Flagende demonstranter er under Kinas bagatelgrænse

Tibetsagens omdrejningspunkt er naturligt nok politiets brud på de danske retsstatsprincipper. Men bagved ligger en fejllæsning af Kina og landets evne til at sætte sin vilje igennem.

Mens Tibetsagen udrulles i pressen og undersøgelseskommissionen går i gang med at finde ud af om, og i givet fald af hvem og hvorfor, der blev givet en ordre om at fjerne tibetanske flag fra demonstranter til en lovlig demonstration, fortoner udgangspunktet for hele miseren sig. For ville det rent faktisk have fået politiske eller økonomiske konsekvenser for Danmark, hvis der var blevet viftet med nogle tibetanske flag? 

Hertil er svaret nej. Der er simpelthen ingen eksempler på, at Kina hverken før eller efter præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012 har straffet et land på grund af et par tibetanske flag. 

Men hvad kan Kina egentlig gøre, hvis vi for alvor jokkede på en af styrets ømme tæer? Altså ikke bare viftede med et flag, men kom med meget konfrontatoriske udmeldinger på menneskerettighedsområdet, Tibet eller Taiwan – dvs. alle de spørgsmål, der handler om Kinas suverænitet, og som dermed vil være en indblanding i landets indre anliggender. Vil det koste danske eksportordrer og arbejdspladser, som det oftest fremføres?

Eksport upåvirket af kritik

Sagen er, at Kina ligesom Danmark er underlagt verdenshandelsorganisationen WTO’s regelsæt, og derfor kan landet ikke bare lukke grænserne for danske varer. Det vil være WTO-stridigt, og hidtil har Kina rettet ind efter de afgørelser, der er gået imod dem i WTO. 

[graph title="Kina-eksport upåvirket af diplomatiske uenigheder" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/90a9e-nh_fig01_kina-eksport-upaavirket-af-diplomatiske-uenigheder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1c4d2-nh_fig01_kina-eksport-upaavirket-af-diplomatiske-uenigheder.png" text="Hvis de danske myndigheder tilbage i 2012 fjernede demonstranters tibetanske flag, fordi de frygtede, at det ville gå ud over danske erhvervsinteresser i Kina, så har de fejllæst situationen. I de seneste 20 år har eksporten til Kina kun haft én retning: op."]Kilde: Danmarks Statistik[/graph]

Den måde, som Kina kan ramme dansk eksport på, vil derfor begrænse sig til at gøre det umuligt for os at lave eksportfremstød i landet. Det kan hæmme nye virksomheders muligheder for at komme ind på det kinesiske marked, men det vil ikke hæmme den eksisterende eksport.

Norge, hvis forhold til Kina er på nulpunktet, efter at Nobels Fredspris i 2010 blev givet til den kinesiske forfatter, systemkritiker og menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo, har eksempelvis haft vækst i eksporten til Kina i de efterfølgende år.

Det er meget muligt, at væksten kunne have været højere, men et kinesisk stop for eksportfremstød må stadig samlet set vurderes til at have begrænset effekt på den samlede eksport. 

Ser vi konkret på de diplomatiske kontroverser, vi fra dansk side har haft med Kina, så fremgår det også klart, at eksporten ikke har ladet sig påvirke. Det mest alvorlige tilfælde var, da Danmark i 1997 fremsatte en resolution i FN’s menneskerettighedskommission, der kritiserede Kinas menneskerettighedssituation. Her var faldet i dansk eksport begyndt, før resolutionen blev fremsat, og der var dermed ingen ændring i trenden. Og de to gange Kina har kritiseret skiftende danske statsministre for at have mødtes med Dalai Lama, har eksporten blot fortsat sin himmelflugt. Se figur 1.

Begrænsede økonomiske konsekvenser

Der er derimod to mere direkte måder, hvorpå Kina ville kunne ramme danske økonomiske interesser. For det første kan det ske gennem de danske virksomheder, der er etableret på det kinesiske marked. F.eks. ved at gøre det besværligt at få tilladelser til udbygning af faciliteter eller andre forhold, der kræver myndighedsgodkendelser.

[quote align="right" author=""]For alle andre danske virksomheder med salg til kinesiske forbrugere eller andre virksomheder på det kinesiske marked vil det i praksis være stort set umuligt for den kinesiske stat at hindre deres salg.[/quote]

En sådan øvelse er rent praktisk meget svær at gennemføre i et stort land med et stort bureaukrati, som tilfældet er med Kina.

Der vil samtidig oftest være stærke lokale interesser i at skabe job og vækst, som trækker i den modsatte retning. De økonomiske konsekvenser er altså også her begrænsede. 

Derudover er der den mest udsatte gruppe af danske virksomheder på det kinesiske marked, der er karakteriseret ved at have den kinesiske stat som primær kunde. Det kunne eksempelvis være Vestas, APM Terminals eller Danfoss’ fjernvarmedivision. Her kan den kinesiske stat mere eller mindre åbenlyst lukke ned for fremtidige handler. En sådan situation vil selvsagt være et kæmpeproblem for den enkelte virksomhed, men ikke noget, der rykker voldsomt ved det samlede billede. For alle andre danske virksomheder med salg til kinesiske forbrugere eller andre virksomheder på det kinesiske marked vil det nemlig i praksis være stort set umuligt for den kinesiske stat at hindre deres salg. 

For det andet vil Kina kunne ramme danske økonomiske interesser ved at lægge pres på kinesiske virksomheder, der påtænker at etablere sig på det danske marked. Også her vil den enkelte kinesiske virksomheds kommercielle interesse formodes at virke til vores bedste, eftersom vi i et sådan tænkt eksempel må formode, at den kinesiske virksomhed har haft en grund til at ville etablere sig i Danmark. 

Faren for kinesiske økonomiske sanktioner er altså begrænset og mest rettet mod det fremtidige potentiale. Netop det fremtidige potentiale er selvsagt af stor vigtighed for erhvervslivet, men tyngden af danske økonomiske interesser kan ikke trues.  

[quote align="left" author=""]I en verden spundet ind i handelsregler det faktisk svært at ramme hinanden på økonomien. Den politiske dialog er derimod mere udsat.[/quote]

 

Bløde områder mest udsatte

Tilbage står så de øvrige politiske effekter ved et dårligt forhold. Samarbejdet og dialogen om eksempelvis klima, energi og miljø vil gå i stå. Hele den viden om og mulighed for at påvirke, hvilken retning Kina bevæger sig i, hvilke nye initiativer de sætter i værk, etc., vil forsvinde. Det er her – på de lidt blødere områder – at effekten af et dårligt forhold vil være størst. Ikke mindst netop for Danmark, da vi på dette punkt har opnået lidt af en særstatus med et ”strategisk partnerskab” med Kina. Vi har med andre ord lidt mere politisk goodwill at tabe end eksempelvis de andre nordiske lande.

Samlet set kan vi konstatere, at det i en verden spundet ind i handelsregler faktisk er svært at ramme hinanden på økonomien. Den politiske dialog er derimod mere udsat. Men som nævnt er selv det her korrigerede trusselsbillede kun relevant, når vi taler om seriøse knaster i forholdet til Kina. 

Og her falder et par tibetanske flag altså klart under bagatelgrænsen. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester? Næste artikel Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.