EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping

Nyt forslag fra EU-Kommissionen vil gøre det lettere for virksomheder at arbejde over hele EU. Aktører på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden frygter, at forslaget også vil føre til mere social dumping. Et flertal i Folketinget vil have regeringen til at gå ind i kampen mod social dumping.

Fakta

Skinnet bedrager. Sådan lyder et gammel dansk mundheld. Lige nu gælder det i særlig grad et forslag fra EU-Kommissionen, der på den ene side rydder ud i bureaukrati og bøvl for virksomheder, som vil arbejde i andre EU-lande. På den anden side kan forslaget åbne en ladeport for social dumping inden for den i forvejen hårdt ramte byggesektor.

Sådan lyder det i hvert fald fra en stribe aktører, der siden EU-Kommissionen lagde forslaget frem har udtalt sig stærkt kritisk om forslaget. Senest blev kritikken præsenteret på en høring i Europa-Parlamentets indre markedsudvalg onsdag. Se tekstboks.

Samtidig med at kritikken på europæisk plan intensiveres, er der nærmest dødstille i Danmark. Det undrer Gunde Odgaard, sekretariatschef for BAT-Kartellet, der repræsenterer en række faggrupper inden for byggeriet, den sektor, der i dag er mest udsat for social dumping.

”Vi er hundeangste for, at forslaget vil åbne en ladeport for virksomheder, der vil arbejde i Danmark, men ikke på danske vilkår. Og så kan vi ikke være sikker på, at oplysningerne på kortet er sandfærdige,” siger han.

Forklaringen er, at virksomheder fra bl.a. Polen, Rumænien, Litauen og Italien, som er nogle af EU’s absolut mest korrupte lande, ifølge forslaget frit kan operere i Danmark på baggrund af oplysninger registreret i deres hjemland.

Når virksomhederne kommer til Danmark med e-tjenesteydelseskortet ”i lommen”, må Arbejdstilsynet eller Skat acceptere oplysningerne på kortet. Myndighederne kan altså ikke afprøve oplysninger om virksomhedens etablering, dens aktiviteter og dens forsikringer.

Et blik ned i statistikken over lønmodtagere og selvstændige, der lige nu arbejder i Danmark, viser, at omkring halvdelen netop kommer fra fire af de mest korrupte lande i EU, nemlig Polen, Litauen, Italien og Rumænien. Se figur 1.

”Vi kan ikke stole de oplysninger fra fremmede landes myndigheder, hvis man kan betale sig til at få noteret de rigtige oplysninger,” siger Gunde Odgaard.

I Folketinget går Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard ikke helt så langt.

”Man kan være i tvivl om validiteten af oplysningerne og f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningerne er opdaterede. Har landenes myndigheder gjort, hvad de skulle gøre, har de tilført området de nødvendige ressourcer. Det diskuterer vi jo også hele tiden i Danmark,” siger han.

Mere social dumping i Danmark

Danmark skal stole på oplysninger fra EU’s mest korrupte lande

Figur 1 | Forstør   Luk

Danske myndigheder skal fremover stole på oplysninger fra myndigheder i EU-lande med udbredt korruption som f.eks. Polen, Rumænien og Italien, nogle af EU’s mest korrupte lande. Det er netop de lande, der har flest medarbejdere udstationeret i Danmark.

Note: Grad af korruption bygger på Transparency Internationals korruptionsindeks 2016. De angivne lande udgør topti over lande med udstationerede medarbejdere eller selvstændige i Danmark.
Kilde: Transparency Internationals korruptionsindeks 2016, Jobindsats.dk (RUT), 1. kvartal 2017.

Nu kunne man trække på skuldrene og sige, at kritikere som Gunde Odgaard, den lange række af organisationer og flere lande ser spøgelser ved højlys dag.

Problemet er, at der allerede i dag er problemer med nogle af de virksomheder, som udfører opgaver i Danmark.

BAT-Kartellet har siden nytår etableret næsten 60 blokader over for udenlandske virksomheder, fordi medarbejderne ikke er omfattet af en dansk overenskomst. En af BAT’s medlemsorganisationer, 3F, noterer, at de alene fører omkring 300 sager mod udenlandske virksomheder hvert eneste år.

Aktionerne er rettet mod de virksomheder, der er opført i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Et register, som alle udenlandske virksomheder skal tilmelde sig.

Registrets data er offentlige, og det er her, Gunde Odgaard og BAT-Kartellet henter viden om, på hvilke adresser de udenlandske virksomheder arbejder. BAT-Kartellets folk kan så besøge virksomhederne og tjekke, om medarbejderne arbejder på danske vilkår.

Det gør mange af medarbejderne ikke.

Også myndighederne bruger aktivt RUT-oplysningerne. Siden nytår har Arbejdstilsynet, Skat og Politiet ifølge Arbejdstilsynets opgørelse over ”Aktioner modsocial dumping i 2017” besøgt i alt 187 RUT-virksomheder. I godt 40 pct. af tilfældene har tilsynet registreret problemer med arbejdsmiljøet.

Indsatsen mod social dumping bygger i høj grad på et velfungerende register over de udenlandske virksomheder. Og her er spørgsmålet, om danske RUT kan opretholdes – også efter en eventuel vedtagelse af EU-Kommissionens forslag.

Efter en gennemlæsning af forslaget er LO ikke overbevist. Det er bl.a. derfor, LO i sit høringssvar opfordrer regeringen til at arbejde mod direktivets vedtagelse.

De mange sager fortæller, at der vitterlig er problemer med udenlandske virksomheder. Spørgsmålet er så, hvor mange virksomheder der er tale om. Her kan RUT også hjælpe os. I løbet af årets første tre måneder beskæftigede RUT-virksomhederne, hvad der svarer til 4.647 fuldtidsbeskæftigede. I 2011 var tallet omkring det halve. Se figur 2.

Flere udlændinge arbejder i Danmark

Figur 2 | Forstør   Luk

Flere og flere udenlandske selvstændige og lønmodtagere arbejder i Danmark. De fleste kommer fra Polen, Tyskland, Litauen og Rumænien.

Kilde: Jobindsats.dk.

Registret omfatter imidlertid ikke alle udenlandske virksomheder, der lige nu udfører opgaver i Danmark. Det er der flere grunde til. En af dem er, at flere udenlandske virksomhederne lader sig registrere som et dansk selskab med et dansk CVR-nummer. I de tilfælde skal virksomheden ikke anmelde sine aktiviteter til RUT.

Og så har hverken Gunde Odgaard, Arbejdstilsynet, Politi eller Skat overblik over, hvor virksomhederne arbejder. Skal der føres tilsyn, er der kun én vej frem. Det er, som Gunde Odgaard siger det, op på cyklen og finde adresserne ved selvsyn.

Det næste spørgsmål er så, om problemerne på de udenlandske virksomheder ”smitter”, altså om de dårlige forhold på de problematiske virksomheder påvirker løn- og arbejdsforhold i hele branchen.

Det ved man faktisk ikke ret meget om.

”Vi har svært ved at finde dokumentation for, at udenlandsk arbejdskraft presser lønningerne, men det kan skyldes, at data ikke er ret gode. Samtidig kan vi se, at specielt udstationering af udenlandske lønmodtagere i Danmark rejser spørgsmål om den måde, arbejdsmarkedet institutioner fungerer. Det vil e-tjenesteydelseskortet muligvis også gøre,” siger Jens Arnholtz, der er lektor ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, under Københavns Universitet

Folketinget mod regeringen

Mens kritikken af forslaget har præget den europæiske diskussion, har regeringen ind til nu ikke præsenteret Folketingets Europaudvalg for et oplæg til en dansk forhandlingsposition.

Det kan overraske, fordi forslaget siden EU-Kommissionens præsentation i januar har været til forhandling på mindst fem forberedende møder i EU. Her har danske embedsmænd på regeringens vegne alene lagt vægt på de positive aspekter af forslaget, dvs. styrkelsen af det indre marked på serviceområdet og forslagets mange forenklinger. Se figur 3.

EU’s indre marked er mest for industri – og mindst for service

Figur 3 | Forstør   Luk

Industrien er en af de brancher, der er mest integreret i EU’s indre marked, mens byggeriet er meget lidt integreret i det indre marked.

Kilde: EU-Kommissionen.

Ligesom kritikerne kan pege på en lang række problemer i forslaget, peger regeringen i et grundnotat til Folketinget på en lang række fordele. Her vurderer regeringen ikke, at kritikerne har ret i deres bekymringer, men understreger dog, at myndighedernes ret til tilsyn skal sikres.

”Forslaget er grundlæggende en god idé, som gennemført rigtigt vil fremme vækst og konkurrence for både dansk og europæisk erhvervsliv. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at servicekortet bliver en reel forenkling for danske servicevirksomheder, ligesom vi fra dansk side arbejder målrettet for, at servicekortet bidrager til kontrol og tilsyn med, at udenlandske virksomheder lever op til danske regler,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en skriftlig kommentar til forslaget.

På de forberedende møder i Rådet har de danske embedsmænd dog primært lagt vægt på fordele og ikke tilsluttet sig bekymringerne fra andre lande og heller ikke fra de fælles udtalelser fra lønmodtagere og arbejdsgivere inden for byggeri, forsikring og rengøring. Mandag Morgens oplysninger kan dog ikke godtgøre, at regeringen har arbejdet ”målrettet” for, at de udenlandske virksomheder lever op til danske regler.

Når regeringen formentlig efter sommer sætter forslaget på dagsordenen i Europa-udvalget, kan et flertal derfor bede Brian Mikkelsen om at tydeliggøre den danske position. Og meget tyder på, at det flertal allerede er etableret.

Siden præsentationen af forslaget er social dumping nemlig blevet et højspændt politisk emne – også i Danmark.

På folkemødet i forrige uge opfordrede Socialdemokratiets Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl således statsminister Lars Løkke Rasmussen til at stå i spidsen for kampen mod social dumping i EU. Nu er de to partiers Europa-politiske ordførere klar til at videreføre presset i Europa-udvalget.

”Vi siger selvfølgelig ja til forenklinger, men vi frygter, at forslaget vil gøre det vanskeligere at bekæmpe social dumping. Vi kan faktisk ikke rigtig forstå, hvem der ønsker det her forslag, og opfatter det som et ideologisk præget udspil fra liberalistiske kræfter i EU-Kommissionen,” siger Peter Hummelgaard, EU-ordfører for Socialdemokratiet.

Heller ikke Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen er begejstret for forslaget.

”Der er et stort behov for, at EU tager ansvar for at bekæmpe social dumping. Forslaget her går i den modsatte retning, og vi kan risikere, at det fremmer social dumping. Det er ikke det, vi ønsker,” siger han.

De to partier opfordrer regeringen til at sikre balancen mellem forenklinger og indsatsen mod social dumping.

”Vi skal have ændret direktivet mest muligt eller måske få EU-Kommissionen til at tage det af bordet,” siger Kenneth Kristensen.

Med de udtalelser mangler der faktisk kun 6 mandater for, at et flertal uden om regeringen præciserer den danske position. De mandater leverer SF gerne.

”Vi er meget kritiske over for forslaget. Man kan selvfølgelig ikke have noget imod en forenkling, men der er for mange smuthuller i forslaget, og så bekymrer det mig, at det land, der udsteder kortet, også har kontrolbeføjelsen. Det er jo nærmest en carte blanche til at arbejde i Danmark på helt andre vilkår end dem, der gælder her,” siger SF’s Holger K. Nielsen.

SF undrer sig over, at regeringen, fem måneder efter at EU-Kommissionen præsenterede forslaget, endnu ikke har orienteret Folketingets Europa-udvalg om forslaget og derfor heller ikke bedt om at få mandat til forhandlingerne i EU.

”Det virker underligt gedulgt, at regeringens embedsmænd forhandler i Bruxelles om et forslag, der kan føre til social dumping, mens vi i Europa-udvalget ikke bliver orienteret. Nu må Brian Mikkelsen møde op i Europa-udvalget og se, om han kan få sit mandat,” siger Holger K. Nielsen.

SF har nu bedt ministeren redegøre for, hvorfor Europa-udvalget endnu ikke er blevet orienteret om forslaget.

Forrige artikel Lad os gøre kultur til big business Lad os gøre kultur til big business Næste artikel Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab Snart bliver skrueproducenten til digitalt tech-selskab

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.