De næste seks måneder kan blive afgørende for den grønne omstilling af energiforsyningen.

Truslen om at Putin lukker for gassen, kan få flere til at udskifte gasfyret med en varmepumpe.

Det er en god løsning for den enkelte, men den kan forhindre en udbygning af fjernvarmen, som er den bedste løsning for hele landet.

Fjernvarmen har en nøglerolle, fordi den kan varme danskernes hjem op med overskudsvarme fra industrien eller geotermisk varme fra dybe jordlag. Fjernvarmen giver også mulighed for at udnytte energi fra Power-to-X eller overskudsvarme fra de datacentre, der lige nu skyder op flere steder i Danmark.

De muligheder får Danmark ikke, hvis borgere erstatter deres gasfyr med individuelle varmepumper. Sker det, kan Danmark vinke farvel til brugen af overskudsvarme i industrien og til at hente varme op fra dybe jordlag i form af geotermi. 
 
Under Folketingets partilederdebat tirsdag i sidste uge sagde statsminister Mette Frederiksen, at regeringen umiddelbart efter påske vil fremlægge en plan for en hurtig og grøn omstilling af samfundet. Målet med planen, der kommer til at hedde: ”Danmark kan mere II”, er hurtigt at blive uafhængig af den russiske gas. Et af de fem punkter handler netop om, hvordan de 400.000 danskere, der fyrer med gas, kan udfase deres gasfyr. 
 
Der er virkelig brug for en ekstraordinær indsats. For selv om fjernvarme ligner en afgørende komponent i den store omstilling, har kun et lille fåtal af de 98 kommuner udviklet de varmeplaner, der kan fortælle danskerne, om de bor i et område, der får fjernvarme.

”Jeg er bekymret for, hvordan det skal udvikle sig,” siger en af Danmarks førende eksperter i energiplanlægning, professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen og fortsætter:

”Hvis ikke danskerne meget hurtigt ved, om de kan få fjernvarme, så vil mange erstatte deres gasfyr eller deres oliefyr med individuelle varmepumper. Det kan være godt nok, men ikke i de områder, hvor der kan komme fjernvarme. Der skal være en kritisk masse af kunder til fjernvarmen i et område, ellers kan det ikke betale sig at lægge den ud.” 

Tempo afgørende

Brian Vad Mathiesen vurderer, at der lige nu er et ”window of opportunity”, der betyder, at kommunerne må færdiggøre og fremlægge deres varmeplaner i løbet af de kommende seks måneder, det vil sige inden vinteren kommer, og det igen bliver koldt.

Opgaven er endda meget stor. I Danmark leverer gassen omkring 16 procent af det samlede forbrug.

Heldigvis er de fleste kommuner i gang, fortæller Birgit Hansen (S), der er formand KL's Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn.

”Priserne på gas stiger, og nu er der også krig i Ukraine. Regeringen og Folketinget ønsker selv at være uafhængige af russisk gas og olie, og så ved vi jo heller ikke, om Putin lukker for den russiske gas. Derfor skal vi have lavet varmeplaner i alle kommuner og vise, hvor der kommer fjernvarme, og hvor der ikke kommer fjernvarme. Det skal gå hurtigt, for borgerne har krav på at få at vide, hvordan de kan varme deres hjem op til næste vinter.”

Birgit Hansen siger, at det normalt tager mellem et og tre år for en kommune at udarbejde en varmeplan. Derfor har kommunerne brug for en håndsrækning for at kunne nå i mål inden vinter, mener hun.

Den håndsrækning kan komme i det kommende energiudspil fra regeringen. Udspillet vil ifølge Mandag Morgens oplysninger bestå af i alt ni indsatsområder, hvor varmeplanerne er et af dem. 

Fjernvarme i nøglerolle

Brian Vad Mathiesen har en række grunde til, at kommunerne skal prioritere fjernvarme men også tydeliggøre, hvor det ikke kan betale sig at forsyne borgerne med fjernvarme.

Den vigtigste grund er, at fjernvarmen er fleksibel, fordi værkerne kan bruge flere forskellige typer af brændstof.

I dag bruger en del kraftværker, som for eksempel Vestforbrænding uden for København, affald til at opvarme i alt 75.000 danskeres hjem.

Derudover bruger værkerne alt lige fra biomasse til vind, solvarme og overskudsvarme fra industri. Samlet leverer vedvarende energi 72 procent af varmen. Gas, kul og olie leverer resten. ”Fjernvarmen er fleksibel, og når vi ser potentialerne med overskudsvarmen fra industrien, geotermien, mulighederne fra Power-to-X, er fjernvarmen helt oplagt,” siger Brian Vad Mathiesen. 

Dertil kommer, at fjernvarmeværker over hele landet lige nu installerer store varmepumper. De arbejder, når strømmen fra vindmøllerne er billig, og omsætter elektricitet til varme, som lagres i fjernvarmenettet.

På baggrund af den viden har Brian Vad Mathiesen, sammen med Henrik Lund, Steffen Nielsen, Peter Sorknæs, Diana Moreno og Jakob Zinck Thellufsen fra Aalborg Universitet, udarbejdet ”Varmeplan Danmark 2021 - En Klimaneutral Varmeforsyning”.

Overskudsvarme fra industrien, geotermi, Power-to-X kan ifølge planen levere lidt mere end fem procent af varmen i 2030, ti procent i 2045 og i et ideelt scenarie hele 22 procent af varmen i danskernes hjem.

Her anbefaler de en udbygning af fjernvarmen, der i dag leverer omkring halvdelen af varmeforbruget i Danmark, så den kommer op på at dække 70 procent af varmeforbruget. Der vil altså stadig være en del danskerne, der ikke kan få fjernvarme, men må udskifte gas- eller oliefyret med en varmepumpe.

”Der er ingen grund til, at de forskellige energiformer spænder ben for hinanden. Vi skal skabe den mest fornuftige omstilling. Det kan vi kun, hvis vi laver en energiplanlægning,” siger Brian Vad Mathiesen.

Hans og forskergruppens varmeplan bygger på detaljerede data om fjernvarme og om de enkelte boliger. Varmeplanen giver et overblik over, hvor i Danmark fjernvarmen kan udbygges. I løbet af den kommende måned regner Brian Vad Mathiesen med at være klar med en grovskitse til en varmeplan for hver enkelt af de 98 kommuner i landet.

Danskerne skal nudges til at bruge fjernvarme

I dag kan hver enkelt dansker selv vælge, hvordan han eller hun vil opvarme sin bolig. Det betyder, at fjernvarmen er et aktivt tilvalg for den enkelte borger. Det kan betyde, at der ikke er nok borgere, der tilmelder sig fjernvarmen, selv om deres område er udlagt til fjernvarme.

Den situation vil Birgit Hansen godt vende om.

”Engang skulle man bruge fjernvarmen, hvis man boede i et område udlagt til fjernvarme. Det skal vi ikke tilbage til. Men vi har brug for en kritisk masse af borgere, der vælger fjernvarme, så KL foreslår, at borgerne som udgangspunkt er tilmeldt fjernvarme, og at man aktivt skal melde sig fra,” siger hun.

Der skal altså være et automatisk ja til fjernvarme i de områder af landet, der er udlagt eller udlægges til fjernvarme. 

Det ønske er et af flere, som Birgit Hansen og en gruppe borgmestre har præsenteret klima- og energiminister Dan Jørgensen for på et virtuelt møde i slutningen af marts.

Her præsenterede hun og borgmestergruppen også Dan Jørgensen for et ønske om at luge ud i de nationale krav til kommunernes arbejde med en varmeplan.

”Vi skal udarbejde varmeplanerne meget hurtigt. I dag er der et krav til samfundsøkonomiske beregninger for den type planer, som er meget svært at lave nu, hvor der er stor usikkerhed med priser og forsyningssikkerhed. Derfor vil vi meget gerne vide, om der er noget, vi kan undlade at gøre for at nå i mål med varmeplanerne meget hurtigt,” siger hun.

KL og Birgit Hansen har sammen med Dansk Fjernvarme, en interesseorganisation for kraftværkerne, blandt andet derfor foreslået, at kommunerne tager udgangspunkt i den varmeplan, Brian Vad Mathiesen og hans kollegaer har udarbejdet. Det kunne skære flere måneder af kommunernes arbejde med planerne.

Fjernvarme før kulturhuse

De mange proceskrav til arbejdet med varmeplanerne er ikke den eneste forhindring for kommunernes arbejde med varmeplanerne og ikke mindst den helt konkrete udbygning af fjernvarmen, der skal ske bagefter.

Arbejdet med varmeplaner og fjernvarme sker på et tidspunkt, hvor hele landet nærmest sukker efter arbejdskraft.

Manglen på arbejdskraft omfatter alle dele af den proces, der skal i gang. 

Der er mangel på ingeniører hos rådgiverne, kommunerne har ikke altid selv kapacitet til at udarbejde en varmeplan, og når planen er på plads, skal udbuddet af fjernvarmen konkurrere med udbud af andre opgaver på et marked, hvor priserne stiger ret kraftigt.

”Vi må undersøge, om der er behov for at prioritere arbejdskraft. Kan kommunerne og andre offentlige enheder udskyde arbejdsopgaver for at frigøre arbejdskraft til varmeplaner og fjernvarme, så vi er sikre på, at omstillingen kan gennemføres?” spørger Brian Vad Mathiesen.

Også Birgit Hansen er klar over, at kommunerne kan ende med at skulle fremme udbygningen af fjernvarmen på bekostning af lige netop det, byrådet har glædet sig til at sætte i gang.

”Vi skal prioritere mellem opgaverne, så vi tager fat på det mest presserende først. Det er lidt karikeret at sige det, men i princippet kan vi komme til at vælge mellem at bygge et nyt kulturhus eller grave fjernvarmerørene ned,” siger hun. 

Fjernvarme – en femårsplan

Hvis det lykkes for Birgit Hansen og de 97 andre borgmestre at lægge færdige varmeplaner frem inden den 1. oktober, så er spørgsmålet, hvad der så skal ske. 

For det første skal borgerne med det samme vide, om de bor i et område udlagt til fjernvarme eller ej.

Dem, der ikke bor i de områder, har den letteste opgave. De kan med det samme udskifte deres olie- eller gasfyr, hvis det er det, de ønsker.

De borgere, og det vil være det store flertal, der bor i et område, som er udlagt til fjernvarme, må tjekke tidsplanen. For fjernvarmen bliver ikke rullet ud i alle dele af Danmark samtidigt. Det er der ikke kapacitet til.

Der vil altså være en rækkefølge, og måske bor man ikke i det første men i det andet, tredje eller fjerde område, der skal have fjernvarme.

Når Brian Vad Mathiesen vurderer tidshorisonten, siger han, at vi kan være helt fremme i 2027 eller 2028, før udrulningen af fjernvarmen er afsluttet.

”Vi kan ikke bringe fjernvarmen ud til alle inden vinter i år. Og det tror jeg, nogle kan have vanskeligt at forstå. Vi skal være tålmodige, men i hele processen er det helt afgørende, at borgerne ved, hvad de kan forvente,” siger han.

For nogle vil der gå tre, fire eller fem år, før de kan få fjernvarme. Ingen ved selvfølgelig, hvordan priserne på gas udvikler sig, men fortsætter de på det nuværende temmelig høje niveau, vil det være fristende at udskifte gasfyret med en individuel varmepumpe.

”Jeg foreslår, at fjernvarmeselskaberne overtager boligernes gasfyr og driver dem, indtil fjernvarmen kommer til netop deres område. Det vil forpligte fjernvarmeselskaberne ekstra meget og give borgerne en sikkerhed for, hvad der skal ske med deres varmeforsyning,” siger Brian Vad Mathiesen.

Sønderborg – varmeplanernes pioner

Sønderborg er en af de få kommuner, der har arbejdet med strategiske varmeplaner i en årrække. Den seneste blev vedtaget sidste år.

”Der har været et særligt fokus på energi i Sønderborg, som helt tilbage i 2007 besluttede, at Sønderborg skulle være CO2-neutral i 2029,” siger teknisk direktør Bjarke Eriksen.

I alle årene har der altså været en tydelig politisk retning for udviklingen af kommunens energiforsyning, et forhold, der for en række andre kommuner først er etableret i løbet af de seneste år.

Det klare fokus og varmeplanerne har blandt andet betydet, at Sønderborg som kommune har prioriteret kollektiv varmeforsyning højt. I dag er 17.600 husstande ud af kommunens i alt 36.300 husstande opvarmet via fjernvarme. Og flere kan komme til.

Kommunen og fjernvarmeselskaberne har netop besluttet at fremskynde undersøgelser af, om fjernvarmen kan udbredes til endnu fem bysamfund. Det skal ske med det samme og ikke, som oprindeligt planlagt, løbende et for et.

Ud over det klare fokus og et ønske om at blive CO2-neutrale har to andre forhold også haft betydning for Sønderborg Kommunes arbejde med varmeplanerne.

”En læring er, at alle aktører skal sidde med ved bordet helt tidligt i processen. Hvis ikke vi havde etableret et partnerskab med aktørerne, havde det ikke kunnet lade sig gøre i det tempo eller på det niveau,” siger han.

Aktørerne er i denne sammenhæng de forskellige leverandører af varmen. Der er både kommunale og forbrugerejede fjernvarmeselskaber i kommunen.

Derudover siger Bjarke Eriksen, at kommunikation med og til borgerne har haft en nøglerolle.

”Indtil for nylig, det vil sige inden krigen i Ukraine, havde vi ofte en diskussion om, hvorfor vi overhovedet skulle have fjernvarme. Nu handler det mere om, hvor hurtigt det kan gå med fjernvarmen. I hele processen har vi forsøgt at melde så klart ud som muligt, så kunderne ikke vælger en forhastet løsning – for eksempel i form af individuelle varmepumper – i de områder, hvor de kunne få fjernvarme. Hvis de gør det, risikerer vi, at vi kun får den næstbedste løsning,” siger han.

Spareplaner supplerer fjernvarme

For Brian Vad Mathiesen er udbygningen af fjernvarmen kun et af de redskaber, der lige nu bør prioriteres.

Og, det kommer næppe som en overraskelse, der skal igen-igen spares på energien.

Umiddelbart kunne man tænke, at endnu en runde af energibesparelser ikke kan rykke meget. Siden oliekrisen i 1970’erne er den ene energisparekampagne efter den anden rullet hen over landet.

Trods det kan der stadig hentes betydelige besparelser ved at udskifte vinduer, isolere lofter og isolere hulmure. Med andre ord: De tiltag, der har været i spil i en årrække, er stadig gangbare.

I Varmeplan Danmark vurderer Brian Vad Mathiesen og hans forskerkollegaer, at det i gennemsnit og over en årrække kan betale sig at reducere bygningers varmebehov med lidt mere end en tredjedel (36-40 procent). Frem mod 2030 mener de, at varmebehovet kan reduceres med cirka 1,5 procent om året, hvis der ikke bare renoveres boliger men også energirenoveres.

Det kan ikke alene mærkes på den del af energiforbruget, der går til opvarmning, men det betyder så meget, at Danmarks samlede energiforbrug går mærkbart ned. ”Det allerbedste bidrag til den grønne omstilling af energiforsyningen vil være at spare på energien. Vi skal have meget målrettede kampagner, så borgere og virksomheder ved, hvad de kan gøre, og vi skal se på det meget bredere end på udfasning af gassen,” siger han.