Fagbevægelsens trumfkort: Danmarks talent- og lønudvikling er i top

Nye tal fra Nationalbanken viser, at Danmarks lønkonkurrenceevne er den stærkeste i 20 år. Samtidig viser nyt benchmark, at Danmark er blandt de lande, der er bedst til at udvikle kompetencer til fremtidens behov. Tallene får 3F til at juble, mens DI klapper i som en østers på grund af OK17.

Hvis erhvervsorganisationen DI var en ludobrik, var den blevet slået hjem lige nu.

Ikke på grund af held i kærlighed eller dårligt spil, men på grund af en kombination af gode nyheder inden for DI’s mærkesager og de igangværende overenskomstforhandlinger.

Nye beregninger af lønudviklingen i danske industrivirksomheder parret med Danmarks gode evne til at udvikle og tiltrække kompetencer viser nemlig, at det går rigtig godt. Faktisk så godt, at danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne ikke har været bedre siden 1995. Samtidig har det franske topuniversitet Insead netop udnævnt Danmark til at være blandt de lande i verden, der er allerbedst stillet i den internationale talentkonkurrence.

Fremtidens arbejdsmarked

I lyset af de aktuelle overenskomstforhandlinger om de arbejdsbetingelser, som skal gælde i industrien de næste to-tre år, virker den cocktail på samme måde på Danmarks største erhvervsorganisation, som hvis den i et spil ludo var landet på en globus, som er optaget af en modstander.

De nye tal gør det nemlig svært at bevare pessimismen og argumentere for tilbageholdenhed i løn- og arbejdsvilkår, som jo er DI’s selvskrevne rolle i overenskomstforhandlingerne. Og derfor har organisationen valgt at lade sig slå hjem i stedet for at deltage i debatten om, hvordan Danmark bedst muligt fastholder og udnytter industriens styrkede konkurrenceevne.

”Af hensyn til de igangværende forhandlinger må vi desværre takke nej til at kommentere,” lyder det således fra DI’s presseafdeling.

Hos fagforeningen 3F derimod flagrer begge arme højt over hovedet.

”Det går ualmindelig godt,” konstaterer forbundsformand Per Christensen og fortsætter: ”Vi har en stærkt forbedret lønkonkurrenceevne sammenlignet med bl.a. Sverige, Tyskland og England, og vi scorer højt på en række øvrige vigtige konkurrenceparametre i internationale målinger og analyser."

De nye tal står i stærk kontrast til den kriseretorik, der har præget vækstdebatten i Danmark de senere år, og som har fået såvel forbrugere som arbejdstagere til at udvise tilbageholdenhed.

Grunden til, at DI er lidt trykket, er med andre ord, at virksomhedsledernes organisation kan se frem til hårde krav om både mere i lønposen og bedre uddannelsesvilkår.

”Det giver os et økonomisk råderum, som vi da har en forventning om kommer til at afspejle sig i de overenskomstresultater, vi nu forhandler,” siger Per Christensen.

Uddannelse frem for skattelettelser

Ligeledes vil 3F insistere på, at regeringen i sin 2025-plan ikke prioriterer yderligere skattelettelser for industrien.

”Vi bliver nødt til at insistere på, at vi nu ikke bruger vores økonomiske råderum på skattelettelser til virksomhederne. Det har der været rigeligt af i form af bl.a. afskaffelsen af PSO-afgiften. Nu skal vi investere i mennesker og kompetencer,” siger 3F’s forbundsformand.

Per Christensen understreger imidlertid, at hans medlemmer er fuldt ud klar over, at det er vigtigt, at virksomhederne omvendt ikke taber konkurrenceevne. Derfor vil organisationen i lige så høj grad fokusere på efteruddannelse og kompetenceudvikling som på at få mere i lønposen.

”Vi er meget bevidste om, at det at have de rigtige kompetencer er vigtigt for, at vores medlemmer på den lange bane kan møde de krav, som digitaliseringen stiller, og at de kan skifte branche, hvis det bliver nødvendigt,” siger Per Christensen.

Samtidig peger han på, at bedre uddannelses- og opkvalificeringsvilkår også vil tilgodese virksomhedernes behov for flere faglærte og mere kvalificerede medarbejdere og dermed bidrage til, at konkurrenceevnen bliver endnu bedre de kommende år.

Bedste lønkonkurrenceevne i 20 år

Men hvad er det så helt præcist, der får 3F til at juble og DI til at tie?

Den ene ting kan delvist aflæses i nationalregnskabet, og den anden i Inseads årlige benchmarking af forskellige nationers evne til at udvikle, tiltrække og fastholde kompetencer, det såkaldte Global Talent Competitiveness Index, GTCI 2017, der blev offentliggjort i sidste uge.

Første ting først.

Allerede i sin redegørelse fra 2. kvartal 2016 konstaterede Nationalbanken, at ’den danske konkurrenceevne er god’. Det gælder særligt, hvis man i beregningen af lønkonkurrenceevnen udover at inddrage løn også inddrager den relative vækst i produktivitet samt bytteforholdet, dvs. hvor høje priser danske virksomheders produkter kan sælges til i forhold til prisen på importerede varer. Populært betegnes det mål for lønkonkurrenceevnen som ’den relative lønkvote’.

”Ifølge den opgørelse har dansk industri forbedret sin lønkonkurrenceevne over de senere år,” skriver Nationalbanken i kvartalsredegørelsen.

Men industriens konkurrenceevne er ikke bare god, hvis lønkonkurrenceevnen udregnes på den måde – som det i øvrigt også er blevet anbefalet af Produktivitetskommissionen. Den er rigtig god. Men det er indtil videre gået under radaren i den aktuelle vækstdebat.

For eksempel har Nationalbanken i sin seneste redegørelse for 4. kvartal 2016 ikke opjusteret lønkonkurrenceevnen trods en kraftig opjustering af såvel den faktiske BNP-vækst som væksten i timeproduktiviteten efter finanskrisen i 2009.

Det arbejde står ifølge underdirektør i Nationalbanken Niels Lynggård Hansen på lige nu og vil blive meldt ud i en senere publikation. Han konstaterer dog, at lønkonkurrenceevnen er bedre end hidtil antaget, men han ønsker ikke at udtale sig om hvor meget, før publikationen offentliggøres til marts.

Dansk konkurrenceevne på løn i top

Figur 1 | Forstør   Luk

Med Nationalbankens opjustering af timeproduktiviteten er industriens lønkonkurrenceevne forbedret med hele 22,5 pct. siden 1995 og har dermed ikke været bedre i over 20 år.

Kilde: 3F

Det vil 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen til gengæld gerne.

”Forholdet mellem lønnen per arbejdstime og værdiskabelsen per arbejdstime er revideret så meget, at vi ifølge mine beregninger får en forbedring af lønkonkurrenceevnen på omkring 5 pct. Det er altså en mærkbar forbedring af det billede, der i forvejen bliver betegnet som ’godt’ af Nationalbanken,” siger Frederik I. Pedersen.

Konkret viser cheføkonomens beregninger, at industriens lønkonkurrenceevne med de nye nationalregnskabstal er blevet forbedret med hele 22,5 pct. siden 1995, og at danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne dermed i dag er den stærkeste i over 20 år. Se figur 1.

Det er godt nyt for industriens og Danmarks konkurrenceevne, men naturligvis også et særdeles godt kort for 3F at have på hånden i de aktuelle forhandlinger om de fremtidige rammer for minimal- og normalløn.

Uddannelse som vækstmotor

Den anden ting, som også er godt nyt for både virksomheder, ansatte og Danmark som nation, kan til dels forklare, hvorfor Danmarks lønkonkurrenceevne er stigende og muligvis give DI lidt forhandlingskraft den anden vej.

Det franske eliteuniversitet Inseads rapport GTCI 2017 viser nemlig, at Danmark er blandt de nationer i verden, der er bedst stillet, når det gælder om at udvikle den arbejdskraft, der er brændstoffet for en god konkurrenceevne.

Indekset har siden 2013 målt nationer på deres rammebetingelser, uddannelsessystemer, evne til at tiltrække og fastholde talenter samt faktisk talentmasse, hvad angår ’tekniske’ og ’globale’ kompetencer, og Danmark er i samtlige år kommet i top-10 målt på tværs af de 6 parametre. Se figur 2.

Dansk talentudvikling i international topklasse

Figur 2 | Forstør   Luk

Danmark står med stabile top-10-placeringer i Inseads indeks over nationers evner til at udvikle og tiltrække kompetencer godt rustet til fremtidens internationale talentkamp.

Kilde: Mandag Morgen pa° baggrund af Insead Global Talent Competitiveness Index 2014-2017.

I årets udgave af GTCI, som blev offentliggjort i sidste uge, er Danmark samlet set nummer otte. Det er tre pladser dårligere i forhold til sidste år, men samme placering som i 2014. Med andre ord ligger Danmark flot og stabilt i top-10.

Særligt Danmarks overordnede rammebetingelser såsom politisk stabilitet, regeringens effektivitet, it-infrastruktur, betingelser for at drive virksomhed samt uddannelsessystem, herunder adgang til uddannelse, efteruddannelse og professionelle netværk, vurderes til at være helt i top og overgås ifølge GTCI kun af Singapore og Schweiz.

Ifølge Insead er talenter kernen i alle virksomheders, byers og nationers konkurrenceevne. Uddannelse og kompetencer er således en afgørende komponent, når det drejer sig om at øge værdiskabelsen per arbejdstime – eller timeproduktiviteten – og dermed også industrivirksomhedernes lønkonkurrenceevne.

Derfor må det formodes, at 3F til dels sparker en åben dør ind med sine krav om endnu bedre efteruddannelses- og opkvalificeringsforhold til medlemmerne.

København som internationalt benchmark

Med årets GTCI får København en særlig cadeau. Som noget nyt har Insead vurderet byer, der betegnes som omdrejningspunkter for fremtidens globale talentkamp, efter samme parametre som nationer. Og her scorer København helt i top foran Zürich, Helsinki, San Francisco og Göteborg. Se figur 3.

København er verdensmester i talentudvikling

Figur 3 | Forstør   Luk

København giver ifølge eliteuniversitetet Insead vores nabolande samt metropoler som Paris og San Francisco baghjul i kampen om fremtidens talenter.

Kilde: Insead Global Talent Competitiveness Index 2017.

En interessant betragtning i den sammenhæng er, at det ikke er de store metropoler, der dominerer toppen af ranglisten. De fleste byer i top-10 er således mindre end København, selv om millionbyer som Los Angeles, Paris og Madrid også har fundet vej til listen.

København løber bl.a. med 1. pladsen inden for uddannelsessystemer eller ’grow’, som kategorien hedder i GTCI-rapporten, samt inden for ’globale kompetencer’.

Men – ligesom med vurderingen af Danmarks position i henseende til fremtidens talentkamp – vokser træerne naturligvis ikke ind i himlen. Der er stadig plads til forbedringer, særligt når det gælder tekniske kompetencer og fastholdelse af udenlandske talenter. Og netop de forhold må forudses at give brændstof til både 3F og DI i de kommende overenskomstforhandlinger og ikke mindst, når det gælder statsminister Lars Løkkes 2025-plan.

Her vil 3F fortsat pege på opkvalificering fra bunden og på at løfte flere fra ufaglært til faglært, mens DI vil kunne pege på skattelettelser som model for at tiltrække og fastholde flere udenlandske talenter og virksomheder.

Kompetencer frem for skattelettelser

På ét punkt må det imidlertid formodes, at 3F og DI er rørende enige: Det gælder om at fastholde – og om muligt forbedre – Danmarks gode position inden for både lønkonkurrenceevne og evne til at udvikle, tiltrække og fastholde fremtidens talenter.

Spørger man Copenhagen Capacity, der er det officielle organ for investeringsfremme og regional udvikling i Region Hovedstaden og Region Sjælland, om, hvad der er vigtigst for at bevare Københavns og Danmarks førerposition, er skat ikke topprioriteten. I hvert fald ikke når det handler om at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer.

”Vi oplever, at udenlandske virksomheder i stigende grad er interesseret i adgangen til talenter frem for skattetryk og rammebetingelser,” siger Nikolaj Lubanski, direktør for Talent Attraction i Copenhagen Capacity.

Det er bl.a. Copenhagen Capacitys opgave at trække udenlandske virksomheder, investeringer og højtuddannet arbejdskraft til regionen. Og i den sammenhæng er fokus oftere på regionens muligheder for at fremskaffe og udvikle talenter frem for kun på økonomiske rammevilkår.

”Det handler om, hvor vidt der er adgang til de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle forretningen,” siger Nikolaj Lubanski, der deler Insead-rapportens konstatering af, at selv om arbejdskraften fortsætter med at være mobil, så vil vi se en stigende tendens til, at virksomheder og job flytter derhen, hvor talenterne er.

”Så hvis man gerne vil tiltrække flere internationale virksomheder og investeringer til København og Danmark, vil det være klogt at investere i talenter og uddannelse,” siger Nikolaj Lubanski.

Selvpiskeri som motor

Han mener i øvrigt, at danskerne har god grund til at være stolte af sig selv, men konstaterer samtidig, at vi i høj grad fokuserer på håret i suppen – selv når lønkonkurrenceevnen er i top, og vi opnår topplaceringer i internationale benchmarkings.

”Vi elsker at bashe os selv. Det er på den ene side en underlig selvkritik og mangel på anerkendelse af, at ’vi gør det sgu’ meget godt’. På den anden side er det også en kulturel tilgang til at blive ved med at stræbe efter noget, der er bedre,” siger Nikolaj Lubanski.

Og netop det er muligvis motoren i Danmarks positive økonomiske udvikling og vedvarende konkurrencedygtighed, når det samtidig kombineres med, at vi er en lille, overskuelig økonomi, hvor alle kender hinanden.

Nikolaj Lubanski mener, at grunden til, at Danmark ligger højt på Inseads by- og landeindeks, bl.a. er, at vi formår at ’rykke sammen i bussen’ og tænke ’multi stakeholder’, når der er behov for det.

”Det er sådan, vores store reformer inden for f.eks. uddannelse, barsel og pension er blevet til, og det får vi også ros for i Inseads rapport. Det samme gælder vores åbenhed og villighed til at gå sammen om at investere i de forandringer, der er behov for for at udvikle samfundet,” siger Lubanski.

Det er også det, der skal holde os skarpe på og omstille os til den 4. industrielle revolution og de øvrige omvæltninger af samfundet og industrien, som følger af den hastige digitale og teknologiske udvikling.

”Det er en anden fordel ved at være en lille, velregistreret og veldokumenteret, overskuelig nation. Vi får øje på problemerne, og vi ved, at det gør rigtigt ondt, hvis ikke vi gør noget ved dem, f.eks. hvis den digitale udvikling gør en masse ufaglærte arbejdsløse. Det er vi simpelthen for få til at betale for, så vi har erkendt, at vi må gøre noget,” siger Nikolaj Lubanski.

Lad det hermed være en opfordring til, at 3F og DI både bruger pisk og rykker sammen i de kommende forhandlinger om industriarbejdernes vilkår.

 

Forrige artikel Nu er det alvor Nu er det alvor Næste artikel ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.