EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping

Nyt forslag fra EU-Kommissionen vil gøre det lettere for virksomheder at arbejde over hele EU. Aktører på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden frygter, at forslaget også vil føre til mere social dumping. Et flertal i Folketinget vil have regeringen til at gå ind i kampen mod social dumping.

EU-Kommissionen vil gøre det lettere for virksomheder at operere i andre EU-medlemslande.

Fremover skal servicevirksomheder inden for bl.a. byggeri, forsikring og rengøring kunne henvende sig til myndighederne i deres eget hjemland. Her kan de på deres eget sprog få hjælp til indberetning af de forskellige oplysninger, de skal præsentere for at kunne arbejde i et andet EU-land.

Der er tale om et forslag til direktiv, der blev fremsat 10. januar som en del af en samlet ”servicepakke”. De i alt fire direktiver har alle fokus på at fremme udbredelsen af det indre marked for serviceydelser i EU.

Forslaget har endnu ikke været til behandling på et rådsmøde for de 28-medlemslandes erhvervsministre.

10. januar: EU-Kommissionens forslag

17. januar: Eurofagforbund og arbejdsgivere inden for byggeri - fælles kritik

23. januar: Dansk høring LO og Akademikerne kritiserer forslaget, DI og Dansk Erhverv støtter

3. februar: Regeringen trækker forslaget fra Europa-udvalgets dagsorden

10. februar: Dansk Grundnotat sendes til Folketinget

6. marts: Arbejdstilsynet i Norge - kritik

14. marts: Møde i Rådet. Forbundsdagen i Tyskland præsenterer sin kritik

16. marts: Euro-LO (ETUC) - kritik

17. marts: Møde i Rådet. Portugals parlament præsenterer sin kritik

22. marts: Møde i Rådet. Forbundsrådet i Østrig præsenterer sin kritik

27. april: Business Europe - kritik

10. maj: Eurofagforbund og arbejdsgivere inden for byggeri, forsikring og rengøring - fælles kritik

31. maj: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - kritik

20. juni: Høring i Europa-Parlamentet - diskussion

Note: Møderne i Rådet finder sted på embedsmandsplan. Endnu har EU-landenes ministre ikke drøftet forslaget.

Skinnet bedrager. Sådan lyder et gammel dansk mundheld. Lige nu gælder det i særlig grad et forslag fra EU-Kommissionen, der på den ene side rydder ud i bureaukrati og bøvl for virksomheder, som vil arbejde i andre EU-lande. På den anden side kan forslaget åbne en ladeport for social dumping inden for den i forvejen hårdt ramte byggesektor.

Sådan lyder det i hvert fald fra en stribe aktører, der siden EU-Kommissionen lagde forslaget frem har udtalt sig stærkt kritisk om forslaget. Senest blev kritikken præsenteret på en høring i Europa-Parlamentets indre markedsudvalg onsdag. Se tekstboks.

Samtidig med at kritikken på europæisk plan intensiveres, er der nærmest dødstille i Danmark. Det undrer Gunde Odgaard, sekretariatschef for BAT-Kartellet, der repræsenterer en række faggrupper inden for byggeriet, den sektor, der i dag er mest udsat for social dumping.

”Vi er hundeangste for, at forslaget vil åbne en ladeport for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår. Og så kan vi ikke være sikker på, at oplysningerne på kortet er sandfærdige,” siger han.

Forklaringen er, at virksomheder fra bl.a. Polen, Rumænien, Litauen og Italien, som er nogle af EU’s absolut mest korrupte lande, ifølge forslaget frit kan operere i Danmark på baggrund af oplysninger registreret i deres hjemland.

Når virksomhederne kommer til Danmark med e-tjenesteydelseskortet ”i lommen”, må Arbejdstilsynet eller Skat acceptere oplysningerne på kortet. Myndighederne kan altså ikke afprøve oplysninger om virksomhedens etablering, dens aktiviteter og dens forsikringer.

Et blik ned i statistikken over lønmodtagere og selvstændige, der lige nu arbejder i Danmark, viser, at omkring halvdelen netop kommer fra fire af de mest korrupte lande i EU, nemlig Polen, Litauen, Italien og Rumænien. Se figur 1.

”Vi kan ikke stole de oplysninger fra fremmede landes myndigheder, hvis man kan betale sig til at få noteret de rigtige oplysninger,” siger Gunde Odgaard.

I Folketinget går Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard ikke helt så langt.

”Man kan være i tvivl om validiteten af oplysningerne og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede. Har landenes myndigheder gjort, hvad de skulle gøre, har de tilført området de nødvendige ressourcer. Det diskuterer vi jo også hele tiden i Danmark,” siger han.

Mere social dumping i Danmark

Danmark skal stole på oplysninger fra EU’s mest korrupte lande

Figur 1 | Forstør   Luk

Danske myndigheder skal fremover stole på oplysninger fra myndigheder i EU-lande med udbredt korruption som f.eks. Polen, Rumænien og Italien, nogle af EU’s mest korrupte lande. Det er netop de lande, der har flest medarbejdere udstationeret i Danmark.

Note: Grad af korruption bygger på Transparency Internationals korruptionsindeks 2016. De angivne lande udgør topti over lande med udstationerede medarbejdere eller selvstændige i Danmark.
Kilde: Transparency Internationals korruptionsindeks 2016, Jobindsats.dk (RUT), 1. kvartal 2017.

Nu kunne man trække på skuldrene og sige, at kritikere som Gunde Odgaard, den lange række af organisationer og flere lande ser spøgelser ved højlys dag.

Problemet er, at der allerede i dag er problemer med nogle af de virksomheder, som udfører opgaver i Danmark.

BAT-Kartellet har siden nytår etableret næsten 60 blokader over for udenlandske virksomheder, fordi medarbejderne ikke er omfattet af en dansk overenskomst. En af BAT’s medlemsorganisationer, 3F, noterer, at de alene fører omkring 300 sager mod udenlandske virksomheder hvert eneste år.

Aktionerne er rettet mod de virksomheder, der er opført i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Et register, som alle udenlandske virksomheder skal tilmelde sig.

Registrets data er offentlige, og det er her, Gunde Odgaard og BAT-Kartellet henter viden om, på hvilke adresser de udenlandske virksomheder arbejder. BAT-Kartellets folk kan så besøge virksomhederne og tjekke, om medarbejderne arbejder på danske vilkår.

Det gør mange af medarbejderne ikke.

Også myndighederne bruger aktivt RUT-oplysningerne. Siden nytår har Arbejdstilsynet, Skat og Politiet ifølge Arbejdstilsynets opgørelse over ”Aktioner modsocial dumping i 2017” besøgt i alt 187 RUT-virksomheder. I godt 40 pct. af tilfældene har tilsynet registreret problemer med arbejdsmiljøet.

Indsatsen mod social dumping bygger i høj grad på et velfungerende register over de udenlandske virksomheder. Og her er spørgsmålet, om danske RUT kan opretholdes – også efter en eventuel vedtagelse af EU-Kommissionens forslag.

Efter en gennemlæsning af forslaget er LO ikke overbevist. Det er bl.a. derfor, LO i sit høringssvar opfordrer regeringen til at arbejde mod direktivets vedtagelse.

De mange sager fortæller, at der vitterlig er problemer med udenlandske virksomheder. Spørgsmålet er så, hvor mange virksomheder der er tale om. Her kan RUT også hjælpe os. I løbet af årets første tre måneder beskæftigede RUT-virksomhederne, hvad der svarer til 4.647 fuldtidsbeskæftigede. I 2011 var tallet omkring det halve. Se figur 2.

Flere udlændinge arbejder i Danmark

Figur 2 | Forstør   Luk

Flere og flere udenlandske selvstændige og lønmodtagere arbejder i Danmark. De fleste kommer fra Polen, Tyskland, Litauen og Rumænien.

Kilde: Jobindsats.dk.

Registret omfatter imidlertid ikke alle udenlandske virksomheder, der lige nu udfører opgaver i Danmark. Det er der flere grunde til. En af dem er, at flere udenlandske virksomhederne lader sig registrere som et dansk selskab med et dansk CVR-nummer. I de tilfælde skal virksomheden ikke anmelde sine aktiviteter til RUT.

Og så har hverken Gunde Odgaard, Arbejdstilsynet, Politi eller Skat overblik over, hvor virksomhederne arbejder. Skal der føres tilsyn, er der kun én vej frem. Det er, som Gunde Odgaard siger det, op på cyklen og finde adresserne ved selvsyn.

Det næste spørgsmål er så, om problemerne på de udenlandske virksomheder ”smitter”, altså om de dårlige forhold på de problematiske virksomheder påvirker løn- og arbejdsforhold i hele branchen.

Det ved man faktisk ikke ret meget om.

”Vi har svært ved at finde dokumentation for, at udenlandsk arbejdskraft presser lønningerne, men det kan skyldes, at data ikke er ret gode. Samtidig kan vi se, at specielt udstationering af udenlandske lønmodtagere i Danmark rejser spørgsmål om den måde, arbejdsmarkedet institutioner fungerer. Det vil e-tjenesteydelseskortet muligvis også gøre,” siger Jens Arnholtz, der er lektor ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, under Københavns Universitet

Folketinget mod regeringen

Mens kritikken af forslaget har præget den europæiske diskussion, har regeringen ind til nu ikke præsenteret Folketingets Europaudvalg for et oplæg til en dansk forhandlingsposition.

Det kan overraske, fordi forslaget siden EU-Kommissionens præsentation i januar har været til forhandling på mindst fem forberedende møder i EU. Her har danske embedsmænd på regeringens vegne alene lagt vægt på de positive aspekter af forslaget, dvs. styrkelsen af det indre marked på serviceområdet og forslagets mange forenklinger. Se figur 3.

EU’s indre marked er mest for industri – og mindst for service

Figur 3 | Forstør   Luk

Industrien er en af de brancher, der er mest integreret i EU’s indre marked, mens byggeriet er meget lidt integreret i det indre marked.

Kilde: EU-Kommissionen.

Ligesom kritikerne kan pege på en lang række problemer i forslaget, peger regeringen i et grundnotat til Folketinget på en lang række fordele. Her vurderer regeringen ikke, at kritikerne har ret i deres bekymringer, men understreger dog, at myndighedernes ret til tilsyn skal sikres.

”Forslaget er grundlæggende en god idé, som gennemført rigtigt vil fremme vækst og konkurrence for både dansk og europæisk erhvervsliv. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at servicekortet bliver en reel forenkling for danske servicevirksomheder, ligesom vi fra dansk side arbejder målrettet for, at servicekortet bidrager til kontrol og tilsyn med, at udenlandske virksomheder lever op til danske regler,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en skriftlig kommentar til forslaget.

På de forberedende møder i Rådet har de danske embedsmænd dog primært lagt vægt på fordele og ikke tilsluttet sig bekymringerne fra andre lande og heller ikke fra de fælles udtalelser fra lønmodtagere og arbejdsgivere inden for byggeri, forsikring og rengøring. Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler.

Når regeringen formentlig efter sommer sætter forslaget på dagsordenen i Europa-udvalget, kan et flertal derfor bede Brian Mikkelsen om at tydeliggøre den danske position. Og meget tyder på, at det flertal allerede er etableret.

Siden præsentationen af forslaget er social dumping nemlig blevet et højspændt politisk emne – også i Danmark.

På folkemødet i forrige uge opfordrede Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl således statsminister Lars Løkke Rasmussen til at stå i spidsen for kampen mod social dumping i EU. Nu er de to partiers Europa-politiske ordførere klar til at videreføre presset i Europa-udvalget.

”Vi siger selvfølgelig ja til forenklinger, men vi frygter, at forslaget vil gøre det vanskeligere at bekæmpe social dumping. Vi kan faktisk ikke rigtig forstå, hvem der ønsker det her forslag, og opfatter det som et ideologisk præget udspil fra liberalistiske kræfter i EU-Kommissionen,” siger Peter Hummelgaard, EU-ordfører for Socialdemokratiet.

Heller ikke Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen er begejstret for forslaget.

”Der er et stort behov for, at EU tager ansvar for at bekæmpe social dumping. Forslaget her går i den modsatte retning, og vi kan risikere, at det fremmer social dumping. Det er ikke det, vi ønsker,” siger han.

De to partier opfordrer regeringen til at sikre balancen mellem forenklinger og indsatsen mod social dumping.

”Vi skal have ændret direktivet mest muligt eller måske få EU-Kommissionen til at tage det af bordet,” siger Kenneth Kristensen.

Med de udtalelser mangler der faktisk kun 6 mandater for, at et flertal uden om regeringen præciserer den danske position. De mandater leverer SF gerne.

”Vi er meget kritiske over for forslaget. Man kan selvfølgelig ikke have noget imod en forenkling, men der er for mange smuthuller i forslaget, og så bekymrer det mig, at det land, der udsteder kortet, også har kontrolbeføjelsen. Det er jo nærmest en carte blanche til at arbejde i Danmark på helt andre vilkår end dem, der gælder her,” siger SF’s Holger K. Nielsen.

SF undrer sig over, at regeringen, fem måneder efter at EU-Kommissionen præsenterede forslaget, endnu ikke har orienteret Folketingets Europa-udvalg om forslaget og derfor heller ikke bedt om at få mandat til forhandlingerne i EU.

”Det virker underligt gedulgt, at regeringens embedsmænd forhandler i Bruxelles om et forslag, der kan føre til social dumping, mens vi i Europa-udvalget ikke bliver orienteret. Nu må Brian Mikkelsen møde op i Europa-udvalget og se, om han kan få sit mandat,” siger Holger K. Nielsen.

SF har nu bedt ministeren redegøre for, hvorfor Europa-udvalget endnu ikke er blevet orienteret om forslaget.

Forrige artikel Lad os gøre kultur til big business Lad os gøre kultur til big business Næste artikel Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab