Den seneste uges begivenheder har udstyret Europas toppolitikere og institutioner med en finansiel og politisk bazooka. Den vil ifølge kommissionsformand Barroso blive brugt til at skabe en ”føderation af nationalstater” i eurozonen. Startskuddet til den proces lød i går, da EU-Kommissionen fremlagde sin plan for lynimplementering af et europæisk finanstilsyn i eurozonen – et forslag, som kan ændre rammebetingelserne for Danmarks banker radikalt. Ifølge økonomiminister Margrethe Vestager vil regeringen ikke tilslutte sig bankunionen, hvis man ikke får politisk indflydelse, hvilket intet tyder på, at man gør. Ifølge Barroso skal EU inden sommeren 2014 have et konkret forslag til en ny EU-traktat klar. Dermed tyder alt på, at Danmark igen skal til folkeafstemning om EU.

Således kan man opsummere de vidtrækkende konsekvenser af den byge af politiske og juridiske begivenheder, der i løbet af den seneste uge har åbnet Europas politiske sæson 2012-2013.

Mens verdens finansielle markeder i går havde øjnene rettet mod den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, satte EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i sin State of the Union-tale i Europa-Parlamentet ord på den monumentale forandring, der kommer til at ske i det europæiske samarbejde i de kommende år.

EU skal i de kommende år udvikle sig til en ”føderation af nationalstater”, sagde Barroso i Strassbourg: ”Mange siger, at dette er for ambitiøst – at det ikke er realistisk. Men lad mig spørge jer: Er det realistisk, at vi fortsætter, sådan som vi har handlet indtil nu? Er det realistisk fortsat at se skatteydere betale til bankerne og bagefter blive tvunget til at give bankerne deres huse tilbage, fordi de ikke kan betale deres boliglån? Er det realistisk fortsat at se på, at 50 pct. af de unge er uden job i flere medlemslande? Er det realistisk, at vi kan vinde markedernes tillid, når vi viser hinanden så lidt tillid? I mine øjne er den aktuelle virkelighed ikke realistisk. Denne virkelighed kan ikke fortsætte,” sagde kommissionsformanden.

Barroso var nådesløs, da han i begyndelsen af sin tale opregnede de væsentligste årsager til den økonomiske krise, Europa befinder sig i, og som har udstillet svaghederne i den hidtidige udformning af EUs økonomiske og monetære union. Ifølge Barroso er der tre årsager – i prioriteret rækkefølge: Uansvarlig opførsel i den finansielle sektor. Uholdbar offentlig gæld. Og mangel på konkurrenceevne i visse medlemslande.

Derfor var det også kun naturligt, at EU-Kommissionen senere på dagen fremlagde sit forslag til det fælleseuropæiske finanstilsyn i eurozonen, som skal placeres under Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Dette tilsyn er det første skridt på vejen mod en ægte bankunion, som ifølge Barroso skal efterfølges af en ægte økonomisk union og en ægte politisk union med transeuropæiske politiske partier og direkte valg, eksempelvis til Barrosos egen post som formand for EU-Kommissionen.

Bankunionen er begyndelsen

Mens Barroso talte i Strassbourg, afsagde den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe sin kendelse i sagen om, hvorvidt Tysklands regering har overtrådt landets forfatning ved at forpligte sig til garantier på i alt 190 milliarder euro i eurozonens kommende redningsfond, European Stability Mechanism (ESM).

Det har regeringen ikke, lød afgørelsen, som blev modtaget med stigende aktiekurser, stigende eurokurs og faldende renter på Italiens og Spaniens statsobligationer. Rent praktisk betyder afgørelsen, at ESM-fonden formentlig kan være oppe at køre i midten af oktober. Den får til huse i Luxembourg, sammen med den eksisterende midlertidige krisefond EFSF. Tilsammen vil de to fonde frem til 2014 råde over en samlet udlånskapacitet på 700 milliarder euro – cirka 5.200 milliarder kr. Fondene, der ledes af en tysk topembedsmand, vil under skrappe betingelser, udstukket af eurogruppens finansministre, kunne låne penge til kriseramte eurolande og banker.

Afgørelsen fra Karlsruhe styrker kansler Angela Merkel i hendes stærkt proeuropæiske linje, der sigter på at skabe en regulær politisk union i eurozonen. Omvendt betyder den også, at Merkel kommer til at leve med massiv kritik fra de dele af det borgerlige Tyskland, som ser landets påholdende pengepolitik udvandet af gårsdagens afgørelse i Karlsruhe såvel som af ECBs beslutning i sidste uge om at åbne for ubegrænsede støtteopkøb af statsobligationer i de kriseramte eurolande.

Og det er i sandhed en monumental reform, EU-Kommissionen nu lægger op til. Kommissionens forslag, der blev præsenteret i Strasbourg i går, indebærer, at eurolandene overfører kompetence til et nyt europæisk finanstilsyn under Den Europæiske Centralbank, ECB, i Frankfurt.

Denne reform er ifølge Barroso nødvendig: ”Krisen har vist, at mens bankerne blev transnationale, forblev regler og tilsyn nationale. Og da tingene gik galt, var det op til skatteyderne at samle regningen op.”

Det nye finanstilsyn, den fælles indskydergaranti og bankafviklingsordningen i eurozonen skal ifølge Kommissionen beskytte skatteyderne (og deres bankindskud) og genoprette den finansielle sektors troværdighed. Mellem oktober 2008 og oktober 2011 har EUs medlemslande måttet mobilisere 4.500 milliarder euro i offentlig støtte og garanti til banker. Disse garantier er den væsentligste årsag til den høje gældsætning i en række eurolande, som igen har ført til, at disse lande har måttet betale høje renter på finansieringen af deres statsgæld. EU-Kommissionen ønsker at gøre finanssektoren i stand til ”at tjene samfundet og den reelle økonomi”.

Dansk tøven

Kommissionen understreger i sit forslag, at bankunionen er åben for ikke-eurolande – men også at det bliver på meget skrappe take-it-or-leave-it-betingelser. Eksempelvis Danmark skal selv henvende sig til ECB og eurolandene og bede om at blive omfattet, og man får ikke nogen indflydelse. I sidste ende er det nemlig ECBs styrelsesråd, hvor kun eurolandene er repræsenteret, der sætter rammerne for det nye finanstilsyn.

Den danske regering er derfor i vildrede over, hvordan man skal forholde sig. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der repræsenterer Danmark i kredsen af europæiske økonomi- og finansministre, sagde i går til Jyllands-Posten, at Danmark skal have reel indflydelse, hvis man skal være med i et fælles tilsyn. Men spørgsmålet er, hvad prisen bliver, hvis Danmark vælger at stå helt uden for bankunionen.

Christian Clausen, topchef i den svensk-danske storbank Nordea, sagde i går til Børsen, at han regner med, at Danmark går med i bankunionen, ligesom man tidligere er gået med i finanspagten.

”Der er tale om et rent politisk spørgsmål. Men når Danmark har valgt at gå med i finanspagten, så er det mest logisk, at vi gør det på det her område også,” siger Christian Clausen, som også er formand for den europæiske bankforening, EBF.

Danmarks suverænt største bank, Danske Bank, har gjort det klart, at den ønsker at blive underlagt et fælles europæisk finanstilsyn for at sikre, at den konkurrencemæssigt er ligestillet med konkurrerende banker i eurozonen. Nordea og Danske Bank er begge aktive i både eurolande og ikke-eurolande, og de frygter, at Sverige og Danmark af politiske årsager vælger at stå uden for bankunionen.