Fagbevægelsens trumfkort: Danmarks talent- og lønudvikling er i top

Nye tal fra Nationalbanken viser, at Danmarks lønkonkurrenceevne er den stærkeste i 20 år. Samtidig viser nyt benchmark, at Danmark er blandt de lande, der er bedst til at udvikle kompetencer til fremtidens behov. Tallene får 3F til at juble, mens DI klapper i som en østers på grund af OK17.

Hvis erhvervsorganisationen DI var en ludobrik, var den blevet slået hjem lige nu.

Ikke på grund af held i kærlighed eller dårligt spil, men på grund af en kombination af gode nyheder inden for DI’s mærkesager og de igangværende overenskomstforhandlinger.

Nye beregninger af lønudviklingen i danske industrivirksomheder parret med Danmarks gode evne til at udvikle og tiltrække kompetencer viser nemlig, at det går rigtig godt. Faktisk så godt, at danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne ikke har været bedre siden 1995. Samtidig har det franske topuniversitet Insead netop udnævnt Danmark til at være blandt de lande i verden, der er allerbedst stillet i den internationale talentkonkurrence.

Fremtidens arbejdsmarked

I lyset af de aktuelle overenskomstforhandlinger om de arbejdsbetingelser, som skal gælde i industrien de næste to-tre år, virker den cocktail på samme måde på Danmarks største erhvervsorganisation, som hvis den i et spil ludo var landet på en globus, som er optaget af en modstander.

De nye tal gør det nemlig svært at bevare pessimismen og argumentere for tilbageholdenhed i løn- og arbejdsvilkår, som jo er DI’s selvskrevne rolle i overenskomstforhandlingerne. Og derfor har organisationen valgt at lade sig slå hjem i stedet for at deltage i debatten om, hvordan Danmark bedst muligt fastholder og udnytter industriens styrkede konkurrenceevne.

”Af hensyn til de igangværende forhandlinger må vi desværre takke nej til at kommentere,” lyder det således fra DI’s presseafdeling.

Hos fagforeningen 3F derimod flagrer begge arme højt over hovedet.

”Det går ualmindelig godt,” konstaterer forbundsformand Per Christensen og fortsætter: ”Vi har en stærkt forbedret lønkonkurrenceevne sammenlignet med bl.a. Sverige, Tyskland og England, og vi scorer højt på en række øvrige vigtige konkurrenceparametre i internationale målinger og analyser."

De nye tal står i stærk kontrast til den kriseretorik, der har præget vækstdebatten i Danmark de senere år, og som har fået såvel forbrugere som arbejdstagere til at udvise tilbageholdenhed.

Grunden til, at DI er lidt trykket, er med andre ord, at virksomhedsledernes organisation kan se frem til hårde krav om både mere i lønposen og bedre uddannelsesvilkår.

”Det giver os et økonomisk råderum, som vi da har en forventning om kommer til at afspejle sig i de overenskomstresultater, vi nu forhandler,” siger Per Christensen.

Uddannelse frem for skattelettelser

Ligeledes vil 3F insistere på, at regeringen i sin 2025-plan ikke prioriterer yderligere skattelettelser for industrien.

”Vi bliver nødt til at insistere på, at vi nu ikke bruger vores økonomiske råderum på skattelettelser til virksomhederne. Det har der været rigeligt af i form af bl.a. afskaffelsen af PSO-afgiften. Nu skal vi investere i mennesker og kompetencer,” siger 3F’s forbundsformand.

Per Christensen understreger imidlertid, at hans medlemmer er fuldt ud klar over, at det er vigtigt, at virksomhederne omvendt ikke taber konkurrenceevne. Derfor vil organisationen i lige så høj grad fokusere på efteruddannelse og kompetenceudvikling som på at få mere i lønposen.

”Vi er meget bevidste om, at det at have de rigtige kompetencer er vigtigt for, at vores medlemmer på den lange bane kan møde de krav, som digitaliseringen stiller, og at de kan skifte branche, hvis det bliver nødvendigt,” siger Per Christensen.

Samtidig peger han på, at bedre uddannelses- og opkvalificeringsvilkår også vil tilgodese virksomhedernes behov for flere faglærte og mere kvalificerede medarbejdere og dermed bidrage til, at konkurrenceevnen bliver endnu bedre de kommende år.

Bedste lønkonkurrenceevne i 20 år

Men hvad er det så helt præcist, der får 3F til at juble og DI til at tie?

Den ene ting kan delvist aflæses i nationalregnskabet, og den anden i Inseads årlige benchmarking af forskellige nationers evne til at udvikle, tiltrække og fastholde kompetencer, det såkaldte Global Talent Competitiveness Index, GTCI 2017, der blev offentliggjort i sidste uge.

Første ting først.

Allerede i sin redegørelse fra 2. kvartal 2016 konstaterede Nationalbanken, at ’den danske konkurrenceevne er god’. Det gælder særligt, hvis man i beregningen af lønkonkurrenceevnen udover at inddrage løn også inddrager den relative vækst i produktivitet samt bytteforholdet, dvs. hvor høje priser danske virksomheders produkter kan sælges til i forhold til prisen på importerede varer. Populært betegnes det mål for lønkonkurrenceevnen som ’den relative lønkvote’.

”Ifølge den opgørelse har dansk industri forbedret sin lønkonkurrenceevne over de senere år,” skriver Nationalbanken i kvartalsredegørelsen.

Men industriens konkurrenceevne er ikke bare god, hvis lønkonkurrenceevnen udregnes på den måde – som det i øvrigt også er blevet anbefalet af Produktivitetskommissionen. Den er rigtig god. Men det er indtil videre gået under radaren i den aktuelle vækstdebat.

For eksempel har Nationalbanken i sin seneste redegørelse for 4. kvartal 2016 ikke opjusteret lønkonkurrenceevnen trods en kraftig opjustering af såvel den faktiske BNP-vækst som væksten i timeproduktiviteten efter finanskrisen i 2009.

Det arbejde står ifølge underdirektør i Nationalbanken Niels Lynggård Hansen på lige nu og vil blive meldt ud i en senere publikation. Han konstaterer dog, at lønkonkurrenceevnen er bedre end hidtil antaget, men han ønsker ikke at udtale sig om hvor meget, før publikationen offentliggøres til marts.

Dansk konkurrenceevne på løn i top

Figur 1 | Forstør   Luk

Med Nationalbankens opjustering af timeproduktiviteten er industriens lønkonkurrenceevne forbedret med hele 22,5 pct. siden 1995 og har dermed ikke været bedre i over 20 år.

Kilde: 3F

Det vil 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen til gengæld gerne.

”Forholdet mellem lønnen per arbejdstime og værdiskabelsen per arbejdstime er revideret så meget, at vi ifølge mine beregninger får en forbedring af lønkonkurrenceevnen på omkring 5 pct. Det er altså en mærkbar forbedring af det billede, der i forvejen bliver betegnet som ’godt’ af Nationalbanken,” siger Frederik I. Pedersen.

Konkret viser cheføkonomens beregninger, at industriens lønkonkurrenceevne med de nye nationalregnskabstal er blevet forbedret med hele 22,5 pct. siden 1995, og at danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne dermed i dag er den stærkeste i over 20 år. Se figur 1.

Det er godt nyt for industriens og Danmarks konkurrenceevne, men naturligvis også et særdeles godt kort for 3F at have på hånden i de aktuelle forhandlinger om de fremtidige rammer for minimal- og normalløn.

Uddannelse som vækstmotor

Den anden ting, som også er godt nyt for både virksomheder, ansatte og Danmark som nation, kan til dels forklare, hvorfor Danmarks lønkonkurrenceevne er stigende og muligvis give DI lidt forhandlingskraft den anden vej.

Det franske eliteuniversitet Inseads rapport GTCI 2017 viser nemlig, at Danmark er blandt de nationer i verden, der er bedst stillet, når det gælder om at udvikle den arbejdskraft, der er brændstoffet for en god konkurrenceevne.

Indekset har siden 2013 målt nationer på deres rammebetingelser, uddannelsessystemer, evne til at tiltrække og fastholde talenter samt faktisk talentmasse, hvad angår ’tekniske’ og ’globale’ kompetencer, og Danmark er i samtlige år kommet i top-10 målt på tværs af de 6 parametre. Se figur 2.

Dansk talentudvikling i international topklasse

Figur 2 | Forstør   Luk

Danmark står med stabile top-10-placeringer i Inseads indeks over nationers evner til at udvikle og tiltrække kompetencer godt rustet til fremtidens internationale talentkamp.

Kilde: Mandag Morgen pa° baggrund af Insead Global Talent Competitiveness Index 2014-2017.

I årets udgave af GTCI, som blev offentliggjort i sidste uge, er Danmark samlet set nummer otte. Det er tre pladser dårligere i forhold til sidste år, men samme placering som i 2014. Med andre ord ligger Danmark flot og stabilt i top-10.

Særligt Danmarks overordnede rammebetingelser såsom politisk stabilitet, regeringens effektivitet, it-infrastruktur, betingelser for at drive virksomhed samt uddannelsessystem, herunder adgang til uddannelse, efteruddannelse og professionelle netværk, vurderes til at være helt i top og overgås ifølge GTCI kun af Singapore og Schweiz.

Ifølge Insead er talenter kernen i alle virksomheders, byers og nationers konkurrenceevne. Uddannelse og kompetencer er således en afgørende komponent, når det drejer sig om at øge værdiskabelsen per arbejdstime – eller timeproduktiviteten – og dermed også industrivirksomhedernes lønkonkurrenceevne.

Derfor må det formodes, at 3F til dels sparker en åben dør ind med sine krav om endnu bedre efteruddannelses- og opkvalificeringsforhold til medlemmerne.

København som internationalt benchmark

Med årets GTCI får København en særlig cadeau. Som noget nyt har Insead vurderet byer, der betegnes som omdrejningspunkter for fremtidens globale talentkamp, efter samme parametre som nationer. Og her scorer København helt i top foran Zürich, Helsinki, San Francisco og Göteborg. Se figur 3.

København er verdensmester i talentudvikling

Figur 3 | Forstør   Luk

København giver ifølge eliteuniversitetet Insead vores nabolande samt metropoler som Paris og San Francisco baghjul i kampen om fremtidens talenter.

Kilde: Insead Global Talent Competitiveness Index 2017.

En interessant betragtning i den sammenhæng er, at det ikke er de store metropoler, der dominerer toppen af ranglisten. De fleste byer i top-10 er således mindre end København, selv om millionbyer som Los Angeles, Paris og Madrid også har fundet vej til listen.

København løber bl.a. med 1. pladsen inden for uddannelsessystemer eller ’grow’, som kategorien hedder i GTCI-rapporten, samt inden for ’globale kompetencer’.

Men – ligesom med vurderingen af Danmarks position i henseende til fremtidens talentkamp – vokser træerne naturligvis ikke ind i himlen. Der er stadig plads til forbedringer, særligt når det gælder tekniske kompetencer og fastholdelse af udenlandske talenter. Og netop de forhold må forudses at give brændstof til både 3F og DI i de kommende overenskomstforhandlinger og ikke mindst, når det gælder statsminister Lars Løkkes 2025-plan.

Her vil 3F fortsat pege på opkvalificering fra bunden og på at løfte flere fra ufaglært til faglært, mens DI vil kunne pege på skattelettelser som model for at tiltrække og fastholde flere udenlandske talenter og virksomheder.

Kompetencer frem for skattelettelser

På ét punkt må det imidlertid formodes, at 3F og DI er rørende enige: Det gælder om at fastholde – og om muligt forbedre – Danmarks gode position inden for både lønkonkurrenceevne og evne til at udvikle, tiltrække og fastholde fremtidens talenter.

Spørger man Copenhagen Capacity, der er det officielle organ for investeringsfremme og regional udvikling i Region Hovedstaden og Region Sjælland, om, hvad der er vigtigst for at bevare Københavns og Danmarks førerposition, er skat ikke topprioriteten. I hvert fald ikke når det handler om at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer.

”Vi oplever, at udenlandske virksomheder i stigende grad er interesseret i adgangen til talenter frem for skattetryk og rammebetingelser,” siger Nikolaj Lubanski, direktør for Talent Attraction i Copenhagen Capacity.

Det er bl.a. Copenhagen Capacitys opgave at trække udenlandske virksomheder, investeringer og højtuddannet arbejdskraft til regionen. Og i den sammenhæng er fokus oftere på regionens muligheder for at fremskaffe og udvikle talenter frem for kun på økonomiske rammevilkår.

”Det handler om, hvor vidt der er adgang til de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle forretningen,” siger Nikolaj Lubanski, der deler Insead-rapportens konstatering af, at selv om arbejdskraften fortsætter med at være mobil, så vil vi se en stigende tendens til, at virksomheder og job flytter derhen, hvor talenterne er.

”Så hvis man gerne vil tiltrække flere internationale virksomheder og investeringer til København og Danmark, vil det være klogt at investere i talenter og uddannelse,” siger Nikolaj Lubanski.

Selvpiskeri som motor

Han mener i øvrigt, at danskerne har god grund til at være stolte af sig selv, men konstaterer samtidig, at vi i høj grad fokuserer på håret i suppen – selv når lønkonkurrenceevnen er i top, og vi opnår topplaceringer i internationale benchmarkings.

”Vi elsker at bashe os selv. Det er på den ene side en underlig selvkritik og mangel på anerkendelse af, at ’vi gør det sgu’ meget godt’. På den anden side er det også en kulturel tilgang til at blive ved med at stræbe efter noget, der er bedre,” siger Nikolaj Lubanski.

Og netop det er muligvis motoren i Danmarks positive økonomiske udvikling og vedvarende konkurrencedygtighed, når det samtidig kombineres med, at vi er en lille, overskuelig økonomi, hvor alle kender hinanden.

Nikolaj Lubanski mener, at grunden til, at Danmark ligger højt på Inseads by- og landeindeks, bl.a. er, at vi formår at ’rykke sammen i bussen’ og tænke ’multi stakeholder’, når der er behov for det.

”Det er sådan, vores store reformer inden for f.eks. uddannelse, barsel og pension er blevet til, og det får vi også ros for i Inseads rapport. Det samme gælder vores åbenhed og villighed til at gå sammen om at investere i de forandringer, der er behov for for at udvikle samfundet,” siger Lubanski.

Det er også det, der skal holde os skarpe på og omstille os til den 4. industrielle revolution og de øvrige omvæltninger af samfundet og industrien, som følger af den hastige digitale og teknologiske udvikling.

”Det er en anden fordel ved at være en lille, velregistreret og veldokumenteret, overskuelig nation. Vi får øje på problemerne, og vi ved, at det gør rigtigt ondt, hvis ikke vi gør noget ved dem, f.eks. hvis den digitale udvikling gør en masse ufaglærte arbejdsløse. Det er vi simpelthen for få til at betale for, så vi har erkendt, at vi må gøre noget,” siger Nikolaj Lubanski.

Lad det hermed være en opfordring til, at 3F og DI både bruger pisk og rykker sammen i de kommende forhandlinger om industriarbejdernes vilkår.

 

Forrige artikel Nu er det alvor Nu er det alvor Næste artikel ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen ITU-professor: København skal være centrum for ’blockchain’-revolutionen

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.