Facebook lover atter bod og bedring: ”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid”

Facebooks nye ansigt i Danmark, Martin Ruby, bøjede nakken og undskyldte, da Mandag Morgen i sidste uge afholdt konference om dataetik. Han forklarer, at det sociale netværk nu er i gang med at udvikle et nyt ’dusørværktøj’, der skal få brugere til at anmelde datamisbrug på Facebook, så nye skandaler kan undgås.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, har efterhånden sagt undskyld så mange gange i de seneste måneder, at det nærmer sig det komiske. Men heller ikke Facebooks nye danske talsmand, Martin Ruby, er bleg for at sige undskyld.

”Så længe der er noget at undskylde for, skal vi da undskylde. Men jeg håber bestemt, at vi får færre sager at sige undskyld for. Vi har lært rigtig meget af det her (skandalen med Cambridge Analytica, red.), og virksomheden er virkelig i gang med at ruske op i nogle ting nu, og dermed skulle vi jo gerne få lidt mere styr på procedurer og noget bevågenhed i det hele taget, som gør, at der bliver færre skæverter,” siger Martin Ruby, der har den officielle titel ”Head of Public Policy i Norden og Benelux”.

I onsdags var han en af oplægsholderne på Altingets og Mandag Morgens konference om dataetik, hvor et bredt politisk flertal støttede ideen om at oprette en form for dataetisk råd, og hvor ikke mindst skandalen om Cambridge Analyticas misbrug af data fra Facebook blev diskuteret flittigt.

Martin Ruby har en fortid som bl.a. rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og som politisk chef for Google i Norden. Og så har han kun været ansat i Facebook i tre uger.

”Så jeg er stadig den nye dreng i klassen,” siger Martin Ruby, der som de fleste Facebookmedarbejdere kun har set sin topchef i medierne.

Facebook er centralt placeret i disse måneders verdensomspændende diskussion om de store techvirksomheders brug af personlige data i deres forretningsmodel. I fredags trådte den nye dataforordning i Europa, GDPR, i kraft. Forordningen skal beskytte mod virksomheders brug af folks personlige data til kommercielle formål. Nu opridses grænserne for, hvad data må bruges til, og hvordan de skal håndteres af virksomheder, myndigheder og organisationer. Folks ret til privatliv skal beskyttes mod kommerciel udnyttelse, også når det gælder privatlivet på nettet.

Facebook har mistet tillid hos både politikere, brugere og investorer efter Cambridge Analytica-skandalen, som blev afsløret i det tidlige forår. Den tillid skal nu genoprettes, siger Martin Ruby.

”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid igen fra vores brugere,” siger han og fortsætter:

”Vi har lavet en kæmpe oprydning efter det her med Cambridge Analytica. Selve det, at det kunne ske, stoppede man allerede i 2014 og 2015, men vi er fortsat i gang med oprydningen, ” siger Martin Ruby.

Han forklarer, at Facebook gennemgår alle de apps, der kan være problematiske, for at undgå en lignende skandale.

”Og så er vi ved at lave en slags dusørordning, hvor vi siger til vores brugere, at hvis du ser noget, eller hører om, at nogen misbruger data via vores platform – at nogen laver noget Cambridge Analytica-agtigt i en eller anden afskygning – så meld det til os, så får du en dusør. Vi skal selv gøre noget, men vi har jo rigtig mange brugere, som kan hjælpe os, og det vil vi gerne have,” siger Martin Ruby og understreger, at dette dusørværktøj i øjeblikket er under udvikling og dermed ikke funktionsklart før senere på året.

”Og så har vi jo i mange år forberedt os på at være klar til GDPR. Det er det største tværfaglige hold, der nogensinde har været samlet i Facebook, som har været sat på opgaven om at leve op til GDPR. Og vi gør det til punkt og prikke og mere til,” siger Martin Ruby.

Men hvordan vil I genskabe tilliden til Facebook?

”Jeg tror, vi bliver nødt til at være mere med i debatten. Vi bliver nødt til at blande os mere i diskussionen. Det nytter ikke noget, at vi er bange for at gå ombord i de diskussioner, som er svære lige nu. Lige nu er der mange, der gerne vil diskutere os som firma og vores rolle i verden, og det forstår jeg godt. Der ligger nogle fantastisk vigtige diskussioner, som jeg tror, vi skal blande os noget mere i selv. Jeg tror, det giver god mening at komme ud og få snakket noget mere med politikere, embedsfolk og medier – at komme mere på banen,” siger Martin Ruby.

Martin Ruby

Valgkampe uden fake news

I de kommende uger har Facebook inviteret samtlige danske partier til en snak om, hvordan man kan undgå at blive misbrugt i den valgkamp, der kommer i Sverige til efteråret og herhjemme inden for det nærmeste år.

”Efter det, der skete i USA, vil vi ikke have, at det sker andre steder. Det vil sige, at vi sætter kæmpe kræfter ind på at prøve at se, om vi kan gøre noget. Vi skal have en snak med politikerne om, hvad vi gør i forhold til valg. Hvad er indsatsen, hvor bekymret og ikke bekymret skal de være – hvordan kan de sikre deres egne profiler mod misbrug osv. Det handler udelukkende om at sige, at vi har en valghandling på et eller andet tidspunkt her i Danmark, og hvordan sørger vi for ikke at blive misbrugt af nogen dårlige kræfter i denne forbindelse. Vi vil gerne påtage os et ansvar, fordi vi er så store, som vi er,” siger Martin Ruby.

Ifølge den nye danske Facebook-chef bruges der i øjeblikket store ressourcer i Facebook på at forhindre, at der skabes fake news, eller at platformen bruges i politisk øjemed til at påvirke valg, som man – måske – så det i forbindelse med Trumps valgkamp for nogle år siden.

”Vi går for eksempel ind og ser på politiske reklamer. Fremover skal de markeres som værende politiske reklamer, og der vil være forskellige regler omkring dem. Fremover vil dem, der indrykker politiske reklamer, kun få lov at indrykke dem, hvis de er autoriserede hos os. En russisk hacker eller en moldavisk teenager skal ikke kunne indrykke politiske annoncer hos os i forhold til en dansk valgkamp,” siger Martin Ruby, der fortæller, at jagten på falske profiler også er intensiveret.

”Megen misinformation kommer fra falske profiler, men motivationen er ofte ikke politisk. Det handler om penge. Dem, der skaber de falske nyheder, gør det for at tjene nogle penge. De laver nogle vanvittige historier, som genererer en masse trafik, som de kan tjene penge på via reklamer. Men vi prøver at få fjernet det økonomiske incitament ved at forbyde dem at tjene penge på reklamerne derinde. Vores kloge folk siger, at det vigtigste i forhold til fake news er, at man skal kvase økonomistrømmen i det,” siger Martin Ruby.

Beskyttelse i hele verden

Facebooks forretningsmodel bygger på at bruge data til at målrette annoncer mod den enkelte bruger. Denne forretningsmodel trives bedst i en meget liberal verden uden regler og kontrol, og det strider principielt mod både danske og europæiske værdier med megen styring og kontrol – i dag udtrykt ved GDPR.

Er der en eller anden principiel uenighed, som I har i forhold til det, der er tanken i GDPR, altså med at stille de krav og regulere, hvad internetselskaber har lov til at indsamle?

”Jeg tør ikke sige, om der har været uenigheder, debatten har jo kørt i fem år. På et tidspunkt var hele den danske forskningsverden i oprør, fordi dansk registerforskning ville blive truet, og så meldte vi os fra dansk side til kamp for, at vi skal redde registerforskningen. På samme vis har der ganske givet været ting, som vi eller Google har kæmpet for undervejs, men det har jeg ikke helt styr på, jeg har jo kun været her i tre uger,” siger Martin Ruby.

Men bliver der ændret i, hvor kreativt I går til værks, når I samler informationer ind, og hvordan I tillader jer at bruge dem i andre sammenhænge? Altså bliver det et andet Facebook, vi kommer til at se fremover efter GDPR?

”Det tilkommer ikke mig at sige noget om. Det, jeg kan sige, er, at der er ingen tvivl om, at det her er et wake-up call. Vi vil gøre, hvad vi kan for at lave interne procedurer og få folk udefra til at hjælpe os. Vi vil gøre alt muligt for at sætte nogle nye regler op. Og så kommer GDPR oveni, som vi har arbejdet meget med,” siger Martin Ruby.

Når I går ind og laver sådan en implementering af de krav, der er i GDPR, er det så kun over for Europa eller overfører I det også til resten af verden?

”Vi har selvfølgelig Europaløsningen, som træder i kraft nu, og så laver vi en tilsvarende løsning for hele verden. De data, vi flytter ud fra Irland, kommer også til at være dækket af samme kontroller som europæernes gør. Det, der er forskellen, er, at de ikke bliver tvunget til at tage imod dem, men de skal sige ja til disse her ting, og hvis du ikke siger ja, så kan du ikke bruge Facebook i Europa fremover. For ikke-europæere, som ikke har valgt denne her lovgivning til, der vil vi stadig tilbyde de samme privacy-muligheder med værn og beskyttelse og gennemsigtighed, men vi kommer ikke til at tvinge det i dem. Vi giver dem mulighed for det, og hvis de siger nej, så kommer vi ikke til at tvinge det ned i halsen på dem, for de lever jo steder, hvor de ikke er underlagt disse regler,” siger Martin Ruby.

Forrige artikel Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Næste artikel Danskerne er mest imod blandede ægteskaber Danskerne er mest imod blandede ægteskaber

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist