I disse dage udklækkes masser af nye talenter fra uddannelserne. Desværre er chancen for, at de gerne vil være ledere, ikke så høj, som den har været. 

I hvert fald hvis man skal tro en artikel her i Mandag Morgen for nylig. Konsulenthuset Ballisagers årlige Kandidatundersøgelse viste nemlig, at hvor det for tre år siden var 27 procent, der havde lederdrømme, er det nu kun 15 procent. Særligt er der noget, som tyder på, at især de yngre kandidater har parkeret lederdrømmene til fordel for andre karriereveje. 

Den manglende motivation for lederjobbet har også tidligere vakt bekymring. I 2009 viste en undersøgelse fra Fagforeningen C3, at hele 61 procent af ikke-ledere havde valgt lederjobbet fra, mod kun 39 procent i 2005.

Tiden er inde til, at vi tør gøre op med nogle håbløst forældede myter om ‘den gode leder’. For de står i vejen for, at nye talenter kan komme til i ledelse. 

De årsager, der angives til ikke at ønske lederjobbet, er typisk frygten for at få stress, frygten for at begå fejl samt en bekymring over ikke at have tid til familie og fritid. Det kan godt ærgre os, der arbejder med at fremme god ledelse – og dermed bedre resultater og højere trivsel.  

Øv.  

For vores erfaring er, at netop de mennesker, der prioriterer balancen i deres liv, og som tager ansvaret i lederrollen alvorligt, ofte bliver fantastiske ledere.  
Derfor tror vi også, at tiden er inde til, at vi tør gøre op med nogle håbløst forældede myter om ‘den gode leder’. For de står i vejen for, at nye talenter kan komme til i ledelse. 

Her får du de fire mest sejlivede myter. 

1: En leder vil altid have ekstremt travlt 

Indrømmet: Det kan godt se sådan ud, og indimellem er det også sandt. Vi har alle læst artiklen om CEO’en, der træner mellem klokken fire og fem om morgenen og læser Børsen på vej på jobbet, hvor man møder ind klokken seks for så at sidde i møder frem til klokken 21, og så når man lige at træne til en ironman indimellem.  

Vi kender også alle sammen nogen, der er blevet udnævnt til leder og pludselig er på mailen 24-7, aldrig har tid til lige at ses til et glas i solskinnet og glemmer alt om sport, fritidsinteresser og familieliv. 

De findes. Men det gør de blandt andet, fordi det er et billede, vi har skabt sammen. Et billede, hvor vi hylder det forkerte og tror, at aktivitet er produktivitet, så man kan ende med den vildfarelse, at alt arbejde inden for normaltid ligner ‘pjæk’. 

Men det behøver ikke at være så ekstremt. Det kan sagtens gøres anderledes. I vores seneste bog, ‘Nomadeledelse’, interviewede vi blandt andre Kristian Scharling, der er chef for content-marketing-bureauet Somera. Han har gjort en dyd ud af, at ingen ansatte arbejder mere end 25 timer om ugen, og han har selv reduceret sin egen arbejdstid til klokken 9-15, fem dage om ugen.  

Det handler om, at man som leder tør delegere og prioritere. At turde melde fra til møder – så man kan være til nogle andre og vigtigere møder. Slippe kontrollen dér, hvor den ikke er vigtig og ikke skaber værdi. Og om at vælge en arbejdsplads med sunde rammer for hverdagen. 

2: En leder skal kunne svare på alt 

Måske har du mødt den forældede forestilling om lederen som den store alfahan (sorry, men det er altså en han), som kan det hele, ved det hele, har styr på alle detaljerne og er leder for hele flokken. Det er klart, at det kan være skræmmende, hvis man tror, at det er det, der kræves for at være leder.  

Men det er det bare ikke. Måske har den type leder eksisteret en gang, men faktum er bare, at kompleksiteten i hverdagen i dag er så stor, at ingen nogensinde kan vide alt. Og jo mere vi som ledere prøver at vide alt, jo mere står vi i vejen for, at de dygtige mennesker, vi arbejder sammen med, kan bringe deres vigtige viden i spil. 

Hvis du kan slutte fred med, at du ikke ved alt, men at du er dygtig til at vide, hvem du skal spørge, og uddelegere til dem, så er du klar til at blive leder. 

Så hvis du kan slutte fred med, at du ikke ved alt, men at du er dygtig til at vide, hvem du skal spørge, og uddelegere til dem, så er du klar til at blive leder. Og du bliver også meget bedre, sjovere og mere udviklende at arbejde for.  

Et meget berømt eksempel er David Marquets fortælling om sin tid som kaptajn på ubåden Santa Fe, som han fik ansvaret for uden at vide noget om den præcise model. Derfor var han nødt til ikke at afgive konkrete ordrer, men blot afgive hensigter (intent), og så lade teamet selv finde løsningerne. Interessant nok blev Santa Fe den bedst præsterende ubåd i hele den amerikanske flåde. 

3: Der er koldt og ensomt på toppen 

Ja, når man lige bliver forfremmet til næste niveau, kan det føles, som om man pludselig er med i et helt nyt spil. Nye venner og alliancer melder sig, og andre trækker sig pludselig fra én.  

Der er noget, man ikke kan dele med hverken sin chef, sine medarbejdere, HR eller sine lederkollegaer, og måske er det ikke de ledelsesmæssige frustrationer, der skal fylde ved middagsbordet.  

Det kan godt lyde ensomt, men billedet om den iskolde top er bare alt for karikeret. For så ensomt behøver det ikke at være. 

Først og fremmest vil der ofte være nogle at sparre med på ens eget niveau i organisationen, måske endda nogle, som er en tæt samarbejdspartner. Find dem. Der er god værdi i at dele nogle af frustrationerne med sine mellemledere/teamledere/erfarne medarbejdere og høre deres forslag, ligesom mange har stor glæde af at sparre med en udefrakommende (et netværk eller en coach) bare nogle få timer om måneden.  

4: En lederkarriere betyder afkald på familieliv 

Pjat. Selvfølgelig gør det ikke det. For det første findes der mange måder at være leder på, så et lederjob behøver ikke at betyde, at du aldrig kan hente dine børn eller være med til fodbold. Vælg de arbejdspladser, der tillader dig at prioritere dit familieliv. 

Vi har brug for flere rollemodeller for at skabe balance mellem arbejde og fritid/familie. Sådan en kunne du blive!

For det andet handler det igen om, at du som leder skal blive dygtig til at prioritere og delegere ud til dine dygtige medarbejdere. Hav tillid til, at teamet godt kan. 

Hvis du som leder tør at prioritere dit hjemmeliv med venner, familie og fritidsinteresser, gør du det også legalt, at dine medarbejdere og kollegaer prioriterer deres.  

Vi har brug for flere rollemodeller for at skabe balance mellem arbejde og fritid/familie. Sådan en kunne du blive! 

Løsningen ligger i balancen 

I ledelse handler det om at balancere det, vi kalder for ’Fire’ (udvikling, drive og passion) med det, vi kalder for ’Shield’ (tryghed, tillid og prioritering). Både for sit team og for sig selv. Så skaber vi langtidsholdbare, bæredygtige præstationer, fordi alle får mulighed for hele tiden at udvikle sig, og samtidig have ro i maven til at kunne fokusere på opgaverne og arbejde effektivt. 

Så kære unge og erfarne talenter: Lederjobbet kan være fantastisk og rummer utrolige muligheder for at gøre en mærkbar forskel.  

Det er egentlig ikke så svært i sig selv. Det sværeste er nok at give slip på det skævvredne helte- og knoklebillede af ledere. 

Så kære unge og erfarne talenter: Lederjobbet kan være fantastisk og rummer utrolige muligheder for at gøre en mærkbar forskel.  

Der er intet andet job i det moderne arbejdsliv, hvor man har så stor indflydelse på andre menneskers ve og vel, og på forvaltningen af andre menneskers penge.  

Det er selvfølgelig også det, der nogle gange kan slide på os som ledere, men grundlæggende er det verdens bedste job. Så kast dig ud i at gøre verden til et bedre sted, én opgave ad gangen. Og glæd dig.