Dilemmaet vokser:
Ny bølge af ansøgerlande vil ind i Unionen
EU kan ikke lave overordnet plan for fremtidige udvidelser
Mindst 10 tidligere Sovjetrepublikker og Balkanlande venter kun på at følge Tyrkiet ind i EU. Ved topmødet i sidste uge afsluttede EU forhandlingerne med Bulgarien og Rumænien. Samtidig startede Unionen forhandlinger med Tyrkiet og Kroatien. Men EUudvidelsen stopper ikke der. Yderligere fem Balkanlande har allerede fået løfte om et fremtidigt medlemskab. Og efter den seneste udvikling i Ukraine er EU nu tvunget til at se mod øst. EUs bedste mulighed for at påvirke udviklingen i lande som Ukraine, Georgien og Armenien er at give dem udsigt til et EU-medlemskab. Så langt er EU dog ikke villig til at gå endnu. Omvendt er forsøg på at få EU til at afvise en yderligere udvidelse mod øst faldet til jorden. Derfor har EU ingen plan for det fortsatte udvidelsespres. I EU arbejder f. eks. Polen og Litauen kraftigt for et ukrainsk medlemskab.