Fusioner
Etik og politisk klima afgørende ved international ekspansion
Group 4 Falck vil screene for etik
Når danske virksomheder bevæger sig ud på det globale marked, vokser risikoen for at blive udsat for kritik fra NGOer eller mødt af politisk uvilje. Derfor vil kortsigtede, lukrative investeringer blive fravalgt af frygt for negative konsekvenser for virksomhedens omdømme - og på sigt bundlinje. Det er de erfaringer, nyligt globaliserede Group 4 Falck har høstet efter at have været udsat for flere mediestorme. Fremover vil koncernen agere mere proaktivt, når det gælder investeringer i et nyt land eller nye forretningsområder, siger koncernchef Lars Nørby Johansen i et interview med Ugebrevet. Samtidig mener han ikke, at det er realistisk at overføre danske etiske standarder til udlandet: “Det kan udmønte sig i udtalt etnocentrisme, hvor man har svært ved at forstå den internationale sammenhæng. ”