Globaliseringsbevidste unge søger til udlandet
Kan blive et dyrt bekendtskab for fremtidens videnssamfund . . .
. . . eller en stor gevinst
De studerende på landets videregående uddannelser orienterer sig stadigt mere internationalt. To ud af tre overvejer et studieophold ved et udenlandsk universitet. Og hver fjerde foretrækker at rive teltpælene helt op og skabe en karriere i udlandet. Eksperter tager det som udtryk for, at de studerende har forstået betydningen af globaliseringen - og indrettet sig på det. “Når alle i det omgivende samfund taler om det, giver det jo også den studerende en indre bevidsthed om, at man er nødt til at tage springet, ” siger Benny Dylander, tidligere direktør i Cirius. Ugebrevet har i samarbejde med rekrutterings- og kommunikationsvirksomheden Moment A/S foretaget en rundspørge blandt 1. 370 studerende på landets 12 universiteter. Analysen tegner et miniportræt af den kommende generation af højtuddannede.