Fire afgørende tendenser fra 2013

Anders Rostgaard Birkmann

Kæmpe markedspotentiale i bæredygtighed

Med en aftale fra sommeren 2013 kan Arla Foods øjne en omsætning på 3,5 milliarder kr. fra det lukrative kinesiske marked i 2016. Og det er kun begyndelsen, hvis man skal tro på udtalelser fra det statslige kinesiske fødevareselskab Cofco, som Arla Foods har indledt tæt samarbejde med.

Læs mere

Tre forandringledere med fokus på grøn vækst:

Claus Stig Pedersen:
Det skal virke for virksomhederne

Peder Tuborgh:
"Man skal tillade, at der er mål, der ikke bliver opfyldt"

Amir Peleg:
Agent for vand og big data

Historien er ikke kun en fortælling om et dansk mejeri, der slog store globale konkurrenter, men om et dansk mejeri anført af koncernchef Peder Tuborgh, der i de seneste otte år har bygget på et strategisk værdisæt af bæredygtighed, økologi og fødevaresikkerhed. Det var den vare, som de kinesiske samarbejdspartnere købte, mere end det var nordeuropæisk mælk.

Arla Foods er et af eksemplerne på, hvordan hele tænkningen om virksomheders samfundsansvar er rykket ud i salgsleddet og forsøger at engagere forbrugeren. Det skaber den strategiske forankring, som CSR-forkæmpere har plæderet for i årevis. Disse virksomheder har fundet en ny licence to operate. Og det er den eneste reelle vej til at styrke virksomhedernes samfundsansvar, vurderer partner i Deloitte Sustainability Anne Mette Christiansen:
“Heldigvis ser vi en tendens til, at det bliver mere strategisk vigtigt. Det er kun på den måde, at det virkelig rykker noget,” siger hun. 

Et andet eksempel på den strategiske forankring er Novozymes, der med en ildsjæl som Claus Stig Pedersen i spidsen for CSR pirker ikke bare til Novozymes’ egen CSR-dagsorden, men også er meddesigner af FN’s industrielle udviklingsorganisation UNIDO Green Industry Platform.

Og bæredygtighed bruges i stigende grad til at løse alvorlige samfundsproblemer – de bliver selve målet for virksomhedernes forretning. Vinderen af Mandag Morgens Sustainia Award 2013, den israelske virksomhed TaKaDu med grundlægger og adm. dir. Amir Peleg i spidsen, bruger analyse af store datamængder til at bekæmpe vandspild.
Der er tale om fænomenet shared value, der både giver værdi til virksomheden og samfundet. Begrebet er opfundet af Michael E. Porter og Mark Kramer, der slår til lyd for, at virksomheder igen må gribe styrepinden i forhold til at forene erhvervsliv og samfund.

Men der er stadig et stykke vej at gå. Mange sektorer har ikke oplevet samme pres fra deres kunder. Det gælder eksempelvis dele af landbrugs- og transportsektoren. Så selv om samfundsansvar er kommet højere op på visse virksomheders strategiske dagsordener – og retningslinjerne for god selskabsledelse kræver, at børsnoterede virksomheder forholder sig til det – er der stadig en stor underskov af virksomheder, der ikke får den fulde strategiske værdi ud af deres CSR-arbejde. Der er stadig brug for større strategisk forankring, vurderer Anne Mette Christiansen:

“Når der i afrapporteringen står, at ‘samfundsansvar er en del af vores dna’ uden konkrete ekspempler på hvordan, så er det typisk et tegn på, at det ikke er. En del brancher har endnu ikke været udsat for det pres, der gør, at de er nødt til at flytte sig,” siger Anne Mette Christiansen.

Demokratisk nytænkning fra uventede kantera

Før Edward Snowden begyndte sin række af nøje tilrettelagte afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s omfattende overvågningsprogrammer, var broderparten af verdens befolkning uvidende om, hvad man kan med digitale data. Datarevolutionen var noget, man talte om i erhvervslivet som et middel til øget vækst.

Men Snowdens afsløringer bragte de digitale datas plusser og minusser helt frem på den demokratiske dagsorden. Og – ikke mindst – manifesterede den kendsgerning, at alle teknologiske fremskridt både indebærer fordele og ulemper, som man må forholde sig til i et større perspektiv.

Læs mere

Professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School Uffe Østergaard mener, at især omfanget af de teknologiske muligheder var overraskelsesmomentet i Snowdens afsløringer. Mange vidste formentlig godt, at der foregik en form for overvågning, men omfanget og mulighederne for at knuse data i en digital æra var en øjenåbner:
“At det var muligt at mestre så mange data, kom som en overraskelse. Det er meget mere vidtgående end regimet i det tidligere DDR, der ganske vist opsamlede mange informationer, men druknede i dem. Sådan er det ikke med de digitale data,” siger han.

På den måde blev Edward Snowden en af dem, der rokkede demokratidebatten i 2013. En anden var den unge digter Yahya Hassan. Han skrev om sig selv og sine egne i en kritisk toneart, men i et lyrisk sprog, som det etablerede Danmark kunne forstå. I det hele taget blev demokratiet rokket fra mange forskellige og sensationelle kanter. I 2013 trådte en rigmand fra it-verdenen ind med en håndsrækning til mediebranchen, da stifter og CEO hos Amazon Jeff Bezos købte Washington Post med en mission om at skabe en ny guldalder.

Også storpolitikken blev rykket fra uventede kanter og på uventede måder. Kampen mod islamisk fundamentalisme blev i 2013 ført af den 16-årige pakistanske skolepige Malala Yousafzai, som Taleban beskød i oktober 2012. I sommer trådte hun op foran en berørt FN-generalforsamling som et genopstået politisk ikon. USA’s præsident, Barack Obama, handlede overraskende ved at undlade en offensiv tilgang til Syrien-konflikten – hvilket satte et lille punktum for generationers verdenspolitiske dominans og har potentiale til at rykke ved den fastlåste ufred i Mellemøsten. Verden blev bundet mere sammen – ikke mindst af nye, overraskende alliancer.

Den grønne omstilling blev lidt mere mainstream

En ressourcestrategi med fokus på genbrug og genanvendelse kunne for 10 år siden have lydt som et utopisk projekt. Men det lykkedes i 2013 miljøminister Ida Auken (SF) – med et grundigt forarbejde – at få ros fra alle hjørner af samfundet for sin strategi for at komme væk fra brug-og-smid-væk-kulturen.

2013 blev på mange måder året, da den grønne omstilling kom bredere ud. Det vurderer lektor, ph.d. og leder af ledelsesfilosofigruppen ved Copenhagen Business School Ole Bjerg, der i år udgav bogen ”Gode Penge”.

“Bæredygtighedsdagsordenen breder sig og vinder indpas i medier og hos mange personer. Jeg kan også mærke det i mit system. Alle vil lave noget i den retning,” siger han.

Et godt eksempel på tendensen er den amerikanske serieiværksætter Elon Musk, der er manden bag den luksuriøse elbil Tesla S. I løbet af 2013’s første ni måneder blev salget af Musks hurtige og hippe elbil øget med 12 gange, og hvis man er med på noderne – og har midlerne – ejer man en af high-end-elbilerne. Kronprins Frederik ejer eksempelvis en af dem.

Nu skal konceptet bredes ud. Elon Musks mål er at bruge sin showcase fra trendsætterne til at brede elbilen ud til en meget større befolkningsskare og dermed forløse sit ideal om at få menneskeheden til at gå over til bæredygtig energi. Han lancerer også en model, der både i pris og rummelighed er mere folkelig end den hypede superracer, men inspirationen til at køre elbil skal middelklassen hente hos de velhavende frontløbere.

Eksemplerne på tendensen er mange. Forhenværende DONG-direktør Anders Eldrup er dybt involveret i opbygningen af en offshoreklynge i Esbjerg med fokus på at få den grønne energi i form af havvindmøller, bølgeenergi med mere til at fungere som en reel industri. Aktivisten fra foreningen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, er i dialog med Nordisk Råd, EU og FN og de store butikskæder. Det er med andre ord blevet comme il faut at tale og agere i forhold til det faktum, at kloden kun har en begrænset mængde ressourcer.

Det nye velfærdsdanmark spirer frem

Med virkning fra nytår er Hedensted Kommune fundamentalt forandret. Den mere end 40 år gamle politiske struktur med faste fagudvalg, silotænkning og detaljeret sagsbehandling er afløst af en enklere struktur, der bygger på samarbejde om og sammenhæng i kommunens kerneopgaver. Den giver større spillerum til politikerne, og borgere, eksperter og ansatte får i langt højere grad plads i beslutningsprocesserne.

Læs mere

Fire forandringsledere med fokus på det nye velfærdsdanmark:

Christina Antorini: Forandring kommer ikke ud af det blå

Niels Højberg: Eksport til Kina er også velfærd

Kirsten Terkilsen: "Vi skal have fat i de nye generationer"

Allan Søgaard Larsen: Vil plante Dannebrog i hele verden

Kvinden bag dette store opgør er borgmester Kirsten Terkilsen (V). Hendes bedrift er et af mange eksempler på, hvordan der i øjeblikket nytænkes i velfærdssamfundet.

De kreative eksperimenter er i høj grad en konsekvens af det økonomiske pres, der har været på kommunerne. Det vurderer forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch:

“Fra at være vant til en offentlig sektor, der vokser, fordi samfundet vokser, er vi gået til nulvækst. Det har skabt en ny virkelighed for kommunerne og er forklaringen på mange af de ting, vi ser,” siger han.

Et andet sted, hvor Velfærdsdanmark i 2013 også så kreativ nyudvikling, var i Aarhus, hvor stadsdirektør Niels Højberg rykker forestillingen om kommunens rolle og samarbejdspartnere og om, hvad ”velfærd” er. Niels Højberg ser det i dag også som sin opgave at tage på eksportfremstød og tiltrække private arbejdspladser. Og han inddrager borgernes egne ressourcer i kommunens velfærdsarbejde. Aarhus er en af de kommuner, der investerer i at gøre sine ældre selvhjulpne. Alle sejl sættes til, for at velfærdsstaten skal overleve og gå fremtiden styrket i møde.

I processen nedbrydes gamle skel, og nye løsninger findes på tværs af gamle sektorer. Et slående eksempel på den udvikling er, at kommunerne i stigende grad åbner sig for samarbejde med private virksomheder. Siden 2008 har Falck arbejdet med en række kommuner om at sikre, at jobcentre får langtidssyge hurtigere tilbage i job. Den slags projekter har Falck flere af, men som noget nyt bad virksomheden i 2013 SFI gennemteste metoden, som er kernen for arbejdet med de syge. Med SFI-forskernes dokumentation af effekten kan Falck lettere tage projektet videre, udbrede det til endnu flere kommuner og måske med tiden eksportere metoden ud i verden som et produkt af det nye danske velfærdssamfund, hvor private virksomheder og offentlige myndigheder arbejder innovativt sammen.
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu