Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise

Færøerne vil have mere magt over sin udenrigspolitik, hvilket har skabt en diplomatisk krise mellem København og Torshavn. Færøernes udenrigsminister blev i december væk fra et møde med Kronprinsen og udenrigsminister Anders Samuelsen.

Essensen

Mens det forekommer helt usandsynligt, at Catalonien bliver en selvstændig nation uden for Spanien i en overskuelig fremtid, kan det samme ikke siges om Færøerne.

Det færøske folk trives i dag som en selvstændig nation med udstrakt selvstyre, eget fodboldlandshold og stor autonomi i eksempelvis handelspolitisk forstand. Men det er ikke nok for færingerne. De vil have mere.

Det er baggrunden for, at Færøerne og Danmark reelt befinder sig i en alvorlig diplomatisk krise, der hidtil ikke har fået megen opmærksomhed i danske medier.

Selvstændighedssøgende færøske regeringspolitikere arbejder målrettet på at sikre sig mere magt over deres egen udenrigspolitik, og de gør det på en sådan måde, at det bringer Danmark i forlegenhed over for resten af EU.

Færingernes selvstændighedstrang på det udenrigspolitiske område giver sig bl.a. udslag i, at centrale politikere i Torshavn arbejder på en kontroversiel handelsaftale med Rusland, ligesom det også var indflydelsesrige færøske separatister, der stod bag den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts meget omtalte besøg i København i sidste uge.

Glade for Rusland og Catalonien

I forhold til både Spanien og Rusland fører de færøske politikere en politik, der er i direkte modstrid med Danmarks officielle udenrigspolitik. Danmark bakker således op om EU’s og USA’s handelssanktioner mod Rusland efter russernes invasion af Krim i 2014.

I løbet af de seneste 4 år har Færøerne næsten tredoblet sin eksport til Rusland fra 700 millioner kroner i 2013 til 1,9 mia. kroner i 2016. Dermed udgør Færøernes eksport til russerne næsten en fjerdedel af øgruppens samlede eksport. Se figur 1.

Hvad angår den spanske konflikt om catalansk selvstændighed, støtter Danmark også der EU-linjen, der lyder, at man giver fuld opbakning til regeringen i Madrid, som på sin side bruger alle den spanske forfatnings magtmidler over for de selvstændighedssøgende cataloniere. EU-linjen er reelt dikteret af Frankrig, der har en række potentielt selvstændighedssøgende kulturelle mindretal, bl.a. korsikanere, baskere og bretoner, inden for sine grænser.

Den spanske regering beklagede sig i sidste uge over, at Københavns Universitet havde inviteret Puigdemont, der er sigtet for oprør i Spanien og risikerer op til 30 års fængsel. Og det var uden tvivl hensynet til Spanien og EU-linjen, der gjorde, at alle tre partier i VLAK-regeringen lagde afstand til Puigdemonts besøg, der blev udlagt som propaganda for en illegitim sag.

De færøske bestræbelser på at sikre sig større udenrigspolitisk selvstændighed kommer primært fra regeringspartier til højre og venstre for den socialdemokratiske lagmand og regeringsleder, Aksel V. Johannesen.

Det er det borgerlige parti Fremskridt med udenrigsminister Poul Michelsen i spidsen, der fører an i arbejdet med at indgå en handelsaftale med Rusland og de andre medlemmer af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union, som tæller Kasakhstan, Kirgisistan, Hviderusland og Armenien.

Bjørn Kunoy, der er Færøernes permanente repræsentant – ambassadør om man vil – i Moskva, bekræfter over for Mandag Morgen, at man siden åbningen af repræsentationskontoret i den russiske hovedstad i 2015 har arbejdet på en sådan aftale, hvilket i øvrigt også fremgår af den færøske regerings hjemmeside.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, oprettede Den Eurasiske Økonomiske Union i 2014 som en konkurrerende handelspolitisk blok over for det EU, som den antidemokratiske russiske leder er i dyb konflikt med.

Selvbestemmelse er helligt

Til gengæld var det regeringspartiet Republikanerne, der ligger til venstre for de færøske socialdemokrater, som stod bag catalonieren Puigdemonts offentlige møde på Københavns Universitet mandag og i Folketinget tirsdag i sidste uge.

Fakta om Færøerne

Det var således folketingsmedlem Magni Arge, der inviterede Puigdemont til Folketinget, og det var også ham, der via en færøsk kontakt fik mødet på universitetet i stand. Magni Arge forsøgte også at få et møde med udenrigsminister Anders Samuelsen, hvilket ministeren dog afviste.

Magni Arge afviser, at han skulle forsøge ’at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark’.

”Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge og etablerer derefter selv forbindelsen mellem den catalanske konflikt og Færøernes status inden for rigsfællesskabet med Grønland og Danmark.

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til på et eller andet tidspunkt? Hvornår kommer det til at ramme os?” siger Arge og tilføjer, at det netop er dette perspektiv, der ligger til grund for hans interesse i det catalanske spørgsmål.

Magni Arge peger i den forbindelse på forespørgselsdebatten i Folketinget den 19. januar, hvor formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, DF, havde ønsket at høre statsminister Lars Løkke Rasmussens syn på Grønlands fremtidige stilling.

”I sidste uge debatterede vi i Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser,” siger Arge.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at man fra dansk side til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark. Det vil Magni Arge imidlertid gerne have på skrift.

”Jeg vælger at tro på det udsagn, men jeg savner måske at se, at man udfærdiger det på skrift i kontraktform. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt,” siger Magni Arge, der også har inviteret Carles Puigdemont til at besøge Færøerne i løbet af foråret.

Færøsk vrede mod Danmark

De færøske selvstændighedsbestræbelser førte i december 2017 til en regulær diplomatisk krise mellem København og Torshavn, da Færøernes udenrigsminister, Poul Michelsen, der er formand for partiet Fremskridt, udeblev fra en konference i København 1. december om implementering af FN’s 17 verdensmål i Arktis. Konferencen havde deltagelse af blandt andre Kronprins Frederik, Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, og Grønlands udenrigsminister, Suka Frederiksen.

Michelsen, der officielt var medvært for konferencen, sagde samme dag, at han ’følte sig uønsket i Danmark’, og han lagde ikke skjul på, at det bundede i politisk uenighed.

”Jeg har ikke mulighed for at holde en tale, som jeg ville, fordi Danmark skal godkende talen først,” sagde Michelsen ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Den politiske situation

Michelsen var vred på regeringen i København, fordi udenrigsminister Anders Samuelsen havde annulleret en aftale, som Færøernes og Grønlands regeringer tidligere på efteråret indgik med den islandske regering om samarbejde mellem de tre vestnordiske lande. Ifølge Samuelsen var aftalen i modstrid med Danmarks grundlov. Det skrev han til Det Færøske Nyhedsbureau, der har hjemme på Christiansborg.

”Samarbejdet er naturligvis nødt til at foregå i overensstemmelse med de formelle rammer, som følger af lovgivningen, herunder grundloven,” siger Anders Samuelsen i erklæringen, hvor han understreger, at ’det er helt centralt for regeringen at bevare et konstruktivt samarbejde med landsstyret om de udenrigspolitiske sager, hvor Færøerne har stærke, legitime interesser’. 

Ny forfatning i 2018

Færøernes statsminister, lagmand Aksel V. Johannesen, havde 10. januar sit årlige nytårsmøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Efter mødet udtalte Johannessen følgende:

”Vi vil have fuld hjemmel på det udenrigspolitiske område, så vi kan lave fiskeriaftaler, handelsaftaler og andre aftaler på vegne af Færøerne. Der er ingen tvivl om, at vi bedst repræsenterer vores egne interesser,” sagde Aksel V. Johannesen.

Det har ikke været muligt for Mandag Morgen at få uddybet denne kommentar fra lagmand Johannesen, der ifølge sin presserådgiver var syg i sidste uge.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i en pressemeddelelse efter mødet den 10. januar, at det havde været et ’godt og konstruktivt møde’, hvor man havde drøftet den politiske og økonomiske situation i Danmark og på Færøerne.

”Det er positivt, at både Danmark og Færøerne er inde i en periode med økonomisk vækst og stærk fremgang i beskæftigelsen. Vi har også drøftet samarbejdet på udenrigsområdet, herunder hvordan vi i en fortsat god dialog arbejder sammen for at løse de sager, hvor Færøerne har interesser,” sagde Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen, der slutter med en oplysning om, at man har drøftet en ’opdatering af lovgivningen på Færøerne på danske ansvarsområder’.

”Vi er enige om, at opdateringen af lovgivningen på Færøerne skal prioriteres, og at det videre arbejde hermed skal ske i et tæt samarbejde mellem de danske og færøske myndigheder,” sagde Løkke.

Statsministeriet meddeler over for Mandag Morgen, at man ikke har noget at tilføje i forhold til pressemeddelelsen.

Lagmand Aksel V. Johannesen har på sin side gjort det klart, at færingerne i 2018 skal til folkeafstemning om en ny færøsk forfatning. Den nye forfatning skal med lagmandens ord sikre, at det er færingerne, der bestemmer på Færøerne, men han har dog samtidig sagt, at der er tale om et ’identitetsdokument’ og ikke et ’løsrivelsesdokument’.

Én ting er der dog enighed om i regeringen i Torshavn: Færingerne ønsker at føre en selvstændig udenrigspolitik, også selv om den måtte kollidere med Danmarks.

,

Forrige artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Næste artikel Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.