Mens Tibetsagen udrulles i pressen og undersøgelseskommissionen går i gang med at finde ud af om, og i givet fald af hvem og hvorfor, der blev givet en ordre om at fjerne tibetanske flag fra demonstranter til en lovlig demonstration, fortoner udgangspunktet for hele miseren sig. For ville det rent faktisk have fået politiske eller økonomiske konsekvenser for Danmark, hvis der var blevet viftet med nogle tibetanske flag? 

Hertil er svaret nej. Der er simpelthen ingen eksempler på, at Kina hverken før eller efter præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012 har straffet et land på grund af et par tibetanske flag. 

Men hvad kan Kina egentlig gøre, hvis vi for alvor jokkede på en af styrets ømme tæer? Altså ikke bare viftede med et flag, men kom med meget konfrontatoriske udmeldinger på menneskerettighedsområdet, Tibet eller Taiwan – dvs. alle de spørgsmål, der handler om Kinas suverænitet, og som dermed vil være en indblanding i landets indre anliggender. Vil det koste danske eksportordrer og arbejdspladser, som det oftest fremføres?

Eksport upåvirket af kritik

Sagen er, at Kina ligesom Danmark er underlagt verdenshandelsorganisationen WTO’s regelsæt, og derfor kan landet ikke bare lukke grænserne for danske varer. Det vil være WTO-stridigt, og hidtil har Kina rettet ind efter de afgørelser, der er gået imod dem i WTO. 

[graph title="Kina-eksport upåvirket af diplomatiske uenigheder" caption="Figur 1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/90a9e-nh_fig01_kina-eksport-upaavirket-af-diplomatiske-uenigheder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1c4d2-nh_fig01_kina-eksport-upaavirket-af-diplomatiske-uenigheder.png" text="Hvis de danske myndigheder tilbage i 2012 fjernede demonstranters tibetanske flag, fordi de frygtede, at det ville gå ud over danske erhvervsinteresser i Kina, så har de fejllæst situationen. I de seneste 20 år har eksporten til Kina kun haft én retning: op."]Kilde: Danmarks Statistik[/graph]

Den måde, som Kina kan ramme dansk eksport på, vil derfor begrænse sig til at gøre det umuligt for os at lave eksportfremstød i landet. Det kan hæmme nye virksomheders muligheder for at komme ind på det kinesiske marked, men det vil ikke hæmme den eksisterende eksport.

Norge, hvis forhold til Kina er på nulpunktet, efter at Nobels Fredspris i 2010 blev givet til den kinesiske forfatter, systemkritiker og menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo, har eksempelvis haft vækst i eksporten til Kina i de efterfølgende år.

Det er meget muligt, at væksten kunne have været højere, men et kinesisk stop for eksportfremstød må stadig samlet set vurderes til at have begrænset effekt på den samlede eksport. 

Ser vi konkret på de diplomatiske kontroverser, vi fra dansk side har haft med Kina, så fremgår det også klart, at eksporten ikke har ladet sig påvirke. Det mest alvorlige tilfælde var, da Danmark i 1997 fremsatte en resolution i FN’s menneskerettighedskommission, der kritiserede Kinas menneskerettighedssituation. Her var faldet i dansk eksport begyndt, før resolutionen blev fremsat, og der var dermed ingen ændring i trenden. Og de to gange Kina har kritiseret skiftende danske statsministre for at have mødtes med Dalai Lama, har eksporten blot fortsat sin himmelflugt. Se figur 1.

Begrænsede økonomiske konsekvenser

Der er derimod to mere direkte måder, hvorpå Kina ville kunne ramme danske økonomiske interesser. For det første kan det ske gennem de danske virksomheder, der er etableret på det kinesiske marked. F.eks. ved at gøre det besværligt at få tilladelser til udbygning af faciliteter eller andre forhold, der kræver myndighedsgodkendelser.

[quote align="right" author=""]For alle andre danske virksomheder med salg til kinesiske forbrugere eller andre virksomheder på det kinesiske marked vil det i praksis være stort set umuligt for den kinesiske stat at hindre deres salg.[/quote]

En sådan øvelse er rent praktisk meget svær at gennemføre i et stort land med et stort bureaukrati, som tilfældet er med Kina.

Der vil samtidig oftest være stærke lokale interesser i at skabe job og vækst, som trækker i den modsatte retning. De økonomiske konsekvenser er altså også her begrænsede. 

Derudover er der den mest udsatte gruppe af danske virksomheder på det kinesiske marked, der er karakteriseret ved at have den kinesiske stat som primær kunde. Det kunne eksempelvis være Vestas, APM Terminals eller Danfoss’ fjernvarmedivision. Her kan den kinesiske stat mere eller mindre åbenlyst lukke ned for fremtidige handler. En sådan situation vil selvsagt være et kæmpeproblem for den enkelte virksomhed, men ikke noget, der rykker voldsomt ved det samlede billede. For alle andre danske virksomheder med salg til kinesiske forbrugere eller andre virksomheder på det kinesiske marked vil det nemlig i praksis være stort set umuligt for den kinesiske stat at hindre deres salg. 

For det andet vil Kina kunne ramme danske økonomiske interesser ved at lægge pres på kinesiske virksomheder, der påtænker at etablere sig på det danske marked. Også her vil den enkelte kinesiske virksomheds kommercielle interesse formodes at virke til vores bedste, eftersom vi i et sådan tænkt eksempel må formode, at den kinesiske virksomhed har haft en grund til at ville etablere sig i Danmark. 

Faren for kinesiske økonomiske sanktioner er altså begrænset og mest rettet mod det fremtidige potentiale. Netop det fremtidige potentiale er selvsagt af stor vigtighed for erhvervslivet, men tyngden af danske økonomiske interesser kan ikke trues.  

[quote align="left" author=""]I en verden spundet ind i handelsregler det faktisk svært at ramme hinanden på økonomien. Den politiske dialog er derimod mere udsat.[/quote]

 

Bløde områder mest udsatte

Tilbage står så de øvrige politiske effekter ved et dårligt forhold. Samarbejdet og dialogen om eksempelvis klima, energi og miljø vil gå i stå. Hele den viden om og mulighed for at påvirke, hvilken retning Kina bevæger sig i, hvilke nye initiativer de sætter i værk, etc., vil forsvinde. Det er her – på de lidt blødere områder – at effekten af et dårligt forhold vil være størst. Ikke mindst netop for Danmark, da vi på dette punkt har opnået lidt af en særstatus med et ”strategisk partnerskab” med Kina. Vi har med andre ord lidt mere politisk goodwill at tabe end eksempelvis de andre nordiske lande.

Samlet set kan vi konstatere, at det i en verden spundet ind i handelsregler faktisk er svært at ramme hinanden på økonomien. Den politiske dialog er derimod mere udsat. Men som nævnt er selv det her korrigerede trusselsbillede kun relevant, når vi taler om seriøse knaster i forholdet til Kina. 

Og her falder et par tibetanske flag altså klart under bagatelgrænsen. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.