Euroen reddet på målstregen

Efter først at have spændt et sikkerhedsnet ud under bankerne og senest under svage eurolande generelt, bør EU-landenes politiske ledere have lært lektien. Der er kontante grunde til at stramme regler og tilsyn for at undgå en gentagelse.

Landenes mest iøjenfaldende beslutning er en redningspakke på 440 milliarder euro, der skal hjælpe eurolande i økonomisk stormvejr. For markedet var beløbet tilsyneladende stort nok. De økonomisk svageste lande oplevede straks markante fald i renten på deres statsobligationer.

Onsdag fremlagde EU-Kommissionen deres forslag til, hvordan den fremover i samarbejde med finansministrene fra alle EU-lande skal overvåge de enkelte medlemslandes økonomiske politik.

Det første af forslagets fem punkter skærper overvågningen af den økonomiske politik, når konjunkturerne peger op. Her vil man sikre, at pengene ikke bare ødsles bort på mere velfærd, men også bruges til at betale for tidligere kriseindgreb. Tiden op til krisen viste nemlig, at de fleste lande har svært ved for alvor at bringe offentlige underskud og gæld ned.

Kommissionen lægger også stor vægt på “peer review” af landenes økonomiske politik. Finansministrene skal i højere grad end i dag stå skoleret for hinanden og forklare, hvordan de vil rette op på underskud og gæld.

Samtidig arbejder EU-Kommissionen for at etablere permanente retningslinjer for, hvordan kriseramte EU-lande kan reddes. Målet er at undgå, at EU-landene endnu engang tøver i ugevis, før de i sidste øjeblik bliver enige om en hjælpepakke.

Kommissionen håber, opstramningen af den gensidige overvågning kan være på plads allerede fra nytår.