Fear Factor for økonomer
UGENS GRAF
Finansmarkederne regner med udsving på mere end 30 pct. på aktiekurser inden for den kommende måned
Kilde: Chicago Board Options Exchange Market Volatility Index
De seneste måneders gældskrise i Eurozonen har pustet til usikkerheden på finansmarkederne, så den når samme niveau som april 2010, hvor den græske krise for alvor startede, uden dog at nå samme højder som september-oktober 2008, hvor Lehman Brothers krakkede.
VIX-indekset bygger på priserne på optioner på aktierne i Standard & Poor’s S&P500 indeks. Det kaldes ofte ”frygtindekset”, fordi det viser markedets forventninger til prisudsving i de næste 30 dage.
Groft sagt kan man tolke en VIX-værdi på 40, men, at dealerne forventer, at prisen på de underliggende aktier kan stige eller falde med op til 40 pct. inden for den næste måned. Uroen om den græske regering fik fredag indekset til at stige fra 30,50 til godt 32 kl. 17.





