Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise

Færøerne vil have mere magt over sin udenrigspolitik, hvilket har skabt en diplomatisk krise mellem København og Torshavn. Færøernes udenrigsminister blev i december væk fra et møde med Kronprinsen og udenrigsminister Anders Samuelsen.

Essensen

Mens det forekommer helt usandsynligt, at Catalonien bliver en selvstændig nation uden for Spanien i en overskuelig fremtid, kan det samme ikke siges om Færøerne.

Det færøske folk trives i dag som en selvstændig nation med udstrakt selvstyre, eget fodboldlandshold og stor autonomi i eksempelvis handelspolitisk forstand. Men det er ikke nok for færingerne. De vil have mere.

Det er baggrunden for, at Færøerne og Danmark reelt befinder sig i en alvorlig diplomatisk krise, der hidtil ikke har fået megen opmærksomhed i danske medier.

Selvstændighedssøgende færøske regeringspolitikere arbejder målrettet på at sikre sig mere magt over deres egen udenrigspolitik, og de gør det på en sådan måde, at det bringer Danmark i forlegenhed over for resten af EU.

Færingernes selvstændighedstrang på det udenrigspolitiske område giver sig bl.a. udslag i, at centrale politikere i Torshavn arbejder på en kontroversiel handelsaftale med Rusland, ligesom det også var indflydelsesrige færøske separatister, der stod bag den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts meget omtalte besøg i København i sidste uge.

Glade for Rusland og Catalonien

I forhold til både Spanien og Rusland fører de færøske politikere en politik, der er i direkte modstrid med Danmarks officielle udenrigspolitik. Danmark bakker således op om EU’s og USA’s handelssanktioner mod Rusland efter russernes invasion af Krim i 2014.

I løbet af de seneste 4 år har Færøerne næsten tredoblet sin eksport til Rusland fra 700 millioner kroner i 2013 til 1,9 mia. kroner i 2016. Dermed udgør Færøernes eksport til russerne næsten en fjerdedel af øgruppens samlede eksport. Se figur 1.

Hvad angår den spanske konflikt om catalansk selvstændighed, støtter Danmark også der EU-linjen, der lyder, at man giver fuld opbakning til regeringen i Madrid, som på sin side bruger alle den spanske forfatnings magtmidler over for de selvstændighedssøgende cataloniere. EU-linjen er reelt dikteret af Frankrig, der har en række potentielt selvstændighedssøgende kulturelle mindretal, bl.a. korsikanere, baskere og bretoner, inden for sine grænser.

Den spanske regering beklagede sig i sidste uge over, at Københavns Universitet havde inviteret Puigdemont, der er sigtet for oprør i Spanien og risikerer op til 30 års fængsel. Og det var uden tvivl hensynet til Spanien og EU-linjen, der gjorde, at alle tre partier i VLAK-regeringen lagde afstand til Puigdemonts besøg, der blev udlagt som propaganda for en illegitim sag.

De færøske bestræbelser på at sikre sig større udenrigspolitisk selvstændighed kommer primært fra regeringspartier til højre og venstre for den socialdemokratiske lagmand og regeringsleder, Aksel V. Johannesen.

Det er det borgerlige parti Fremskridt med udenrigsminister Poul Michelsen i spidsen, der fører an i arbejdet med at indgå en handelsaftale med Rusland og de andre medlemmer af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union, som tæller Kasakhstan, Kirgisistan, Hviderusland og Armenien.

Bjørn Kunoy, der er Færøernes permanente repræsentant – ambassadør om man vil – i Moskva, bekræfter over for Mandag Morgen, at man siden åbningen af repræsentationskontoret i den russiske hovedstad i 2015 har arbejdet på en sådan aftale, hvilket i øvrigt også fremgår af den færøske regerings hjemmeside.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, oprettede Den Eurasiske Økonomiske Union i 2014 som en konkurrerende handelspolitisk blok over for det EU, som den antidemokratiske russiske leder er i dyb konflikt med.

Selvbestemmelse er helligt

Til gengæld var det regeringspartiet Republikanerne, der ligger til venstre for de færøske socialdemokrater, som stod bag catalonieren Puigdemonts offentlige møde på Københavns Universitet mandag og i Folketinget tirsdag i sidste uge.

Fakta om Færøerne

Det var således folketingsmedlem Magni Arge, der inviterede Puigdemont til Folketinget, og det var også ham, der via en færøsk kontakt fik mødet på universitetet i stand. Magni Arge forsøgte også at få et møde med udenrigsminister Anders Samuelsen, hvilket ministeren dog afviste.

Magni Arge afviser, at han skulle forsøge ’at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark’.

”Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge og etablerer derefter selv forbindelsen mellem den catalanske konflikt og Færøernes status inden for rigsfællesskabet med Grønland og Danmark.

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til på et eller andet tidspunkt? Hvornår kommer det til at ramme os?” siger Arge og tilføjer, at det netop er dette perspektiv, der ligger til grund for hans interesse i det catalanske spørgsmål.

Magni Arge peger i den forbindelse på forespørgselsdebatten i Folketinget den 19. januar, hvor formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, DF, havde ønsket at høre statsminister Lars Løkke Rasmussens syn på Grønlands fremtidige stilling.

”I sidste uge debatterede vi i Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser,” siger Arge.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere udtalt, at man fra dansk side til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark. Det vil Magni Arge imidlertid gerne have på skrift.

”Jeg vælger at tro på det udsagn, men jeg savner måske at se, at man udfærdiger det på skrift i kontraktform. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt,” siger Magni Arge, der også har inviteret Carles Puigdemont til at besøge Færøerne i løbet af foråret.

Færøsk vrede mod Danmark

De færøske selvstændighedsbestræbelser førte i december 2017 til en regulær diplomatisk krise mellem København og Torshavn, da Færøernes udenrigsminister, Poul Michelsen, der er formand for partiet Fremskridt, udeblev fra en konference i København 1. december om implementering af FN’s 17 verdensmål i Arktis. Konferencen havde deltagelse af blandt andre Kronprins Frederik, Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, og Grønlands udenrigsminister, Suka Frederiksen.

Michelsen, der officielt var medvært for konferencen, sagde samme dag, at han ’følte sig uønsket i Danmark’, og han lagde ikke skjul på, at det bundede i politisk uenighed.

”Jeg har ikke mulighed for at holde en tale, som jeg ville, fordi Danmark skal godkende talen først,” sagde Michelsen ifølge Det Færøske Nyhedsbureau.

Den politiske situation

Michelsen var vred på regeringen i København, fordi udenrigsminister Anders Samuelsen havde annulleret en aftale, som Færøernes og Grønlands regeringer tidligere på efteråret indgik med den islandske regering om samarbejde mellem de tre vestnordiske lande. Ifølge Samuelsen var aftalen i modstrid med Danmarks grundlov. Det skrev han til Det Færøske Nyhedsbureau, der har hjemme på Christiansborg.

”Samarbejdet er naturligvis nødt til at foregå i overensstemmelse med de formelle rammer, som følger af lovgivningen, herunder grundloven,” siger Anders Samuelsen i erklæringen, hvor han understreger, at ’det er helt centralt for regeringen at bevare et konstruktivt samarbejde med landsstyret om de udenrigspolitiske sager, hvor Færøerne har stærke, legitime interesser’. 

Ny forfatning i 2018

Færøernes statsminister, lagmand Aksel V. Johannesen, havde 10. januar sit årlige nytårsmøde med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Efter mødet udtalte Johannessen følgende:

”Vi vil have fuld hjemmel på det udenrigspolitiske område, så vi kan lave fiskeriaftaler, handelsaftaler og andre aftaler på vegne af Færøerne. Der er ingen tvivl om, at vi bedst repræsenterer vores egne interesser,” sagde Aksel V. Johannesen.

Det har ikke været muligt for Mandag Morgen at få uddybet denne kommentar fra lagmand Johannesen, der ifølge sin presserådgiver var syg i sidste uge.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i en pressemeddelelse efter mødet den 10. januar, at det havde været et ’godt og konstruktivt møde’, hvor man havde drøftet den politiske og økonomiske situation i Danmark og på Færøerne.

”Det er positivt, at både Danmark og Færøerne er inde i en periode med økonomisk vækst og stærk fremgang i beskæftigelsen. Vi har også drøftet samarbejdet på udenrigsområdet, herunder hvordan vi i en fortsat god dialog arbejder sammen for at løse de sager, hvor Færøerne har interesser,” sagde Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen, der slutter med en oplysning om, at man har drøftet en ’opdatering af lovgivningen på Færøerne på danske ansvarsområder’.

”Vi er enige om, at opdateringen af lovgivningen på Færøerne skal prioriteres, og at det videre arbejde hermed skal ske i et tæt samarbejde mellem de danske og færøske myndigheder,” sagde Løkke.

Statsministeriet meddeler over for Mandag Morgen, at man ikke har noget at tilføje i forhold til pressemeddelelsen.

Lagmand Aksel V. Johannesen har på sin side gjort det klart, at færingerne i 2018 skal til folkeafstemning om en ny færøsk forfatning. Den nye forfatning skal med lagmandens ord sikre, at det er færingerne, der bestemmer på Færøerne, men han har dog samtidig sagt, at der er tale om et ’identitetsdokument’ og ikke et ’løsrivelsesdokument’.

Én ting er der dog enighed om i regeringen i Torshavn: Færingerne ønsker at føre en selvstændig udenrigspolitik, også selv om den måtte kollidere med Danmarks.

,

Forrige artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Næste artikel Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.