EU prioriterer forskningsmidlerne forkert

EU-Kommissionen lægger op til en stor satsning på forskning og innovation med et budget på 600 mia. euro. Men de ellers gode hensigter skæmmes af forbigåelsen af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det kan komme til at gå ud over væksten.

Det kan være deprimerende at følge med i den økonomiske udvikling og de langsigtede forudsigelser af konjunkturerne, som i øjeblikket leveres af både EU, OECD og førende økonomiske eksperter. Det seneste bud er, at verden er på vej ud i en decideret depression, som den i 1930’erne, der sendte hele verden til tælling og indirekte bragte nazist-partiet og Hitler til magten i Tyskland.

Med andre ord er vi lige nu udfordrede i Europa. Heldigvis har både Danmark og Europa som samfund mere at stå imod med end i 30’erne – både i politisk og økonomisk henseende. Det vidner f.eks. EU-Kommissionens nye udspil til et rammeprogram for forskning om. Horizon 2020 hedder det, og er med en voldsom forøgelse af budgettet på 600 mia. euro til forskning og innovation en ambitiøs og mere fokuseret satsning end tidligere.

Kommissionen har besluttet, at det nye rammeprogram primært skal koncentrere sig om de store samfundsmæssige udfodringer i Europa, som sundhed, sikkerhed, aldrende befolkning etc., og om den vækstkrise som alle EU-medlemmer uden undtagelse befinder sig i. Ved offentliggørelsen i Danmark sagde Kommissionens repræsentant til netavisen Altinget.dk, at Horizon 2020 bliver ”fest og farver” for private virksomheder og for universiteterne. Jeg håber virkelig, hun får ret.

På ét område er der dog ikke meget ”fest og farver” i Kommissionens udspil. Den humanistiske og samfundsvidenskabelig forskning (SSH) er igen blevet sat på noget, der ligner udskiftningsbænken,når det gælder adgang til EU’s forskningsmidler.

Bare for at nævne to konkrete eksempler så har Kommissionen valgt ikke at videreføre det rendyrkede SSH-program, som findes i det nuværende forskningsprogram, FP7. I stedet skal SSH-forskning finde plads i et af Horizons forslåede underprogrammer.  I forvejen er der relativt færre penge til SSH-forskning i forhold til andre fagområder. Og med fjernelsen af SSH-programmet ser den tendens ikke umiddelbart ud til at ændres.

Idag er det også sådan, at SSH-forskning er underrepræsenteret, når det gælder forskningsrådgivningen. Kigger man nærmere på Kommissionens ekspertgrupper (advisory groups), der rådgiver om, hvilken forskning, der skal støttes fra EU’s side, er det i dag næsten kun økonomer, der repræsenterer den samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgang på områder som sundhed, energiforskning og klimaforandringer. Og i ekspertgrupperne for små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale har EU helt udeladt SSH-forskere. Kommissionen har ikke tænkt sig at lave om på den nuværende struktur og misser dermed et uundværligt input i forhold til at løse EU’s enorme samfundsudfordringer.

Hvorfor er det så afgørende, at et bredt udsnit af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere inviteres med til at løse EU’s samfundsudfordringer på lige fod med andre videnskabelige områder? Jo, fra undersøgelser, bl.a. DEA’s egne, ved vi, at jo mere tværfaglig forskning bliver, jo mere værdiskabende er den. Den mest radikale form for tværfaglighed er, når forskningsfelter, der ligger meget langt fra hinanden, bringes sammen og gør udbyttet af forskningen stærkere.

Ofte er det jo mennesker, som skal ændre deres adfærd, før vi får de forandringer, vi ønsker. Vi ved f.eks. rigtig meget teknisk om, hvordan vi kan nedbringe CO2-udslip. Vi ved også teoretisk ret meget om, hvordan vi forbedrer europæernes sundhed. Men vi ved ikke så meget om, hvordan vi så skal få EU’s borgere til at tage den nye teknologi til sig, eller hvordan vi får borgerne til at opføre sig, så de rent faktisk lever sundere.

Også når det gælder innovation og vækst i virksomhederne, har vi behov for ny viden om, hvordan vi bedst lærer, hvordan vi bedst organiserer os osv. I DEA har vi f.eks. selv haft succes med såkaldte vandhuls-møder mellem humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere og private virksomheder som Fritz Hansen og Coloplast om især processuelle udviklingsmuligheder i de pågældende virksomheder.

Desværre lider SSH-forskning, i mine øjne, under den myte, at områderne ikke rigtigt bidrager med hård viden, der for alvor kan gøre en forskel. Alene italesættelsen af forskningsforskellene mellem SSH-forskning og naturvidenskabelig og teknisk forskning som ”blød” forskning og ”hård” forskning, bærer ved til bålet. Desværre bæres myten også videre af EU-Kommissionen i Horizon 2020. Dén myte bør den danske regering gøre op med som kommende EU-formand, hvor Danmark skal arbejde på at gøre udspillet klar til vedtagelse i slutningen af 2012.

I hvert fald hvis Horizon 2020 for alvor skal medvirke til at sprede ”fest og farver” over Europas kriseramte økonomiske fremtidsudsigter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Antitysk demagogi på Rådhuspladsen Næste artikel Dansk talentmasse som accelerator for vækst