Flertal af sygehuse skal nu styre efter kvalitet

Til næste år vil sygehusene i de fem regioner behandle to ud af tre patienter med fokus på kvalitet i behandlingen og ikke bare udføre bestemte aktiviteter, fordi der er penge i dem. Det fremgår af de fem regioners budgetaftaler, der netop er vedtaget.

Jens Reiermann

Fra og med nytår vil langt de fleste patienter blive behandlet på sygehuse, der styrer efter kvalitet.

Dermed fortsætter og udbreder regionerne opgøret med den økonomiske krumtap i styringen af sygehusenes økonomi. En styring der kritiseres indædt for at forvride fokus fra den kvalitet, patienterne ønsker og til en kontant optimering af budgetter.

”Vi er i gang med den mest spændende omlægning i sundhedsvæsenet i rigtig mange år,” siger Per Bennetsen, adm. direktør for Region Sjælland, der fra januar i år har målt og vejet sygehusene på, om behandlingen lever op til politisk fastsatte kvalitetsmål og ikke som hidtil, om de behandler stadigt flere patienter. 

8 nationale mål for kvalitet i sundhed
  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patientinddragelse
  • Flere sunde leveår
  • Mere effektivt sundhedsvæsen

Vedtaget af Danske Regioner, KL og regeringen i april 2016

Nu viser Mandag Morgens gennemgang af de fem regioners budgetter, at alle regioner fortsætter og udbreder brugen af kvalitetsmål i styringen af sygehusene.

I Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland gælder det for alle sygehuse, mens Region Syddanmark og Region Hovedstaden frisætter udvalgte afdelinger fra de hidtidige takst- og aktivitetskrav. 

Årsagen til ændringen kan helt enkelt handle om bøvl. Per Bennetsen nævner som eksempel, at sygehuse tidligere kunne indkalde patienter til kontrolbesøg flere dage i træk, fordi det var en dårlig forretning at samle besøgene i et enkelt forløb på en dag. Og så måtte patienterne ud på landevejen eller ind i bussen flere gange end nødvendigt.

Per Bennetsen mener, den nye styringsmodel giver både medarbejdere og sygehuse mere frihed til at tilrettelægge behandlingen bedst muligt i forhold til patienternes behov.

”Fra regionens side er den ny styring et tydeligt signal til medarbejderne helt ude i fronten om, at de har frihed til at løse opgaverne sammen med patienterne. Det skulle også gerne være sådan, at medarbejderne også nytænker opgaveløsningerne,” siger han. 

Frihed med måde

Det er dog en frihed med modifikationer. I budgettet for 2018 modtager sygehusene i Region Sjælland helt som i de andre regioner en samlet økonomisk ramme, der gælder for hele året. Sammen med rammen følger to overordnede krav: Sygehusene skal leve op til den udrednings- og behandlingsgaranti, Folketinget har fastlagt. 

Indtil nu har sygehusene behandlet stadigt flere patienter og den udvikling vil fortsætte. Også den nye model presser derfor sygehusene, men nu har de større frihed til at bestemme, hvordan de vil imødegå presset.

 

”Det nye er, at sygehusene så entydigt får fokus på det sundhedsmæssige udbytte for patienterne. Det er godt og vigtigt at afprøve, om styringen kan understøtte det mål, og at sygehusene samtidig overholder deres budgetter,” siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Styring af sygehusene gennem tiden

Med budgetterne for 2018 dropper regionerne mere end ti års styring efter aktivitet og vender tilbage til rammestyring – nu suppleret med udrednings- og behandlingsgarantier

1985-: Rammestyring (uden eksplicitte krav).

1990’erne: Ramme med produktions- og kvalitetskrav

2000’erne: Ramme + afregning efter aktiviteter (DRG) og overholdelse af flere og flere behandlingsgarantier

2017-: Rammestyring samt overholdelse af behandlings-og udredningsgarantier

Kilde: Kjeld Møller Pedersen

Med den nye type styring har regionerne ifølge ham ladet sig inspirere af den styringsmodel, der var gældende op til introduktionen af takst- og aktivitetsstyringen, der blev indført i begyndelsen af 00’erne.

”Regionerne vender tilbage til rammestyringen, men tilfører den nye facetter med kravene om, at de skal overholde udrednings- og behandlingsgarantierne,” siger Kjeld Møller Pedersen. Se boks.

Hvalen i Horsens

Region Midtjylland vedtog allerede i 2014, at ni afdelinger på regionens sygehuse skulle arbejde med ”ny styring i et patientperspektiv”, et projekt der har banet vej for omlægningen af den økonomiske styring på alle regionens sygehuse fra og med budgettet for 2017.

Når sygehusene i Region Midtjylland hvert eneste kvartal indberetter, hvordan de arbejder med opfyldelsen af kvalitetsmålene, bygger en del af indsatserne videre på eksisterende initiativer. 

Akutafdelingen på Hospitalsenheden i Horsens fortsætter og udbygger således arbejdet med det nationale projekt Sikkert Patientflow, hvor de sammen med akutafdelinger på 11 andre sygehuse har fokuseret på at reducere unødig ventetid og fremme et hurtigt forløb for patienterne.

I Horsens sker det bl.a. ved et omfattende og systematisk brug af data.

Når Ulf Hørlyk, ledende overlæge på Akutafdelingen på Hospitalsenheden i Horsens,

kalder ”hvalen” frem på sin skærm, henter han nogle af de data, han og den øvrige ledelse på afdelingen skal bruge for at forbedre kvaliteten af behandlingen på sin afdeling. Time for time fortæller en graf på skærmen, der set på afstand ligner en hval, hvornår på dagen patienterne ankommer til akutafdelingen, og hvornår læger, sygeplejersker og sengepladser derfor skal være klar til at modtage patienterne.

Hvalen bygger på data fra mere end 25.000 patienters ankomsttidspunkt og er et eksempel på, hvordan Ulf Hørlyk og sygehuset bruger data, så de kan matche ressourcer bedst muligt med patienters behov. Se figur 1.

Akutafdeling propper til med patienter

Figur 1 | Forstør   Luk

Akutafdelingen udskriver ”gamle” patienter efter nye er kommet til. Ved 15-tiden ender det ofte med, at patienter må ligge på gangene.

Kilde:  Hospitalsenheden i Horsens.

Det nytter for eksempel ikke, at patienterne begynder deres ophold i en seng ude på gangen. 

Derfor skal Ulf Hørlyk og hans kolleger ”rydde godt op” på afdelingen, før dagens patienter for alvor begynder at komme.

”Vi møder en time før vi plejer og bruger den ekstra time på at undersøge, om vi kan udskrive nogle patienter, om andre patienter skal overføres til andre afdelinger på sygehuset, eller om vi skal holde på nogle af dem,” siger han.

Resultatet er, at han og kollegerne udskriver flere patienter tidligere på dagen og på den måde gør plads til at modtage dagens patienter. 

Når lægerne på akutafdelingen i Horsens møder en time før normal arbejdstid, er det kun en af de mange omlægninger af de vante arbejdsgange.

”Vi ændrer arbejdsmetoder i hele afdelingen. Det er en ret voldsom og omfattende proces, hvor jeg som leder hele tiden er i dialog med medarbejderne om, hvor vi er på vej hen,” siger han. 

Region Nord holder patienterne ude fra sygehusene

Med sin budgetaftale for 2018 bliver Region Nordjylland den tredje region, som omlægger styringen af alle sygehuse. Helt som i Region Midtjylland og Region Sjælland sker det både ved at tildele de enkelte sygehuse et rammebudget og samtidig holde sygehusene fast på de nationale kvalitetsmål.

”Hvis sygehusene lever op til de aftalte mål, bliver de ikke straffet økonomisk, heller ikke selv om aktiviteten skulle falde, men det tror jeg faktisk heller ikke bliver tilfældet,” siger regionsdirektør Svend Særkjær.

Han tror at kravet om, at sygehusene skal overholde udrednings- og behandlingsgarantierne i sig selv vil føre til, at aktiviteterne stiger. Sygehusene skal hele tiden være klar, når patienterne kommer.

Regionsrådet i Nordjylland beder derudover sygehusene om at reducere antallet af ambulante behandlinger. Det skal bl.a. ske ved, at hvert tredje besøg skal være digitalt i form af en Skype- eller videokonference. 

”Vi kan se, at sygehusene er i kontakt med hver enkelt patient stadig flere gange. Kan vi reducere antallet af ambulante behandlinger, så letter vi presset på sygehusene,” siger han.

Det er, siger Svend Særkjær, ikke en spareøvelse, men et spørgsmål om at udfordre eksisterende rutiner og bruge ressourcerne mere fokuseret på netop de patienter, der har brug for det. 

Patienter presser politikere

Både Region Syddanmark og Region Hovedstaden lægger op til at følge de tre andre regioners brud med den hidtidige takst- og aktivitetsstyring.

Region Syddanmark har siden januar undtaget omkring en tredjedel af sygehusenes afdelinger for takst- og aktivitetsstyring, og her er de foreløbige erfaringer gode.

”Når jeg får mail fra patienter, beder de ofte om at få mere sammenhæng i deres behandling. Vi er her jo netop, for at patienterne kan få god kvalitet i behandlingen og få tilrettelagt gode forløb. Efter de første måneders arbejde med den ny styring, så er det også det, jeg hører: Der er kommet mere fokus på forløbene,” siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V). 

Netop den bedre koordinering af patienternes forløb har også topprioritet for Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for regionsrådet i Region Hovedstaden. Når hun møder patienterne har de ofte ønsker om bedre koordinering af deres behandlinger.

”Patienterne kommer tit til mig og fortæller, at godt nok fik de en rigtig god behandling på en afdeling og måske også på den næste afdeling. Men ingen har rigtig haft fokus på, at de har været til behandling på flere forskellige hospitaler. Patienterne føler heller ikke, at de bliver spurgt, om de fejler andet end den lidelse, de er til behandling for lige netop nu,” siger hun.

Region Hovedstaden har med budgettet for i år undtaget enkelte afdelinger og centre for takst- og aktivitetsstyringen.

”Vi lægger op til en meget stor forandring på sygehusene og for medarbejdernes daglige arbejde. Vi kan nok ikke ændre praksis fra den ene dag til den anden, men vi skal blive bedre til at skabe de gode forløb for patienterne,” siger hun.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu