Fast månedsløn trækker mere end det frie liv

Lønmodtagerkulturen ligger dybt i danskernes dna. To ud af tre studerende vil hellere være lønmodtagere end selvstændige, viser nye tal fra Ase.

Marianne Kristensen Schacht

MM Special: Mens vi venter på iværksætterboomet

I mere end ti år har skiftende regeringer proklameret, at Danmark skal være verdens bedste iværksætternation. Men de politiske ambitioner er ikke slået igennem.

Nu har Erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) iværksætterpanel besluttet, at nu skal det være: Danmark skal i top, og de garanterer at blive ved, til de har løsningen.

Mandag Morgen gør status på ti års politiske iværksætterskåltaler og vurderer potentialerne for, at det denne gang lykkes.

Læs mere fra temaet:

Ti års politisk tomgangssnak om iværksætteri

Danmark rutsjer ned ad iværksætter-ranglisten

Danske top-iværksættere: Vi skal have Elon Musk til Danmark

Iværksætterstjerne: Vi prikker hul på danskerne tryghedsboble

Danskerne er lunkne over for iværksætteraktier

To ud af tre studerende foretrækker et arbejdsliv med faste lønninger og arbejdsforhold frem for et liv som iværksætter. Især blandt de unge kvinder ligger drømmen om at starte for sig selv langt nede på ønskelisten.

Kun hver femte kvindelige studerende mellem 18-30 år drømmer om at blive selvstændig, mens tallet er en smule højere for de unge mænd, hvor hver tredje mandlige studerende gerne vil starte op for sig selv. Det viser en dugfrisk spørgeundersøgelse som Epinion har lavet for de selvstændiges fagforening og a-kasse, Ase.

Undersøgelsen, der er lavet blandt 500 danske studerende, giver en skræmmende indikation af, at mere end ti års ihærdigt politisk fokus på at gøre iværksætteri til en attraktiv karrierevej for flere, ikke har givet pote. Lønmodtagerkulturen har stadig et massivt tag i danskerne – også blandt fremtidens arbejdskraft. Se figur 1.

For to år siden lavede Ase en lignende spørgeundersøgelse blandt danskere i lønmodtagerjob, og den viste, at kun hver syvende overvejede at skifte det faste job ud med en tilværelse som iværksætter. Lysten var dog størst blandt de 18-29-årige, hvor næsten hver tredje overvejede at skifte karrierevej til fordel for et liv som selvstændig.

”Det er stadig udsigten til en karriere som traditionel lønmodtager, der dominerer. At få flere unge til at udnytte deres potentiale og indfri deres iværksætterdrømme er et vigtigt element, hvis Danmark skal hitte som iværksætterland,” siger Karsten Mølgaard Jensen, adm. direktør i Ase og næstformand i Dansk Iværksætter Forening.

En nation af lønmodtagere

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten syv ud af ti studerende foretrækker et fast job som lønmodtager frem for en tilværelse som iværksætter. De unge ønsker ikke at løbe den økonomiske risiko, og for mange er det slet ikke på radaren at blive selvstændig. Især kvinder fravælger tanken om at blive iværksætter.

Kilde: Ase, august 2017.

Netop de unge under 25 år udgør ellers den ene af to voksende grupper i befolkningen, der vælger at starte egen virksomhed. Den anden gruppe er de modne iværksættere over 55 år, mens færre danskere mellem 25-55 år vælger at slå sig ned som iværksætter.

Opdragende effekt

Det fremgår af den seneste udgave af Iværksætterindblikket, som Fonden for Entreprenørskab står bag. De studerende i Danmark har siden 2009 i stigende grad mødt iværksætteri undervejs i deres uddannelse fra folkeskole til universitet. Ifølge Fonden for Entreprenørskab så undervises 300.000 børn og unge i dag i iværksætteri. Men med 1,2 mio. studerende er der stadig rum for forbedringer, hvis flere unge skal vælge at gå iværksættervejen efter endt uddannelse.

”Vi ved, at det både har en opdragende og kompetencegivende effekt, når de unge møder iværksætteri undervejs i deres uddannelse. Hvis vi kan fastholde og udvide uddannelsessektorens ansvar og muligheder, så tror jeg, at vi kan løfte Danmark som iværksætternation,” siger Christian Vintergaard, adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab.

Han henviser til, at der er to ting, der har indflydelse på, hvilken karrierevej de unge vælger: forældrenes beskæftigelse, og om man har mødt entreprenørskab undervejs i sin uddannelse.

Det er primært frygten for en ustabil og usikker indtægt, der får flest unge til at foretrække et liv som lønmodtager, viser Ases undersøgelse. På andenpladsen kommer udsagnet om, at det aldrig har været på radaren hos de unge at blive selvstændig.

”Iværksætterlysten topper hos de unge. De vil gerne prøve deres ideer af og drømmer om at stå i spidsen for egen virksomhed. Men desværre halter det danske uddannelsessystem bagud i Norden, når det gælder om at forberede de unge til en tilværelse som selvstændige erhvervsdrivende. Det skal der ændres på. De positive effekter af iværksætterundervisning taler for sig selv. Arbejdsmarkedet er under hastig forandring, og de unge ønsker og efterlyser mere iværksætteri på skoleskemaet,” lyder det fra Karsten Mølgaard Jensen.

Iværksætterundervisning giver høj løn

En effektmåling af udbytte ved at undervise børn og unge i entreprenørskab viser, at de, der har modtaget undervisning, hyppigere starter virksomhed, end de der ikke har modtaget tilsvarende undervisning. Dertil kommer, at de børn og unge, der har mødt iværksætteri under deres uddannelse, starter virksomhed tidligere end gennemsnittet og ender med at få en højere indkomst, uanset om de er blevet iværksættere eller ej. Undervisning i entreprenørskab handler nemlig også om at klæde de unge på til at løse problemer, træffe beslutninger, skabe netværk og samarbejde med andre.

I Ase peger Karsten Mølgaard Jensen på, at der går en lige linje mellem hvor mange børn og unge, der møder iværksætterundervisning fra folkeskolen til de videregående uddannelser, og til hvor mange, der ender med at turde afprøve ideerne i praksis.

På Copenhagen School of Entrepreneurship under CBS er det netop fremelskelsen af et entreprenørielt mindset, der er ambitionen. Leder af Copenhagen School of Entrepreneurship Karina Rothoff Brix mener også, at effekterne af iværksætterundervisning går langt videre end et øget antal nye virksomheder og arbejdspladser. Det handler om at give de unge kompetencer, som også kan bruges i det etablerede erhvervsliv.

”De unge skaber sig et netværk fra start, og uanset om de fejler eller lukker, har de et netværk i erhvervslivet, som giver dem et forspring, uanset hvad de videre vælger. Erfaringen er i den grad kompetencegivende,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu