Dansk erhvervsliv forsømmer innovation, fordi langt de fleste virksomheder konsekvent lukker øjnene for personer og ideer, der udfordrer deres vanetænkning. Kunstnere og kulturfolk, udenlandske kapaciteter, forskere og indvandrere mødes i dag med arrogance i virksomhederne. “Hvor erhvervslivet burde være den fortrop, som var allermest søgende i jagten på inspiration, ender dets selvtilstrækkelighed i stedet med at spænde ben for virksomhedernes egen udvikling,” skriver Ugebrevet i sin leder.