Specialarbejderforbundet advarer nu om, at akademikere og funktionærer er ved at underminere efterlønsordningen. Flere og flere veluddannede går på efterløn, og det sætter ordningen under politisk pres. SiD frygter, at det er de nedslidte med det hårde arbejdsmiljø, der bliver taberne, hvis regeringen bliver nødt til at begrænse adgangen til efterløn: “Vi må sikre, at efterlønnen tilgodeser den gruppe, som den oprindelig blev skabt for,” siger SiD-formand Poul Erik Skov Christensen til Mandag Morgen. Stærke kræfter i regeringen deler fagbevægelsens bekymring. Regeringen overvejer derfor, hvordan den kommende ændring af efterlønnen kan bremse tilgangen blandt folk med længere uddannelser, erfarer Ugebrevet. Regeringen overvejer, om 40 år på arbejdsmarkedet fremover skal være en betingelse for at kunne gå på efterløn. Det skal hindre, at folk med længere uddannelser, der kommer sent på arbejdsmarkedet, forlader det igen allerede som 60-årige. En anden model er, at kapitalpensioner fremover skal modregnes i efterlønnen. Andre af forberedelserne til reform af efterlønnen kan derimod bringe regeringen på kollissionskurs med fagbevægelsen. Ugebrevet Mandag Morgen kortlægger regeringens dilemma om efterlønnen.