Historien i tal

Fakta: Vind- og solenergi i EU slår alle rekorder

Procentdel af EU’s elektricitet, 2000-2022.

Niels Gustav Korsgaard FrederiksenMaja Carolina Kastensand

 

I 2022 overhalede vind- og solenergi for første gang gas som kilde til elektricitet i EU. Samlet genererede vindmøller og solceller over en femtedel – 22 procent – af EU's samlede elektricitetsforbrug, mens gas stod for 20 procent.

Energien fra vind og sol lagde dermed yderligere afstand til kulkraft, der stod for 16 procent af elektricitetsforbruget. Produktionen af elektricitet fra solceller steg samtidig hurtigst med en rekordvækst på 24 procent i 2022, hvilket er tæt på en fordobling i forhold til de seneste år. Solenergi alene udgjorde 7,3 procent af EU’s elektricitetsforbrug sammenlignet med 5,7 procent i 2021. Hele 20 EU-lande satte rekord i forbruget af solenergi i 2022. Holland ligger i front på listen over lande med mest solenergi i stikkontakterne – 14 procent – mens førstepladsen for vindenergi går til Danmark, hvor vindkraft står for hele 55 procent af elektriciteten.  


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu