Erhvervslivet efterlyser national vision for digitalisering

Danmark har behov for en national vision for digitalisering. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen bør sætte sig for bordenden for at sikre, at Danmark bliver til det digitale fyrtårn, som vi har potentiale til at blive. Sådan lyder meldingen fra dansk erhvervsliv, mens vi venter på et digitalt vækstudspil fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Digitalisering kræver fokus på linje med forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens vision for Danmark i en globaliseret verden. Men det kræver bred politisk forankring og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private, lyder det fra virksomhederne. Udfordringen er for stor til, at den kan klares alene ved at indgå i en kommende vækstplan. ”Der skal mere til,” siger Peter Friis, der er direktør for Google i Norden og Benelux. ”Det her er en must-win-battle,” siger Niels Duedahl, adm. direktør for SE. Dansk Industri, Dansk Erhverv og en række af landets førende virksomheder inden for digitalisering bakker op.
Marianne Kristensen Schacht

Danmark skal udnytte de nye digitale landvindinger til at skabe vækst og velstand.

Sådan lød det fra en begejstret dansk erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, da han i januar kom hjem fra World Economic Forums topmøde i Davos. Her var det helt store tema den såkaldte fjerde industrielle revolution, og hvordan automatisering og digitalisering både fjerner job og skaber helt nye.

Troels Lund Poulsen har efterfølgende bebudet, at digitalisering vil få en central placering i den vækstplan, der kommer senere på året. Umiddelbart var tilfredsheden derfor stor fra dansk erhvervsliv. Men en rundspørge blandt en række virksomheder og erhvervsorganisationer viser nu, at selv om virksomhederne er glade for udsigten til vækstfremme via digitalisering, så er emnet så centralt, at de danske virksomheder reelt kun vil lykkes med at blive digitale fyrtårne, hvis en vækststrategi forankres i en national vision for digitalisering, som statsministeren sætter sig i spidsen for.

Sådan lyder det fra en række af landets førende virksomheder inden for digitalisering samt fra de to store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv. Mandag Morgen har bedt virksomheder og organisationer om at komme med input til, hvad en kommende vækstplan fra erhvervs- og vækstministeriet bør indeholde. Ud over en række konkrete input på forskellige områder, er den gennemgående efterlysning i samtalerne med erhvervslivet at få skabt en national digital indsats. Se tekstboks.

”Det her handler ikke bare om produktivitetsforbedringer. Vi skal skalere op over hele linjen. Det kræver en regeringsstrategi for området, som herefter kan omsættes af fagministrene. Der mangler det første led. Der skal mere til,” siger Peter Friis, der er direktør for Google i Norden og Benelux.

”Vi er ikke den eneste nation i verden, der laver en digital vækstplan. Statsministeren bør sidde for bordenden, så vi kan udnytte vores potentialer for at blive en stor spiller i den digitale økonomi,” fortsætter han.

Danmarks CEO forrest

Google Danmark er en ud af en række førende virksomheder inden for digitalisering, som er med i virksomhedspanelet for Dansk Industris digitaliseringsindsats, som erhvervsorganisationen oprettede i november i forbindelse med en toårig indsats på området. I forbindelse med lanceringen af initiativet sagde adm. direktør Karsten Dybvad, at Danmark skal være et digitalt fyrtårn:

”Vi er et af verdens dyreste samfund at leve og drive virksomhed i. Derfor kan vi også kun konkurrere, hvis vi er blandt de mest produktive i verden. Og her er digitaliseringen blevet en grundlæggende game changer, der giver mulighed for at tage nogle massive hop fremad i produktivitet. Det gør digitalisering til et helt afgørende konkurrenceparameter for Danmark. Hvis vi går forrest, er det os, der får jobbene. Hvis ikke, bliver vi kørt bagud,” sagde Karsten Dybvad.

De store ord afspejler, at digitalisering i dag er en lige så stor forandringskraft, som globalisering var det for ti år siden. Dengang flyttede produktionen i stor stil til lavtlønslande, og hele økonomien skulle omstilles, siger Adam Lebech, der er branchedirektør i DI Digital.

”I dag kan vi se, at det var fremsynet, at man lavede en strategi for Danmark i globaliseringen. Hvis man ser på, hvordan det er gået, så har danske virksomheder været dygtige til at effektivisere, og vi har skabt nye arbejdspladser som erstatning for dem, der faldt bort,” siger han.

Det samme sker lige nu med digitalisering, mener DI, der efterlyser, at landets øverste direktør, statsministeren, sætter sig i spidsen for en samlet indsats.

”Problemet for denne dagsorden er, at mange opfatter den som teknisk og derfor noget, der alene skal løses i maskinrummet. Men det handler om den grundlæggende forretning, og derfor er det et emne for topledelsen – også for Danmarks CEO, statsministeren,” siger Adam Lebech, og henviser til, at der i regeringsgrundlaget kun stod ”digitalisering” én gang, og at det digitale fokus i dag er spredt over syv ministerier uden en samlet koordineret plan.

Også i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv står digitalisering øverst på agendaen. Herfra lyder det, at man glæder sig til et visionært erhvervsudspil fra erhvervs- og vækstministeren. Men emnet rækker langt ud over en enkelt vækstplan.

”Digitale teknologier rummer enorme forandringskræfter, der vender op og ned på konkurrencesituationen og ændrer spillereglerne for at drive forretning. Det stopper ikke ved erhvervslivet eller et enkelt fagministerium, men påvirker samfundet som helhed,” siger Janus Sandsgaard, der er fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv.

”Det handler i sidste ende om hvilken levestandard og samfund vi vil have. Det er meget større end frikadeller i børnehaver, antallet af statslige flagstænger eller enkeltstående it-anskaffelser. Det handler om visioner og strategiske valg for fremtiden, og det er pensum for en statsminister,” siger han.

For lidt fokus på digitalisering

Figur 1 | Forstør   Luk

De fleste danske virksomheder har fokus på basal digitalisering, men ikke på omstilling, ny forretning og disruption.

Kilde: “Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter,” DIs virksomhedspanel, survey blandt 477 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio september 2015.

Ønskes: målbare ambitioner

Både virksomheder og erhvervsorganisationer efterlyser konkrete mål for ambitionerne på digitalisering og ressourcer til at forfølge målene. Det vigtige er dog ikke, om Danmark vil være nummer et, fem eller blandt topti i verden, lyder det fra Danske Bank. Det afgørende er, at vi lykkes med at forankre agendaen bredt.

”Visionen skal forankres i regeringen. Fagministre og interesseorganisationer kan derefter lave alle de konkrete strategier, der kan løfte os på alt fra uddannelse til lovgivning, infrastruktur og sikkerhed. De konkrete initiativer skal løses i samspil mellem det offentlige og det private. Så har vi en chance for en unik position globalt på området,” siger Thomas Borgen, der er adm. direktør i Danske Bank.

I TDC ser koncerndirektør Jens Aaløse gerne, at regeringen sætter konkrete mål for, hvor Danmark skal rykke sig hen inden for en række områder, hvor digitalisering kan føre til vækst. F.eks. at det danske samfund vil servicere 30 pct. af landets kronikere digitalt.

”Vi ser gerne et udspil, der er ambitiøst og forpligtende, så det ikke ender som skåltaler. Konkrete målsætninger driver meget mere end bløde hensigtserklæringer. Og vi skal have høje ambitioner, for vi er bagud,” siger Jens Aaløse.

I SE foreslår adm. direktør Niels Duedahl, at statsministeren erklærer det en must-win-battle, at Danmark skal være et af de mest attraktive lande at komme til, hvis man er et talent inden for digitalisering:

”Vi skal selvfølgelig også dreje vores eget uddannelsessystem. Men inden det er sket, er vi blevet spist 19 gange. Og der findes allerede et internationalt iværksætter-community, som er ultramobilt. Det skal være attraktivt for den talentmasse at komme til Danmark. Jeg er bekymret for, om Danmark overhovedet er et nemt land at komme til. Vi ser udlændinge som et problem frem for at forstå den power og dybde, der er i den internationale talentmasse,” siger Niels Duedahl.

Danmark stagnerer

En række analyser viser, at Danmark står på et godt fundament for at gribe mulighederne i digitaliseringen. I sidste uge udkom seneste udgave af EU’s DESI-index (Digital Economy & Society Index) https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/desi#Article, som bl.a. bygger på udbredelsen af digital infrastruktur, brugerfærdigheder samt brug af internet og integrering af ny teknologi og offentlig digitalisering. Her ligger Danmark igen i år på en førsteplads. Også OECD placerer Danmark helt i top på andelen af borgere, der interagerer med myndigheder over internettet. Andelen af virksomheder lander på en sjetteplads. Og på ICT’s Development Index ligger vi nummer to målt på befolkningens IKT-færdigheder og adgang til digital infrastruktur.

Men de flotte placeringer er under pres. I World Economic Forums rapport ”The Global Information Technology Report” er Danmark på fire år faldet fra en 4. plads til en 15. plads. Det skyldes primært, at Danmark stagnerer, mens andre lande overhaler os inden om. Også i FN’s E-Government Survey fra 2014 er vi faldet til en 16. plads fra en 4. plads i 2012. . Og en ranking fra efteråret i Harvard Business Review viser, at Danmark stagnerer på det digitale område.

I et baggrundsnotat for Dansk Industris digitaliseringsindsats udpeges en række problemer – bl.a. at danskerne er mere brugere end skabere af digitale tjenester, samt at it i danske virksomheder oftere bruges til at effektivisere frem for at udvikle forretningen.

I sidste måned viste en undersøgelse blandt Dansk Industris medlemmer, at hver fjerde danske virksomhed ikke har stor fokus på digital omstilling eller på disruption. Digitalisering er især en udfordring for mange mindre og mellemstore virksomheder. Selv om digitalisering er udbredt i de danske virksomheder, så er selskabernes fokus typisk rettet mod basal digitalisering som frigørelse af ressourcer, forenkling og markedsføring, mens de færreste har fokus på digitalisering i form af disruption, forandring af forretningsmodeller og udvikling af nye produkter og tjenester. Se figur 1.

Både virksomheder og organisationer håber nu at blive involveret i det videre politiske arbejde, som erhvervs- og vækstministeren efter topmødet i Davos bebudede vil finde sted frem mod lanceringen af vækstplanen.

”Vi ser gerne et bredt kommissorium for det videre arbejde, og vi deltager gerne i en gruppe, hvor vi sammen kan sætte os mål og bringe dem til live. Vi kan ikke undvære hinanden i det arbejde,” siger koncerndirektøren i TDC, Jens Aaløse.

Danske virksomheder: Sådan kommer vi op i den digitale superliga

Niels Duedahl, adm. direktør i SE:

1. Få adgang til de internationale talenter.

”De grundteser, vi bygger vores forretning på, står for fald med digitaliseringen. Tid og sted bliver udvisket, og de gamle konkurrencefordele forsvinder. Derfor er det helt rigtigt at sætte digitaliseringen på vækstagendaen. Og vi kan altid hamre og banke på vores eget uddannelsessystem, fordi vi drømmer om at dreje det i den rigtige retning, men det tager otte år, før de her mennesker er klar til at komme ud i erhvervslivet, og så er vi blevet spist 19 gange. I stedet bør det være statsministerens must-win-battle at gøre Danmark til et af de mest attraktive steder at komme til, hvis man er et internationalt talent inden for digitalisering. Vi skal skabe et internationalt iværksættermiljø. Det er det allervigtigste. Lad os have en ambition om, at vi inden fem år skal have importeret 5.000 af de største digitaliseringstalenter.”

2. Hyld succeserne.

”Vi skal være et land, der hylder succes frem for at straffe. Her ligger også en markedsføringsopgave. Vi skal kunne se, at hvis det kan lade sig gøre i Silicon Valley, så kan det også lade sig gøre i Møgeltønder.”

Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank:

1. Bred forankring af en fælles agenda.

”Indsatsen skal forankres bredt politisk. Det her en fælles agenda, som rækker ud over politiske tilhørsforhold og regeringsskift. Hvis vi vil lykkes med en agenda, som alle i verden lige nu er på, så kræver det, at alle favner den både i det offentlige og i det private.”

2. Ressourcer skal følge med.

”Danmark har fantastiske forudsætninger for at lykkes, hvis agendaen forankres bredt, og der sættes ressourcer bag. Men det er ikke gratis. I Danske Bank investerede vi sidste år 4 milliarder kr. i it- og it-udvikling, og vi har i dag 2.500 it-medarbejdere ansat. Initiativerne koster, men vi tror på, at alt, som kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Det er bare et spørgsmål om tid. Og hvis vi ikke gør det i Danmark, er der andre, der gør det.”

Flemming Thomsen, group senior vice president, Systematic:

1. Få de små og mellemstore virksomheder med.

”Styrk evnen til at få flere virksomheder til at samarbejde om løsninger. Det kunne eksempelvis være et krav i offentlige udbud, at der inddrages mindre og mellemstore virksomheder, så vi ikke bare udvikler de store, men også får de små og innovative selskaber med. Der sker alt for lidt samarbejde i dag. Hvis vi skal have vækst i Danmark, skal det ske ved, at vi sammen lykkes med noget, der er mere risikofyldt og innovativt, end vi hver for sig kan skabe.”

2. Stimuler internationalt udsyn.

”Vi skal have mere fokus på eksport. Vi er nødt til at have kolleger, som har udsyn ud over Motorring 4, hvis vi f.eks. skal løse udfordringer i Australien. Det kræver, at vi øger bevidstheden i de unges studieforløb om, hvilke udfordringer de skal kunne løse, når de lander i vores kantine og på deres første dag sendes ud i verden. Så mere udsyn i uddannelserne. Og så skal vi fjerne barrierer og lovgivning, der hindrer virksomhederne i at få gode medarbejdere hurtigt ind i landet.”

3. Belønning af mod til innovation og eksport i det offentlige.

”Når vi taler software og store digitaliseringsprocesser, så er der en tendens til, at man ikke prøver nyt. Det offentlige har også et ansvar for, at de, der har innovation i blodet, får lov til at bruge det. Men vi ser ofte, at meget ikke bliver gjort, fordi det vurderes at være for svært eller dyrt. Men hvem belønner offentlige instanser for at putte hånden på kogepladen? Den holdning kan hindre udviklingen. Vi har i dag succes på eksportmarkederne med mange af de løsninger, vi skabte herhjemme i nyere tid inden for sundhed. Udlandet gider høre på os, fordi vi har erfaringer med hjemmefra. Men der skal hele tiden nyt til, og grænserne skal skubbes, så vi også har noget at vise frem om ti år. Det vækstelement kan vi italesætte, så der i det offentlige er en forståelse for og måske ligefrem et incitament til, at hvis man lykkes med et projekt, så kan det give værdi for Danmark langt ud over ens eget projekt – og især i form af eksport. Så kan andre kommercialisere det og skabe vækst.”

Peter Friis, direktør for Google i Norden og Benelux:

1. Danmark er en del af EU.

”Vi kan ikke lave en vækstplan alene, men i det digitale indre marked i EU bør vi indtage en aktivistisk tilgang sammen med de andre små lande. Lige nu kører et stort lokomotiv med Frankrig og Tyskland, der har andre langt mere protektionistiske interesser. Men de små lande har mere at vinde, og derfor bør vi indtage en mere aktiv tilgang i det arbejde.”

2. Løft de små og mellemstore virksomheder.

”Vi skal træne de danske virksomheder i digitale kompetencer på alle niveauer. Vi har så mange små og mellemstore virksomheder, at vi kan tage et ordentligt ryk fremad, hvis vi får løftet kompetencerne her.”

3. Økosystemet mangler.

”Det betaler sig at lave ordentlige rammer for at være iværksætter, så fremadstormende nye virksomheder ikke behøver flytte til USA, fordi det er nemmere at vokse der. Det skal være lige så let at vokse i Europa som i USA.”

Anders Thomsen, direktør for strategi og politik hos Microsoft Danmark:

1. Kompetencer mangler.

”Der er altid mangel på dem, der kan koble it med forretningskompetencer. Det er en barriere, der rammer både it-branchen og det brede erhvervsliv. Især for de små og mellemstore virksomheder er det hæmmende for væksten. Her kan tænkes i nye muligheder for at give smv’erne adgang til kompetencer, de ellers har svært ved at få.”

2. Regulatorisk ro.

”Der er stor usikkerhed om, hvad man må og ikke må med data. Jo mindre man er som virksomhed, jo sværere er det at navigere i det. Her kan man gøre mere i forhold til at udarbejde vejledninger i samarbejde med brancheforeningerne.”

3. Væk fra it som sparekniv.

”Vi er langt fremme i Danmark på offentlig digitalisering. Men meget af den digitalisering er lavet med fokus på, hvordan man kan spare i den offentlige sektor. I næste skridt skal der være mere fokus på udvikling og den samlede samfundseffekt.”

Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC:

1. Rammevilkår for digitale investeringer.

”For en mindre eller mellemstor virksomhed er der i dag ingen forskel på, om du investerer i it eller i en kontorstol, når det kommer til afskrivninger på din investering. Der skal være incitamenter til at investere i it.”

2. Det offentlige som driver for digitalisering.

”Der er et stort potentiale – også set i forhold til eksporten – i, at det offentlige går forrest og driver efterspørgslen på digitale tjenester fremad. F.eks. digital behandling af kronikere og hele området for telemedicin. Der er også potentiale for at digitalisere inden for byggeri og anlæg og inden for landbrug.”

Peter Bøgh, adm. direktør, DYKON:

1. Løft eksporten med digitalisering.

”På nationalt plan eksporterer kun få pct. af de danske virksomheder. Den udfordring kan man godt se på politisk, og digitalisering kan være en del af det, der løfter andelen.”

2. Et fælles innovationscenter, som hele erhvervslivet kan trække på.

”Hvis vi etablerer et fælles innovationscenter, så har vi et sted, der kan hjælpe små virksomheder og unge innovatører med at få noget kommercialiseret og bragt ud til markedet. Her kunne man også deles om talenterne, som mindre virksomheder kan få glæde af uden at ansætte dem i en fuldtidsstilling. Jeg kan f.eks. ikke ansætte højt kvalificerede ingeniører i et job, der i længden ikke er interessant nok. Men hvis de var tilknyttet et innovationscenter, så kunne jeg trække på dem i det omfang, der var behov for. Et innovationscenter kan også motivere investorerne i at deltage, så industrien selv øger forskningen i innovation og digitalisering.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu