Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise

Færøerne vil have mere magt over sin udenrigspolitik, hvilket har skabt en diplomatisk krise mellem København og Torshavn. Færøernes udenrigsminister blev i december væk fra et møde med Kronprinsen og udenrigsminister Anders Samuelsen.

Essensen

Mens det forekommer helt usandsynligt, at Catalonien bliver en selvstændig nation uden for Spanien i en overskuelig fremtid, kan det samme ikke siges om Færøerne.

Det færøske folk trives i dag som en selvstændig nation med udstrakt selvstyre, eget fodboldlandshold og stor autonomi i eksempelvis handelspolitisk forstand. Men det er ikke nok for færingerne. De vil have mere.

Det er baggrunden for, at Færøerne og Danmark reelt befinder sig i en alvorlig diplomatisk krise, der hidtil ikke har fået megen opmærksomhed i danske medier.

Selvstændighedssøgende færøske regeringspolitikere arbejder målrettet på at sikre sig mere magt over deres egen udenrigspolitik, og de gør det på en sådan måde, at det bringer Danmark i forlegenhed over for resten af EU.

Færingernes selvstændighedstrang på det udenrigspolitiske område giver sig bl.a. udslag i, at centrale politikere i Torshavn arbejder på en kontroversiel handelsaftale med Rusland, ligesom det også var indflydelsesrige færøske separatister, der stod bag den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts meget omtalte besøg i København i sidste uge.

Glade for Rusland og Catalonien

I forhold til både Spanien og Rusland fører de færøske politikere en politik, der er i direkte modstrid med Danmarks officielle udenrigspolitik. Danmark bakker således op om EU’s og USA’s handelssanktioner mod Rusland efter russernes invasion af Krim i 2014.

I løbet af de seneste 4 år har Færøerne næsten tredoblet sin eksport til Rusland fra 700 millioner kroner i 2013 til 1,9 mia. kroner i 2016. Dermed udgør Færøernes eksport til russerne næsten en fjerdedel af øgruppens samlede eksport. Se figur 1.

Hvad angår den spanske konflikt om catalansk selvstændighed, støtter Danmark også der EU-linjen, der lyder, at man giver fuld opbakning til regeringen i Madrid, som på sin side bruger alle den spanske forfatnings magtmidler over for de selvstændighedssøgende cataloniere. EU-linjen er reelt dikteret af Frankrig, der har en række potentielt selvstændighedssøgende kulturelle mindretal, bl.a. korsikanere, baskere og bretoner, inden for sine grænser.

Den spanske regering beklagede sig i sidste uge over, at Københavns Universitet havde inviteret Puigdemont, der er sigtet for oprør i Spanien og risikerer op til 30 års fængsel. Og det var uden tvivl hensynet til Spanien og EU-linjen, der gjorde, at alle tre partier i VLAK-regeringen lagde afstand til Puigdemonts besøg, der blev udlagt som propaganda for en illegitim sag.

De færøske bestræbelser på at sikre sig større udenrigspolitisk selvstændighed kommer primært fra regeringspartier til højre og venstre for den socialdemokratiske lagmand og regeringsleder, Aksel V. Johannesen.

Det er det borgerlige parti Fremskridt med udenrigsminister Poul Michelsen i spidsen, der fører an i arbejdet med at indgå en handelsaftale med Rusland og de andre medlemmer af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union, som tæller Kasakhstan, Kirgisistan, Hviderusland og Armenien.

Bjørn Kunoy, der er Færøernes permanente repræsentant – ambassadør om man vil – i Moskva, bekræfter over for Mandag Morgen, at man siden åbningen af repræsentationskontoret i den russiske hovedstad i 2015 har arbejdet på en sådan aftale, hvilket i øvrigt også fremgår af den færøske regerings hjemmeside.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, oprettede Den Eurasiske Økonomiske Union i 2014 som en konkurrerende handelspolitisk blok over for det EU, som den antidemokratiske russiske leder er i dyb konflikt med.

Selvbestemmelse er helligt

Til gengæld var det regeringspartiet Republikanerne, der ligger til venstre for de færøske socialdemokrater, som stod bag catalonieren Puigdemonts offentlige møde på Københavns Universitet mandag og i Folketinget tirsdag i sidste uge.

Fakta om Færøerne

Det var således folketingsmedlem Magni Arge, der inviterede Puigdemont til Folketinget, og det var også ham, der via en færøsk kontakt fik mødet på universitetet i stand. Magni Arge forsøgte også at få et møde med udenrigsminister Anders Samuelsen, hvilket ministeren dog afviste.

Magni Arge afviser, at han skulle forsøge ’at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark’.

”Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge og etablerer derefter selv forbindelsen mellem den catalanske konflikt og Færøernes status inden for rigsfællesskabet med Grønland og Danmark.

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til på et eller andet tidspunkt? Hvornår kommer det til at ramme os?” siger Arge og tilføjer, at det netop er dette perspektiv, der ligger til grund for hans interesse i det catalanske spørgsmål.

Magni Arge peger i den forbindelse på forespørgselsdebatten i Folketinget den 19. januar, hvor formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, DF, havde ønsket at høre statsminister Lars Løkke Rasmussens syn på Grønlands fremtidige stilling.

”I sidste uge debatterede vi i Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser,” siger Arge.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at man fra dansk side til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark. Det vil Magni Arge imidlertid gerne have på skrift.

”Jeg vælger at tro på det udsagn, men jeg savner måske at se, at man udfærdiger det på skrift i kontraktform. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt,” siger Magni Arge, der også har inviteret Carles Puigdemont til at besøge Færøerne i løbet af foråret.

Færøsk vrede mod Danmark

De færøske selvstændighedsbestræbelser førte i december 2017 til en regulær diplomatisk krise mellem København og Torshavn, da Færøernes udenrigsminister, Poul Michelsen, der er formand for partiet Fremskridt, udeblev fra en konference i København 1. december om implementering af FN’s 17 verdensmål i Arktis. Konferencen havde deltagelse af blandt andre Kronprins Frederik, Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, og Grønlands udenrigsminister, Suka Frederiksen.

Michelsen, der officielt var medvært for konferencen, sagde samme dag, at han ’følte sig uønsket i Danmark’, og han lagde ikke skjul på, at det bundede i politisk uenighed.

”Jeg har ikke mulighed for at holde en tale, som jeg ville, fordi Danmark skal godkende talen først,” sagde Michelsen ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Den politiske situation

Michelsen var vred på regeringen i København, fordi udenrigsminister Anders Samuelsen havde annulleret en aftale, som Færøernes og Grønlands regeringer tidligere på efteråret indgik med den islandske regering om samarbejde mellem de tre vestnordiske lande. Ifølge Samuelsen var aftalen i modstrid med Danmarks grundlov. Det skrev han til Det Færøske Nyhedsbureau, der har hjemme på Christiansborg.

”Samarbejdet er naturligvis nødt til at foregå i overensstemmelse med de formelle rammer, som følger af lovgivningen, herunder grundloven,” siger Anders Samuelsen i erklæringen, hvor han understreger, at ’det er helt centralt for regeringen at bevare et konstruktivt samarbejde med landsstyret om de udenrigspolitiske sager, hvor Færøerne har stærke, legitime interesser’. 

Ny forfatning i 2018

Færøernes statsminister, lagmand Aksel V. Johannesen, havde 10. januar sit årlige nytårsmøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Efter mødet udtalte Johannessen følgende:

”Vi vil have fuld hjemmel på det udenrigspolitiske område, så vi kan lave fiskeriaftaler, handelsaftaler og andre aftaler på vegne af Færøerne. Der er ingen tvivl om, at vi bedst repræsenterer vores egne interesser,” sagde Aksel V. Johannesen.

Det har ikke været muligt for Mandag Morgen at få uddybet denne kommentar fra lagmand Johannesen, der ifølge sin presserådgiver var syg i sidste uge.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i en pressemeddelelse efter mødet den 10. januar, at det havde været et ’godt og konstruktivt møde’, hvor man havde drøftet den politiske og økonomiske situation i Danmark og på Færøerne.

”Det er positivt, at både Danmark og Færøerne er inde i en periode med økonomisk vækst og stærk fremgang i beskæftigelsen. Vi har også drøftet samarbejdet på udenrigsområdet, herunder hvordan vi i en fortsat god dialog arbejder sammen for at løse de sager, hvor Færøerne har interesser,” sagde Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen, der slutter med en oplysning om, at man har drøftet en ’opdatering af lovgivningen på Færøerne på danske ansvarsområder’.

”Vi er enige om, at opdateringen af lovgivningen på Færøerne skal prioriteres, og at det videre arbejde hermed skal ske i et tæt samarbejde mellem de danske og færøske myndigheder,” sagde Løkke.

Statsministeriet meddeler over for Mandag Morgen, at man ikke har noget at tilføje i forhold til pressemeddelelsen.

Lagmand Aksel V. Johannesen har på sin side gjort det klart, at færingerne i 2018 skal til folkeafstemning om en ny færøsk forfatning. Den nye forfatning skal med lagmandens ord sikre, at det er færingerne, der bestemmer på Færøerne, men han har dog samtidig sagt, at der er tale om et ’identitetsdokument’ og ikke et ’løsrivelsesdokument’.

Én ting er der dog enighed om i regeringen i Torshavn: Færingerne ønsker at føre en selvstændig udenrigspolitik, også selv om den måtte kollidere med Danmarks.

,

Forrige artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Næste artikel Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.