Facebook lover atter bod og bedring: ”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid”

Facebooks nye ansigt i Danmark, Martin Ruby, bøjede nakken og undskyldte, da Mandag Morgen i sidste uge afholdt konference om dataetik. Han forklarer, at det sociale netværk nu er i gang med at udvikle et nyt ’dusørværktøj’, der skal få brugere til at anmelde datamisbrug på Facebook, så nye skandaler kan undgås.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, har efterhånden sagt undskyld så mange gange i de seneste måneder, at det nærmer sig det komiske. Men heller ikke Facebooks nye danske talsmand, Martin Ruby, er bleg for at sige undskyld.

”Så længe der er noget at undskylde for, skal vi da undskylde. Men jeg håber bestemt, at vi får færre sager at sige undskyld for. Vi har lært rigtig meget af det her (skandalen med Cambridge Analytica, red.), og virksomheden er virkelig i gang med at ruske op i nogle ting nu, og dermed skulle vi jo gerne få lidt mere styr på procedurer og noget bevågenhed i det hele taget, som gør, at der bliver færre skæverter,” siger Martin Ruby, der har den officielle titel ”Head of Public Policy i Norden og Benelux”.

I onsdags var han en af oplægsholderne på Altingets og Mandag Morgens konference om dataetik, hvor et bredt politisk flertal støttede ideen om at oprette en form for dataetisk råd, og hvor ikke mindst skandalen om Cambridge Analyticas misbrug af data fra Facebook blev diskuteret flittigt.

Martin Ruby har en fortid som bl.a. rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og som politisk chef for Google i Norden. Og så har han kun været ansat i Facebook i tre uger.

”Så jeg er stadig den nye dreng i klassen,” siger Martin Ruby, der som de fleste Facebookmedarbejdere kun har set sin topchef i medierne.

Facebook er centralt placeret i disse måneders verdensomspændende diskussion om de store techvirksomheders brug af personlige data i deres forretningsmodel. I fredags trådte den nye dataforordning i Europa, GDPR, i kraft. Forordningen skal beskytte mod virksomheders brug af folks personlige data til kommercielle formål. Nu opridses grænserne for, hvad data må bruges til, og hvordan de skal håndteres af virksomheder, myndigheder og organisationer. Folks ret til privatliv skal beskyttes mod kommerciel udnyttelse, også når det gælder privatlivet på nettet.

Facebook har mistet tillid hos både politikere, brugere og investorer efter Cambridge Analytica-skandalen, som blev afsløret i det tidlige forår. Den tillid skal nu genoprettes, siger Martin Ruby.

”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid igen fra vores brugere,” siger han og fortsætter:

”Vi har lavet en kæmpe oprydning efter det her med Cambridge Analytica. Selve det, at det kunne ske, stoppede man allerede i 2014 og 2015, men vi er fortsat i gang med oprydningen, ” siger Martin Ruby.

Han forklarer, at Facebook gennemgår alle de apps, der kan være problematiske, for at undgå en lignende skandale.

”Og så er vi ved at lave en slags dusørordning, hvor vi siger til vores brugere, at hvis du ser noget, eller hører om, at nogen misbruger data via vores platform – at nogen laver noget Cambridge Analytica-agtigt i en eller anden afskygning – så meld det til os, så får du en dusør. Vi skal selv gøre noget, men vi har jo rigtig mange brugere, som kan hjælpe os, og det vil vi gerne have,” siger Martin Ruby og understreger, at dette dusørværktøj i øjeblikket er under udvikling og dermed ikke funktionsklart før senere på året.

”Og så har vi jo i mange år forberedt os på at være klar til GDPR. Det er det største tværfaglige hold, der nogensinde har været samlet i Facebook, som har været sat på opgaven om at leve op til GDPR. Og vi gør det til punkt og prikke og mere til,” siger Martin Ruby.

Men hvordan vil I genskabe tilliden til Facebook?

”Jeg tror, vi bliver nødt til at være mere med i debatten. Vi bliver nødt til at blande os mere i diskussionen. Det nytter ikke noget, at vi er bange for at gå ombord i de diskussioner, som er svære lige nu. Lige nu er der mange, der gerne vil diskutere os som firma og vores rolle i verden, og det forstår jeg godt. Der ligger nogle fantastisk vigtige diskussioner, som jeg tror, vi skal blande os noget mere i selv. Jeg tror, det giver god mening at komme ud og få snakket noget mere med politikere, embedsfolk og medier – at komme mere på banen,” siger Martin Ruby.

Martin Ruby

Valgkampe uden fake news

I de kommende uger har Facebook inviteret samtlige danske partier til en snak om, hvordan man kan undgå at blive misbrugt i den valgkamp, der kommer i Sverige til efteråret og herhjemme inden for det nærmeste år.

”Efter det, der skete i USA, vil vi ikke have, at det sker andre steder. Det vil sige, at vi sætter kæmpe kræfter ind på at prøve at se, om vi kan gøre noget. Vi skal have en snak med politikerne om, hvad vi gør i forhold til valg. Hvad er indsatsen, hvor bekymret og ikke bekymret skal de være – hvordan kan de sikre deres egne profiler mod misbrug osv. Det handler udelukkende om at sige, at vi har en valghandling på et eller andet tidspunkt her i Danmark, og hvordan sørger vi for ikke at blive misbrugt af nogen dårlige kræfter i denne forbindelse. Vi vil gerne påtage os et ansvar, fordi vi er så store, som vi er,” siger Martin Ruby.

Ifølge den nye danske Facebook-chef bruges der i øjeblikket store ressourcer i Facebook på at forhindre, at der skabes fake news, eller at platformen bruges i politisk øjemed til at påvirke valg, som man – måske – så det i forbindelse med Trumps valgkamp for nogle år siden.

”Vi går for eksempel ind og ser på politiske reklamer. Fremover skal de markeres som værende politiske reklamer, og der vil være forskellige regler omkring dem. Fremover vil dem, der indrykker politiske reklamer, kun få lov at indrykke dem, hvis de er autoriserede hos os. En russisk hacker eller en moldavisk teenager skal ikke kunne indrykke politiske annoncer hos os i forhold til en dansk valgkamp,” siger Martin Ruby, der fortæller, at jagten på falske profiler også er intensiveret.

”Megen misinformation kommer fra falske profiler, men motivationen er ofte ikke politisk. Det handler om penge. Dem, der skaber de falske nyheder, gør det for at tjene nogle penge. De laver nogle vanvittige historier, som genererer en masse trafik, som de kan tjene penge på via reklamer. Men vi prøver at få fjernet det økonomiske incitament ved at forbyde dem at tjene penge på reklamerne derinde. Vores kloge folk siger, at det vigtigste i forhold til fake news er, at man skal kvase økonomistrømmen i det,” siger Martin Ruby.

Beskyttelse i hele verden

Facebooks forretningsmodel bygger på at bruge data til at målrette annoncer mod den enkelte bruger. Denne forretningsmodel trives bedst i en meget liberal verden uden regler og kontrol, og det strider principielt mod både danske og europæiske værdier med megen styring og kontrol – i dag udtrykt ved GDPR.

Er der en eller anden principiel uenighed, som I har i forhold til det, der er tanken i GDPR, altså med at stille de krav og regulere, hvad internetselskaber har lov til at indsamle?

”Jeg tør ikke sige, om der har været uenigheder, debatten har jo kørt i fem år. På et tidspunkt var hele den danske forskningsverden i oprør, fordi dansk registerforskning ville blive truet, og så meldte vi os fra dansk side til kamp for, at vi skal redde registerforskningen. På samme vis har der ganske givet været ting, som vi eller Google har kæmpet for undervejs, men det har jeg ikke helt styr på, jeg har jo kun været her i tre uger,” siger Martin Ruby.

Men bliver der ændret i, hvor kreativt I går til værks, når I samler informationer ind, og hvordan I tillader jer at bruge dem i andre sammenhænge? Altså bliver det et andet Facebook, vi kommer til at se fremover efter GDPR?

”Det tilkommer ikke mig at sige noget om. Det, jeg kan sige, er, at der er ingen tvivl om, at det her er et wake-up call. Vi vil gøre, hvad vi kan for at lave interne procedurer og få folk udefra til at hjælpe os. Vi vil gøre alt muligt for at sætte nogle nye regler op. Og så kommer GDPR oveni, som vi har arbejdet meget med,” siger Martin Ruby.

Når I går ind og laver sådan en implementering af de krav, der er i GDPR, er det så kun over for Europa eller overfører I det også til resten af verden?

”Vi har selvfølgelig Europaløsningen, som træder i kraft nu, og så laver vi en tilsvarende løsning for hele verden. De data, vi flytter ud fra Irland, kommer også til at være dækket af samme kontroller som europæernes gør. Det, der er forskellen, er, at de ikke bliver tvunget til at tage imod dem, men de skal sige ja til disse her ting, og hvis du ikke siger ja, så kan du ikke bruge Facebook i Europa fremover. For ikke-europæere, som ikke har valgt denne her lovgivning til, der vil vi stadig tilbyde de samme privacy-muligheder med værn og beskyttelse og gennemsigtighed, men vi kommer ikke til at tvinge det i dem. Vi giver dem mulighed for det, og hvis de siger nej, så kommer vi ikke til at tvinge det ned i halsen på dem, for de lever jo steder, hvor de ikke er underlagt disse regler,” siger Martin Ruby.

Forrige artikel Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Næste artikel Danskerne er mest imod blandede ægteskaber Danskerne er mest imod blandede ægteskaber

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.