Historien i tal

Få lande sikrer transparens med lobbyismen

Grænserne mellem lobbyisme og diplomati bliver mere og mere slørede. Kun syv lande har sikret transparens med lobbyismen på både nationalt og regionalt niveau, og Danmark er ikke blandt dem, viser en ny rapport fra OECD.

Emilie Fabricius Eriksen

Grænserne mellem lobbyisme og diplomati bliver mere og mere slørede. Kun syv lande har sikret transparens med lobbyismen på både nationalt og regionalt niveau, og Danmark er ikke blandt dem, viser en ny rapport fra OECD. Rapporten peger på, at gældende regulering i langt de fleste lande ikke formår at tage højde for, at kontakten mellem lobbyister og offentligt ansatte er rykket til de sociale medier, hvor kontrol ikke er mulig. Desuden omfatter gældende lovgivning sjældent NGO’er, tænketanke og konsulenthuse. Tydelig regulering af lobbyisme er et vigtigt skridt i retning af at sikre offentlighedens mulighed for at holde politiske beslutningstagere ansvarlige, understreget rapporten. I 2020 var det i kun 23 ud af 41 lande muligt i nogen grad at få indsigt i, hvilke interessenter der blev taget med på råd i den politiske beslutningsproces, og hvilke politiske beslutninger der har været mål for lobbyaktivitet.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu