Misligeholdelse Rusland underinvesterer i sin energiinfrastruktur Uden massive investeringer bliver det svært at levere tilstrækkelig energi til EU Europa står over for enorme problemer med at sikre energiforsyningerne i fremtiden. Det tydeliggør gasstriden mellem Rusland og Ukraine. Den er dog intet at regne mod, hvad der venter Europa i de kommende år. Rusland er nemlig en tvivlsom energileverandør. Landets energiinfrastruktur er forældet, og der skal investeres 735 milliarder dollar frem til 2020, hvis Rusland skal fortsætte sine leverancer. De penge har hverken den russiske stat eller den stærkt forgældede energigigant Gazprom, og russerne er ikke meget for at lade udenlandske investorer få adgang til den strategisk vigtige energisektor. De russiske underinvesteringer kan få større konsekvenser for Europas adgang til energi end Ruslands hang til at spille med sine stormagtsmuskler.