Finanskapital hjælper unge i arbejde

I Storbritannien har først Tony Blair og nu David Cameron opbygget kapitalfonden "Big Society Capital" med en aktiekapital i milliardklassen. Den investerer i løsningen af sociale opgaver og giver afkast, når det lykkes at leve op til nøje definerede målsætninger, f.eks. om at skaffe marginaliserede unge i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ved at opfatte den sociale indsats som en investering er fonden ved at opbygge et nyt, venture-lignende kapitalmarked, der kan finansiere risikobetonede sociale opgaver. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kalder initiativet "spændende" og ser gerne flere nye aktører byde ind på løsningen af sociale opgaver.

Jens Reiermann

På den mondæne London-adresse Fleet Street 78 arbejder en flok finanseksperter med en for dem usædvanlig opgave. De investerer risikovillig kapital i at løse påtrængende sociale opgaver i det britiske samfund.  Det lyder som et kuriosum, men de sociale investeringer har allerede sat et tydeligt mærke i det sociale landskab i London, hvor de første risikovillige pund bliver brugt på at få unge i job eller uddannelse i den belastede London-bydel Tower Hamlets.

Som navnet udtrykker, er Big Society Capital i familie med den britiske premierminister David Camerons forestilling og forhåbning om et ”Big Society”, hvor borgere og civile organisationer overtager opgaver fra stat og marked. I et strategipapir om sociale investeringer fra sidste år betegner Cameron og hans folk BSC som den første kim til et helt nyt marked for sociale investeringer, der øremærker risikovillig kapital til projekter, der også kan give sorte tal på den sociale bundlinje.

”Big Society Capital forbinder to verdener, finanskapital og sociale aktører, der taler hvert deres sprog. Vi tror på, at vores redskaber kan gøre den sociale indsats mere præcis, fordi vi hele tiden fokuserer på at opnå et resultat af vores investeringer,” siger Alastair Ballantyne, leder af kommunikationsafdelingen i BSC.

I Danmark mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at det er ”spændende” at opfatte den sociale indsats som en investering. 

”Indtil nu har det været forbeholdt private aktører på markedet at investere og se et afkast af deres investeringer. Men når velfærdssamfundet slår fejl, har det meget store menneskelige omkostninger, og det koster også mange penge. Vi skal have et længere sigte på vores indsats,” siger hun.

Også Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi, følger den britiske udvikling med misundelse. Ikke kun fordi briterne er begyndt at se sociale opgaver som en investering, men også fordi de prøver at tiltrække kapital fra helt andre kilder end normalt. I Danmark sporer han  en stigende interesse for sociale virksomheder. Men finansieringsmulighederne er slet ikke på niveau med de gode intentioner.

”Rigtig mange taler om sociale virksomheder, fordi de kan være med til at løse velfærdsopgaver, som kræver andre aktører end det offentlige. Men selv om sociale virksomheder har succes, mangler de investorer og kapital. Det er det helt store paradoks lige nu,” siger Bjarne Petersen.

Fra Blair til Cameron

Etableringen af BSC kroner et mere end ti år langt forløb, hvor risikovillig kapital fra venturefonde kanaliseres over på stadig flere områder, som etablerede finansielle institutioner ikke tidligere har haft tradition for at røre ved.

Et eksempel har været investeringer i små og mellemstore virksomheder i de regioner af særligt det nordlige England, hvor industrien er lukket og de forladte industribygninger dominerede bybilledet. Et andet har været kvindelige iværksættere, der havde ekstra svært ved at hente kapital til deres virksomhed.  I begge tilfælde tjente venturefondenes investeringer et dobbelt formål, da de både skulle levere et afkast til investorerne og bidrage til løsningen af et samfundsmæssigt problem. 

Ligesom sin forgænger Tony Blair, forsøger Cameron og hans konservative regering nu at sprede succesen og rette ventureinvesteringer mod mere klassiske sociale opgaver. 

Kapitalen bag Big Society Capital stammer dels fra såkaldte herreløse konti i britiske banker, dvs. urørte konti, hvor banken ikke har kunnet identificere ejeren, dels fra ansvarlig aktiekapital i form af indskud fra de fire største britiske banker. I alt råder BSC over 600 millioner pund – svarende til godt 5,5 milliarder kr. Camerons regering forudser, at markedet for sociale investeringer vil vokse til 10 milliarder pund. Se også figur 1. At niveauet er realistisk, bekræftes af Mandag Morgens kilder.

Sociale investeringer" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f8385-jre_fig2_socialt_arbejde_som_forretningsmodel_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cf044-jre_fig2_socialt_arbejde_som_forretningsmodel_0.png | Forstør   Luk

Sociale investeringer leverer resultater, der på forhånd er defineret af en offentlig myndighed som f.eks. det britiske beskæftigelsesministerium.

Kilde: Cathy Pharoah og Mandag Morgen [/graph]

I den aktuelle situation, hvor Camerons regering har lagt op til at skære op mod 30 pct. af de sociale budgetter over en fireårig periode, er der en naturlig interesse for nye finansieringskilder til de sociale aktiviteter. Men nedenunder ligger også en dybere, mere holdningspræget ambition om at ændre den tankegang, der indtil nu har domineret den sociale indsats.

”Både Labour og De Konservative ønsker at udvikle en bæredygtig finansiering af sociale aktiviteter, så indsatsen ikke hele tiden er afhængig af bevillinger fra staten eller andre offentlige myndigheder. Her kan sociale investeringer blive et godt alternativ,” siger Cathy Pharoah, en af Storbritanniens fremmeste specialister i alternative former for finansiering af sociale aktiviteter. Hun er professor ved Centre for Charitable Giving and Philanthropy ved Cass Business School og aktiv deltager i den akademiske debat om udviklingen af Big Society.

For Cathy Pharoah er Big Society Capital imidlertid mere end et nyt finansielt redskab. Hun mener også, at BSC med sine investeringer vil afføde nye diskussioner om den sociale indsats, som i højere grad  vil være præget af en ”value for money”-tankegang. 

”Vi er på vej med nye redskaber til at tackle sociale problemer, som kan være meget svære at løse. Det er langtfra sikkert, at BSC og andre sociale investorer kan løfte opgaven. Men jeg tror, at deres aktiviteter vil stimulere innovationen, ” siger Cathy Pharoah.

Kapitalister søger partnere

Indtil nu har Big Society Capital investeret i fire projekter. To af dem ligger i forlængelse af den eksisterende traditionen med at investere i små og mellemstore virksomheder fra dele af England, der er særligt hårdt ramt af krisen. De to andre retter sig mod det traditionelle sociale område. Målgruppen er i begge tilfælde unge uden job eller uddannelse.

I alle fire tilfælde har BSC investeret kapitalen indirekte gennem samarbejdspartnere i form af fonde eller organisationer, der har opbygget en særlig kompetence på det pågældende område. Det er samarbejdspartnerne, der står for den direkte kontakt til de sociale virksomheder, der skal udføre opgaven.

Alastair Ballantyne fra Big Society Capital fortæller, at en af  BSCs kerneopgaver er at finde og udvælge de partnere, der kan gøre deres investering til en succes.

[graph title="Socialt arbejde som forretningsmodel" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Private Equity Foundation og Mandag Morgen 

Når BSC sender sin kapital på arbejde for at få unge i uddannelse eller job i London-bydelen Tower Hamlets, sker det i samarbejde med Private Equity Foundation – en organisation, der har specialiseret sig i at fastholde unge i en uddannelse eller skaffe dem et job, når de forlader folkeskolen. Det konkrete arbejde udføres af et ”datterselskab” til Private Equity Foundation. Se figur 2. 

”Vi investerer gennem en fond eller en organisation som Private Equity Foundation, fordi de har bevist, at de kan levere den type resultater, vi bliver betalt for at opnå,” siger Alastair Ballantyne.

Samfundsøkonomisk gevinst – det svære regnestykke

Normalt høster venturefonde et afkast, når en af de virksomheder, de har investeret i, får succes med sit produkt på et marked. Når det gælder sociale investeringer, afhænger gevinsten af, om det lykkes at opnå sociale forbedringer defineret af de offentlige myndigheder. I Tower Hamlets-projektet har Department for Work and Pensions (det britiske beskæftigelsesministerium) opstillet et mål om, at antallet af unge, der ikke er i uddannelse, i job eller i lære, skal halveres på fem år. Kan BSC og Private Equity Foundation levere de ønskede resultater, er ministeriet klar til at give dem andel i den samfundsøkonomiske gevinst.

Over de fem år vil indsatsen skønsmæssigt koste 5,7 millioner pund. Men bliver det en succes, vil det spare forskellige offentlige kasser for omkring 17 millioner pund – altså mere end det tredobbelte. En del af dette beløb tilfalder BSC. 

En del af gevinsten består i sparede udgifter til kontanthjælp og andre former for offentlig støtte. En anden del består i, at færre unge begår kriminalitet og ryger i fængsel. En tredje kommer til syne i sundhedssystemet, da unge uden uddannelse og/eller job lever mere usundt end deres jævnaldrende.  

”Sociale problemer har ofte mange dimensioner og belaster derfor det offentlige flere steder. Men ved at fokusere på det endelige mål har den britiske regering opstillet en model for, hvordan man kan vurdere den samlede gevinst,” siger Roger Spear, der er professor i socialt entreprenørskab ved det britiske Open University og ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet.

Social succes afgør profit

Ved at fokusere på målet frem for de konkrete midler til at nå det, skubber briterne samtidig tyngdepunktet i den sociale indsats i retning af forebyggelse.

”Sociale investeringer har et særligt fokus på en tidlig indsats, der kan forebygge sociale problemer. Normalt er der en tendens til, at kommunerne og staten først griber ind, når skaden er sket og de unge står uden en uddannelse eller uden et job,” siger Vanessa Morphet, direktør for sociale investeringer i Private Equity Foundation.

I Tower Hamlets handler den konkrete indsats i den tidlige fase primært om at få de unge til at møde til deres timer i skolen. De skal motiveres til langsomt at ændre adfærd, så de i sidste ende bliver i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.  Nøglen er en massiv og personlig indsats fra særligt uddannede mentorer og coaches over for de unge. 

”Hvis vi leverer de ønskede resultater, så får vi – og BSC – betaling for investeringen, og der er overskud hele vejen igennem,” siger Vanessa Morphet. Hvis hun og hendes team ikke når op på de 50 pct., har BSC derimod tabt sine penge. Der er altså tale om en risikobetonet investering, som Private Equity Foundation slet ikke kan stå for alene. Ligesom f.eks. Kræftens Bekæmpelse herhjemme, finansieres den først og fremmest af private donationer.

”Vi har ikke selv kapital til at sætte gang i arbejdet i Tower Hamlets, og vi har ikke mulighed for at påtage os risikoen. Derfor er det vigtigt for os, at BSC hjælper med finansieringen og ikke mindst påtager sig risikoen,” siger Vanessa Morphet.

Starthjælp til danske projekter

Når venturekapitalisterne på Fleet Street sender deres deres millioner ud at arbejde for sociale formål, skyldes det, at Storbritannien gennem de seneste ti år har fremelsket et samlet økosystem for sociale investeringer. 

”Både Labour og De Konservative har i regering vist, at de mener det alvorligt, når de taler om sociale iværksættere, social innovation og de sociale investeringer, det kræver. De er godt klar over, at det er et langt og sejt træk. Men gennem de seneste ti år, senest med Big Society Capital, har briterne været de internationale frontløbere,” siger Lars Jannick Johansen, direktør i Danmarks første sociale venturefond, Den Sociale Kapitalfond.

Han tror på, at de britiske erfaringer kan overføres til Danmark. ”Big Society Capital kan komme til at fungere som katalysator for udviklingen af nye sociale finansieringsinitiativer. Det tror jeg også kan virke i Danmark,” siger Lars Jannick Johansen.

Også i Danmark er behovet for kapital til sociale investeringer og sociale virksomheder meget stort. Og de 25 millioner kr. i Den Sociale Kapitalfond rækker ikke langt. Bjarne Petersen fra Center for Socialøkonomi mener, at der er brug for politisk starthjælp, hvis der skal opbygges et dansk marked for sociale investeringer i stor skala. ”Samlet set er der behov for kapital i mindst det omfang, briterne råder over i BSC,” siger han.

Når det gælder sociale investeringer i Danmark, falder blikket helt naturligt på de store institutionelle investorer, der allerede har vist interesse for området. 

F.eks. tilbyder Pension Danmark – som led i overenskomsterne inden for bl.a. bygge- og anlægssektoren – en sundhedsordning, der giver medlemmerne fri adgang til behandling, hvis de har gener i led, muskler eller sener. Erkendelsen er, at en tidlig, forebyggende indsats kan holde medlemmerne længere på arbejdsmarkedet. 

Kort før sommer indgik et andet pensionsselskab, PFA, en aftale med Danmarks Eksportkredit, om at udenlandske virksomheder kan låne op til 10 milliarder kr. hos PFA til at købe varer hos danske virksomheder. Lånene bliver formidlet af Eksportkreditfonden, som garanterer for, at pengene bliver betalt tilbage til PFA. Aftalen skal styrke danske virksomheders mulighed for at eksportere. 

Begge pensionsselskaber tøver imidlertid med at tage skridtet videre med deciderede sociale investeringer.

”Vi har først nu hørt om Big Society Capital og deres sociale investeringer. Ved første blik er det en sympatisk forretningsmodel, men den er også væsentligt mere kompliceret at gennemskue end de investeringer, vi i PFA normalt beskæftiger os med. Derfor vil vi være forbeholdne, selv om vi gerne vil tage et samfundsmæssigt ansvar, samtidig med at vi giver vores kunder et godt afkast,” siger Jesper Langmack, finansiel direktør i PFA. 

Hvor det britiske beskæftigelsesministerium systematisk udvikler modeller, der kan påvise lønsomheden i sociale investeringer, er tilsvarende modeller endnu ikke udviklet i Danmark.

Politikerne er i gang, men det foregår i en noget mere beskeden målestok. Satspuljeforliget for 2012 indebærer, at der frem til 2015 udmøntes 42,6 millioner kr. til sociale virksomheder. Forventningen er, at udmøntningen vil ske i det tidlige efterår. 

”Vi har brug for nye aktører, der kan løse sociale opgaver bedre end i dag. Det er ikke sådan, at de skal erstatte alt det, vi gør – det er ikke et enten-eller. Men vi kan hente inspiration fra socialøkonomiske virksomheder. Derfor skal vi understøtte dem nu,” siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

I sammenligning med Storbritanniens milliardfond er der i Danmark tale om små spirer. Skal Mette Frederiksen tale om sociale investeringer, vil hun først og fremmest geare det nuværende system til at løse opgaver med et længere perspektiv end i dag.

”Vi bruger allerede rigtig mange penge, men vi ved for lidt om, hvad der virker. Det er for ufokuseret og for ukoordineret. Jeg tror, vi spilder mange milliarder, fordi vi ikke sætter det enkelte menneske i centrum for indsatsen. Vi skal begynde at tænke mere holistisk,” siger Mette Frederiksen.

Men der er brug for en opgradering af den danske indsats, siger Bjarne Petersen. ”Man kunne f.eks. begynde med at øremærke en del af erhvervsstøtten til sociale investeringer og så fortsætte med at integrere social innovation i den nye nationale innovationsstrategi,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu