Europa får et nyt nordisk land

Om blot fem uger kan Europa få et nyt nordisk land, når Skotlands borgere går i stemmeboksen og skal give deres ja eller nej til forsat politisk union med England. Meningsmålingerne viser flertal imod uafhængigheden, men selv da tegner der sig et billede af, at Skotland i fremtiden vil lade sig kraftigt inspirere af de nordiske samfundsmodeller. Landet er blevet lovet mere selvstyre uanset udkommet, og både modstandere og tilhængere af skotsk uafhængighed er svært begejstrede for bl.a. de nordiske velfærdsmodeller, den demokratiske kultur og økonomi. Flere aktører kæmper nu for reformer, der skal dreje landet i en ny, nordisk retning.

Claus Kragh

De nordiske lande er i disse år forbilleder for mange af verdens politikere, universitetsfolk og tænketanke, som leder efter en samfundsmodel, der gør det muligt at kombinere høj levestandard, lav ulighed og stærk global konkurrenceevne.

Om fem uger vil Europa rent faktisk kunne få et nyt ’nordisk’ land med 5,3 mio. mennesker og et areal, der er knapt dobbelt så stort som Danmarks. Det bliver tilfældet, hvis Skotlands befolkning ved folkeafstemningen den 18. september stemmer sig ud af næsten 300 års politisk union med England og i stedet vælger en fremtid som selvstændigt land. Men selv hvis folkeafstemningen om skotsk uafhængighed skulle ende med et nej – sådan som meningsmålingerne fortsat tyder på – vil fremtidens Skotland bevæge sig stadig længere i retning af den nordiske samfundsmodel. Både tilhængere og modstandere af skotsk selvstændighed er nemlig optagede af den nordiske samfundsmodel.

Hele den årelange politiske proces, der har ført frem til folkeafstemningen i næste måned, har fået David Camerons konservative og Labour-oppositionen i London til at tilbyde skotterne mere selvstyre, hvis de vælger at stemme nej til fuldt selvstyre. Skotterne opkræver i dag selv kun 12 pct. af de skatter, de bruger, mens resten af pengene kommer i form af et årligt bloktilskud på godt 275 milliarder kr. fra finansministeriet i London. Angus Robertson, der er medlem af det britiske parlament i London for det socialdemokratiske Scottish National Party, SNP, forklarede i sommer, hvad skotterne vil med deres voksende magt over egne anliggender.

”Norge har vist, hvordan et nordeuropæisk land på samme størrelse som Skotland kan være bedre regeret, mere økonomisk succesrigt og mere socialt retfærdigt,” sagde Robertson i Oslo, hvor han hyldede den norske 1814-grundlovs fader, den københavnsk uddannede Wilhelm Christie, som havde skotske aner.

Denne begejstring for nordiske rødder og relationer gennemsyrer SNP, hvilket fremgår med al tydelighed af den 670 sider lange rapport ”Scotland’s Future: Your Guide to an Independent Scotland”, der er spækket med referencer til de nordiske landes succes, når det gælder økonomi, velfærdspolitik, miljø, ligestilling og meget mere.

”Nationer, der er ligesom Skotland – såsom Norge, Finland, Danmark og Sverige – ligger i verdenstoppen, når det gælder velstand og velfærd. I modsætning til Skotland er de uafhængige og træffer beslutninger i deres egne økonomiers bedste interesse. De overlader ikke vigtige beslutninger om deres økonomi til parlamenter, hvis prioriteter nødvendigvis ligger andre steder,” hedder det eksempelvis i rapporten.

Det begyndte med andelsbevægelsen

Mary Hilson, der er seniorlektor i nordisk økonomisk og social historie ved London University College, forklarer, at interessen for de nordiske lande går langt ud over den skillelinje, som folkeafstemningen aktuelt har lagt ud i det skotske samfund.

Men blikket mod nordiske horisonter

Nordic Horizons er en virtuel tænketank, der samler medlemmer af det skotske parlament og andre skotter med interesse for de nordiske lande. Den irskfødte journalist og forfatter Lesley Riddoch er primus motor i tænketanken, der bl.a. andet har afholdt følgende arrangementer:
 

  • McKommunes

Skotland har kun 32 kommuner fordelt på et areal, der er næsten dobbelt så stort som Danmark. Nordic Horizons diskuterer, hvordan man kan lave en kommunal forvaltning, der er tættere på borgerne. En skotsk kommunalreform er blevet behandlet ved flere Nordic Horizons-konferencer med deltagelse af svenske, danske og andre nordiske specialister.

  • Finnish Education

Pasi Sahlberg, der er forfatter til bogen ”Finnish lessons – what can the world learn from educational change in Finland”, holdt oplæg i Nordic Horizons. Han er i dag ansvarlig for promovering af internationalisering og tolerance i det finske uddannelsessystem.

  • Nordic Welfare – A DIY Guide

Den danske professor Jon Kvist fortalte i Edinburgh om udviklingen i de nordiske velfærdsstater. Skotske politikere er særligt interesserede i at skabe bedre vilkår for børnepasning, som i dag er ekstremt dyrt og derfor svækker erhvervsfrekvensen.

  • The Great Green Danes

Søren Hermansen, Energiakademiet Samsø, fortalte om udviklingen i de nordiske landes energi- og klimapolitik og om lokale erfaringer på Samsø med vindmøller og satsning på decentrale omstillingsinitiativer. Skotland har et kolossalt vindpotentiale, men infrastrukturen er slet ikke til at bringe strømmen til befolkningscentrene længere mod syd.

  • Copenhagen Greenest City

Klaus Bondam, tidligere borgmester i København, fortalte om hovedstadens ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 – med cykelkulturen som et væsentligt element.

”Både folk, der går ind for fuld selvstændighed, og andre, som ønsker at udvikle Skotland som en del af Det Forenede Kongerige, er meget optagede af de nordiske lande. Sådan har det været siden andelsbevægelsens udbredelse i dansk landbrug, 1930’ernes industrialisering i Sverige og Norges position i dag i kraft af deres meget ansvarlige og effektive forvaltning af olieindtægterne fra Nordsøen,” siger Mary Hilson.

Skotland adskiller sig allerede i dag fra resten af Storbritannien på en række områder. Landet har et anderledes retssystem. Den personlige myndighedsalder er 16 år mod 18 år i resten af Storbritannien, og man har eksempelvis gratis universitetsuddannelse.

Men skotterne vil endnu længere ad denne vej mod et mere lige, mere nordisk og mindre liberalistisk samfund end det britiske. En af de mest ihærdige forkæmpere for et nordisk Skotland er ildsjælen Lesley Riddoch, der har grundlagt den virtuelle tænketank Nordic Horizons, som siden 2010 har arrangeret mere end 20 offentlige konferencer med politisk inspiration fra de nordiske lande. Se tekstboks.

”Skotland er allerede i dag meget forskellig fra resten af Storbritannien. Skotland er politisk set mere venstreorienteret. Lighedstænkningen er større. Landet er tyndt befolket, positivt over for indvandring, det er ufrugtbart, og det er et eldorado for folk, der vil udvikle vedvarende energi,” siger Riddoch, der er født i England af skotske forældre, opvokset i Irland og i dag bosat i den skotske by Dundee.

Børnehaver efter nordisk forbillede

Blandt de mange nødvendige reformer, der skal gøre Skotland til et ”nordisk” land, peger Lesley Riddoch på både en landreform, en kommunalreform og et massivt løft til offentligt støttet børnepasning.

”Skotlands jord er ejet af meget få mennesker, som opkøber jorden, fordi vi ikke har nogen grundskatter. Disse store jordejere er ikke interesserede i regional erhvervsudvikling men vil blot lade jorden ligge uberørt hen. Det bremser udviklingen af eksempelvis vedvarende energi,” siger Riddoch.

Hvad angår kommunal administration og politisk kultur, kan Skotland ifølge Riddoch også lære meget af de nordiske lande.

”Vi har nogle meget store kommuner, som borgerne ikke er særligt engagerede i. Det hæmmer udviklingen,” siger Riddoch, som herudover påpeger, at en pris på op til 1.500 pund om måneden for børnepasning i Edinburgh er direkte skadeligt for landets økonomi, fordi disse priser afholder mange kvinder fra at arbejde.

”Hvis vi kunne nå den samme erhvervsfrekvens for kvinder, som man har i de nordiske lande, ville det være rigtig godt for den skotske samfundsøkonomi,” siger hun.

Vil have ”norsk” oliefond

En af de mange nordiske specialister, der har optrådt ved Nordic Horizons konferencer, er Søren Hermansen, leder af Energiakademiet på Samsø. Se tekstboks.

”Der er ingen tvivl om, at skotterne er ekstremt optagede af de nordiske lande. Men uden at fornærme nogen kan man roligt sige, at de har meget at lære, hvis de skal have Skotland til at fungere som et nordisk land. I dag har de mest travlt med at finde ud af, hvad de kan få ud af pengekasserne i London og Bruxelles,” siger han.

Ud over at han optrådte som ”Great Green Dane” hos Nordic Horizons, har han været i Skotland i forbindelse med en lang række regionale udviklingsprojekter, som med inspiration fra Samsø ønsker at udvikle den vedvarende energiproduktion.

Han beretter om, hvordan skotterne ikke altid har forstået at udnytte de betydelige indtægter, de har haft fra de seneste årtiers olieeventyr i Nordsøen. Eksempelvis har man på mange af øerne i det nordlige Skotland brugt store summer på at bygge svømmehaller. Men skotterne har indset, at de også på dette område skal hente inspiration fra de nordiske lande. Således sagde den skotske finansminister John Swinney forleden, at et af de første initiativer fra regeringen i et uafhængigt Skotland vil være at oprette en statslig oliefond efter norsk forbillede.

Skotlands afstemning om uafhængighed imødeses med bekymring i både London og i Bruxelles. Regeringen i London er bekymret over, hvad det vil betyde for Storbritanniens rolle i verden, mens man i Bruxelles er bekymret over, hvilken effekt skotsk uafhængighed vil have i forhold til andre europæiske regioner som eksempelvis Catalonien og Baskerlandet i Spanien. Skotterne ser sig selv som fuldgyldigt selvstændigt medlem af EU, og uanset, hvad man siger om den sag i London og Bruxelles, er der næppe tvivl om, at EU-systemet må imødekomme det ønske, hvis skotterne efter en eksemplarisk fredelig og demokratisk proces vælger at blive et selvstændigt land. Hvad angår EU-skepsis er skotterne ikke parate til at følge i norsk eller dansk spor. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu