Girls just want to have funds. Sådan kunne en sarkastisk omskrivning af sangerinden Cindy Laupers pophit fra 1980’erne meget vel lyde som konklusion på, hvem der løber med pengene til at udvikle fremtidens vækstvirksomheder. For 9 ud af 10 startups, der lykkedes med at få venturefonde til at tro på iværksætterdrømmene, er stiftet af mænd.

En del kan forklares med, at venturefonde investerer i hurtigt skalerbare forretningsideer. Typisk inden for it eller life science. Og her er de kvindelige iværksættere i mindretal. Det handler om den famøse fødekæde, der også er den gængse forklaring på, hvorfor så få kvinder er i topledelserne og i bestyrelserne hos landets store virksomheder: Der er stadig flest mænd på de rene it-uddannelser. Samtidig stifter færre kvinder end mænd egen virksomhed. Og når kvinder etablerer startups, så gør de det typisk i brancher, der ikke ligger inden for venturefondenes klassiske målskive. Sådan lyder i hvert fald nogle af forklaringerne fra startupmiljøet, rådgiverne og investorerne.

”Når der er færre kvinder end mænd, der bliver iværksættere, så er der også færre kvinder, der søger venturefunding. Men succesraten er der ikke forskel på. Dem, der tænker stort, er kompetente uanset køn,” siger Gitte Haaning Høj, der er direktør i Connect Denmark, der årligt screener 600-800 startups og allerede veletablerede selskaber for vækstpotentiale.

Den positive historie her to dage før kvindernes internationale kampdag anno 2017 lyder, at både tech-miljøet herhjemme, business angels og venturefonde har en fælles fornemmelse af, at billedet er ved at ændre sig. Navne som Mette Lykke, der var en del af teamet bag Endomondo, og Camilla Ley Valentin, der er en del af stifterteamet og CCO for tech-selskabet Queue-it, står som rollemodeller for kvindelige tech-iværksættere og for kvinder på vippen til at tage springet fra en fast stilling på højt niveau i et etableret selskab til at blive iværksætter. Samtidig blomstrer netværk, hvor kvinder hjælper hinanden, frem – eksempelvis Women in Tech, investornetværket Rising Tide og Ladies First – og i både USA og Storbritannien har nye venturefonde fundet fodfæste med en mission om alene at investere i startups stiftet af kvinder.

Langsom forandring

Camilla Ley Valentin fra Queue-it oplever, at hun i dag bliver kontaktet nærmest på ugebasis af succesfulde erhvervskvinder, der overvejer at tage springet til en iværksættertilværelse. Hun mener også, at det er et spørgsmål om kort tid, før vi ser kvindelige iværksættere, der med succes har solgt deres virksomhed, gå ind som investorer. Og flere kvinder blandt investorerne vil være med til at give et bredere udsyn, når fremtidens vækstsucceser skal udpeges, mener hun.

”Vi skal have flere kvindelige investorer. For det er velkendt, at man investerer i folk og projekter, der ligner en selv. Og når både business angels og fondsinvestorer er mænd, så sker der en skævvridning,” siger Camilla Ley Valentin.

Hendes fornemmelse bliver underbygget af den seneste amerikanske forskning fra det Diana Project, der følger udviklingen i andelen af venturefinansierede startups med kvinder i spidsen. I den seneste rapport, ”Bridging the Gender Gap in Venture Capital”, fremgår det, at andelen af kvindelige topchefer i helt nye virksomheder – den såkaldte early stage-fase – er vokset fra 5 pct. til 15 pct. over de seneste ti år. Den anden side af de tal er dog, at 85 pct. ud af i alt 6.793 startups, der alle er finansieret med venturekapital mellem 2011-2013, slet ikke har en eneste kvinde i spidsen.

Trods den spirende fornemmelse af forandring er skævvridningen i de faktuelle tal altså stadig markant. Selv samme tal viser også, at udviklingen til mere ligestilling blandt iværksættere og vækstiværksættere ikke bare kommer af sig selv: Andelen af kvinder, der stifter nye virksomheder herhjemme, er faldende. Selv om det kun er en smule, fra 34 pct. i 2012 til 29 pct. i 2016, er der på de brede linjer stort set ikke sket en mærkbar forandring i de sidste 15 år. Se figur 1.

Samme negative udvikling ses i USA, hvor andelen af startups uden kvinder i enten bestyrelsen eller i topledelsen er gået tilbage de sidste to år. En ny analyse fra Silicon Valley Bank viser, at syv ud af ti startups i USA ingen kvinder har i bestyrelsen, og at 54 pct. af selvsamme startups ingen kvinder har på direktionsniveau. Se figur 2.

Mænd med penge

Jette Bjerrum er bestyrelsesmedlem i Danish Business Angels, og så er hun selv iværksætter og investor. Hun mener, den danske lønmodtagerkultur spænder ben for kvinderne. Spændet mellem det sikre lønmodtagerjob og et usikkert iværksætterliv er stadig for stort til, at det er tilstrækkeligt attraktivt at afprøve tilværelsen som iværksætter, mener hun. Fra politisk side belønnes risiko ikke i samme grad som i eksempelvis Sverige og England. Danmark har højere kapitalbeskatning, dårligere muligheder for fradrag i den spæde start af en virksomheds levetid, og det er mindre attraktivt for medarbejdere at blive medejere i de nye selskaber. Og når så man fra politisk side har nedlagt barselsfonden for iværksættere, så er der lang vej til, at iværksætteri bliver en dansk folkesag.

”Iværksætteri skal gøres til en folkesag, og Danmark skal være verdens bedste land at starte virksomhed i. For der er vækst og arbejdspladser på spil. Når kun 1 ud af 3 iværksættere er kvinder, er der et uudnyttet potentiale, som vi skal have aktiveret,” siger Jette Bjerrum, der ud over at være business angel også er medejer af GlioPharma, direktør i medicinalvirksomheden Tracer Pharma og medarrangør af Womens Entrepreneurship Day 2015.

”Der er en direkte sammenhæng mellem flere kvinder i ledelse, flere kvindelige iværksættere og flere kvindelige investorer. Det hele er med til at understøtte væksten og jobskabelsen. Der er et forretningspotentiale, og derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe flere kvinder på vej,” siger hun.

Jette Bjerrum er selv med i et europæisk netværk af kvindelige investorer, der foreløbig har investeret 1 mio. euro i en række nye virksomheder. Investornetværket Rising Tide er også et mentor- og uddannelsesnetværk, som hjælper kvindelige investorer frem. Og netop adgang til de rigtige netværk er en anden barriere, som Diana Project fra USA peger på.

”Min største udfordring er at blive introduceret til netværket og især det finansielle netværk, hvor jeg mødte meget få kvinder undervejs,” lyder et citat fra en kvindelig iværksætter i den seneste rapport fra det amerikanske Diana Project, ”Bridging the Gender Gap in Venture Capital”.

Hvis argumentet om, at der er en tendens til, at vi støtter dem, der ligner os selv, holder, så har de nye venturefonde kun for kvinder fundet en ledig position i markedet, mener Gitte Haaning Høj fra Connect Denmark.

”Jeg tror ikke på kvoter for kvinder, og jeg har det umiddelbart svært med venturepenge kun for kvinder. Men måske giver det mening – for at sætte skub i en udvikling, som markedet så selv kan drive videre,” siger hun.

Ifølge amerikanske Morningstar er mindre end hver tiende partner i venture- og kapitalfonde i dag en kvinde. Morningstar, der leverer alverdens finansiel information, har udarbejdet en dynamisk grafik over den globale udvikling for andelen af kvindelige fond-managere. Den viser, at andelen af kvindelige fondsansvarlige i Danmark er gået fra ca. 11,5 pct. i 2008 til ca. 10 i 2015. Med andre ord er det en ret træg udvikling, ligesom det er i andelen af kvinder, der stifter selskaber, og kvinder, der står bag venturefinansierede startups. Se figur 3.

”Fordelingen er stadig 80/20 til mændene. Men flere af de nye partnere, vi ser komme ind i branchen i dag, er kvinder,” vurderer Sten Verland, der er partner i Sunstone Capital.

Ensidig fremtid

Men er det overhovedet et problem eller blot en forudsigelig konsekvens af, at der er fagområder, hvor mænd fylder mere end kvinderne? Ja, mener en række af de kvindelige virksomhedsstiftere, der selv har haft held med at hente vækstkapital fra enten business angels eller venturefonde. For når kvinderne fylder så lidt i udviklingen af fremtidens virksomheder, bliver fokus for ensidigt.

Det mener bl.a. Louise Ferslev, der er stifter og CEO i tech-selskabet MyMonii og medlem af netværket Women in Tech. Hun har netop afsluttet sin anden finansieringsrunde til sin virksomhed, der har udviklet en lommepenge-app, som lærer de mindste om økonomi, og som nu planlægges at blive en betalings-app. Pengene rejse hun, da hun var højgravid med sit første barn. Og selv om hun ikke tror, kønnet gør en afgørende forskel på iværksætteres held med at rejse venturekapital, mener hun alligevel, at der er en forskel på mænd og kvinder, der betyder noget, når der skal rejses vækstfinansiering.

”Venturefondene er vant til, at en iværksætter overdriver potentialer og tal. Men når så en kvinde kommer med realistiske tal og venturefonden trækker 20-30 pct. fra, så er der ikke meget tilbage. Kvinder skal være bedre til at overdrive og sætte barren højt. Det er mænd gode til,” mener Louise Ferslev.

Det rammer ikke kun den enkelte kvindelige iværksætter, at så få startups med kvinder i spidsen opnår venturefinansiering. Det koster også på samfundsniveau, at kvinderne stort set er taget ud af ligningen i udviklingen af morgendagens produkter og løsninger.

”Vi går glip af et enormt potentiale. Der er store markedsområder, der ikke bliver fornyet og mættet, mens der er enormt stor konkurrence på andre markeder. Og der er store områder, hvor der ikke bliver optimeret med nye it-løsninger,” siger Louise Ferslev om, hvorfor det er et problem, at kvinderne fylder så lidt i landskabet af nye vækstvirksomheder.

Kvinder med dødsangst

Også Sara Green Brodersen, der er co-founder og CEO i tech-selskabet Deemly, peger på det tabte potentiale ved at så få kvinder er repræsenterede blandt de virksomheder, der har potentiale til at fylde mest i landskabet fremover. Hun oplever ikke selv, at hendes køn står i vejen for Deemlys vækstmuligheder, men hun mener godt, at investorerne generelt kan se bredere på mulighederne, når de udvælger investeringsobjekter.

For Sara Green Brodersen selv har det været vigtigt især i starten af iværksættertilværelsen, at der har været rollemodeller, hun har kunnet spejle sig i. Og i takt med at flere kvindelige rollemodeller finder vej til bl.a. medierne, tror hun, at flere kvinder vil tage springet.

I Connect Denmark spiller direktør Gitte Haaning Høj bolden tilbage til kvinderne. Hun mener således, at kvinderne skal være sig de kulturelle forskelle mellem mænd og kvinder bevidst, så flere kvinder går efter guldet.

”Kvinder har en større dødsangst end mænd. Kvinder er langt mere bange for at fejle, end mændene er det. I en kvindelig iværksætter fylder det mest, hvad der kan gå galt. Hos en mand er det, hvor godt det kan gå. En mand går efter at være blandt de bedst på sit marked med sin virksomhed. En kvinde har en tendens til at tænke mest på, om hverdagen kan hænge sammen. Der er stor forskel på ambitioner og mentalitet,” siger Gitte Haaning Høj.