Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise

Færøerne vil have mere magt over sin udenrigspolitik, hvilket har skabt en diplomatisk krise mellem København og Torshavn. Færøernes udenrigsminister blev i december væk fra et møde med Kronprinsen og udenrigsminister Anders Samuelsen.

Essensen

Mens det forekommer helt usandsynligt, at Catalonien bliver en selvstændig nation uden for Spanien i en overskuelig fremtid, kan det samme ikke siges om Færøerne.

Det færøske folk trives i dag som en selvstændig nation med udstrakt selvstyre, eget fodboldlandshold og stor autonomi i eksempelvis handelspolitisk forstand. Men det er ikke nok for færingerne. De vil have mere.

Det er baggrunden for, at Færøerne og Danmark reelt befinder sig i en alvorlig diplomatisk krise, der hidtil ikke har fået megen opmærksomhed i danske medier.

Selvstændighedssøgende færøske regeringspolitikere arbejder målrettet på at sikre sig mere magt over deres egen udenrigspolitik, og de gør det på en sådan måde, at det bringer Danmark i forlegenhed over for resten af EU.

Færingernes selvstændighedstrang på det udenrigspolitiske område giver sig bl.a. udslag i, at centrale politikere i Torshavn arbejder på en kontroversiel handelsaftale med Rusland, ligesom det også var indflydelsesrige færøske separatister, der stod bag den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts meget omtalte besøg i København i sidste uge.

Glade for Rusland og Catalonien

I forhold til både Spanien og Rusland fører de færøske politikere en politik, der er i direkte modstrid med Danmarks officielle udenrigspolitik. Danmark bakker således op om EU’s og USA’s handelssanktioner mod Rusland efter russernes invasion af Krim i 2014.

I løbet af de seneste 4 år har Færøerne næsten tredoblet sin eksport til Rusland fra 700 millioner kroner i 2013 til 1,9 mia. kroner i 2016. Dermed udgør Færøernes eksport til russerne næsten en fjerdedel af øgruppens samlede eksport. Se figur 1.

Hvad angår den spanske konflikt om catalansk selvstændighed, støtter Danmark også der EU-linjen, der lyder, at man giver fuld opbakning til regeringen i Madrid, som på sin side bruger alle den spanske forfatnings magtmidler over for de selvstændighedssøgende cataloniere. EU-linjen er reelt dikteret af Frankrig, der har en række potentielt selvstændighedssøgende kulturelle mindretal, bl.a. korsikanere, baskere og bretoner, inden for sine grænser.

Den spanske regering beklagede sig i sidste uge over, at Københavns Universitet havde inviteret Puigdemont, der er sigtet for oprør i Spanien og risikerer op til 30 års fængsel. Og det var uden tvivl hensynet til Spanien og EU-linjen, der gjorde, at alle tre partier i VLAK-regeringen lagde afstand til Puigdemonts besøg, der blev udlagt som propaganda for en illegitim sag.

De færøske bestræbelser på at sikre sig større udenrigspolitisk selvstændighed kommer primært fra regeringspartier til højre og venstre for den socialdemokratiske lagmand og regeringsleder, Aksel V. Johannesen.

Det er det borgerlige parti Fremskridt med udenrigsminister Poul Michelsen i spidsen, der fører an i arbejdet med at indgå en handelsaftale med Rusland og de andre medlemmer af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union, som tæller Kasakhstan, Kirgisistan, Hviderusland og Armenien.

Bjørn Kunoy, der er Færøernes permanente repræsentant – ambassadør om man vil – i Moskva, bekræfter over for Mandag Morgen, at man siden åbningen af repræsentationskontoret i den russiske hovedstad i 2015 har arbejdet på en sådan aftale, hvilket i øvrigt også fremgår af den færøske regerings hjemmeside.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, oprettede Den Eurasiske Økonomiske Union i 2014 som en konkurrerende handelspolitisk blok over for det EU, som den antidemokratiske russiske leder er i dyb konflikt med.

Selvbestemmelse er helligt

Til gengæld var det regeringspartiet Republikanerne, der ligger til venstre for de færøske socialdemokrater, som stod bag catalonieren Puigdemonts offentlige møde på Københavns Universitet mandag og i Folketinget tirsdag i sidste uge.

Fakta om Færøerne

Det var således folketingsmedlem Magni Arge, der inviterede Puigdemont til Folketinget, og det var også ham, der via en færøsk kontakt fik mødet på universitetet i stand. Magni Arge forsøgte også at få et møde med udenrigsminister Anders Samuelsen, hvilket ministeren dog afviste.

Magni Arge afviser, at han skulle forsøge ’at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark’.

”Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge og etablerer derefter selv forbindelsen mellem den catalanske konflikt og Færøernes status inden for rigsfællesskabet med Grønland og Danmark.

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til på et eller andet tidspunkt? Hvornår kommer det til at ramme os?” siger Arge og tilføjer, at det netop er dette perspektiv, der ligger til grund for hans interesse i det catalanske spørgsmål.

Magni Arge peger i den forbindelse på forespørgselsdebatten i Folketinget den 19. januar, hvor formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, DF, havde ønsket at høre statsminister Lars Løkke Rasmussens syn på Grønlands fremtidige stilling.

”I sidste uge debatterede vi i Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser,” siger Arge.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at man fra dansk side til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark. Det vil Magni Arge imidlertid gerne have på skrift.

”Jeg vælger at tro på det udsagn, men jeg savner måske at se, at man udfærdiger det på skrift i kontraktform. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt,” siger Magni Arge, der også har inviteret Carles Puigdemont til at besøge Færøerne i løbet af foråret.

Færøsk vrede mod Danmark

De færøske selvstændighedsbestræbelser førte i december 2017 til en regulær diplomatisk krise mellem København og Torshavn, da Færøernes udenrigsminister, Poul Michelsen, der er formand for partiet Fremskridt, udeblev fra en konference i København 1. december om implementering af FN’s 17 verdensmål i Arktis. Konferencen havde deltagelse af blandt andre Kronprins Frederik, Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, og Grønlands udenrigsminister, Suka Frederiksen.

Michelsen, der officielt var medvært for konferencen, sagde samme dag, at han ’følte sig uønsket i Danmark’, og han lagde ikke skjul på, at det bundede i politisk uenighed.

”Jeg har ikke mulighed for at holde en tale, som jeg ville, fordi Danmark skal godkende talen først,” sagde Michelsen ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Den politiske situation

Michelsen var vred på regeringen i København, fordi udenrigsminister Anders Samuelsen havde annulleret en aftale, som Færøernes og Grønlands regeringer tidligere på efteråret indgik med den islandske regering om samarbejde mellem de tre vestnordiske lande. Ifølge Samuelsen var aftalen i modstrid med Danmarks grundlov. Det skrev han til Det Færøske Nyhedsbureau, der har hjemme på Christiansborg.

”Samarbejdet er naturligvis nødt til at foregå i overensstemmelse med de formelle rammer, som følger af lovgivningen, herunder grundloven,” siger Anders Samuelsen i erklæringen, hvor han understreger, at ’det er helt centralt for regeringen at bevare et konstruktivt samarbejde med landsstyret om de udenrigspolitiske sager, hvor Færøerne har stærke, legitime interesser’. 

Ny forfatning i 2018

Færøernes statsminister, lagmand Aksel V. Johannesen, havde 10. januar sit årlige nytårsmøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Efter mødet udtalte Johannessen følgende:

”Vi vil have fuld hjemmel på det udenrigspolitiske område, så vi kan lave fiskeriaftaler, handelsaftaler og andre aftaler på vegne af Færøerne. Der er ingen tvivl om, at vi bedst repræsenterer vores egne interesser,” sagde Aksel V. Johannesen.

Det har ikke været muligt for Mandag Morgen at få uddybet denne kommentar fra lagmand Johannesen, der ifølge sin presserådgiver var syg i sidste uge.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i en pressemeddelelse efter mødet den 10. januar, at det havde været et ’godt og konstruktivt møde’, hvor man havde drøftet den politiske og økonomiske situation i Danmark og på Færøerne.

”Det er positivt, at både Danmark og Færøerne er inde i en periode med økonomisk vækst og stærk fremgang i beskæftigelsen. Vi har også drøftet samarbejdet på udenrigsområdet, herunder hvordan vi i en fortsat god dialog arbejder sammen for at løse de sager, hvor Færøerne har interesser,” sagde Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen, der slutter med en oplysning om, at man har drøftet en ’opdatering af lovgivningen på Færøerne på danske ansvarsområder’.

”Vi er enige om, at opdateringen af lovgivningen på Færøerne skal prioriteres, og at det videre arbejde hermed skal ske i et tæt samarbejde mellem de danske og færøske myndigheder,” sagde Løkke.

Statsministeriet meddeler over for Mandag Morgen, at man ikke har noget at tilføje i forhold til pressemeddelelsen.

Lagmand Aksel V. Johannesen har på sin side gjort det klart, at færingerne i 2018 skal til folkeafstemning om en ny færøsk forfatning. Den nye forfatning skal med lagmandens ord sikre, at det er færingerne, der bestemmer på Færøerne, men han har dog samtidig sagt, at der er tale om et ’identitetsdokument’ og ikke et ’løsrivelsesdokument’.

Én ting er der dog enighed om i regeringen i Torshavn: Færingerne ønsker at føre en selvstændig udenrigspolitik, også selv om den måtte kollidere med Danmarks.

,

Forrige artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Næste artikel Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.