Flagende demonstranter er under Kinas bagatelgrænse

Tibetsagens omdrejningspunkt er naturligt nok politiets brud på de danske retsstatsprincipper. Men bagved ligger en fejllæsning af Kina og landets evne til at sætte sin vilje igennem.

Mens Tibetsagen udrulles i pressen og undersøgelseskommissionen går i gang med at finde ud af om, og i givet fald af hvem og hvorfor, der blev givet en ordre om at fjerne tibetanske flag fra demonstranter til en lovlig demonstration, fortoner udgangspunktet for hele miseren sig. For ville det rent faktisk have fået politiske eller økonomiske konsekvenser for Danmark, hvis der var blevet viftet med nogle tibetanske flag? 

Hertil er svaret nej. Der er simpelthen ingen eksempler på, at Kina hverken før eller efter præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012 har straffet et land på grund af et par tibetanske flag. 

Men hvad kan Kina egentlig gøre, hvis vi for alvor jokkede på en af styrets ømme tæer? Altså ikke bare viftede med et flag, men kom med meget konfrontatoriske udmeldinger på menneskerettighedsområdet, Tibet eller Taiwan – dvs. alle de spørgsmål, der handler om Kinas suverænitet, og som dermed vil være en indblanding i landets indre anliggender. Vil det koste danske eksportordrer og arbejdspladser, som det oftest fremføres?

Eksport upåvirket af kritik

Sagen er, at Kina ligesom Danmark er underlagt verdenshandelsorganisationen WTO’s regelsæt, og derfor kan landet ikke bare lukke grænserne for danske varer. Det vil være WTO-stridigt, og hidtil har Kina rettet ind efter de afgørelser, der er gået imod dem i WTO. 

[graph title="Kina-eksport upåvirket af diplomatiske uenigheder" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/90a9e-nh_fig01_kina-eksport-upaavirket-af-diplomatiske-uenigheder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1c4d2-nh_fig01_kina-eksport-upaavirket-af-diplomatiske-uenigheder.png" text="Hvis de danske myndigheder tilbage i 2012 fjernede demonstranters tibetanske flag, fordi de frygtede, at det ville gå ud over danske erhvervsinteresser i Kina, så har de fejllæst situationen. I de seneste 20 år har eksporten til Kina kun haft én retning: op."]Kilde: Danmarks Statistik[/graph]

Den måde, som Kina kan ramme dansk eksport på, vil derfor begrænse sig til at gøre det umuligt for os at lave eksportfremstød i landet. Det kan hæmme nye virksomheders muligheder for at komme ind på det kinesiske marked, men det vil ikke hæmme den eksisterende eksport.

Norge, hvis forhold til Kina er på nulpunktet, efter at Nobels Fredspris i 2010 blev givet til den kinesiske forfatter, systemkritiker og menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo, har eksempelvis haft vækst i eksporten til Kina i de efterfølgende år.

Det er meget muligt, at væksten kunne have været højere, men et kinesisk stop for eksportfremstød må stadig samlet set vurderes til at have begrænset effekt på den samlede eksport. 

Ser vi konkret på de diplomatiske kontroverser, vi fra dansk side har haft med Kina, så fremgår det også klart, at eksporten ikke har ladet sig påvirke. Det mest alvorlige tilfælde var, da Danmark i 1997 fremsatte en resolution i FN’s menneskerettighedskommission, der kritiserede Kinas menneskerettighedssituation. Her var faldet i dansk eksport begyndt, før resolutionen blev fremsat, og der var dermed ingen ændring i trenden. Og de to gange Kina har kritiseret skiftende danske statsministre for at have mødtes med Dalai Lama, har eksporten blot fortsat sin himmelflugt. Se figur 1.

Begrænsede økonomiske konsekvenser

Der er derimod to mere direkte måder, hvorpå Kina ville kunne ramme danske økonomiske interesser. For det første kan det ske gennem de danske virksomheder, der er etableret på det kinesiske marked. F.eks. ved at gøre det besværligt at få tilladelser til udbygning af faciliteter eller andre forhold, der kræver myndighedsgodkendelser.

[quote align="right" author=""]For alle andre danske virksomheder med salg til kinesiske forbrugere eller andre virksomheder på det kinesiske marked vil det i praksis være stort set umuligt for den kinesiske stat at hindre deres salg.[/quote]

En sådan øvelse er rent praktisk meget svær at gennemføre i et stort land med et stort bureaukrati, som tilfældet er med Kina.

Der vil samtidig oftest være stærke lokale interesser i at skabe job og vækst, som trækker i den modsatte retning. De økonomiske konsekvenser er altså også her begrænsede. 

Derudover er der den mest udsatte gruppe af danske virksomheder på det kinesiske marked, der er karakteriseret ved at have den kinesiske stat som primær kunde. Det kunne eksempelvis være Vestas, APM Terminals eller Danfoss’ fjernvarmedivision. Her kan den kinesiske stat mere eller mindre åbenlyst lukke ned for fremtidige handler. En sådan situation vil selvsagt være et kæmpeproblem for den enkelte virksomhed, men ikke noget, der rykker voldsomt ved det samlede billede. For alle andre danske virksomheder med salg til kinesiske forbrugere eller andre virksomheder på det kinesiske marked vil det nemlig i praksis være stort set umuligt for den kinesiske stat at hindre deres salg. 

For det andet vil Kina kunne ramme danske økonomiske interesser ved at lægge pres på kinesiske virksomheder, der påtænker at etablere sig på det danske marked. Også her vil den enkelte kinesiske virksomheds kommercielle interesse formodes at virke til vores bedste, eftersom vi i et sådan tænkt eksempel må formode, at den kinesiske virksomhed har haft en grund til at ville etablere sig i Danmark. 

Faren for kinesiske økonomiske sanktioner er altså begrænset og mest rettet mod det fremtidige potentiale. Netop det fremtidige potentiale er selvsagt af stor vigtighed for erhvervslivet, men tyngden af danske økonomiske interesser kan ikke trues.  

[quote align="left" author=""]I en verden spundet ind i handelsregler det faktisk svært at ramme hinanden på økonomien. Den politiske dialog er derimod mere udsat.[/quote]

 

Bløde områder mest udsatte

Tilbage står så de øvrige politiske effekter ved et dårligt forhold. Samarbejdet og dialogen om eksempelvis klima, energi og miljø vil gå i stå. Hele den viden om og mulighed for at påvirke, hvilken retning Kina bevæger sig i, hvilke nye initiativer de sætter i værk, etc., vil forsvinde. Det er her – på de lidt blødere områder – at effekten af et dårligt forhold vil være størst. Ikke mindst netop for Danmark, da vi på dette punkt har opnået lidt af en særstatus med et ”strategisk partnerskab” med Kina. Vi har med andre ord lidt mere politisk goodwill at tabe end eksempelvis de andre nordiske lande.

Samlet set kan vi konstatere, at det i en verden spundet ind i handelsregler faktisk er svært at ramme hinanden på økonomien. Den politiske dialog er derimod mere udsat. Men som nævnt er selv det her korrigerede trusselsbillede kun relevant, når vi taler om seriøse knaster i forholdet til Kina. 

Og her falder et par tibetanske flag altså klart under bagatelgrænsen. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester? Næste artikel Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.