EU som sundhedsunion
På vej mod et europæisk marked for sundhedsydelser
Danskerne vil frit kunne vælge over grænserne
Det danske sundhedsvæsen må indstille sig på skarp europæisk konkurrence. Om få år kan danskerne ikke bare vælge frit mellem danske sundhedsydelser, men også udnytte en lang række europæiske. Når det europæiske sundhedsmarked for alvor åbner sig, kan det få dramatiske konsekvenser for de nationale sundhedsvæsener. EU-Kommissionen vil præsentere et udspil på sundhedsområdet inden årets udgang. Det har netop været igennem en omfattende høringsproces blandt 270 stakeholdere over hele Europa. Danske Regioner ser udviklingen som “et supplement” til de nationale tilbud. Men eksperter og danske europaparlamentarikere påpeger, at udviklingen bliver langt mere dramatisk, end de danske sundhedspolitikere forestiller sig.