EU laver nye spilleregler for den digitale økonomi

DIGITAL OMSTILLING EU-Kommissionen rykker på reguleringen af den digitale økonomi i disse måneder. En stribe oplæg til ny lovgivning skal tilsammen skabe den nye ramme og de nye spilleregler for de digitale tjenester og måden, de driver forretning på.

EU-Kommissionen har længe arbejdet på en regulering, der kan holde snor i de store globale platforme og modvirke de stærke tendenser til monopoler og koncentration af magt, som præger den digitale økonomi. 

Den 15. december ventes kommissionen at spille ud med to centrale regulativer, DSA, Digital Services Act, og DMA, Digital Markets Act, som begge især er rettet mod techgiganterne. 

Allerede inden præsentationen er de grundlæggende principper blevet meldt ud. Det centrale begreb i de nye love er ’gatekeeper’. Det er de digitale platforme, der er oppe i en størrelse, hvor Kommissionen mener, at det nødvendigt at være særlig emsig i reguleringen for at undgå monopoltilstande.

Som Margrethe Vestager udtrykte det, da hun i sidste uge talte med danske journalister, så er reguleringen ikke rettet mod de mange mindre websites og digitale tjenester: 

”Jo større du er, des flere forpligtelser har du. Det får ingen betydning, hvis du har en hjemmeside for spejderkorpset.” 

Men for digitale tjenester i den dominerende globale liga vil Digital Market Act indebære særligt skrappe krav. Nogle eksempler, som medlemmer af EU-Kommissionen har nævnt, er: 

- En gatekeeper må ikke fremhæve sine egne tjenester på bekostning af konkurrenterne, eksempelvis ved at anbringe søgeresultater, der viser andre tjenester, langt nede ad listen

- En digital markedsplads, såsom Amazon eller Booking.com, der lader andre virksomheder sælge gennem deres platform, må ikke bruge de data, der opsamles om forbrugerne, uden også at dele dem med de leverandører, hvis varer formidles gennem platformen

- Platformen må heller ikke anvende informationer om deres leverandørers kunder til at udvikle produkter, der konkurrerer med leverandørens

- En markedsplads må ikke forbyde deres leverandører at levere til andre platforme på andre, og måske bedre, betingelser

- En gatekeeper, der laver hardware, må ikke forlange, at brugerne har deres app installeret på forhånd, eller at konkurrenters apps ikke er installeret.

Som Margrethe Vestager fortæller, er kravene i høj grad inspireret af de sager, som Kommissionen i øjeblikket kører mod flere af techgiganterne.    

Digital Service Act vil stille særlige krav til de største tjenester om at fjerne problematisk indhold, hvad enten det er løgne og hate speech eller varer, der er giftige eller farlige for forbrugerne. Og omvendt, når platformene fjerner indhold, eksempelvis fra Facebook eller YouTube, skal det være muligt at appellere det.

Man må forvente, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste får status af gatekeeper, vil blive genstand for hårde forhandlinger og intenst lobbyarbejde. 

Princippet med at opstille en liste over parametre, der tilsammen afgør spørgsmålet, er en måde at komme forbi de tidligere, mere simple definitioner på et monopol på. Traditionelt har det især handlet om, hvorvidt monopoler havde magt til at sætte priserne højere, men i mange tilfælde er de digitale tjenester umiddelbart gratis for brugerne.

Derfor vil Kommissionen lave en vurdering ud fra en blanding af faktorer som omsætning, antal brugere, hvor mange lande man er aktiv i, og hvorvidt der findes alternativer for brugerne.

Grib ind, før markedet lider skade

Et markant element i den kommende regulering er, at det skal være muligt at reagere på forhånd for at forhindre virksomheder i at blive monopolagtige.

”Hvor konkurrencehåndhævelsen normalt kigger bagud og reagerer, når en virksomhed beviseligt forvrider markedet, så kigger vi her fremad,” forklarer Margrethe Vestager:

”Virksomheder må gerne vokse, og de må gerne være succesfulde, de må bare ikke træde ind i den gamle måde at være gatekeeper på, fordi det skader markedet. Hvis vi kan se, at en tjeneste begynder at opfylde nogle af kriterierne for at være en gatekeeper, for eksempel at de pludselig har fået et meget stort antal brugere, men endnu ikke har en stor omsætning, så kan vi foretage en slags markedsundersøgelse, hvor vi vurderer, hvad det tegner til. Vi kan begynde at sætte nogle af de betingelser for at drive virksomhed, som vi låner fra reguleringen af dem, der allerede er inde i gatekeeper-afdelingen.” 

Det har meget stor værdi at kunne forhindre, at skaden sker, og derfor skal man reagere tidligt, siger Margrethe Vestager: 

”Det, jeg har lært på første hånd er, hvor hurtigt de markeder vokser, fordi der er netværkseffekter. Når man først har nogle hundrede millioner brugere, tordner de marginale omkostninger ned mod nul. Og det betyder, at man fylder noget helt andet i et marked, når man kommer dertil.” 

”Én ting er at give folk en bøde for det, de gjorde, og at de derefter skal holde op med at gøre det, der var ulovligt. Men noget andet er at reparere den skade, der er forvoldt – og det er meget, meget sværere, fordi der sker så meget og så hurtigt med markedet, mens ulovlighederne foregår,” siger Vestager. 

Too big to care

Hidtil har den vigtigste sanktion været at udstede bøder i milliardklassen, men som den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har formuleret det, så er techgiganterne ”too big to care”. 

I USA har flere fremtrædende politikere foreslået at bryde giganterne op i mindre selskaber – som man tidligere har gjort med monopoler inden for jernbane, telefoni og olieindustrien.

Margrethe Vestager er skeptisk over for idéen om at opdele selskaberne: 

”I princippet kunne vi give en ordre om, at en virksomhed skal brydes op. Det er et meget vidtgående skridt selv i en social markedsøkonomi som vores, og det ville kræve, at vi havde en sag, hvor det var det eneste middel, der kunne løse det problem, den ulovlige adfærd har skabt. Vi har ikke haft en sag endnu, hvor vi har vurderet, at det skulle komme dertil,” fortæller hun. 

Det er imidlertid også en strategi, der kan være meget tidskrævende. Hvis Kommissionen forlanger, at en virksomhed skal deles op, vil den straks appellere til domstolen. Det vil have opsættende virkning, retssagen vil formentlig vare meget lang tid, og i mellemtiden går forvridningen af markedet sin skæve gang. 

Endelig er Margrethe Vestager også usikker på, hvad resultatet af en opsplitning i praksis vil være.

”Jeg tænker på den græske myte om Hydra, et bæst, hvis man huggede hovedet af det, var der straks fire nye, der voksede frem. Vi taler om virksomheder, som, selv hvis vi deler dem op, stadig er kæmpestore, og som stadig vil have meget lave marginale omkostninger.”

Rammerne om EU's digitale økonomi

DSA- og DMA-regulativerne er en del af en større buket af nye regelsæt for den digitale økonomi.

Ud over Digital Services Act og Digital Market Act lancerede EU-Kommissionen sidste måned Data Governance Act. Den skal regulere udvekslingen på tværs af landegrænser af følsomme data fra det offentlige eller virksomheder, der eksempelvis indeholder intellektuelle rettigheder eller forretningshemmeligheder. 

Kommissionen har også bebudet at lancere en cyberstrategi inden årets udgang. Næste år følger et udspil om regulering af kunstig intelligens, og der arbejdes desuden på regulering af Internet of Things, eksempelvis med hensyn til ejerskab og udveksling af data fra hårde hvidevarer, biler, værktøj osv.

De selskaber, der kommer til at mærke mest til den nye regulering, er stort set alle amerikanske. Margrethe Vestager fastholder, at det ikke handler om, hvilket flag man sejler under, men at folk intuitivt kan forstå, at det kræver særlig regulering, når selskaber bliver så store og får en rolle og en magt, som andre selskaber ikke har.  

Vestager er forberedt på en betydelig grad af modstand fra giganterne, men som hun siger: 

”Jeg har omhyggeligt hørt efter, hvad deres CEOs har sagt ved forskellige kongreshøringer om, at det er nødvendigt at regulere. Og det gør vi så.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Coronalobbyisme: Ny undersøgelse nuancerer billedet af en regering, der kun lytter til sig selv Coronalobbyisme: Ny undersøgelse nuancerer billedet af en regering, der kun lytter til sig selv Næste artikel Flugten fra fødefabrikken Flugten fra fødefabrikken
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!