Det kan ikke afvises, at Danmark - i visse situationer - får mindre frihed til at føre økonomisk politik, hvis vi stemmer ja til euroen den 28. september. Hvis man tager de stigende udgifter til de flere ældre i betragtning, kan forbuddet imod store budgetunderskud blive et snærende bånd. Det er én af de markante konklusioner af et kritisk interview med to fremtrædende økonomer på nej-siden, der klarlægger centrale økonomiske præmisser bag de politiske slogans i ØMU-debatten. Får Danmark mere generelt større eller mindre frihed til at forfølge egne mål i den økonomiske politik, hvis vi går med i euroen? Døm selv og tag del i debatten på www.monday.dk.