Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise

Færøerne vil have mere magt over sin udenrigspolitik, hvilket har skabt en diplomatisk krise mellem København og Torshavn. Færøernes udenrigsminister blev i december væk fra et møde med Kronprinsen og udenrigsminister Anders Samuelsen.

Essensen

Mens det forekommer helt usandsynligt, at Catalonien bliver en selvstændig nation uden for Spanien i en overskuelig fremtid, kan det samme ikke siges om Færøerne.

Det færøske folk trives i dag som en selvstændig nation med udstrakt selvstyre, eget fodboldlandshold og stor autonomi i eksempelvis handelspolitisk forstand. Men det er ikke nok for færingerne. De vil have mere.

Det er baggrunden for, at Færøerne og Danmark reelt befinder sig i en alvorlig diplomatisk krise, der hidtil ikke har fået megen opmærksomhed i danske medier.

Selvstændighedssøgende færøske regeringspolitikere arbejder målrettet på at sikre sig mere magt over deres egen udenrigspolitik, og de gør det på en sådan måde, at det bringer Danmark i forlegenhed over for resten af EU.

Færingernes selvstændighedstrang på det udenrigspolitiske område giver sig bl.a. udslag i, at centrale politikere i Torshavn arbejder på en kontroversiel handelsaftale med Rusland, ligesom det også var indflydelsesrige færøske separatister, der stod bag den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts meget omtalte besøg i København i sidste uge.

Glade for Rusland og Catalonien

I forhold til både Spanien og Rusland fører de færøske politikere en politik, der er i direkte modstrid med Danmarks officielle udenrigspolitik. Danmark bakker således op om EU’s og USA’s handelssanktioner mod Rusland efter russernes invasion af Krim i 2014.

I løbet af de seneste 4 år har Færøerne næsten tredoblet sin eksport til Rusland fra 700 millioner kroner i 2013 til 1,9 mia. kroner i 2016. Dermed udgør Færøernes eksport til russerne næsten en fjerdedel af øgruppens samlede eksport. Se figur 1.

Hvad angår den spanske konflikt om catalansk selvstændighed, støtter Danmark også der EU-linjen, der lyder, at man giver fuld opbakning til regeringen i Madrid, som på sin side bruger alle den spanske forfatnings magtmidler over for de selvstændighedssøgende cataloniere. EU-linjen er reelt dikteret af Frankrig, der har en række potentielt selvstændighedssøgende kulturelle mindretal, bl.a. korsikanere, baskere og bretoner, inden for sine grænser.

Den spanske regering beklagede sig i sidste uge over, at Københavns Universitet havde inviteret Puigdemont, der er sigtet for oprør i Spanien og risikerer op til 30 års fængsel. Og det var uden tvivl hensynet til Spanien og EU-linjen, der gjorde, at alle tre partier i VLAK-regeringen lagde afstand til Puigdemonts besøg, der blev udlagt som propaganda for en illegitim sag.

De færøske bestræbelser på at sikre sig større udenrigspolitisk selvstændighed kommer primært fra regeringspartier til højre og venstre for den socialdemokratiske lagmand og regeringsleder, Aksel V. Johannesen.

Det er det borgerlige parti Fremskridt med udenrigsminister Poul Michelsen i spidsen, der fører an i arbejdet med at indgå en handelsaftale med Rusland og de andre medlemmer af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union, som tæller Kasakhstan, Kirgisistan, Hviderusland og Armenien.

Bjørn Kunoy, der er Færøernes permanente repræsentant – ambassadør om man vil – i Moskva, bekræfter over for Mandag Morgen, at man siden åbningen af repræsentationskontoret i den russiske hovedstad i 2015 har arbejdet på en sådan aftale, hvilket i øvrigt også fremgår af den færøske regerings hjemmeside.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, oprettede Den Eurasiske Økonomiske Union i 2014 som en konkurrerende handelspolitisk blok over for det EU, som den antidemokratiske russiske leder er i dyb konflikt med.

Selvbestemmelse er helligt

Til gengæld var det regeringspartiet Republikanerne, der ligger til venstre for de færøske socialdemokrater, som stod bag catalonieren Puigdemonts offentlige møde på Københavns Universitet mandag og i Folketinget tirsdag i sidste uge.

Fakta om Færøerne

Det var således folketingsmedlem Magni Arge, der inviterede Puigdemont til Folketinget, og det var også ham, der via en færøsk kontakt fik mødet på universitetet i stand. Magni Arge forsøgte også at få et møde med udenrigsminister Anders Samuelsen, hvilket ministeren dog afviste.

Magni Arge afviser, at han skulle forsøge ’at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark’.

”Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge og etablerer derefter selv forbindelsen mellem den catalanske konflikt og Færøernes status inden for rigsfællesskabet med Grønland og Danmark.

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til på et eller andet tidspunkt? Hvornår kommer det til at ramme os?” siger Arge og tilføjer, at det netop er dette perspektiv, der ligger til grund for hans interesse i det catalanske spørgsmål.

Magni Arge peger i den forbindelse på forespørgselsdebatten i Folketinget den 19. januar, hvor formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, DF, havde ønsket at høre statsminister Lars Løkke Rasmussens syn på Grønlands fremtidige stilling.

”I sidste uge debatterede vi i Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser,” siger Arge.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at man fra dansk side til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark. Det vil Magni Arge imidlertid gerne have på skrift.

”Jeg vælger at tro på det udsagn, men jeg savner måske at se, at man udfærdiger det på skrift i kontraktform. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt,” siger Magni Arge, der også har inviteret Carles Puigdemont til at besøge Færøerne i løbet af foråret.

Færøsk vrede mod Danmark

De færøske selvstændighedsbestræbelser førte i december 2017 til en regulær diplomatisk krise mellem København og Torshavn, da Færøernes udenrigsminister, Poul Michelsen, der er formand for partiet Fremskridt, udeblev fra en konference i København 1. december om implementering af FN’s 17 verdensmål i Arktis. Konferencen havde deltagelse af blandt andre Kronprins Frederik, Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, og Grønlands udenrigsminister, Suka Frederiksen.

Michelsen, der officielt var medvært for konferencen, sagde samme dag, at han ’følte sig uønsket i Danmark’, og han lagde ikke skjul på, at det bundede i politisk uenighed.

”Jeg har ikke mulighed for at holde en tale, som jeg ville, fordi Danmark skal godkende talen først,” sagde Michelsen ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Den politiske situation

Michelsen var vred på regeringen i København, fordi udenrigsminister Anders Samuelsen havde annulleret en aftale, som Færøernes og Grønlands regeringer tidligere på efteråret indgik med den islandske regering om samarbejde mellem de tre vestnordiske lande. Ifølge Samuelsen var aftalen i modstrid med Danmarks grundlov. Det skrev han til Det Færøske Nyhedsbureau, der har hjemme på Christiansborg.

”Samarbejdet er naturligvis nødt til at foregå i overensstemmelse med de formelle rammer, som følger af lovgivningen, herunder grundloven,” siger Anders Samuelsen i erklæringen, hvor han understreger, at ’det er helt centralt for regeringen at bevare et konstruktivt samarbejde med landsstyret om de udenrigspolitiske sager, hvor Færøerne har stærke, legitime interesser’. 

Ny forfatning i 2018

Færøernes statsminister, lagmand Aksel V. Johannesen, havde 10. januar sit årlige nytårsmøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Efter mødet udtalte Johannessen følgende:

”Vi vil have fuld hjemmel på det udenrigspolitiske område, så vi kan lave fiskeriaftaler, handelsaftaler og andre aftaler på vegne af Færøerne. Der er ingen tvivl om, at vi bedst repræsenterer vores egne interesser,” sagde Aksel V. Johannesen.

Det har ikke været muligt for Mandag Morgen at få uddybet denne kommentar fra lagmand Johannesen, der ifølge sin presserådgiver var syg i sidste uge.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i en pressemeddelelse efter mødet den 10. januar, at det havde været et ’godt og konstruktivt møde’, hvor man havde drøftet den politiske og økonomiske situation i Danmark og på Færøerne.

”Det er positivt, at både Danmark og Færøerne er inde i en periode med økonomisk vækst og stærk fremgang i beskæftigelsen. Vi har også drøftet samarbejdet på udenrigsområdet, herunder hvordan vi i en fortsat god dialog arbejder sammen for at løse de sager, hvor Færøerne har interesser,” sagde Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen, der slutter med en oplysning om, at man har drøftet en ’opdatering af lovgivningen på Færøerne på danske ansvarsområder’.

”Vi er enige om, at opdateringen af lovgivningen på Færøerne skal prioriteres, og at det videre arbejde hermed skal ske i et tæt samarbejde mellem de danske og færøske myndigheder,” sagde Løkke.

Statsministeriet meddeler over for Mandag Morgen, at man ikke har noget at tilføje i forhold til pressemeddelelsen.

Lagmand Aksel V. Johannesen har på sin side gjort det klart, at færingerne i 2018 skal til folkeafstemning om en ny færøsk forfatning. Den nye forfatning skal med lagmandens ord sikre, at det er færingerne, der bestemmer på Færøerne, men han har dog samtidig sagt, at der er tale om et ’identitetsdokument’ og ikke et ’løsrivelsesdokument’.

Én ting er der dog enighed om i regeringen i Torshavn: Færingerne ønsker at føre en selvstændig udenrigspolitik, også selv om den måtte kollidere med Danmarks.

,

Forrige artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Næste artikel Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land