Facebook lover atter bod og bedring: ”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid”

Facebooks nye ansigt i Danmark, Martin Ruby, bøjede nakken og undskyldte, da Mandag Morgen i sidste uge afholdt konference om dataetik. Han forklarer, at det sociale netværk nu er i gang med at udvikle et nyt ’dusørværktøj’, der skal få brugere til at anmelde datamisbrug på Facebook, så nye skandaler kan undgås.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, har efterhånden sagt undskyld så mange gange i de seneste måneder, at det nærmer sig det komiske. Men heller ikke Facebooks nye danske talsmand, Martin Ruby, er bleg for at sige undskyld.

”Så længe der er noget at undskylde for, skal vi da undskylde. Men jeg håber bestemt, at vi får færre sager at sige undskyld for. Vi har lært rigtig meget af det her (skandalen med Cambridge Analytica, red.), og virksomheden er virkelig i gang med at ruske op i nogle ting nu, og dermed skulle vi jo gerne få lidt mere styr på procedurer og noget bevågenhed i det hele taget, som gør, at der bliver færre skæverter,” siger Martin Ruby, der har den officielle titel ”Head of Public Policy i Norden og Benelux”.

I onsdags var han en af oplægsholderne på Altingets og Mandag Morgens konference om dataetik, hvor et bredt politisk flertal støttede ideen om at oprette en form for dataetisk råd, og hvor ikke mindst skandalen om Cambridge Analyticas misbrug af data fra Facebook blev diskuteret flittigt.

Martin Ruby har en fortid som bl.a. rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og som politisk chef for Google i Norden. Og så har han kun været ansat i Facebook i tre uger.

”Så jeg er stadig den nye dreng i klassen,” siger Martin Ruby, der som de fleste Facebookmedarbejdere kun har set sin topchef i medierne.

Facebook er centralt placeret i disse måneders verdensomspændende diskussion om de store techvirksomheders brug af personlige data i deres forretningsmodel. I fredags trådte den nye dataforordning i Europa, GDPR, i kraft. Forordningen skal beskytte mod virksomheders brug af folks personlige data til kommercielle formål. Nu opridses grænserne for, hvad data må bruges til, og hvordan de skal håndteres af virksomheder, myndigheder og organisationer. Folks ret til privatliv skal beskyttes mod kommerciel udnyttelse, også når det gælder privatlivet på nettet.

Facebook har mistet tillid hos både politikere, brugere og investorer efter Cambridge Analytica-skandalen, som blev afsløret i det tidlige forår. Den tillid skal nu genoprettes, siger Martin Ruby.

”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid igen fra vores brugere,” siger han og fortsætter:

”Vi har lavet en kæmpe oprydning efter det her med Cambridge Analytica. Selve det, at det kunne ske, stoppede man allerede i 2014 og 2015, men vi er fortsat i gang med oprydningen, ” siger Martin Ruby.

Han forklarer, at Facebook gennemgår alle de apps, der kan være problematiske, for at undgå en lignende skandale.

”Og så er vi ved at lave en slags dusørordning, hvor vi siger til vores brugere, at hvis du ser noget, eller hører om, at nogen misbruger data via vores platform – at nogen laver noget Cambridge Analytica-agtigt i en eller anden afskygning – så meld det til os, så får du en dusør. Vi skal selv gøre noget, men vi har jo rigtig mange brugere, som kan hjælpe os, og det vil vi gerne have,” siger Martin Ruby og understreger, at dette dusørværktøj i øjeblikket er under udvikling og dermed ikke funktionsklart før senere på året.

”Og så har vi jo i mange år forberedt os på at være klar til GDPR. Det er det største tværfaglige hold, der nogensinde har været samlet i Facebook, som har været sat på opgaven om at leve op til GDPR. Og vi gør det til punkt og prikke og mere til,” siger Martin Ruby.

Men hvordan vil I genskabe tilliden til Facebook?

”Jeg tror, vi bliver nødt til at være mere med i debatten. Vi bliver nødt til at blande os mere i diskussionen. Det nytter ikke noget, at vi er bange for at gå ombord i de diskussioner, som er svære lige nu. Lige nu er der mange, der gerne vil diskutere os som firma og vores rolle i verden, og det forstår jeg godt. Der ligger nogle fantastisk vigtige diskussioner, som jeg tror, vi skal blande os noget mere i selv. Jeg tror, det giver god mening at komme ud og få snakket noget mere med politikere, embedsfolk og medier – at komme mere på banen,” siger Martin Ruby.

Martin Ruby

Valgkampe uden fake news

I de kommende uger har Facebook inviteret samtlige danske partier til en snak om, hvordan man kan undgå at blive misbrugt i den valgkamp, der kommer i Sverige til efteråret og herhjemme inden for det nærmeste år.

”Efter det, der skete i USA, vil vi ikke have, at det sker andre steder. Det vil sige, at vi sætter kæmpe kræfter ind på at prøve at se, om vi kan gøre noget. Vi skal have en snak med politikerne om, hvad vi gør i forhold til valg. Hvad er indsatsen, hvor bekymret og ikke bekymret skal de være – hvordan kan de sikre deres egne profiler mod misbrug osv. Det handler udelukkende om at sige, at vi har en valghandling på et eller andet tidspunkt her i Danmark, og hvordan sørger vi for ikke at blive misbrugt af nogen dårlige kræfter i denne forbindelse. Vi vil gerne påtage os et ansvar, fordi vi er så store, som vi er,” siger Martin Ruby.

Ifølge den nye danske Facebook-chef bruges der i øjeblikket store ressourcer i Facebook på at forhindre, at der skabes fake news, eller at platformen bruges i politisk øjemed til at påvirke valg, som man – måske – så det i forbindelse med Trumps valgkamp for nogle år siden.

”Vi går for eksempel ind og ser på politiske reklamer. Fremover skal de markeres som værende politiske reklamer, og der vil være forskellige regler omkring dem. Fremover vil dem, der indrykker politiske reklamer, kun få lov at indrykke dem, hvis de er autoriserede hos os. En russisk hacker eller en moldavisk teenager skal ikke kunne indrykke politiske annoncer hos os i forhold til en dansk valgkamp,” siger Martin Ruby, der fortæller, at jagten på falske profiler også er intensiveret.

”Megen misinformation kommer fra falske profiler, men motivationen er ofte ikke politisk. Det handler om penge. Dem, der skaber de falske nyheder, gør det for at tjene nogle penge. De laver nogle vanvittige historier, som genererer en masse trafik, som de kan tjene penge på via reklamer. Men vi prøver at få fjernet det økonomiske incitament ved at forbyde dem at tjene penge på reklamerne derinde. Vores kloge folk siger, at det vigtigste i forhold til fake news er, at man skal kvase økonomistrømmen i det,” siger Martin Ruby.

Beskyttelse i hele verden

Facebooks forretningsmodel bygger på at bruge data til at målrette annoncer mod den enkelte bruger. Denne forretningsmodel trives bedst i en meget liberal verden uden regler og kontrol, og det strider principielt mod både danske og europæiske værdier med megen styring og kontrol – i dag udtrykt ved GDPR.

Er der en eller anden principiel uenighed, som I har i forhold til det, der er tanken i GDPR, altså med at stille de krav og regulere, hvad internetselskaber har lov til at indsamle?

”Jeg tør ikke sige, om der har været uenigheder, debatten har jo kørt i fem år. På et tidspunkt var hele den danske forskningsverden i oprør, fordi dansk registerforskning ville blive truet, og så meldte vi os fra dansk side til kamp for, at vi skal redde registerforskningen. På samme vis har der ganske givet været ting, som vi eller Google har kæmpet for undervejs, men det har jeg ikke helt styr på, jeg har jo kun været her i tre uger,” siger Martin Ruby.

Men bliver der ændret i, hvor kreativt I går til værks, når I samler informationer ind, og hvordan I tillader jer at bruge dem i andre sammenhænge? Altså bliver det et andet Facebook, vi kommer til at se fremover efter GDPR?

”Det tilkommer ikke mig at sige noget om. Det, jeg kan sige, er, at der er ingen tvivl om, at det her er et wake-up call. Vi vil gøre, hvad vi kan for at lave interne procedurer og få folk udefra til at hjælpe os. Vi vil gøre alt muligt for at sætte nogle nye regler op. Og så kommer GDPR oveni, som vi har arbejdet meget med,” siger Martin Ruby.

Når I går ind og laver sådan en implementering af de krav, der er i GDPR, er det så kun over for Europa eller overfører I det også til resten af verden?

”Vi har selvfølgelig Europaløsningen, som træder i kraft nu, og så laver vi en tilsvarende løsning for hele verden. De data, vi flytter ud fra Irland, kommer også til at være dækket af samme kontroller som europæernes gør. Det, der er forskellen, er, at de ikke bliver tvunget til at tage imod dem, men de skal sige ja til disse her ting, og hvis du ikke siger ja, så kan du ikke bruge Facebook i Europa fremover. For ikke-europæere, som ikke har valgt denne her lovgivning til, der vil vi stadig tilbyde de samme privacy-muligheder med værn og beskyttelse og gennemsigtighed, men vi kommer ikke til at tvinge det i dem. Vi giver dem mulighed for det, og hvis de siger nej, så kommer vi ikke til at tvinge det ned i halsen på dem, for de lever jo steder, hvor de ikke er underlagt disse regler,” siger Martin Ruby.

Forrige artikel Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Opsigtsvækkende alliance angriber PFA’s dominans Næste artikel Danskerne er mest imod blandede ægteskaber Danskerne er mest imod blandede ægteskaber

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.