EU laver nye spilleregler for den digitale økonomi

DIGITAL OMSTILLING EU-Kommissionen rykker på reguleringen af den digitale økonomi i disse måneder. En stribe oplæg til ny lovgivning skal tilsammen skabe den nye ramme og de nye spilleregler for de digitale tjenester og måden, de driver forretning på.

EU-kommissionens kommende udspil til digital regulering er især rettet mod techgiganterne
EU-kommissionens kommende udspil til digital regulering er især rettet mod techgiganterneFoto: Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Peter Hesseldahl

EU-Kommissionen har længe arbejdet på en regulering, der kan holde snor i de store globale platforme og modvirke de stærke tendenser til monopoler og koncentration af magt, som præger den digitale økonomi. 

Den 15. december ventes kommissionen at spille ud med to centrale regulativer, DSA, Digital Services Act, og DMA, Digital Markets Act, som begge især er rettet mod techgiganterne. 

Allerede inden præsentationen er de grundlæggende principper blevet meldt ud. Det centrale begreb i de nye love er ’gatekeeper’. Det er de digitale platforme, der er oppe i en størrelse, hvor Kommissionen mener, at det nødvendigt at være særlig emsig i reguleringen for at undgå monopoltilstande.

Som Margrethe Vestager udtrykte det, da hun i sidste uge talte med danske journalister, så er reguleringen ikke rettet mod de mange mindre websites og digitale tjenester: 

Jeg har omhyggeligt hørt efter, hvad deres CEOs har sagt ved forskellige kongreshøringer om, at det er nødvendigt at regulere. Og det gør vi så.

Margrethe Vestager
EU konkurrencekommissær

”Jo større du er, des flere forpligtelser har du. Det får ingen betydning, hvis du har en hjemmeside for spejderkorpset.” 

Men for digitale tjenester i den dominerende globale liga vil Digital Market Act indebære særligt skrappe krav. Nogle eksempler, som medlemmer af EU-Kommissionen har nævnt, er: 

- En gatekeeper må ikke fremhæve sine egne tjenester på bekostning af konkurrenterne, eksempelvis ved at anbringe søgeresultater, der viser andre tjenester, langt nede ad listen

- En digital markedsplads, såsom Amazon eller Booking.com, der lader andre virksomheder sælge gennem deres platform, må ikke bruge de data, der opsamles om forbrugerne, uden også at dele dem med de leverandører, hvis varer formidles gennem platformen

- Platformen må heller ikke anvende informationer om deres leverandørers kunder til at udvikle produkter, der konkurrerer med leverandørens

- En markedsplads må ikke forbyde deres leverandører at levere til andre platforme på andre, og måske bedre, betingelser

- En gatekeeper, der laver hardware, må ikke forlange, at brugerne har deres app installeret på forhånd, eller at konkurrenters apps ikke er installeret.

Som Margrethe Vestager fortæller, er kravene i høj grad inspireret af de sager, som Kommissionen i øjeblikket kører mod flere af techgiganterne.    

Digital Service Act vil stille særlige krav til de største tjenester om at fjerne problematisk indhold, hvad enten det er løgne og hate speech eller varer, der er giftige eller farlige for forbrugerne. Og omvendt, når platformene fjerner indhold, eksempelvis fra Facebook eller YouTube, skal det være muligt at appellere det.

Man må forvente, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste får status af gatekeeper, vil blive genstand for hårde forhandlinger og intenst lobbyarbejde. 

Princippet med at opstille en liste over parametre, der tilsammen afgør spørgsmålet, er en måde at komme forbi de tidligere, mere simple definitioner på et monopol på. Traditionelt har det især handlet om, hvorvidt monopoler havde magt til at sætte priserne højere, men i mange tilfælde er de digitale tjenester umiddelbart gratis for brugerne.

Derfor vil Kommissionen lave en vurdering ud fra en blanding af faktorer som omsætning, antal brugere, hvor mange lande man er aktiv i, og hvorvidt der findes alternativer for brugerne.

Grib ind, før markedet lider skade

Et markant element i den kommende regulering er, at det skal være muligt at reagere på forhånd for at forhindre virksomheder i at blive monopolagtige.

”Hvor konkurrencehåndhævelsen normalt kigger bagud og reagerer, når en virksomhed beviseligt forvrider markedet, så kigger vi her fremad,” forklarer Margrethe Vestager:

”Virksomheder må gerne vokse, og de må gerne være succesfulde, de må bare ikke træde ind i den gamle måde at være gatekeeper på, fordi det skader markedet. Hvis vi kan se, at en tjeneste begynder at opfylde nogle af kriterierne for at være en gatekeeper, for eksempel at de pludselig har fået et meget stort antal brugere, men endnu ikke har en stor omsætning, så kan vi foretage en slags markedsundersøgelse, hvor vi vurderer, hvad det tegner til. Vi kan begynde at sætte nogle af de betingelser for at drive virksomhed, som vi låner fra reguleringen af dem, der allerede er inde i gatekeeper-afdelingen.” 

Det har meget stor værdi at kunne forhindre, at skaden sker, og derfor skal man reagere tidligt, siger Margrethe Vestager: 

”Det, jeg har lært på første hånd er, hvor hurtigt de markeder vokser, fordi der er netværkseffekter. Når man først har nogle hundrede millioner brugere, tordner de marginale omkostninger ned mod nul. Og det betyder, at man fylder noget helt andet i et marked, når man kommer dertil.” 

”Én ting er at give folk en bøde for det, de gjorde, og at de derefter skal holde op med at gøre det, der var ulovligt. Men noget andet er at reparere den skade, der er forvoldt – og det er meget, meget sværere, fordi der sker så meget og så hurtigt med markedet, mens ulovlighederne foregår,” siger Vestager. 

Too big to care

Hidtil har den vigtigste sanktion været at udstede bøder i milliardklassen, men som den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har formuleret det, så er techgiganterne ”too big to care”. 

I USA har flere fremtrædende politikere foreslået at bryde giganterne op i mindre selskaber – som man tidligere har gjort med monopoler inden for jernbane, telefoni og olieindustrien.

Margrethe Vestager er skeptisk over for idéen om at opdele selskaberne: 

”I princippet kunne vi give en ordre om, at en virksomhed skal brydes op. Det er et meget vidtgående skridt selv i en social markedsøkonomi som vores, og det ville kræve, at vi havde en sag, hvor det var det eneste middel, der kunne løse det problem, den ulovlige adfærd har skabt. Vi har ikke haft en sag endnu, hvor vi har vurderet, at det skulle komme dertil,” fortæller hun. 

Det er imidlertid også en strategi, der kan være meget tidskrævende. Hvis Kommissionen forlanger, at en virksomhed skal deles op, vil den straks appellere til domstolen. Det vil have opsættende virkning, retssagen vil formentlig vare meget lang tid, og i mellemtiden går forvridningen af markedet sin skæve gang. 

Endelig er Margrethe Vestager også usikker på, hvad resultatet af en opsplitning i praksis vil være.

”Jeg tænker på den græske myte om Hydra, et bæst, hvis man huggede hovedet af det, var der straks fire nye, der voksede frem. Vi taler om virksomheder, som, selv hvis vi deler dem op, stadig er kæmpestore, og som stadig vil have meget lave marginale omkostninger.”

Rammerne om EU's digitale økonomi

DSA- og DMA-regulativerne er en del af en større buket af nye regelsæt for den digitale økonomi.

Ud over Digital Services Act og Digital Market Act lancerede EU-Kommissionen sidste måned Data Governance Act. Den skal regulere udvekslingen på tværs af landegrænser af følsomme data fra det offentlige eller virksomheder, der eksempelvis indeholder intellektuelle rettigheder eller forretningshemmeligheder. 

Kommissionen har også bebudet at lancere en cyberstrategi inden årets udgang. Næste år følger et udspil om regulering af kunstig intelligens, og der arbejdes desuden på regulering af Internet of Things, eksempelvis med hensyn til ejerskab og udveksling af data fra hårde hvidevarer, biler, værktøj osv.

De selskaber, der kommer til at mærke mest til den nye regulering, er stort set alle amerikanske. Margrethe Vestager fastholder, at det ikke handler om, hvilket flag man sejler under, men at folk intuitivt kan forstå, at det kræver særlig regulering, når selskaber bliver så store og får en rolle og en magt, som andre selskaber ikke har.  

Vestager er forberedt på en betydelig grad af modstand fra giganterne, men som hun siger: 

”Jeg har omhyggeligt hørt efter, hvad deres CEOs har sagt ved forskellige kongreshøringer om, at det er nødvendigt at regulere. Og det gør vi så.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu