Goddag krise Finanskrise truer dansk økonomi Fare for både stagnation og inflation Brug for bedre risikoforståelse i erhvervstoppen Verden står over for et globalt økonomisk tilbageslag i kølvandet på de seneste måneders uro og kursfald på aktiemarkederne. Det er advarslen fra cheføkonom i Den Internationale Valutafond, Simon Johnson: “Vi risikerer et sammenfald mellem en 21. århundredes finanskrise og et godt gammeldags oliechok fra 1970’erne. ” IMF mener, at parallellerne mellem opbremsningen i 70’erne og i dag er “klare”. Økonomer i Deutsche Bank kalder torsdagens europæiske suspension af de særlige SDO-lån for “et ganske frygtindgydende syn”. Tilbageslaget kan ende med en hård landing for dansk økonomi i 2008. Dermed bliver julesalget det foreløbige højdepunkt i et historisk boom i danskernes privatøkonomi. Det er særligt ubalancerne i USAs økonomi med subprime-krisen, handelsbalance- og statsunderskuddet, der sender globaliseringen ned i gear. Verdens førende risikoforsker, Ian Bremmer, vurderer i et eksklusivt interview med Ugebrevet, at både Kina og USA kan slå ind på en protektionistisk kurs næste år som følge af politiske og økonomiske strategiskift. I fremtiden vil virksomhedernes overlevelse afhænge af toplederens evne til at forstå de politiske risici i verdensøkonomien.