Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Af Stephanie Semay Bäckström og Lærke Gelineck Berg
Hhv. underdirektør og chefkonsulent i Ennova

Vi ved både intuitivt og fra forskningen, at feedback er vejen til stærkere bundlinje, øget engagement og bedre evne til at omstille organisationen til fremtiden. 

Vi ved også, at vi giver for lidt feedback. Lederne ved det. HR ved det. Medarbejderne ved det

Alligevel ser vi, at mange ledere får deres væsentligste feedback fra medarbejdere, ledelseskolleger og chef én gang om året. Og det alene i et spørgeskema, som ikke altid afføder lærende dialoger, der folder nuancerne ud og fører til reel udvikling.

For at sige det kort: Vi er ikke imponerede.

Hvad er vi egentlig så bange for?

Der er en række bekymringer omkring feedback, som vi ofte hører fra ledere:

  • ”Det er ubehageligt – jeg kan ikke lide det.” Vi har som mennesker forsvarsmekanismer, hvis formål er at passe på os, også når en ubehagelig feedback lurer. Derfor er det ofte en naturlig respons at gå i en lang bue udenom. Studier viser dog, at størstedelen hellere vil have korrekt feedback end positiv feedback. Ergo: Vi skal lære at styre vores forsvarsmekanismer – så vi tør lytte og lære af den feedback, vi får.
  • ”Jeg har ikke tid til både at lykkes med mine primære ansvarsområder – og få/give ordentlig feedback”. Du har måske endda hørt ledere udtale: ”Hvad andre tænker om min adfærd – og hvad andre gør med deres ansvarsområder – dét må de selv ligge og rode med”. Underforstået: ”Feedback er ikke en del af min jobbeskrivelse, og noget jeg bør prioritere som en del af driften”. Dette kalder på en forventningsafstemning i organisationen om, hvad ledelsesopgaven egentlig går ud på. Er en god leder i jeres organisation én, der giver og efterspørger feedback?
  • ”Jeg er bange for, at det går ud over vores relation.” I Skandinavien er konfliktsky ledere udbredte. Vi vil meget gerne opfattes ordentlige og flinke. Måske genkender du endda nogle af disse træk hos dig selv. Men konflikter og uenigheder er netop med til at styrke samarbejdet, relationen og udviklingen, hvis man kan finde ud af at tale om dem. Og øvelse gør mester. Du må som leder ikke undgå at give eller efterspørge feedback – eller at tale om den feedback, du netop har fået i et spørgeskema, med dem, der har givet dig den. Det styrker relationerne, og det fører til, at du som leder tages mere alvorligt. Når det er sagt, ved vi også, at det kan være svært at åbne dialogen, efter man har set feedbacken i en rapport – særligt hvis der er meget at arbejde med.
  • ”Jeg får alligevel ikke et ærligt svar.” Om du vil det eller ej, så er der magt, hierarki og konkurrence indblandet i dine relationer. Dette er alt sammen helt korrekt. Men hvis der tidligere har været uærlige svar – eller måske endda stilhed – så har du et større problem. Dine kolleger kan ikke hjælpe dig med alt det, du har behov for at vide for at kunne lede både op, ned og til siden. Gør det naturligt for både medarbejdere og ledere både at modtage og arbejde med lærende feedback.
  • ”Jeg kan ikke finde ud af at give eller modtage feedback.” Du har måske gjort flere forsøg – men udfaldet er blevet en gordisk knude, som er umulig at binde op. Rigtig ofte bevirker denne frygt, at man ikke har lyst. Vores oplevelse er, at ledere gerne vil – men ikke ved hvordan de skal gøre det på en konstruktiv måde – eller dårlige oplevelser spænder ben for at turde prøve igen. Der skal altså prøves på nye måder – og der skal opleves succes i forsøget. Det er muligt!

Heldigvis findes der løsninger på de fleste bekymringer. Noget af dette kalder på træning, struktur og kultur.

Personlig og social forståelse kan trænes

Vi ved, at mange ledere desværre er dårligt trænede i at give og modtage feedback.

Nogle ledere har mere brug for træning end andre, da vi har forskellige kompetencer indenfor det intrapersonelle (selvindsigt og selvkontrol) og interpersonelle (sociale evner og det at kunne samarbejde med mange forskellige typer mennesker).

Begge dele er centralt for ledernes udvikling, som i sidste ende er en forudsætning for en stærkere feedback-kultur i organisationen.

Mere konkret er der en række ting, de fleste ledere bør øve sig på.

  • At skab det rette rum. Tid, sted, anledning og øvrige rammer skal vælges med omhu for at sikre vellykket feedback.
  • Forståelse af konflikter. Det er vigtigt at have føling med, hvad der er konfliktoptrappende sprog, og hvad der er konfliktnedtrappende.
  • Kommunikation. Træn at kommunikere iagttagelser, oplevelser, fortolkninger og forslag på en måde, der understøtter læring.
  • Is i maven. Det allervigtigste at træne som leder er at kunne tage imod kritisk feedback uden at gå i forsvarsposition.

Træning dækker både over at lære nye teknikker og at prøve dem af og se andres reaktioner. Det væsentligste er, at det ikke gemmes til særlige lejligheder, men at det afprøves i hverdagen, så det bliver en helt naturlig del af den faste interaktion med chefer, lederkolleger og medarbejdere.

Dette kan for eksempel trænes før og efter resultaterne på spørgeskemaet er kommet. Efter den store præsentation, på teammødet, eller ved at følge op på en reaktion, du ikke forstod.

Træning gør, at du som leder får styr på dine forsvarsmekanismer og regelmæssigt tør række ud og efterspørge feedback. Og dermed leder du med dit eksempel.

Når du skaber struktur omkring din egen feedback, inviterer du også til en feedbackkultur, hvor vi løbende gensidigt forventningsafstemmer – også som ledere – hvilket gør organisation læringsagil. 

Ledelsesfeedback face-to-face er ikke farligt. Det kan opleves som farligt, og vi kan endda have nogle fejlslagne forsøg, der kan virke som om, at det aldrig vil kunne lade sig gøre. Men det kan det, hvis vi tør.

Stephanie Semay Bäckströmn er underdirektør i Ennova med ansvar for området 'Leadership & Team Development'. Hun har arbejdet med at udvikle organisationer og ledere de sidste 10 år. Lærke Gelineck Berg er chefkonsulent i Ennovas Leadership & Team Development team. Hun har arbejdet med organisationsudvikling og lederudvikling i 13 år.

Forrige artikel Er der gået corona i din kerneopgave? Er der gået corona i din kerneopgave? Næste artikel ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.