EU på vej mod en ny vækstpolitik

Da Jean-Claude Juncker i sidste uge præsenterede sin nye kommission, var det ikke kun en forsamling af usædvanligt erfaringsrige politikere, omverdenen fik at se. Det var også et kommissærhold, der bedre end nogensinde er rustet til at træde ind i rollen som EU’s regering. Kommissionen forbereder en vækstpakke på mere end 2.200 milliarder kr., der skal sparke gang i hjulene i Europa. Junckers vækstteam består af borgerlige finanspolitiske høge og socialdemokrater, hvis succes vil blive målt på den kommende vækstplans resultater for europæerne.

Claus Kragh

EU fik en ny start i sidste uge. Efter at kritikken i årevis er haglet ned over Barroso-Kommissionen og bureaukraterne i Bruxelles, fik EU-Kommissionens nye formand, den konservative Jean-Claude Juncker, ligefrem ros i toneangivende centrum-venstre-aviser som Süddeutsche Zeitung i Tyskland og The Guardian i England. De to aviser roste Juncker for at have sammensat et skarpt hold af dygtige politikere, som kan puste nyt liv i det EU, der møder betydelig folkelig modstand. ”Nu regeres der i Europa,” lød det ligefrem i den tyske avis.

Det kan vise sig, at roserne til Juncker-Kommissionen ikke slutter her. Den 59-årige Jean-Claude Juncker har nemlig sideløbende med arbejdet med personerne til den nye EU-Kommissionen, arbejdet på at etablere et europæisk vækstinitiativ, der skal skabe jobs til de mange arbejdsløse EU-borgere.

Junckers bud på en vækstpolitisk kurs i Europa består af flere delelementer. Først og fremmest indeholder den et vækst- og investeringsinitiativ på 300 milliarder euro over tre år. Det vil blive præsenteret af den nye EU-Kommission kort efter tiltrædelsen 1. november. Hertil kommer imidlertid både et markant nybrud i Den Europæiske Centralbanks håndtering af sit mandat og en tiltagende vilje i EU’s institutioner til at tolke EU’s regler for national finanspolitisk disciplin en anelse lempeligere, end det har været tilfældet i de senere år.

[graph title="Her er EU’s nye vækstteam" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/85ca3-ckr_fig01_her-er-eus-nye-vkstteam_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7746a-ckr_fig01_her-er-eus-nye-vkstteam_0.png" text="Note: Samtlige kommissærer skal i perioden 29.9-3.10 høres offentligt i Europa-Parlamentet, før de kan påbegynde arbejdet 1. november."]Kilde: EU-Kommissionen [/graph]

De tre elementer peger alle i retning af flere – både kollektive og nationale – investeringer i vækst, alt imens man fastholder et stramt fokus på nødvendige strukturelle reformer.

EU-Kommissionen er med det kommissærhold, Jean-Claude Juncker præsenterede i sidste uge, bedre rustet end nogensinde til at træde ind i rollen som EU’s regering. Juncker har sammensat et hold, hvor der dels er konsensus om den nødvendige finanspolitiske disciplin, dels er politisk manøvrerum til at tilgodese både konservative og socialdemokrater.

Det er Finlands tidligere statsminister, den borgerlige finanspolitiske høg Jyrki Katainen, der bliver tovholder på projektet, som er nøglen til succes eller fiasko for den nye EU-Kommission.

Han kommer sammen med den lige så borgerlige Valdis Dombrovskis og den franske socialdemokrat og tidligere finansminister Pierre Moscovici til at spille hovedrollerne i udformningen af Junckers vækstplan og i nytolkningen af reglerne i vækst- og stabilitetspagten.

Kommissionen inkarnerer dermed den store koalition mellem konservative og socialdemokrater, som den er bygget på. Se figur 1.

Koordineret pres på Merkel

Det er reelt et massivt og koordineret pres på Tysklands kansler Angela Merkel fra den europæiske centralbankchef Mario Draghi, Jean-Claude Juncker, de tyske socialdemokrater og regeringerne i Frankrig og Italien, der har ført frem til, at man i dag kan tale om et nybrud i EU’s økonomisk-politiske kurs.

”Det, vi ser, er et paradigmeskifte i den forstand, at Draghi nu er villig til at bruge et flertal uden om Bundesbank i ECB’s styrelsesråd til at lægge reelt politisk pres på Tyskland,” siger Jacob Kirkegaard, seniorforsker ved tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington.

”Draghi har sat Merkel og Schäuble (Tysklands finansminister, red.) stolen for døren ved at sige, at hvis ikke Tyskland nu bidrager til en kollektiv finanspolitisk stimulans i eurozonen, så er han villig til, populært sagt, at begynde at trykke eurosedler til brug for opkøb af statsobligationer. Hvis det sker, vil det give Merkel store indenrigspolitiske problemer med både den tyske forfatningsdomstol og med det nye euroskeptiske parti AfD, som truer Merkels højre flanke,” siger Kirkegaard.

Den nye kurs kom til udtryk, da ECB-chefen Mario Draghi holdt tale ved centralbankchefernes årlige møde i Jackson Hole, i Wyoming, USA, 22. august. Talen markerede et skifte i ECB’s måde at håndtere sit mandat på. Draghi valgte at fokusere meget skarpt på ledigheden i Eurozonen.

”En sammenhængende strategi til at reducere ledigheden må omfatte både efterspørgsels- og udbudssiden – både på eurozoneniveau og på nationalt niveau (…). Uden en højere samlet efterspørgsel risikerer vi højere strukturel arbejdsløshed og at regeringer, der introducerer strukturelle reformer, risikerer at gå i stå (…). Vejen tilbage til højere beskæftigelse er med andre ord et mix af pengepolitiske, finanspolitiske og strukturelle tiltag både på unionsniveau og på nationalt niveau,” sagde Draghi.

Draghis udtalelser er møntet på Tyskland, som han vil presse til at bidrage til at øge efterspørgslen i den europæiske økonomi. Jacob Kirkegaard fra Peterson Institute anser det for sandsynligt, at Tyskland vil give efter for presset, og at Merkel sammen med Frankrigs præsident François Hollande i løbet af de kommende uger vil præsentere et fælles investeringsudspil med fokus på kontinentale energinet og digital infrastruktur.

Junckers vækstpakke er kort omtalt i de retningslinjer for den nye EU-Kommission, som Juncker fremlagde i juli, men derudover holder han fortsat detaljerne i finansieringen tæt til kroppen. Det synes dog klart, at vækstpakken både vil komme til at bestå af midler fra EU’s budget, fra Den Europæiske Investeringsbank, hvor EU-landene for nylig har øget den ansvarlige indskudskapital, og fra nationale bidrag – som naturligvis må afhænge af den enkelte regeringens finanspolitiske råderum.

Anders Lumholtz, rentestrateg i Dansk Bank, mener også, at der i øjeblikket sker afgørende ændringer i den økonomiske politik i Europa. Han påpeger, at det på mange måder er en logisk følge af de seneste års begivenheder, hvor virksomheder og borgeres investeringslyst er blevet afløst af fokus på gældsnedbringelse. Og hvor bankerne er tilbageholdende med udlånene, selvom de selv låner til historisk lave renter i ECB.

”ECB’s mandat går ud på at holde inflationen tæt på, men under, to procent. Nu ser vi en inflation, der er væsentligt lavere. Derfor siger Draghi, at de lande i eurozonen, der har et finanspolitisk råderum, bør bruge det for at bidrage til at skabe noget inflation. Og det er Holland og Tyskland, som begge har store handelsoverskud, det primært drejer sig om,” siger Lumholtz.

Dansk Banks rentestrateg påpeger, at Junckers vækstpakke og de kommende billige lån fra ECB til banker og pengeinstitutioner sammen med euroens fald i den seneste tid giver anledning til forsigtig optimisme, når der handler om at sparke gang i væksten i Europa.

Mens særligt Frankrig og Italien længe har lobbyet for centralt koordinerede europæiske investeringer, stiger presset også internt i Tyskland for at gå samme vej.

Det Tyske Institut for Virksomhedsforskning, DIW, i Berlin har således netop offentliggjort et forslag til en såkaldt investeringsagenda for Europa. Heri konstaterer man, at Europa står over for en alvorlig risiko for at falde ind i en langvarig recession med høj ledighed, fordi regeringer, virksomheder og borgere i Europa siden finanskrisen har haft fokus på gældsafvikling. Derfor har Europa og særligt Eurozonen ifølge DIW opbygget et stort investeringsunderskud.

DIW-rapporten, der er blevet modtaget med kyshånd af Tysklands socialdemokratiske erhvervs- og energiminister, Sigmar Gabriel, konstaterer, at der særligt inden for de europæiske energiindustrier er et særligt udtalt behov for fornyede offentlige investeringer. Det gælder både udbygningen af højspændingsnettene, der skal sikre transmission af elproduktion fra eksempelvis vindmøller og solenergianlæg, og det gælder ikke mindst de såkaldte interkonnektorer, som skaber forbindelse mellem de i dag alt for nationale el- og gasnet i Europa. Endelig er der også behov for massive investeringer i øget energieffektivitet, som både vil styrke EU-landenes konkurrenceevne og samtidig reducerer den energimæssige afhængighed af Rusland. Sidstnævnte har ekstremt høj politisk prioritet i Europa i den aktuelle dybe krise i forholdet til Rusland.

Kimen til EU-finanspolitik

Ifølge Jacob Kirkegaard har ECB-chefen Draghi vurderet, at Jean-Claude Juncker alene ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft til at presse Tyskland til at bidrage til den europæiske vækstpakke.

”Det er derfor, at Draghi med sine taler både i USA i august og i Frankfurt forleden er gået ud og har hjulpet Juncker ved at lægge pres på tyskerne,” siger han.

Mario Draghi har efter afstemningen i ECB’s styrelsesråd 4. september nu mulighed for at lave en pengepolitisk stimulans på omkring 1.000 milliarder euro i kraft af de såkaldte TLTRO-lån, som EU’s banker fra denne måde kan optage i ECB. Men derudover ønsker ECB ifølge Jacob Kirkegaard, at det skal være reelt nye penge til investeringer, der skal lægges i Junckers vækstpakke.

”Junkers investeringsfond er i virkeligheden prototypen på eurobonds eller et kollektivt finanspolitisk instrument, om man vil. Det, som Draghi og mange andre med ham ønsker sig, er, at eurozonen får et ”statsbudget”. Altså et brugbart finanspolitisk instrument, som man kan bruge kontracyklisk.”

Omtalte personer

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu