EU laver nye spilleregler for den digitale økonomi

DIGITAL OMSTILLING EU-Kommissionen rykker på reguleringen af den digitale økonomi i disse måneder. En stribe oplæg til ny lovgivning skal tilsammen skabe den nye ramme og de nye spilleregler for de digitale tjenester og måden, de driver forretning på.

EU-Kommissionen har længe arbejdet på en regulering, der kan holde snor i de store globale platforme og modvirke de stærke tendenser til monopoler og koncentration af magt, som præger den digitale økonomi. 

Den 15. december ventes kommissionen at spille ud med to centrale regulativer, DSA, Digital Services Act, og DMA, Digital Markets Act, som begge især er rettet mod techgiganterne. 

Allerede inden præsentationen er de grundlæggende principper blevet meldt ud. Det centrale begreb i de nye love er ’gatekeeper’. Det er de digitale platforme, der er oppe i en størrelse, hvor Kommissionen mener, at det nødvendigt at være særlig emsig i reguleringen for at undgå monopoltilstande.

Som Margrethe Vestager udtrykte det, da hun i sidste uge talte med danske journalister, så er reguleringen ikke rettet mod de mange mindre websites og digitale tjenester: 

”Jo større du er, des flere forpligtelser har du. Det får ingen betydning, hvis du har en hjemmeside for spejderkorpset.” 

Men for digitale tjenester i den dominerende globale liga vil Digital Market Act indebære særligt skrappe krav. Nogle eksempler, som medlemmer af EU-Kommissionen har nævnt, er: 

- En gatekeeper må ikke fremhæve sine egne tjenester på bekostning af konkurrenterne, eksempelvis ved at anbringe søgeresultater, der viser andre tjenester, langt nede ad listen

- En digital markedsplads, såsom Amazon eller Booking.com, der lader andre virksomheder sælge gennem deres platform, må ikke bruge de data, der opsamles om forbrugerne, uden også at dele dem med de leverandører, hvis varer formidles gennem platformen

- Platformen må heller ikke anvende informationer om deres leverandørers kunder til at udvikle produkter, der konkurrerer med leverandørens

- En markedsplads må ikke forbyde deres leverandører at levere til andre platforme på andre, og måske bedre, betingelser

- En gatekeeper, der laver hardware, må ikke forlange, at brugerne har deres app installeret på forhånd, eller at konkurrenters apps ikke er installeret.

Som Margrethe Vestager fortæller, er kravene i høj grad inspireret af de sager, som Kommissionen i øjeblikket kører mod flere af techgiganterne.    

Digital Service Act vil stille særlige krav til de største tjenester om at fjerne problematisk indhold, hvad enten det er løgne og hate speech eller varer, der er giftige eller farlige for forbrugerne. Og omvendt, når platformene fjerner indhold, eksempelvis fra Facebook eller YouTube, skal det være muligt at appellere det.

Man må forvente, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste får status af gatekeeper, vil blive genstand for hårde forhandlinger og intenst lobbyarbejde. 

Princippet med at opstille en liste over parametre, der tilsammen afgør spørgsmålet, er en måde at komme forbi de tidligere, mere simple definitioner på et monopol på. Traditionelt har det især handlet om, hvorvidt monopoler havde magt til at sætte priserne højere, men i mange tilfælde er de digitale tjenester umiddelbart gratis for brugerne.

Derfor vil Kommissionen lave en vurdering ud fra en blanding af faktorer som omsætning, antal brugere, hvor mange lande man er aktiv i, og hvorvidt der findes alternativer for brugerne.

Grib ind, før markedet lider skade

Et markant element i den kommende regulering er, at det skal være muligt at reagere på forhånd for at forhindre virksomheder i at blive monopolagtige.

”Hvor konkurrencehåndhævelsen normalt kigger bagud og reagerer, når en virksomhed beviseligt forvrider markedet, så kigger vi her fremad,” forklarer Margrethe Vestager:

”Virksomheder må gerne vokse, og de må gerne være succesfulde, de må bare ikke træde ind i den gamle måde at være gatekeeper på, fordi det skader markedet. Hvis vi kan se, at en tjeneste begynder at opfylde nogle af kriterierne for at være en gatekeeper, for eksempel at de pludselig har fået et meget stort antal brugere, men endnu ikke har en stor omsætning, så kan vi foretage en slags markedsundersøgelse, hvor vi vurderer, hvad det tegner til. Vi kan begynde at sætte nogle af de betingelser for at drive virksomhed, som vi låner fra reguleringen af dem, der allerede er inde i gatekeeper-afdelingen.” 

Det har meget stor værdi at kunne forhindre, at skaden sker, og derfor skal man reagere tidligt, siger Margrethe Vestager: 

”Det, jeg har lært på første hånd er, hvor hurtigt de markeder vokser, fordi der er netværkseffekter. Når man først har nogle hundrede millioner brugere, tordner de marginale omkostninger ned mod nul. Og det betyder, at man fylder noget helt andet i et marked, når man kommer dertil.” 

”Én ting er at give folk en bøde for det, de gjorde, og at de derefter skal holde op med at gøre det, der var ulovligt. Men noget andet er at reparere den skade, der er forvoldt – og det er meget, meget sværere, fordi der sker så meget og så hurtigt med markedet, mens ulovlighederne foregår,” siger Vestager. 

Too big to care

Hidtil har den vigtigste sanktion været at udstede bøder i milliardklassen, men som den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har formuleret det, så er techgiganterne ”too big to care”. 

I USA har flere fremtrædende politikere foreslået at bryde giganterne op i mindre selskaber – som man tidligere har gjort med monopoler inden for jernbane, telefoni og olieindustrien.

Margrethe Vestager er skeptisk over for idéen om at opdele selskaberne: 

”I princippet kunne vi give en ordre om, at en virksomhed skal brydes op. Det er et meget vidtgående skridt selv i en social markedsøkonomi som vores, og det ville kræve, at vi havde en sag, hvor det var det eneste middel, der kunne løse det problem, den ulovlige adfærd har skabt. Vi har ikke haft en sag endnu, hvor vi har vurderet, at det skulle komme dertil,” fortæller hun. 

Det er imidlertid også en strategi, der kan være meget tidskrævende. Hvis Kommissionen forlanger, at en virksomhed skal deles op, vil den straks appellere til domstolen. Det vil have opsættende virkning, retssagen vil formentlig vare meget lang tid, og i mellemtiden går forvridningen af markedet sin skæve gang. 

Endelig er Margrethe Vestager også usikker på, hvad resultatet af en opsplitning i praksis vil være.

”Jeg tænker på den græske myte om Hydra, et bæst, hvis man huggede hovedet af det, var der straks fire nye, der voksede frem. Vi taler om virksomheder, som, selv hvis vi deler dem op, stadig er kæmpestore, og som stadig vil have meget lave marginale omkostninger.”

Rammerne om EU's digitale økonomi

DSA- og DMA-regulativerne er en del af en større buket af nye regelsæt for den digitale økonomi.

Ud over Digital Services Act og Digital Market Act lancerede EU-Kommissionen sidste måned Data Governance Act. Den skal regulere udvekslingen på tværs af landegrænser af følsomme data fra det offentlige eller virksomheder, der eksempelvis indeholder intellektuelle rettigheder eller forretningshemmeligheder. 

Kommissionen har også bebudet at lancere en cyberstrategi inden årets udgang. Næste år følger et udspil om regulering af kunstig intelligens, og der arbejdes desuden på regulering af Internet of Things, eksempelvis med hensyn til ejerskab og udveksling af data fra hårde hvidevarer, biler, værktøj osv.

De selskaber, der kommer til at mærke mest til den nye regulering, er stort set alle amerikanske. Margrethe Vestager fastholder, at det ikke handler om, hvilket flag man sejler under, men at folk intuitivt kan forstå, at det kræver særlig regulering, når selskaber bliver så store og får en rolle og en magt, som andre selskaber ikke har.  

Vestager er forberedt på en betydelig grad af modstand fra giganterne, men som hun siger: 

”Jeg har omhyggeligt hørt efter, hvad deres CEOs har sagt ved forskellige kongreshøringer om, at det er nødvendigt at regulere. Og det gør vi så.”



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Coronalobbyisme: Ny undersøgelse nuancerer billedet af en regering, der kun lytter til sig selv Coronalobbyisme: Ny undersøgelse nuancerer billedet af en regering, der kun lytter til sig selv Næste artikel Flugten fra fødefabrikken Flugten fra fødefabrikken
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.