EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping

Nyt forslag fra EU-Kommissionen vil gøre det lettere for virksomheder at arbejde over hele EU. Aktører på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden frygter, at forslaget også vil føre til mere social dumping. Et flertal i Folketinget vil have regeringen til at gå ind i kampen mod social dumping.

Fakta

Skinnet bedrager. Sådan lyder et gammel dansk mundheld. Lige nu gælder det i særlig grad et forslag fra EU-Kommissionen, der på den ene side rydder ud i bureaukrati og bøvl for virksomheder, som vil arbejde i andre EU-lande. På den anden side kan forslaget åbne en ladeport for social dumping inden for den i forvejen hårdt ramte byggesektor.

Sådan lyder det i hvert fald fra en stribe aktører, der siden EU-Kommissionen lagde forslaget frem har udtalt sig stærkt kritisk om forslaget. Senest blev kritikken præsenteret på en høring i Europa-Parlamentets indre markedsudvalg onsdag. Se tekstboks.

Samtidig med at kritikken på europæisk plan intensiveres, er der nærmest dødstille i Danmark. Det undrer Gunde Odgaard, sekretariatschef for BAT-Kartellet, der repræsenterer en række faggrupper inden for byggeriet, den sektor, der i dag er mest udsat for social dumping.

”Vi er hundeangste for, at forslaget vil åbne en ladeport for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår. Og så kan vi ikke være sikker på, at oplysningerne på kortet er sandfærdige,” siger han.

Forklaringen er, at virksomheder fra bl.a. Polen, Rumænien, Litauen og Italien, som er nogle af EU’s absolut mest korrupte lande, ifølge forslaget frit kan operere i Danmark på baggrund af oplysninger registreret i deres hjemland.

Når virksomhederne kommer til Danmark med e-tjenesteydelseskortet ”i lommen”, må Arbejdstilsynet eller Skat acceptere oplysningerne på kortet. Myndighederne kan altså ikke afprøve oplysninger om virksomhedens etablering, dens aktiviteter og dens forsikringer.

Et blik ned i statistikken over lønmodtagere og selvstændige, der lige nu arbejder i Danmark, viser, at omkring halvdelen netop kommer fra fire af de mest korrupte lande i EU, nemlig Polen, Litauen, Italien og Rumænien. Se figur 1.

”Vi kan ikke stole de oplysninger fra fremmede landes myndigheder, hvis man kan betale sig til at få noteret de rigtige oplysninger,” siger Gunde Odgaard.

I Folketinget går Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard ikke helt så langt.

”Man kan være i tvivl om validiteten af oplysningerne og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede. Har landenes myndigheder gjort, hvad de skulle gøre, har de tilført området de nødvendige ressourcer. Det diskuterer vi jo også hele tiden i Danmark,” siger han.

Mere social dumping i Danmark

Danmark skal stole på oplysninger fra EU’s mest korrupte lande

Figur 1 | Forstør   Luk

Danske myndigheder skal fremover stole på oplysninger fra myndigheder i EU-lande med udbredt korruption som f.eks. Polen, Rumænien og Italien, nogle af EU’s mest korrupte lande. Det er netop de lande, der har flest medarbejdere udstationeret i Danmark.

Note: Grad af korruption bygger på Transparency Internationals korruptionsindeks 2016. De angivne lande udgør topti over lande med udstationerede medarbejdere eller selvstændige i Danmark.
Kilde: Transparency Internationals korruptionsindeks 2016, Jobindsats.dk (RUT), 1. kvartal 2017.

Nu kunne man trække på skuldrene og sige, at kritikere som Gunde Odgaard, den lange række af organisationer og flere lande ser spøgelser ved højlys dag.

Problemet er, at der allerede i dag er problemer med nogle af de virksomheder, som udfører opgaver i Danmark.

BAT-Kartellet har siden nytår etableret næsten 60 blokader over for udenlandske virksomheder, fordi medarbejderne ikke er omfattet af en dansk overenskomst. En af BAT’s medlemsorganisationer, 3F, noterer, at de alene fører omkring 300 sager mod udenlandske virksomheder hvert eneste år.

Aktionerne er rettet mod de virksomheder, der er opført i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Et register, som alle udenlandske virksomheder skal tilmelde sig.

Registrets data er offentlige, og det er her, Gunde Odgaard og BAT-Kartellet henter viden om, på hvilke adresser de udenlandske virksomheder arbejder. BAT-Kartellets folk kan så besøge virksomhederne og tjekke, om medarbejderne arbejder på danske vilkår.

Det gør mange af medarbejderne ikke.

Også myndighederne bruger aktivt RUT-oplysningerne. Siden nytår har Arbejdstilsynet, Skat og Politiet ifølge Arbejdstilsynets opgørelse over ”Aktioner modsocial dumping i 2017” besøgt i alt 187 RUT-virksomheder. I godt 40 pct. af tilfældene har tilsynet registreret problemer med arbejdsmiljøet.

Indsatsen mod social dumping bygger i høj grad på et velfungerende register over de udenlandske virksomheder. Og her er spørgsmålet, om danske RUT kan opretholdes – også efter en eventuel vedtagelse af EU-Kommissionens forslag.

Efter en gennemlæsning af forslaget er LO ikke overbevist. Det er bl.a. derfor, LO i sit høringssvar opfordrer regeringen til at arbejde mod direktivets vedtagelse.

De mange sager fortæller, at der vitterlig er problemer med udenlandske virksomheder. Spørgsmålet er så, hvor mange virksomheder der er tale om. Her kan RUT også hjælpe os. I løbet af årets første tre måneder beskæftigede RUT-virksomhederne, hvad der svarer til 4.647 fuldtidsbeskæftigede. I 2011 var tallet omkring det halve. Se figur 2.

Flere udlændinge arbejder i Danmark

Figur 2 | Forstør   Luk

Flere og flere udenlandske selvstændige og lønmodtagere arbejder i Danmark. De fleste kommer fra Polen, Tyskland, Litauen og Rumænien.

Kilde: Jobindsats.dk.

Registret omfatter imidlertid ikke alle udenlandske virksomheder, der lige nu udfører opgaver i Danmark. Det er der flere grunde til. En af dem er, at flere udenlandske virksomhederne lader sig registrere som et dansk selskab med et dansk CVR-nummer. I de tilfælde skal virksomheden ikke anmelde sine aktiviteter til RUT.

Og så har hverken Gunde Odgaard, Arbejdstilsynet, Politi eller Skat overblik over, hvor virksomhederne arbejder. Skal der føres tilsyn, er der kun én vej frem. Det er, som Gunde Odgaard siger det, op på cyklen og finde adresserne ved selvsyn.

Det næste spørgsmål er så, om problemerne på de udenlandske virksomheder ”smitter”, altså om de dårlige forhold på de problematiske virksomheder påvirker løn- og arbejdsforhold i hele branchen.

Det ved man faktisk ikke ret meget om.

”Vi har svært ved at finde dokumentation for, at udenlandsk arbejdskraft presser lønningerne, men det kan skyldes, at data ikke er ret gode. Samtidig kan vi se, at specielt udstationering af udenlandske lønmodtagere i Danmark rejser spørgsmål om den måde, arbejdsmarkedet institutioner fungerer. Det vil e-tjenesteydelseskortet muligvis også gøre,” siger Jens Arnholtz, der er lektor ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, under Københavns Universitet

Folketinget mod regeringen

Mens kritikken af forslaget har præget den europæiske diskussion, har regeringen ind til nu ikke præsenteret Folketingets Europaudvalg for et oplæg til en dansk forhandlingsposition.

Det kan overraske, fordi forslaget siden EU-Kommissionens præsentation i januar har været til forhandling på mindst fem forberedende møder i EU. Her har danske embedsmænd på regeringens vegne alene lagt vægt på de positive aspekter af forslaget, dvs. styrkelsen af det indre marked på serviceområdet og forslagets mange forenklinger. Se figur 3.

EU’s indre marked er mest for industri – og mindst for service

Figur 3 | Forstør   Luk

Industrien er en af de brancher, der er mest integreret i EU’s indre marked, mens byggeriet er meget lidt integreret i det indre marked.

Kilde: EU-Kommissionen.

Ligesom kritikerne kan pege på en lang række problemer i forslaget, peger regeringen i et grundnotat til Folketinget på en lang række fordele. Her vurderer regeringen ikke, at kritikerne har ret i deres bekymringer, men understreger dog, at myndighedernes ret til tilsyn skal sikres.

”Forslaget er grundlæggende en god idé, som gennemført rigtigt vil fremme vækst og konkurrence for både dansk og europæisk erhvervsliv. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at servicekortet bliver en reel forenkling for danske servicevirksomheder, ligesom vi fra dansk side arbejder målrettet for, at servicekortet bidrager til kontrol og tilsyn med, at udenlandske virksomheder lever op til danske regler,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en skriftlig kommentar til forslaget.

På de forberedende møder i Rådet har de danske embedsmænd dog primært lagt vægt på fordele og ikke tilsluttet sig bekymringerne fra andre lande og heller ikke fra de fælles udtalelser fra lønmodtagere og arbejdsgivere inden for byggeri, forsikring og rengøring. Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler.

Når regeringen formentlig efter sommer sætter forslaget på dagsordenen i Europa-udvalget, kan et flertal derfor bede Brian Mikkelsen om at tydeliggøre den danske position. Og meget tyder på, at det flertal allerede er etableret.

Siden præsentationen af forslaget er social dumping nemlig blevet et højspændt politisk emne – også i Danmark.

På folkemødet i forrige uge opfordrede Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl således statsminister Lars Løkke Rasmussen til at stå i spidsen for kampen mod social dumping i EU. Nu er de to partiers Europa-politiske ordførere klar til at videreføre presset i Europa-udvalget.

”Vi siger selvfølgelig ja til forenklinger, men vi frygter, at forslaget vil gøre det vanskeligere at bekæmpe social dumping. Vi kan faktisk ikke rigtig forstå, hvem der ønsker det her forslag, og opfatter det som et ideologisk præget udspil fra liberalistiske kræfter i EU-Kommissionen,” siger Peter Hummelgaard, EU-ordfører for Socialdemokratiet.

Heller ikke Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen er begejstret for forslaget.

”Der er et stort behov for, at EU tager ansvar for at bekæmpe social dumping. Forslaget her går i den modsatte retning, og vi kan risikere, at det fremmer social dumping. Det er ikke det, vi ønsker,” siger han.

De to partier opfordrer regeringen til at sikre balancen mellem forenklinger og indsatsen mod social dumping.

”Vi skal have ændret direktivet mest muligt eller måske få EU-Kommissionen til at tage det af bordet,” siger Kenneth Kristensen.

Med de udtalelser mangler der faktisk kun 6 mandater for, at et flertal uden om regeringen præciserer den danske position. De mandater leverer SF gerne.

”Vi er meget kritiske over for forslaget. Man kan selvfølgelig ikke have noget imod en forenkling, men der er for mange smuthuller i forslaget, og så bekymrer det mig, at det land, der udsteder kortet, også har kontrolbeføjelsen. Det er jo nærmest en carte blanche til at arbejde i Danmark på helt andre vilkår end dem, der gælder her,” siger SF’s Holger K. Nielsen.

SF undrer sig over, at regeringen, fem måneder efter at EU-Kommissionen præsenterede forslaget, endnu ikke har orienteret Folketingets Europa-udvalg om forslaget og derfor heller ikke bedt om at få mandat til forhandlingerne i EU.

”Det virker underligt gedulgt, at regeringens embedsmænd forhandler i Bruxelles om et forslag, der kan føre til social dumping, mens vi i Europa-udvalget ikke bliver orienteret. Nu må Brian Mikkelsen møde op i Europa-udvalget og se, om han kan få sit mandat,” siger Holger K. Nielsen.

SF har nu bedt ministeren redegøre for, hvorfor Europa-udvalget endnu ikke er blevet orienteret om forslaget.

Forrige artikel Lad os gøre kultur til big business Lad os gøre kultur til big business Næste artikel Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Hjalte Aaberg stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår for at blive selvstændig. Han mener, at den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret, hvor der findes en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.