Ny investeringsanalyse:
Europa er verdens mest attraktive region
EUs forskellighed er den store styrke
Glem Kina. Vesteuropa - og EU generelt - er stadig den mest attraktive region at investere i. Det er vurderingen fra 672 erhvervsledere fra hele verden, som Ernst & Young har interviewet. Tiltrækningskraften stammer først og fremmest fra Europas forskellighed, store hjemmemarked og tryghed for investorerne. Inden for de 25 lande, som i dag udgør EUs indre marked, findes lande, virksomheder, forskningsmiljøer og myndigheder inden for alle felter. Samtidig har EUs udvidelse mod Øst givet Europa som region nye konkurrenceparametre i kampen mod de hastigt voksende markeder i Asien. Men Vesteuropas attraktivitet er langsomt faldende, og topcheferne opfordrer europæerne til at færdiggøre arbejdet med det indre marked, etableringen af mere fleksible arbejdsmarkeder og øget satsning på forskning.