fælles dagsorden på kloden hedder økonomisk vækst. Men alt tyder på, at den form for økonomisk vækst, vi taler om, er fuldstændig uforenelig med bæredygtighedsprincipper af enhver art.

Taler vi om profit som mål eller profit som middel? Hvad er meningen med virksomheden og profitten? Er det vækst som middel til et mål: Livskvalitet? Eller er det vækst for vækstens egen skyld – koste, hvad det koste vil?

Vi har lært, at der skal være styr på pengene og på pengeaktiverne. Derfor bruger vi enorme ressourcer på at lave regnskaber, holde øje med penge, likviditet, overskud; vi reviderer og rapporterer i én uendelighed – når det handler om penge: Helårs-, halvårs-, kvartals-, måneds- og dagsregnskaber. Ja, sågar timeregnskaber.

Med hvad med de levende aktiver? Hvad med mennesker og natur? Og hvad med virkningerne på langt sigt?

Levende aktiver

Den amerikanske finansanalytiker og forsker Joseph Bragdon udgav for få år siden bogen "Profit for Life – Case Studies in Living Asset Management". Bragdons bog er en af de mest betydningsfulde inden for det erhvervsøkonomiske og ledelsesmæssige felt i lang tid.

”Profit opstår af en omsorgsfuld forvalterkultur,” skriver Bragdon. Han påviser i sine omfattende analyser en sammenhæng mellem virksomheders etik og bæredygtighedstænkning på den ene side, og deres profit på den anden side.

Den afgørende sondring i en ny teori om virksomheder er sondringen mellem levende aktiver (mennesker og natur) og ikke-levende aktiver (kapital). Ledelsen i de virksomheder, som Bragdon har studeret, og som gennem lange perioder har været økonomisk gode og sunde, er karakteriseret ved: Helhedstænkning, respekt for menneskerettigheder, en klar holdning til, hvorfor virksomheden eksisterer, respekt for medarbejderne, for naturen, for kunderne, for de strategiske partnere, for værtsfællesskaberne, det lokale og omgivelserne.

Bragdon uddrager på den baggrund en række fællestræk ved ledelserne i de undersøgte virksomheder:

  1. En autentisk mission og vision, og værdier, der er udsprunget og født inde i virksomheden selv, dvs. værdier og holdninger, som mennesker i og uden for virksomheden føler for.
  2. En decentraliseret netværksorganisation, der er baseret på et princip om hjælpsomhed, hvor man stoler på sine medarbejdere, og hvor medarbejderne har en udstrakt grad af mulighed for og forventes at arbejde med selvorganisering.
  3. En kultur, der er karakteriseret ved en tjenende ledelse, hvor lederens rolle er at tjene medarbejderens professionelle udvikling og vækst, og hvor medarbejdere bliver behandlet som betydningsfulde aktiver frem for som omkostninger og mulige forpligtelser.
  4. En forpligtelse til kontinuerlig læring, der tillader medarbejdere at eksperimentere og fejle i deres arbejde med at være innovative og kreative.
  5. En historisk klog og forsigtig finansiel ledelse, som reflekterer en klar intention om at praktisere en bæredygtighedspolitik og være rettet også mod fremtidige generationer.

Forskellen imellem sådanne virksomheder og virksomheder, der arbejder uden en særlig ansvarlighed for omgivelserne og det sociale miljø, er ikke nødvendigvis særlig synlige ved en umiddelbar betragtning. Forskellen beror på forskellige tankesæt i de to typer af virksomheder, herunder på de holdninger og følelser, som den enkelte medarbejder ankommer til virksomheden med.

Mark R. Tercek, der er CEO for The Nature Conservancy i USA, skriver i bogen "Nature’s Fortune":

”Enhver – lige fra farmeren og fiskeren til bankmanden – er vågnet op til to vitale kendsgerninger: 1. Vi er afhængige af naturen på meget mere komplekse måder, end vi vidste for få år siden. 2. Naturressourcer er ikke uudtømmelige. Alle vore handlinger må tage hensyn til og respektere naturen.”

Skulle vi i stedet for ejerskab og lederskab tale om forvalterskab? Ja, det tror jeg.

Forrige artikel Winter is coming … Næste artikel Lyspunktet i Kinas ukrainske mareridt

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.