Fejlslagen integration: Flygtninge ender på kontanthjælp

Det er en myte, at syriske flygtninge er lette at integrere pa° arbejdsmarkedet. Na°r deres integrationsprogram i de danske kommuner er afsluttet, er kun 27 pct. af dem i arbejde eller uddannelse. Danmark har europarekord i da°rlig integration, og derfor er det pa° høje tid, at statsministeren i denne uge indkalder til et stort topmøde for at diskutere problemerne. “Det er kommunernes største udfordring lige nu,“ siger formanden for KL: 
Jens Reiermann

Erfaringerne med at integrere flygtninge i Danmark er mildest talt dårlige. Vi har europarekord i dårlig integration, og i takt med at antallet af asylansøgere stiger, bliver det så meget desto mere presserende, at integrationsindsatsen forbedres.

Det er derfor i sidste øjeblik, at statsminister Lars Løkke Rasmussen nu har bebudet, at han vil indkalde til et civilsamfundstopmøde for sammen med frivillige, organisationer og kommuner at diskutere, hvordan nye flygtninge skal integreres.

Topmødets opgave er påtrængende – og kæmpestor.

Lige nu modtager Danmark omkring 100 asylansøgninger om dagen. Langt de fleste er fra Syrien, og går det som hidtil, får kun to procent afvist deres ansøgning – et blik på en hvilken som helst tv-skærm vil vise, at deres asylgrundlag for det meste er i orden.

Fortsætter udviklingen med samme tempo frem til nytår, og det er vurderingen i både Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, får Danmark lige så mange asylansøgere som sidste år, dvs. omkring 15.000.

Og det er så mange, at kommunerne på forhånd er overvældede.

Integrationsfiasko" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c01c8-jre_fig02_arbejdslose-indvandrere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e551d-jre_fig02_arbejdslose-indvandrere.png | Forstør   Luk

Arbejdsløsheden blandt indvandrere i Danmark er dobbelt sa°høj som for etniske danskere. Helt samme billede findes i de andre nordiske lande, mens Tyskland og særligt de engelsktalende lande giver indvandrere bedre muligheder for at komme i arbejde.

Kilde: Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch-udvalget) 2015; Integration: Status og udvikling 2014 (Ankestyrelsen) [/graph]

”Når de har fået asyl, ligger det store arbejde i kommunen. Vi skal finde boliger til dem, de skal til lægen, og så skal vi have gang i de forløb, der kan sende dem i arbejde. Det er en kæmpe udfordring. Jeg mener faktisk, det er kommunernes største udfordring lige nu,” siger formand for KL, Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V).

Ser vi på, hvordan det plejer at gå, er udsigterne for de mange flygtninge forstemmende.

Når deres integrationsprogram er afsluttet efter tre eller fire år, vil langt over halvdelen af dem leve på integrationsydelse, kontanthjælp eller af ægtefællens indkomst. På det tidspunkt vil kun et mindretal på 27 pct. af de syriske asylmodtagere være i arbejde eller uddannelse. Se figur 1.

Var de nu i stedet for kommet fra Afghanistan eller Iran, ville lidt flere være i arbejde eller i uddannelse efter de fire år. Det er med andre ord en myte, at de syriske flygtninge skulle være særligt veluddannede eller have særlige kompetencer, der kan bringe dem i job hurtigt. Det går dem bedre end flygtningene fra Somalia, som er nogle af de sværeste at integrere, men indtil nu er integrationen af de syriske flygtninge ikke lykkedes særlig godt.

Det gør ikke udfordringen mindre. Martin Damm peger på, at kommunerne allerede har brugt de letteste løsninger:

”Der er ingen snuptagsløsninger, og erfaringen viser, at det er en meget vanskelig opgave,” siger han.[graph title="Arbejdsløse indvandrere" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: OECD: Indicators og Immigrant Integration, 2015 

Dumpeplads til dansk integration

Trods erklærede hensigter og investeringer i milliardklassen har resultaterne indtil nu ikke været overbevisende. Og hvad værre er: På tre helt afgørende parametre er Danmark et af de vestlige lande, der er dårligst til at integrere flygtninge og indvandrere.

Det viser en omfattende dokumentation og sammenligning, som de vestlige landes samarbejdsorganisation OECD offentliggjorde i juni.

For det første er arbejdsløsheden blandt indvandrere dobbelt så høj som hos danskfødte borgere. Her springer det i øjnene, at der til sammenligning stort set ikke er nogen forskel mellem indvandrere til USA og amerikanernes arbejdsløshed, eller for den sags skyld mellem australiernes og deres indvandreres arbejdsløshed.

Flere indvandrere i job – bare ikke i Danmark" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/f816e-jre_fig02_indvandrere-udnytter-ikke-deres-kvalifikationer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7b897-jre_fig02_indvandrere-udnytter-ikke-deres-kvalifikationer.png | Forstør   Luk

Kilde: OECD: Indicators of Immigrant Integration 2015. 

Efter tre måneder ved magten er regeringen stadig i tænkeboks. Selvom asyl og udlændinge har domineret den politiske diskussion det meste af året, og selvom antallet af asylmodtagere også sidste år var rekordhøjt, har Christiansborg endnu ikke kunnet fremlægge planer for, hvordan integrationen skal forbedres.

”Når man spørger danskerne, har de størst tillid til de decentrale politikere ude i det lokale demokrati. Her løser vi opgaverne på tværs af politiske skel. Det gælder også, når det drejer sig om integrationen. Men på Christiansborg er fronterne blevet trukket rigtig skarpt op. I langt de fleste kommuner ville det aldrig ske,” siger Martin Damm.

Der er ellers samlet en del viden om, hvad der kan gøres for at forbedre integrationen. Men det er en viden, der aldrig har fået tid til at præge debatten om integration, et af de mest betændte emner på den politiske scene.

Flygtninge skal ud i virksomheder

Det er ikke lang tid siden, at et ekspertudvalg anført af Carsten Koch endevendte hele beskæftigelsessystemet i Danmark for bl.a. at afdække erfaringerne med integration af blandt andet de syrere, som nu i tusindtal søger om asyl i Danmark.

I januar præsenterede Carsten Koch i den forbindelse en delrapport om ”Integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte”.

På baggrund af analysen fremlagde han og ekspertgruppen ti anbefalinger til, hvordan integrationen kan forbedres. Anbefaling nummer 1 handler om en omlægning af indsatsen for at gøre den mere virksomhedsrettet. Se tekstboks.

”Man kan ikke regne med nogen vellykket integration, hvis ikke flygtningene kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor skal flygtningene ind i virksomhederne så hurtigt som muligt,” siger Carsten Koch og betegner i store træk de danske erfaringer med integrationen som ”meget lidt opløftende ”.

Carsten Koch-udvalgets 10 anbefalinger
1. Virksomhedsrettet indsats

Asylmodtagere skal hurtigt ud i virksomhederne. Statslige tilskud skal understøtte en hurtig indsats.


2. Kortere og skræddersyet integration

Varigheden af integrationsprogrammet skæres ned til højest to år. Indsatsen tilpasses den enkeltes behov og udfordringer.


3. Tværfaglig indsats ved programmets afslutning


4. Resultattilskud for beskæftigelse og uddannelse skal udvides 


5. Kompetenceafklaring 

Kompetenceafklaringen skal senest ske, en måned efter at kommunen har overtaget ansvaret for borgeren. Målet er, at deltagerne bruger deres medbragte kompetencer på det danske arbejdsmarked.


6. Danskuddannelse skal ske på arbejdspladsen 

Danskuddannelse skal i højere grad integreres i den virksomhedsrettede indsats – f.eks. i form af en sprogmentor eller virksomhedsplaceret danskuddannelse.


7. Mentorstøtte 

Mentoren kan spille en særlig vigtig rolle i modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte.


8. Koordinerende sagsbehandler 


9. Opkvalificering af kommunale medarbejdere 


10. Forsøg med kommunale partnerskaber og civilsamfundet

Forsøg med kommunale partnerskaber på tværs af sektorer med henblik på at styrke integrationsindsatsen. Herunder skal virksomhederne, det frivillige foreningsliv, civilsamfundet m.fl. bidrage til bedre integration.


Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

I foråret lyttede den daværende beskæftigelsesminister, Henrik Dam Kristensen (S) til ekspertgruppens anbefalinger, og i marts offentliggjorde ministeren et nyt integrationspolitisk oplæg, der byggede på de ti anbefalinger.

Men derefter druknede ekspertudvalgets anbefalinger sammen med SR-regeringens integrationspolitiske oplæg i den politiske debat, der varmede op til det nært forestående folketingsvalg. På det tidspunkt var netop asyl- og udlændingepolitikken et af de områder, der for alvor kunne skille en rød og en blå regering.

Så i stedet for at tage udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger og diskutere det integrationspolitiske oplæg i det lys, betegnede Venstres politiske ordfører Inger Støjberg oplægget som ”en tynd kop te”.

”Regeringen tror kort fortalt, at vi kan løse problemerne ved at sende flygtninge ud i såkaldte nyttejob og ved at give et luftigt løfte om nogle praktikpladsforløb,” sagde hun i en kritik, der stadig ligger på Venstres hjemmeside.

Integrationsydelsens skræmmeeffekt

Inger Støjberg lader i indlægget forstå, at Venstre ikke vil snakke nyttejob, men i stedet tage skeen i den anden hånd og stille større krav til udlændingene, og i forlængelse af dette præsenterede partiet forslaget om at reducere integrationsydelsen.

En lavere integrationsydelse skal tjene to formål. Den skal dels sende et signal til omverdenen om, at Danmark ikke forgylder asylmodtagere, og på den måde afskrække potentielle asylmodtagere fra at komme til Danmark. Og dels skal ydelsen tilskynde hver enkelt modtager til hurtigt at finde et job. Tanken er her, at den lavere ydelse øger hver enkeltes økonomiske incitament til at komme i arbejde.

Når de fleste flygtninge lige nu ikke vil søge om asyl i Danmark, men i stedet fortsætte til Sverige, Norge eller Finland, henviser de både til den tidligere regerings stramninger og til den lavere integrationsydelse, som Folketinget gennemførte umiddelbart efter valget.

Som signal til omverdenen har stramningerne haft en effekt. Men når det kommer til de økonomiske incitamenter for den enkelte flygtning, så er det lidt sværere at grave forskning frem, der kan dokumentere, at de virker.

Erfaringerne med en tilsvarende ydelse op gennem 00’erne viser, at lavere ydelser først og fremmest påvirker unge mandlige flygtninge. De søger i højere grad arbejde. Trods de lavere ydelser kommer resten af flygtningene ikke i arbejde. Økonomiske incitamenter virker altså ikke særlig godt, når det handler om at få flere flygtninge i arbejde.

Der skal mere til.

Incitamenter skal skubbe kommunerne i gang

Hvor de økonomiske incitamenter ikke har den store effekt på den enkelte asylmodtager eller flygtning, så mener Carsten Koch, at det forholder sig anderledes med kommunerne, som har ansvaret for integrationsprogrammerne.

I dag yder staten tilskud til forskellige aktiviteter på de kommunale jobcentre uden megen dokumentation for, at tilskuddene hjælper f.eks. asylmodtagere i job.

”Der er ikke videnskabeligt bevis for, at tilskud til kommunale projekter som f.eks. vejledning eller opkvalificering virker. Kommunerne skal bruge alle ressourcer på at få de her mennesker ud i virksomhederne. Derfor skal den statslige refusion til kommunerne lægges om, så der er et økonomisk incitament for kommunerne til at få flygtningene hurtigt i job,” siger Carsten Koch.

Den økonomiske styring af kommunernes aktiviteter skal målrettet sikre, at kommunerne indretter aktiviteterne efter, hvad der giver den største effekt for borgerne eller i dette tilfælde for flygtningene. Et forslag, der ligger oven i det forslag til omlægning af statens tilskud og refusioner til kommunerne, der netop er vedtaget.

Kommuner siger ja til hurtig indsats

SR-regeringen præsenterede allerede i februar et forslag til omlægning af de økonomiske styringsredskaber i høring. I de første uger af en ledighedsperiode skal staten refundere 80 pct. af kommunernes udgifter, mens refusionen efter et år i ledighed kun udgør 20 pct.

Der er altså ikke så meget at rafle om. Aftrapningen af refusionerne betyder, at kommunerne virkelig skal til lommerne, hvis ikke de får en borger i arbejde i løbet af det første år.

Hvor integrationsoplægget led en stille død, så genfremsatte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen forslaget om at aftrappe refusionerne i august, og Socialdemokraterne og de radikale sagde ja sammen med de fire blå partier.

Forslaget træder i kraft efter nytår.

En af Carsten Kochs eksperter, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune Vibeke Jensen, hilser grundtanken bag aftrapningen af refusionerne velkommen.

”I kommunerne skal vi investere i den enkelte borger, så borgerne hurtigt kommer i arbejde. Tiden er meget vigtig. Jo længere flygtningene modtager hjælp fra deres kommune, des mere tænker de, at kommunen har ansvaret. Hvis vi hurtigere kommer i gang, kommer flygtningene hurtigere ud af den tankegang,” siger hun.

For hende er både tid og metode eller redskaber helt afgørende. Tiden skal være kort, og redskaberne skal helt som Koch-udvalget også anbefaler det, være tilpasset den enkelte med fokus på både arbejde og sproglæring. Det skal ikke være økonomisk styring, kassetænkning eller mere standardiserede tilbud, der afgør indsatsen over for en flygtning.

Vibeke Jensen tror på, at konsulenterne rundt omkring på de kommunale jobcentre skal ud på asylcentrene og tidligt starte den arbejdsmarkedsrettede hjælp.

”Hele vores tankegang og vores sæt af initiativer skal gentænkes, og vi skal møde flygtningene, hvor de er. Mange flygtninge har forfærdelige oplevelser med i deres bagage, men vi tror ikke på, det bliver bedre af at sidde hjemme. Det kan måske endda gøre det værre. Vi tror på, at de allerfleste skal hurtigt i gang og få en hverdag. Det er det, der skal skabe bedre resultater,” siger hun.

Der er dog et stort men. For når erfaringen viser, at kun 5 procent af de syriske flygtninge er i job eller under uddannelse efter 1 år, er det meget optimistisk at tro på, at alle kommuner kan løfte andelen markant på bare et år. Sker det ikke, betyder refusionerne, at nogle kommuner får et økonomisk tab på ordningen.

”Vi ved jo, at det tager tid at få flygtningene i arbejde. Her i Kalundborg har vi lige fået en gruppe af flygtninge fra Congo, og de har langtfra de kvalifikationer, de har brug for ude hos Novo Nordisk,” siger Martin Damm.

Han er som formand for KL tilhænger af den nye refusionsordning, fordi den forenkler et utal af de refusionsordninger, der indtil nu har præget arbejdet på de kommunale jobcentre. Men han mener ikke, kommuner som f.eks. Kalundborg har en chance for at få deres nye flygtninge i arbejde efter bare et enkelt år.

”Det her kan komme til at koste kommunerne mange penge. Vi skal ikke lave undtagelser i den nye refusionsordning, men vi skal på den anden side ikke straffe kommunerne økonomisk,” siger Martin Damm.

Forskellene mellem kommunerne

Ekspertgruppens anbefalinger og omlægningen af de statslige tilskud er langtfra de eneste bud på en omlægning af integrationen.

Hvor Venstre i foråret lukkede øjnene for Socialdemokraternes og de radikales forsøg på at omsætte ekspertgruppens anbefalinger til politik, så lukkede de to daværende regeringspartier øjnene for et Venstre-forslag om at belønne de kommuner, der lykkes særlig godt med integrationen.

Forslaget ligger i lige forlængelse af den Løkke-pose, Lars Løkke Rasmussen tilbage i 00’erne udlovede til de sygehuse, der bedst og hurtigst kunne reducere ventelisterne. Løkke-posen førte til markante reduktioner af ventetiden.

Helt på samme måde kunne en ekstra milliard kroner i ”præmier” fremme de gode initiativer rundt omkring i kommunerne.

”Jeg synes, reformen af refusionerne giver rigeligt med incitamenter, men hvis man skal belønne kommunerne for at sende flygtninge i job, så skal det være på en indsats, der er bedre, end den ellers ville have været. Det nytter jo ikke noget at belønne kommuner i den del af landet, hvor der er flest job, og straffe de kommuner, der i forvejen er i tilbagegang,” siger Martin Damm.

Endnu er regeringen ikke klar med det udspil, den lagde op til i regeringsprogrammet med ordene:

”Herudover vil regeringen indføre et nyt, styrket integrationsprogram med fokus på resultater. Både udlændinge og kommuner skal være forpligtet til en større indsats for at sikre en reel integration.”

Udspillet kunne hente inspiration i Carsten Koch-udvalgets anbefalinger og i Venstres eget forslag om at belønne den gode integration. Selvom Danmark lige nu modtager 100 ansøgninger om asyl om dagen, må integrationens aktører som Martin Damm indtil videre vente på en hjælpende hånd fra Christiansborg.

Måske er det fordi alle ved, at kommunerne også økonomisk har brug for en hjælpende hånd. Det er ganske enkelt dyrt at stå for integrationen af asylmodtagerne, også selvom integrationen langt fra altid er vellykket.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu