Barroso har skabt liberal akse i ny Kommission
Borgerlige besætter økonomiske nøgleposter
Bedre vilkår for europæisk erhvervsliv og øget konkurrence. Det bliver første prioritet for
den nye EU-Kommission. Kommissionen har klart borgerligt flertal, og med fordelingen af porteføljerne mellem de nye kommissærer har formanden, José Manuel Barroso, skabt en “liberal akse ”, hvor liberale reformister besætter alle de økonomiske nøgleposter. Overraskende nok er landbrugskommissær Mariann Fischer Boel en af dem, der får god mulighed for at påvirke den økonomiske dagsorden. Hun kommer nemlig til at råde over et årligt beløb på 100 milliarder kr. til landdistrikts-udvikling, og en del af disse penge kan øremærkes til projekter, som er relevante for Lissabon-processen. Det kan også styrke hendes position i Kommissionen betydeligt.