Fabelagtig fejlfyldt
Hvis du laver en fejl, er det værste du kan gøre, at forsøge at skjule den. Det har en række offentlige personer – i særdeleshed politikere – måttet sande i de senere år. Offentligheden tilgiver meget, men ikke, at man forsøger at gøre sig bedre – eller bare lidt mindre fejlbehæftet – end man i virkeligheden er.
Den samme lære er nu ved at trænge ind i marketingsverdenen. Hvis man virkelig vil arbejde på at bevare og styrke sit brand, må man for Guds skyld ikke forsøge at dække over virksomhedens fejl eller mangler. Tværtimod, lyder det fra det internationale analysefirma Trendwatching.com, der er specialiseret i at udpege forbrugertrends. Fejl skal udstilles – og så følges op på. ”Flawsome” - der vel nærmest kan oversættes til ”fejl-tastisk” – kalder de trenden, der slet og ret bunder i en erkendelse af, at vi mennesker aldrig ville stole på en person, der påstår at han eller hun er fejlfri. Og fordi vi i stigende grad forventer, at firmaet og brandet fremtræder ”menneskeligt”, tror vi ikke på virksomheder, der kun serverer den gode side af deres virksomhed.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




