Facebook lover atter bod og bedring: ”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid”

Facebooks nye ansigt i Danmark, Martin Ruby, bøjede nakken og undskyldte, da Mandag Morgen i sidste uge afholdt konference om dataetik. Han forklarer, at det sociale netværk nu er i gang med at udvikle et nyt ’dusørværktøj’, der skal få brugere til at anmelde datamisbrug på Facebook, så nye skandaler kan undgås.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, har efterhånden sagt undskyld så mange gange i de seneste måneder, at det nærmer sig det komiske. Men heller ikke Facebooks nye danske talsmand, Martin Ruby, er bleg for at sige undskyld.

”Så længe der er noget at undskylde for, skal vi da undskylde. Men jeg håber bestemt, at vi får færre sager at sige undskyld for. Vi har lært rigtig meget af det her (skandalen med Cambridge Analytica, red.), og virksomheden er virkelig i gang med at ruske op i nogle ting nu, og dermed skulle vi jo gerne få lidt mere styr på procedurer og noget bevågenhed i det hele taget, som gør, at der bliver færre skæverter,” siger Martin Ruby, der har den officielle titel ”Head of Public Policy i Norden og Benelux”.

I onsdags var han en af oplægsholderne på Altingets og Mandag Morgens konference om dataetik, hvor et bredt politisk flertal støttede ideen om at oprette en form for dataetisk råd, og hvor ikke mindst skandalen om Cambridge Analyticas misbrug af data fra Facebook blev diskuteret flittigt.

Martin Ruby har en fortid som bl.a. rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og som politisk chef for Google i Norden. Og så har han kun været ansat i Facebook i tre uger.

”Så jeg er stadig den nye dreng i klassen,” siger Martin Ruby, der som de fleste Facebookmedarbejdere kun har set sin topchef i medierne.

Facebook er centralt placeret i disse måneders verdensomspændende diskussion om de store techvirksomheders brug af personlige data i deres forretningsmodel. I fredags trådte den nye dataforordning i Europa, GDPR, i kraft. Forordningen skal beskytte mod virksomheders brug af folks personlige data til kommercielle formål. Nu opridses grænserne for, hvad data må bruges til, og hvordan de skal håndteres af virksomheder, myndigheder og organisationer. Folks ret til privatliv skal beskyttes mod kommerciel udnyttelse, også når det gælder privatlivet på nettet.

Facebook har mistet tillid hos både politikere, brugere og investorer efter Cambridge Analytica-skandalen, som blev afsløret i det tidlige forår. Den tillid skal nu genoprettes, siger Martin Ruby.

”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid igen fra vores brugere,” siger han og fortsætter:

”Vi har lavet en kæmpe oprydning efter det her med Cambridge Analytica. Selve det, at det kunne ske, stoppede man allerede i 2014 og 2015, men vi er fortsat i gang med oprydningen, ” siger Martin Ruby.

Han forklarer, at Facebook gennemgår alle de apps, der kan være problematiske, for at undgå en lignende skandale.

”Og så er vi ved at lave en slags dusørordning, hvor vi siger til vores brugere, at hvis du ser noget, eller hører om, at nogen misbruger data via vores platform – at nogen laver noget Cambridge Analytica-agtigt i en eller anden afskygning – så meld det til os, så får du en dusør. Vi skal selv gøre noget, men vi har jo rigtig mange brugere, som kan hjælpe os, og det vil vi gerne have,” siger Martin Ruby og understreger, at dette dusørværktøj i øjeblikket er under udvikling og dermed ikke funktionsklart før senere på året.

”Og så har vi jo i mange år forberedt os på at være klar til GDPR. Det er det største tværfaglige hold, der nogensinde har været samlet i Facebook, som har været sat på opgaven om at leve op til GDPR. Og vi gør det til punkt og prikke og mere til,” siger Martin Ruby.

Men hvordan vil I genskabe tilliden til Facebook?

”Jeg tror, vi bliver nødt til at være mere med i debatten. Vi bliver nødt til at blande os mere i diskussionen. Det nytter ikke noget, at vi er bange for at gå ombord i de diskussioner, som er svære lige nu. Lige nu er der mange, der gerne vil diskutere os som firma og vores rolle i verden, og det forstår jeg godt. Der ligger nogle fantastisk vigtige diskussioner, som jeg tror, vi skal blande os noget mere i selv. Jeg tror, det giver god mening at komme ud og få snakket noget mere med politikere, embedsfolk og medier – at komme mere på banen,” siger Martin Ruby.

Martin Ruby

Valgkampe uden fake news

I de kommende uger har Facebook inviteret samtlige danske partier til en snak om, hvordan man kan undgå at blive misbrugt i den valgkamp, der kommer i Sverige til efteråret og herhjemme inden for det nærmeste år.

”Efter det, der skete i USA, vil vi ikke have, at det sker andre steder. Det vil sige, at vi sætter kæmpe kræfter ind på at prøve at se, om vi kan gøre noget. Vi skal have en snak med politikerne om, hvad vi gør i forhold til valg. Hvad er indsatsen, hvor bekymret og ikke bekymret skal de være – hvordan kan de sikre deres egne profiler mod misbrug osv. Det handler udelukkende om at sige, at vi har en valghandling på et eller andet tidspunkt her i Danmark, og hvordan sørger vi for ikke at blive misbrugt af nogen dårlige kræfter i denne forbindelse. Vi vil gerne påtage os et ansvar, fordi vi er så store, som vi er,” siger Martin Ruby.

Ifølge den nye danske Facebook-chef bruges der i øjeblikket store ressourcer i Facebook på at forhindre, at der skabes fake news, eller at platformen bruges i politisk øjemed til at påvirke valg, som man – måske – så det i forbindelse med Trumps valgkamp for nogle år siden.

”Vi går for eksempel ind og ser på politiske reklamer. Fremover skal de markeres som værende politiske reklamer, og der vil være forskellige regler omkring dem. Fremover vil dem, der indrykker politiske reklamer, kun få lov at indrykke dem, hvis de er autoriserede hos os. En russisk hacker eller en moldavisk teenager skal ikke kunne indrykke politiske annoncer hos os i forhold til en dansk valgkamp,” siger Martin Ruby, der fortæller, at jagten på falske profiler også er intensiveret.

”Megen misinformation kommer fra falske profiler, men motivationen er ofte ikke politisk. Det handler om penge. Dem, der skaber de falske nyheder, gør det for at tjene nogle penge. De laver nogle vanvittige historier, som genererer en masse trafik, som de kan tjene penge på via reklamer. Men vi prøver at få fjernet det økonomiske incitament ved at forbyde dem at tjene penge på reklamerne derinde. Vores kloge folk siger, at det vigtigste i forhold til fake news er, at man skal kvase økonomistrømmen i det,” siger Martin Ruby.

Beskyttelse i hele verden

Facebooks forretningsmodel bygger på at bruge data til at målrette annoncer mod den enkelte bruger. Denne forretningsmodel trives bedst i en meget liberal verden uden regler og kontrol, og det strider principielt mod både danske og europæiske værdier med megen styring og kontrol – i dag udtrykt ved GDPR.

Er der en eller anden principiel uenighed, som I har i forhold til det, der er tanken i GDPR, altså med at stille de krav og regulere, hvad internetselskaber har lov til at indsamle?

”Jeg tør ikke sige, om der har været uenigheder, debatten har jo kørt i fem år. På et tidspunkt var hele den danske forskningsverden i oprør, fordi dansk registerforskning ville blive truet, og så meldte vi os fra dansk side til kamp for, at vi skal redde registerforskningen. På samme vis har der ganske givet været ting, som vi eller Google har kæmpet for undervejs, men det har jeg ikke helt styr på, jeg har jo kun været her i tre uger,” siger Martin Ruby.

Men bliver der ændret i, hvor kreativt I går til værks, når I samler informationer ind, og hvordan I tillader jer at bruge dem i andre sammenhænge? Altså bliver det et andet Facebook, vi kommer til at se fremover efter GDPR?

”Det tilkommer ikke mig at sige noget om. Det, jeg kan sige, er, at der er ingen tvivl om, at det her er et wake-up call. Vi vil gøre, hvad vi kan for at lave interne procedurer og få folk udefra til at hjælpe os. Vi vil gøre alt muligt for at sætte nogle nye regler op. Og så kommer GDPR oveni, som vi har arbejdet meget med,” siger Martin Ruby.

Når I går ind og laver sådan en implementering af de krav, der er i GDPR, er det så kun over for Europa eller overfører I det også til resten af verden?

”Vi har selvfølgelig Europaløsningen, som træder i kraft nu, og så laver vi en tilsvarende løsning for hele verden. De data, vi flytter ud fra Irland, kommer også til at være dækket af samme kontroller som europæernes gør. Det, der er forskellen, er, at de ikke bliver tvunget til at tage imod dem, men de skal sige ja til disse her ting, og hvis du ikke siger ja, så kan du ikke bruge Facebook i Europa fremover. For ikke-europæere, som ikke har valgt denne her lovgivning til, der vil vi stadig tilbyde de samme privacy-muligheder med værn og beskyttelse og gennemsigtighed, men vi kommer ikke til at tvinge det i dem. Vi giver dem mulighed for det, og hvis de siger nej, så kommer vi ikke til at tvinge det ned i halsen på dem, for de lever jo steder, hvor de ikke er underlagt disse regler,” siger Martin Ruby.

Forrige artikel Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Næste artikel Danskerne er mest imod blandede ægteskaber Danskerne er mest imod blandede ægteskaber

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.