EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping

Nyt forslag fra EU-Kommissionen vil gøre det lettere for virksomheder at arbejde over hele EU. Aktører på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden frygter, at forslaget også vil føre til mere social dumping. Et flertal i Folketinget vil have regeringen til at gå ind i kampen mod social dumping.

Fakta

Skinnet bedrager. Sådan lyder et gammel dansk mundheld. Lige nu gælder det i særlig grad et forslag fra EU-Kommissionen, der på den ene side rydder ud i bureaukrati og bøvl for virksomheder, som vil arbejde i andre EU-lande. På den anden side kan forslaget åbne en ladeport for social dumping inden for den i forvejen hårdt ramte byggesektor.

Sådan lyder det i hvert fald fra en stribe aktører, der siden EU-Kommissionen lagde forslaget frem har udtalt sig stærkt kritisk om forslaget. Senest blev kritikken præsenteret på en høring i Europa-Parlamentets indre markedsudvalg onsdag. Se tekstboks.

Samtidig med at kritikken på europæisk plan intensiveres, er der nærmest dødstille i Danmark. Det undrer Gunde Odgaard, sekretariatschef for BAT-Kartellet, der repræsenterer en række faggrupper inden for byggeriet, den sektor, der i dag er mest udsat for social dumping.

”Vi er hundeangste for, at forslaget vil åbne en ladeport for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår. Og så kan vi ikke være sikker på, at oplysningerne på kortet er sandfærdige,” siger han.

Forklaringen er, at virksomheder fra bl.a. Polen, Rumænien, Litauen og Italien, som er nogle af EU’s absolut mest korrupte lande, ifølge forslaget frit kan operere i Danmark på baggrund af oplysninger registreret i deres hjemland.

Når virksomhederne kommer til Danmark med e-tjenesteydelseskortet ”i lommen”, må Arbejdstilsynet eller Skat acceptere oplysningerne på kortet. Myndighederne kan altså ikke afprøve oplysninger om virksomhedens etablering, dens aktiviteter og dens forsikringer.

Et blik ned i statistikken over lønmodtagere og selvstændige, der lige nu arbejder i Danmark, viser, at omkring halvdelen netop kommer fra fire af de mest korrupte lande i EU, nemlig Polen, Litauen, Italien og Rumænien. Se figur 1.

”Vi kan ikke stole de oplysninger fra fremmede landes myndigheder, hvis man kan betale sig til at få noteret de rigtige oplysninger,” siger Gunde Odgaard.

I Folketinget går Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard ikke helt så langt.

”Man kan være i tvivl om validiteten af oplysningerne og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede. Har landenes myndigheder gjort, hvad de skulle gøre, har de tilført området de nødvendige ressourcer. Det diskuterer vi jo også hele tiden i Danmark,” siger han.

Mere social dumping i Danmark

Danmark skal stole på oplysninger fra EU’s mest korrupte lande

Figur 1 | Forstør   Luk

Danske myndigheder skal fremover stole på oplysninger fra myndigheder i EU-lande med udbredt korruption som f.eks. Polen, Rumænien og Italien, nogle af EU’s mest korrupte lande. Det er netop de lande, der har flest medarbejdere udstationeret i Danmark.

Note: Grad af korruption bygger på Transparency Internationals korruptionsindeks 2016. De angivne lande udgør topti over lande med udstationerede medarbejdere eller selvstændige i Danmark.
Kilde: Transparency Internationals korruptionsindeks 2016, Jobindsats.dk (RUT), 1. kvartal 2017.

Nu kunne man trække på skuldrene og sige, at kritikere som Gunde Odgaard, den lange række af organisationer og flere lande ser spøgelser ved højlys dag.

Problemet er, at der allerede i dag er problemer med nogle af de virksomheder, som udfører opgaver i Danmark.

BAT-Kartellet har siden nytår etableret næsten 60 blokader over for udenlandske virksomheder, fordi medarbejderne ikke er omfattet af en dansk overenskomst. En af BAT’s medlemsorganisationer, 3F, noterer, at de alene fører omkring 300 sager mod udenlandske virksomheder hvert eneste år.

Aktionerne er rettet mod de virksomheder, der er opført i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Et register, som alle udenlandske virksomheder skal tilmelde sig.

Registrets data er offentlige, og det er her, Gunde Odgaard og BAT-Kartellet henter viden om, på hvilke adresser de udenlandske virksomheder arbejder. BAT-Kartellets folk kan så besøge virksomhederne og tjekke, om medarbejderne arbejder på danske vilkår.

Det gør mange af medarbejderne ikke.

Også myndighederne bruger aktivt RUT-oplysningerne. Siden nytår har Arbejdstilsynet, Skat og Politiet ifølge Arbejdstilsynets opgørelse over ”Aktioner modsocial dumping i 2017” besøgt i alt 187 RUT-virksomheder. I godt 40 pct. af tilfældene har tilsynet registreret problemer med arbejdsmiljøet.

Indsatsen mod social dumping bygger i høj grad på et velfungerende register over de udenlandske virksomheder. Og her er spørgsmålet, om danske RUT kan opretholdes – også efter en eventuel vedtagelse af EU-Kommissionens forslag.

Efter en gennemlæsning af forslaget er LO ikke overbevist. Det er bl.a. derfor, LO i sit høringssvar opfordrer regeringen til at arbejde mod direktivets vedtagelse.

De mange sager fortæller, at der vitterlig er problemer med udenlandske virksomheder. Spørgsmålet er så, hvor mange virksomheder der er tale om. Her kan RUT også hjælpe os. I løbet af årets første tre måneder beskæftigede RUT-virksomhederne, hvad der svarer til 4.647 fuldtidsbeskæftigede. I 2011 var tallet omkring det halve. Se figur 2.

Flere udlændinge arbejder i Danmark

Figur 2 | Forstør   Luk

Flere og flere udenlandske selvstændige og lønmodtagere arbejder i Danmark. De fleste kommer fra Polen, Tyskland, Litauen og Rumænien.

Kilde: Jobindsats.dk.

Registret omfatter imidlertid ikke alle udenlandske virksomheder, der lige nu udfører opgaver i Danmark. Det er der flere grunde til. En af dem er, at flere udenlandske virksomhederne lader sig registrere som et dansk selskab med et dansk CVR-nummer. I de tilfælde skal virksomheden ikke anmelde sine aktiviteter til RUT.

Og så har hverken Gunde Odgaard, Arbejdstilsynet, Politi eller Skat overblik over, hvor virksomhederne arbejder. Skal der føres tilsyn, er der kun én vej frem. Det er, som Gunde Odgaard siger det, op på cyklen og finde adresserne ved selvsyn.

Det næste spørgsmål er så, om problemerne på de udenlandske virksomheder ”smitter”, altså om de dårlige forhold på de problematiske virksomheder påvirker løn- og arbejdsforhold i hele branchen.

Det ved man faktisk ikke ret meget om.

”Vi har svært ved at finde dokumentation for, at udenlandsk arbejdskraft presser lønningerne, men det kan skyldes, at data ikke er ret gode. Samtidig kan vi se, at specielt udstationering af udenlandske lønmodtagere i Danmark rejser spørgsmål om den måde, arbejdsmarkedet institutioner fungerer. Det vil e-tjenesteydelseskortet muligvis også gøre,” siger Jens Arnholtz, der er lektor ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, under Københavns Universitet

Folketinget mod regeringen

Mens kritikken af forslaget har præget den europæiske diskussion, har regeringen ind til nu ikke præsenteret Folketingets Europaudvalg for et oplæg til en dansk forhandlingsposition.

Det kan overraske, fordi forslaget siden EU-Kommissionens præsentation i januar har været til forhandling på mindst fem forberedende møder i EU. Her har danske embedsmænd på regeringens vegne alene lagt vægt på de positive aspekter af forslaget, dvs. styrkelsen af det indre marked på serviceområdet og forslagets mange forenklinger. Se figur 3.

EU’s indre marked er mest for industri – og mindst for service

Figur 3 | Forstør   Luk

Industrien er en af de brancher, der er mest integreret i EU’s indre marked, mens byggeriet er meget lidt integreret i det indre marked.

Kilde: EU-Kommissionen.

Ligesom kritikerne kan pege på en lang række problemer i forslaget, peger regeringen i et grundnotat til Folketinget på en lang række fordele. Her vurderer regeringen ikke, at kritikerne har ret i deres bekymringer, men understreger dog, at myndighedernes ret til tilsyn skal sikres.

”Forslaget er grundlæggende en god idé, som gennemført rigtigt vil fremme vækst og konkurrence for både dansk og europæisk erhvervsliv. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at servicekortet bliver en reel forenkling for danske servicevirksomheder, ligesom vi fra dansk side arbejder målrettet for, at servicekortet bidrager til kontrol og tilsyn med, at udenlandske virksomheder lever op til danske regler,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en skriftlig kommentar til forslaget.

På de forberedende møder i Rådet har de danske embedsmænd dog primært lagt vægt på fordele og ikke tilsluttet sig bekymringerne fra andre lande og heller ikke fra de fælles udtalelser fra lønmodtagere og arbejdsgivere inden for byggeri, forsikring og rengøring. Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler.

Når regeringen formentlig efter sommer sætter forslaget på dagsordenen i Europa-udvalget, kan et flertal derfor bede Brian Mikkelsen om at tydeliggøre den danske position. Og meget tyder på, at det flertal allerede er etableret.

Siden præsentationen af forslaget er social dumping nemlig blevet et højspændt politisk emne – også i Danmark.

På folkemødet i forrige uge opfordrede Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl således statsminister Lars Løkke Rasmussen til at stå i spidsen for kampen mod social dumping i EU. Nu er de to partiers Europa-politiske ordførere klar til at videreføre presset i Europa-udvalget.

”Vi siger selvfølgelig ja til forenklinger, men vi frygter, at forslaget vil gøre det vanskeligere at bekæmpe social dumping. Vi kan faktisk ikke rigtig forstå, hvem der ønsker det her forslag, og opfatter det som et ideologisk præget udspil fra liberalistiske kræfter i EU-Kommissionen,” siger Peter Hummelgaard, EU-ordfører for Socialdemokratiet.

Heller ikke Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen er begejstret for forslaget.

”Der er et stort behov for, at EU tager ansvar for at bekæmpe social dumping. Forslaget her går i den modsatte retning, og vi kan risikere, at det fremmer social dumping. Det er ikke det, vi ønsker,” siger han.

De to partier opfordrer regeringen til at sikre balancen mellem forenklinger og indsatsen mod social dumping.

”Vi skal have ændret direktivet mest muligt eller måske få EU-Kommissionen til at tage det af bordet,” siger Kenneth Kristensen.

Med de udtalelser mangler der faktisk kun 6 mandater for, at et flertal uden om regeringen præciserer den danske position. De mandater leverer SF gerne.

”Vi er meget kritiske over for forslaget. Man kan selvfølgelig ikke have noget imod en forenkling, men der er for mange smuthuller i forslaget, og så bekymrer det mig, at det land, der udsteder kortet, også har kontrolbeføjelsen. Det er jo nærmest en carte blanche til at arbejde i Danmark på helt andre vilkår end dem, der gælder her,” siger SF’s Holger K. Nielsen.

SF undrer sig over, at regeringen, fem måneder efter at EU-Kommissionen præsenterede forslaget, endnu ikke har orienteret Folketingets Europa-udvalg om forslaget og derfor heller ikke bedt om at få mandat til forhandlingerne i EU.

”Det virker underligt gedulgt, at regeringens embedsmænd forhandler i Bruxelles om et forslag, der kan føre til social dumping, mens vi i Europa-udvalget ikke bliver orienteret. Nu må Brian Mikkelsen møde op i Europa-udvalget og se, om han kan få sit mandat,” siger Holger K. Nielsen.

SF har nu bedt ministeren redegøre for, hvorfor Europa-udvalget endnu ikke er blevet orienteret om forslaget.

Forrige artikel Lad os gøre kultur til big business Lad os gøre kultur til big business Næste artikel Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.