Ny undersøgelse:
Danske forskerparker halter langt efter udlandet . . .
. . . udklækker for få virksomheder
Ekspert: Små ambitioner hæmmer vækst
Nye tal sætter spørgsmålstegn ved, om de danske innovationsmiljøer er i stand til at skabe fremtidens konkurrencedygtige virksomheder. Mens de bedste erhvervskuvøser i
udlandet skaber op til 90 pct. flyveklare og levedygtige virksomheder, overlever kun 10 til 20 pct. af virksomhederne i de danske forskerparker. Det viser en ny undersøgelse fra Erhvervsog Byggestyrelsen. Samtidig har virksomhederne i de danske innovationsmiljøer en langsommere vækst end virksomheder uden for. En af grundene er, at forskerparkerne har en økonomisk interesse i at holde på virksomhederne. “Det er et problem, at virksomhederne bliver hængende for længe. Det har aldrig nogensinde været meningen med en kuvøse, at den skal holde barnet i live indtil konfirmationsalderen, ” siger professor John Parm Ulhøi fra Handelshøjskolen i Århus. Han peger på, at ambitionsniveauet er for lavt i kuvøserne, de mangler simpelthen viljen til vækst. Ugebrevet opridser fremtidens vinderstrategi for innovationsmiljøerne på baggrund af de mest succesrige udenlandske erhvervskuvøser.