Fagbevægelsens trumfkort: Danmarks talent- og lønudvikling er i top

Nye tal fra Nationalbanken viser, at Danmarks lønkonkurrenceevne er den stærkeste i 20 år. Samtidig viser nyt benchmark, at Danmark er blandt de lande, der er bedst til at udvikle kompetencer til fremtidens behov. Tallene får 3F til at juble, mens DI klapper i som en østers på grund af OK17.

Hvis erhvervsorganisationen DI var en ludobrik, var den blevet slået hjem lige nu.

Ikke på grund af held i kærlighed eller dårligt spil, men på grund af en kombination af gode nyheder inden for DI’s mærkesager og de igangværende overenskomstforhandlinger.

Nye beregninger af lønudviklingen i danske industrivirksomheder parret med Danmarks gode evne til at udvikle og tiltrække kompetencer viser nemlig, at det går rigtig godt. Faktisk så godt, at danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne ikke har været bedre siden 1995. Samtidig har det franske topuniversitet Insead netop udnævnt Danmark til at være blandt de lande i verden, der er allerbedst stillet i den internationale talentkonkurrence.

Fremtidens arbejdsmarked

I lyset af de aktuelle overenskomstforhandlinger om de arbejdsbetingelser, som skal gælde i industrien de næste to-tre år, virker den cocktail på samme måde på Danmarks største erhvervsorganisation, som hvis den i et spil ludo var landet på en globus, som er optaget af en modstander.

De nye tal gør det nemlig svært at bevare pessimismen og argumentere for tilbageholdenhed i løn- og arbejdsvilkår, som jo er DI’s selvskrevne rolle i overenskomstforhandlingerne. Og derfor har organisationen valgt at lade sig slå hjem i stedet for at deltage i debatten om, hvordan Danmark bedst muligt fastholder og udnytter industriens styrkede konkurrenceevne.

”Af hensyn til de igangværende forhandlinger må vi desværre takke nej til at kommentere,” lyder det således fra DI’s presseafdeling.

Hos fagforeningen 3F derimod flagrer begge arme højt over hovedet.

”Det går ualmindelig godt,” konstaterer forbundsformand Per Christensen og fortsætter: ”Vi har en stærkt forbedret lønkonkurrenceevne sammenlignet med bl.a. Sverige, Tyskland og England, og vi scorer højt på en række øvrige vigtige konkurrenceparametre i internationale målinger og analyser."

De nye tal står i stærk kontrast til den kriseretorik, der har præget vækstdebatten i Danmark de senere år, og som har fået såvel forbrugere som arbejdstagere til at udvise tilbageholdenhed.

Grunden til, at DI er lidt trykket, er med andre ord, at virksomhedsledernes organisation kan se frem til hårde krav om både mere i lønposen og bedre uddannelsesvilkår.

”Det giver os et økonomisk råderum, som vi da har en forventning om kommer til at afspejle sig i de overenskomstresultater, vi nu forhandler,” siger Per Christensen.

Uddannelse frem for skattelettelser

Ligeledes vil 3F insistere på, at regeringen i sin 2025-plan ikke prioriterer yderligere skattelettelser for industrien.

”Vi bliver nødt til at insistere på, at vi nu ikke bruger vores økonomiske råderum på skattelettelser til virksomhederne. Det har der været rigeligt af i form af bl.a. afskaffelsen af PSO-afgiften. Nu skal vi investere i mennesker og kompetencer,” siger 3F’s forbundsformand.

Per Christensen understreger imidlertid, at hans medlemmer er fuldt ud klar over, at det er vigtigt, at virksomhederne omvendt ikke taber konkurrenceevne. Derfor vil organisationen i lige så høj grad fokusere på efteruddannelse og kompetenceudvikling som på at få mere i lønposen.

”Vi er meget bevidste om, at det at have de rigtige kompetencer er vigtigt for, at vores medlemmer på den lange bane kan møde de krav, som digitaliseringen stiller, og at de kan skifte branche, hvis det bliver nødvendigt,” siger Per Christensen.

Samtidig peger han på, at bedre uddannelses- og opkvalificeringsvilkår også vil tilgodese virksomhedernes behov for flere faglærte og mere kvalificerede medarbejdere og dermed bidrage til, at konkurrenceevnen bliver endnu bedre de kommende år.

Bedste lønkonkurrenceevne i 20 år

Men hvad er det så helt præcist, der får 3F til at juble og DI til at tie?

Den ene ting kan delvist aflæses i nationalregnskabet, og den anden i Inseads årlige benchmarking af forskellige nationers evne til at udvikle, tiltrække og fastholde kompetencer, det såkaldte Global Talent Competitiveness Index, GTCI 2017, der blev offentliggjort i sidste uge.

Første ting først.

Allerede i sin redegørelse fra 2. kvartal 2016 konstaterede Nationalbanken, at ’den danske konkurrenceevne er god’. Det gælder særligt, hvis man i beregningen af lønkonkurrenceevnen udover at inddrage løn også inddrager den relative vækst i produktivitet samt bytteforholdet, dvs. hvor høje priser danske virksomheders produkter kan sælges til i forhold til prisen på importerede varer. Populært betegnes det mål for lønkonkurrenceevnen som ’den relative lønkvote’.

”Ifølge den opgørelse har dansk industri forbedret sin lønkonkurrenceevne over de senere år,” skriver Nationalbanken i kvartalsredegørelsen.

Men industriens konkurrenceevne er ikke bare god, hvis lønkonkurrenceevnen udregnes på den måde – som det i øvrigt også er blevet anbefalet af Produktivitetskommissionen. Den er rigtig god. Men det er indtil videre gået under radaren i den aktuelle vækstdebat.

For eksempel har Nationalbanken i sin seneste redegørelse for 4. kvartal 2016 ikke opjusteret lønkonkurrenceevnen trods en kraftig opjustering af såvel den faktiske BNP-vækst som væksten i timeproduktiviteten efter finanskrisen i 2009.

Det arbejde står ifølge underdirektør i Nationalbanken Niels Lynggård Hansen på lige nu og vil blive meldt ud i en senere publikation. Han konstaterer dog, at lønkonkurrenceevnen er bedre end hidtil antaget, men han ønsker ikke at udtale sig om hvor meget, før publikationen offentliggøres til marts.

Dansk konkurrenceevne på løn i top

Figur 1 | Forstør   Luk

Med Nationalbankens opjustering af timeproduktiviteten er industriens lønkonkurrenceevne forbedret med hele 22,5 pct. siden 1995 og har dermed ikke været bedre i over 20 år.

Kilde: 3F

Det vil 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen til gengæld gerne.

”Forholdet mellem lønnen per arbejdstime og værdiskabelsen per arbejdstime er revideret så meget, at vi ifølge mine beregninger får en forbedring af lønkonkurrenceevnen på omkring 5 pct. Det er altså en mærkbar forbedring af det billede, der i forvejen bliver betegnet som ’godt’ af Nationalbanken,” siger Frederik I. Pedersen.

Konkret viser cheføkonomens beregninger, at industriens lønkonkurrenceevne med de nye nationalregnskabstal er blevet forbedret med hele 22,5 pct. siden 1995, og at danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne dermed i dag er den stærkeste i over 20 år. Se figur 1.

Det er godt nyt for industriens og Danmarks konkurrenceevne, men naturligvis også et særdeles godt kort for 3F at have på hånden i de aktuelle forhandlinger om de fremtidige rammer for minimal- og normalløn.

Uddannelse som vækstmotor

Den anden ting, som også er godt nyt for både virksomheder, ansatte og Danmark som nation, kan til dels forklare, hvorfor Danmarks lønkonkurrenceevne er stigende og muligvis give DI lidt forhandlingskraft den anden vej.

Det franske eliteuniversitet Inseads rapport GTCI 2017 viser nemlig, at Danmark er blandt de nationer i verden, der er bedst stillet, når det gælder om at udvikle den arbejdskraft, der er brændstoffet for en god konkurrenceevne.

Indekset har siden 2013 målt nationer på deres rammebetingelser, uddannelsessystemer, evne til at tiltrække og fastholde talenter samt faktisk talentmasse, hvad angår ’tekniske’ og ’globale’ kompetencer, og Danmark er i samtlige år kommet i top-10 målt på tværs af de 6 parametre. Se figur 2.

Dansk talentudvikling i international topklasse

Figur 2 | Forstør   Luk

Danmark står med stabile top-10-placeringer i Inseads indeks over nationers evner til at udvikle og tiltrække kompetencer godt rustet til fremtidens internationale talentkamp.

Kilde: Mandag Morgen pa° baggrund af Insead Global Talent Competitiveness Index 2014-2017.

I årets udgave af GTCI, som blev offentliggjort i sidste uge, er Danmark samlet set nummer otte. Det er tre pladser dårligere i forhold til sidste år, men samme placering som i 2014. Med andre ord ligger Danmark flot og stabilt i top-10.

Særligt Danmarks overordnede rammebetingelser såsom politisk stabilitet, regeringens effektivitet, it-infrastruktur, betingelser for at drive virksomhed samt uddannelsessystem, herunder adgang til uddannelse, efteruddannelse og professionelle netværk, vurderes til at være helt i top og overgås ifølge GTCI kun af Singapore og Schweiz.

Ifølge Insead er talenter kernen i alle virksomheders, byers og nationers konkurrenceevne. Uddannelse og kompetencer er således en afgørende komponent, når det drejer sig om at øge værdiskabelsen per arbejdstime – eller timeproduktiviteten – og dermed også industrivirksomhedernes lønkonkurrenceevne.

Derfor må det formodes, at 3F til dels sparker en åben dør ind med sine krav om endnu bedre efteruddannelses- og opkvalificeringsforhold til medlemmerne.

København som internationalt benchmark

Med årets GTCI får København en særlig cadeau. Som noget nyt har Insead vurderet byer, der betegnes som omdrejningspunkter for fremtidens globale talentkamp, efter samme parametre som nationer. Og her scorer København helt i top foran Zürich, Helsinki, San Francisco og Göteborg. Se figur 3.

København er verdensmester i talentudvikling

Figur 3 | Forstør   Luk

København giver ifølge eliteuniversitetet Insead vores nabolande samt metropoler som Paris og San Francisco baghjul i kampen om fremtidens talenter.

Kilde: Insead Global Talent Competitiveness Index 2017.

En interessant betragtning i den sammenhæng er, at det ikke er de store metropoler, der dominerer toppen af ranglisten. De fleste byer i top-10 er således mindre end København, selv om millionbyer som Los Angeles, Paris og Madrid også har fundet vej til listen.

København løber bl.a. med 1. pladsen inden for uddannelsessystemer eller ’grow’, som kategorien hedder i GTCI-rapporten, samt inden for ’globale kompetencer’.

Men – ligesom med vurderingen af Danmarks position i henseende til fremtidens talentkamp – vokser træerne naturligvis ikke ind i himlen. Der er stadig plads til forbedringer, særligt når det gælder tekniske kompetencer og fastholdelse af udenlandske talenter. Og netop de forhold må forudses at give brændstof til både 3F og DI i de kommende overenskomstforhandlinger og ikke mindst, når det gælder statsminister Lars Løkkes 2025-plan.

Her vil 3F fortsat pege på opkvalificering fra bunden og på at løfte flere fra ufaglært til faglært, mens DI vil kunne pege på skattelettelser som model for at tiltrække og fastholde flere udenlandske talenter og virksomheder.

Kompetencer frem for skattelettelser

På ét punkt må det imidlertid formodes, at 3F og DI er rørende enige: Det gælder om at fastholde – og om muligt forbedre – Danmarks gode position inden for både lønkonkurrenceevne og evne til at udvikle, tiltrække og fastholde fremtidens talenter.

Spørger man Copenhagen Capacity, der er det officielle organ for investeringsfremme og regional udvikling i Region Hovedstaden og Region Sjælland, om, hvad der er vigtigst for at bevare Københavns og Danmarks førerposition, er skat ikke topprioriteten. I hvert fald ikke når det handler om at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer.

”Vi oplever, at udenlandske virksomheder i stigende grad er interesseret i adgangen til talenter frem for skattetryk og rammebetingelser,” siger Nikolaj Lubanski, direktør for Talent Attraction i Copenhagen Capacity.

Det er bl.a. Copenhagen Capacitys opgave at trække udenlandske virksomheder, investeringer og højtuddannet arbejdskraft til regionen. Og i den sammenhæng er fokus oftere på regionens muligheder for at fremskaffe og udvikle talenter frem for kun på økonomiske rammevilkår.

”Det handler om, hvor vidt der er adgang til de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle forretningen,” siger Nikolaj Lubanski, der deler Insead-rapportens konstatering af, at selv om arbejdskraften fortsætter med at være mobil, så vil vi se en stigende tendens til, at virksomheder og job flytter derhen, hvor talenterne er.

”Så hvis man gerne vil tiltrække flere internationale virksomheder og investeringer til København og Danmark, vil det være klogt at investere i talenter og uddannelse,” siger Nikolaj Lubanski.

Selvpiskeri som motor

Han mener i øvrigt, at danskerne har god grund til at være stolte af sig selv, men konstaterer samtidig, at vi i høj grad fokuserer på håret i suppen – selv når lønkonkurrenceevnen er i top, og vi opnår topplaceringer i internationale benchmarkings.

”Vi elsker at bashe os selv. Det er på den ene side en underlig selvkritik og mangel på anerkendelse af, at ’vi gør det sgu’ meget godt’. På den anden side er det også en kulturel tilgang til at blive ved med at stræbe efter noget, der er bedre,” siger Nikolaj Lubanski.

Og netop det er muligvis motoren i Danmarks positive økonomiske udvikling og vedvarende konkurrencedygtighed, når det samtidig kombineres med, at vi er en lille, overskuelig økonomi, hvor alle kender hinanden.

Nikolaj Lubanski mener, at grunden til, at Danmark ligger højt på Inseads by- og landeindeks, bl.a. er, at vi formår at ’rykke sammen i bussen’ og tænke ’multi stakeholder’, når der er behov for det.

”Det er sådan, vores store reformer inden for f.eks. uddannelse, barsel og pension er blevet til, og det får vi også ros for i Inseads rapport. Det samme gælder vores åbenhed og villighed til at gå sammen om at investere i de forandringer, der er behov for for at udvikle samfundet,” siger Lubanski.

Det er også det, der skal holde os skarpe på og omstille os til den 4. industrielle revolution og de øvrige omvæltninger af samfundet og industrien, som følger af den hastige digitale og teknologiske udvikling.

”Det er en anden fordel ved at være en lille, velregistreret og veldokumenteret, overskuelig nation. Vi får øje på problemerne, og vi ved, at det gør rigtigt ondt, hvis ikke vi gør noget ved dem, f.eks. hvis den digitale udvikling gør en masse ufaglærte arbejdsløse. Det er vi simpelthen for få til at betale for, så vi har erkendt, at vi må gøre noget,” siger Nikolaj Lubanski.

Lad det hermed være en opfordring til, at 3F og DI både bruger pisk og rykker sammen i de kommende forhandlinger om industriarbejdernes vilkår.

 

Forrige artikel Nu er det alvor Nu er det alvor Næste artikel ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.